DE NYE KOMMUNER &VÆRESTEDET

DE NYE KOMMUNER &VÆRESTEDET

DE NYE KOMMUNER & VÆRESTEDET Inspiration til dialog om samarbejde Juni 2006 Oplag: 2000 Udgiver: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I 7000 Fredericia Tlf. 75 92 40 00 Fax 75 92 40 09 E-mail: lvsinfo@mail.dk www.vaeresteder.dk Layout og tryk: Hanne Bennike HR Offset A/S, Vejle Tlf. 75 82 89 11 Mail: hr@hr-offset.dk www.hr-offset.dk Skrift: Minion

& DE NYE KOMMUNER VÆRESTEDET Inspiration til dialog om samarbejde

INDHOLD DE NYE KOMMUNER & VÆRESTEDET De Nye Kommuner og Værestedet Cliff Kaltoft...side 3 Afklaring og aktivering Connie Nør Larsen...side 4 Faglige kompetencer og myndighedsopgaver Palle Eli Jensen...side 6 Social integration Niels Danstrup...side 8 Værestedernes betydning Mads Uffe Pedersen...side 10 INDHOLD VÆRESTEDET OG DE NYE KOMMUNER Værestedet og De Nye Kommuner Cliff Kaltoft...side 3 Sygepleje og sundhed Helle Hedegaard...side 4 Opsøgende skadesreducerende arbejde Klavs Lauritzen...side 6 Brobygning Winnie Lyster og Peter Bitsch...side 8 Fremtidsorienteret social innovation Steen Svendsen...side 10

Væresteder for socialt udsatte nuværende og tidligere stofmisbrugere, alkoholikere, mennesker med sindslidelser eller andre som befinder sig i udkanten af samfundets fællesskaber har over de sidste 10-15 år udviklet sig fra blot at være omsorgs- og lavtærskeltilbud til også at være såkaldte samværs- og aktivitetstilbud. Landsforeningen af VæreSteder repræsenterer knap 80 sådanne steder og har siden sin etablering arbejdet målrettet på netop at udvikle kvaliteten af de tilbud, der findes. Med kampagnen Værestedet og De Nye Kommuner ønsker vi dels at udbrede værestederne til endnu flere kommuner ved at give inspiration til, hvorledes værestederne kan indgå i og supplere den samlede opgaveløsning på det sociale område, dels at inspirere de kommuner, som har væresteder til at genoverveje værestedernes rolle og muligheder i de nye kommuner. Den direkte anledning til vores kampagne er kommunalreformen og de dermed følgende opgaveændringer på det sociale område. Eksempelvis skal kommunerne pr. 1. januar 2007 selv varetage behandlingsopgaven overfor misbrugere, ligesom kommunerne skal forestå etableringen af samværs- og aktivitetstilbud. Endvidere er personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen netop blevet udvidet til også at omfatte en stor del af den personkreds, som værestederne i LVS favner. Et værested er et fristed med muligheder for vækst. I værestedernes fælles værdi- og arbejdsgrundlag, Værestedstanken, hedder det:..at værestedet er et fristed fra såvel gadens rå miljø som fra behandlernes og myndighedspersonernes krav og forventninger. Men værestedet rummer også nye muligheder og veje for det enkelte menneske. Fristedet udgør for brugerne den første og største værdi. Den særlige relation som værestederne formår at opbygge til brugerne baseret på tid, tillid og frivillighed er forudsætningen for al den anden nytte, som udspringer af værestederne. Den personlige vækst, den forbedrede sundhedstilstand, de forbedrede relationer til familie, venner og ikke mindst brobygningen til det offentlige hjælpeapparat eller motivationen til at finde beskæftigelse, alt sammen spirer frem på basis af værestedernes omsorgsfulde miljø, med støtte og forventninger nøje afstemt til den enkeltes formåen. Det er det, der gør værestederne til det naturlige mødested for de socialt udsatte og kommunernes sundhedsforebyggende og behandlende indsats. Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning har ved flere lejligheder klart dokumenteret effekten af værestedernes indsats. Vi har bedt ham uddybe, hvori effekten består. LVS har drøftet kampagnen med en gruppe kommunale chefer, der alle har gode erfaringer med etablering og udvikling af væresteder, og som på hver deres måde har tænkt værestederne ind i den kommunale indsats. Vi er glade for, at en del af gruppens deltagere har indvilget i at bidrage til kampagnen ved at lade sig interviewe om de gode eksempler. Tak til alle der har bidraget. Cliff Kaltoft Sekretariatsleder i Landsforeningen af VæreSteder

- Vi anerkender, at aktivering i værestedet er first step, og at vejen ud på arbejdsmarkedet kan være meget lang og bestå af mange enkelte skridt for disse grupper, siger Connie Nør Larsen Connie Nør Larsen funktionschef i Socialcentret i Odense Kommune - Faktisk synes vi, at det er en lille revolution, hvis vi kan bakke aktivanten op og hjælpe personen med at få en højere grad af selvtillid og mod på at gå i gang... Hun fortæller videre, at Odense Kommune via byudvalgsbevillinger fik etableret en række kommunale væresteder i socialt belastede boligområder. I forlængelse af at byudvalgsprojekterne er udløbet, har Odense Kommune valgt at drive værestederne videre, blandt andet finansieret ved at værestederne sælger aktiveringspladser til kommunen. - Det er sådan i dag, at 1/3 af midlerne til drift af vore væresteder nu kommer fra salg af de aktiveringspladser, som værestederne stiller til rådighed for os. I praksis har det betydet, at vi har anerkendt værestederne som en vigtig samarbejdspartner i relation til aktiveringsopgaven overfor de svageste grupper med et lavt match. Og det er mit klare indtryk, at værestederne oplever det som en meningsfuld opgave at løse, siger Connie Nør Larsen og fortsætter: - Samarbejdet med værestederne omkring aktivering af de mest udsatte grupper tillægger vi stor betydning. Vi oplever, at vi på tværs af forvaltning og værested har mulighed for i disse sager at få et godt grundlag for at yde en helhedsindsats. Vi er jo kolleger, da vi er ansat i samme socialcenter. Jeg oplever, at vi er gode til at koordinere og dele opgaver og ansvar på tværs af forvaltning og værested. Connie Nør Larsen anskuer målgruppen i værestederne som mangefacetteret og lægger i øvrigt vægt på, at værestederne skal være gode til at dække de behov, der er lokalt for at kunne deltage i værestedernes sociale fællesskab. Den meget brede sammensætning af målgruppen betyder også, at aktiveringsopgaven i værestedet er bred, fra på den ene side at være social aktivering til at være mere præcist arbejdsmarkedsrettet. Hun siger: Værestederne er gode til at hjælpe forvaltningen med at afklare de arbejdsmarkedsmæssigt lave matchgrupper. Det er jo

ikke alene de jobmæssige aspekter, de kan være med til at afklare. De kan være med til at afklare borgerens funktionsevne generelt, da værestederne er gode til at komme tæt på personen og at opbygge tillid. Vi kan sammen med værestedet f.eks. vurdere om borgeren også skal have en støtte- og kontaktperson tilknyttet, eller om der er behov for andre typer støtteforanstaltninger. Om arbejdsopgaverne i værestedet siger Connie Nør Larsen: Arbejdsopgaverne på værestedet kan dels være meget praktiske, og dels har aktiveringen også et klart socialt aspekt. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvor vægten lægges; om det har et målrettet erhvervsaspekt,eller der er mere vægt på den sociale aktivering. Hun fortsætter: Værestederne er grundige i deres arbejde og rummelige, de er gode til at tage nye personer ind i huset. De er vant til at arbejde sammen med mange frivillige, og der er mange ligheder mellem det at tage en aktivant ind i værestedet og det at få en ny frivillig ind i arbejdet. På spørgsmålet om hvad opgaven er for værestedet, siger Connie Nør Larsen: Det er jo lovgivningsmæssigt formålet at sikre, at der finder en afklaring sted i relation til arbejdsmarkedet. Opgaven er at afklare: Hvad kan Peter i forhold til arbejdsmarkedet? Connie Nør Larsen slutter interviewet med at fortælle om visitationsproceduren. Der gennemføres en ansættelsesprocedure, hvor borgeren, værestedet og socialcentret er til stede. Det er altså først efter en samtale, at parterne siger god for hinanden. Jeg tror endnu ikke, vi har oplevet, at de har afvist hinanden, siger hun.

- Værestedet skal være klar på sin faglige opgave og sin kompetence, siger Palle Eli Jensen og fortsætter: lad være med at påtage jer myndighedsopgaver, lad myndighederne om det! Palle Eli Jensen jurist og chef for Center for Særligt Socialt Udsatte, Familieafdelingen i Århus Kommune Palle Eli Jensen er chef for de kommunale væresteder, som drives i Århus Kommune. I den egenskab er det ham meget magtpåliggende at gøre det klart, hvad der er værestedernes opgaver og kompetence. Han siger: Det er en god gammel leveregel at være klar over sin faglige og formelle kompetence her taler vi om den kompetence, der er nedlagt i Servicelovens 88 til at skabe rammer og indhold for en gruppe socialt udsatte borgere og selvfølgelig basere det på en fagligt bevidst valgt pædagogik. Ansvar og kompetence skal følges ad. Palle Eli Jensen fortsætter: Det skal være sådan, at borgeren kan finde ud af, om vedkommende er i en foranstaltning eller befinder sig hos en myndighed. Man skal på værestedet være klar over, hvilken kasket man har på. Man skal ikke som foranstaltning som værestedet er det agere myndighed, men man bør selvfølgelig hjælpe borgeren med at få et godt samspil med myndigheden. På spørgsmålet om, hvordan værestedet kan hjælpe borgeren med at få et godt samspil med myndighederne, svarer Palle Eli Jensen: som bisiddere er vi jo mediatorer for samarbejdet mellem borger og myndighed. Jeg ser det faktisk som en pædagogisk opgave. Det at vende borgerens modstand til medstand og gøre borgeren til en god samarbejdspartner til gavn for ham/hende selv. Palle Eli Jensen nævner en lang række områder, hvor værestedet kan hjælpe borgeren, for som han siger: Det er borgerne, der har en opgave. Det er deres liv, det drejer sig om. Eksempelvis i relation til ressourceprofilen, der er det borgeren, der skal stille op hos myndigheden for at få lavet en ressourceprofil. Det kan vi jo godt hjælpe med på værestedet, fordi den handleplan vi skal udforme jf. Servicelovens 111, har flere lighedspunkter med den ressourceprofil, som forvaltningen skal udforme. Det er så vigtigt for mig at pointere, at når vi er borgeren behjælpelig med at udforme handleplanen, så er det for at

hjælpe borgeren, at vi gør det. At borgeren så bagefter kan tage dokumentet med til forvaltningen og bruge det i sin sags tjeneste er fint. Men vi gør det ikke for forvaltningens skyld, vi gør det for borgerens skyld, det er det, der er vores opgave. Andre eksempler som Palle Eli Jensen peger på, hvor værestedet kan være borgeren behjælpelig i sin sag og i sin relation til de offentlige myndigheder kunne være, at lade værestedet lægge fysisk rum til forvaltningens udførelse af sin myndighedsopgave. Fordelen ved denne løsning er, at borgeren oplever at have hjemmebanefordelen. Den samme effekt, hævder Palle Eli Jensen, kan ses i de SKP-forsøg, der er lavet rundt i landet for de mest udsatte stof- og alkoholmisbrugere. Aktivering kunne også være et af eksemplerne, hvor værestedet ideelt set kan samarbejde med forvaltningen uden at overtage myndighedsopgaven. Eksemplerne er mange, mener Palle Eli Jensen. Afslutningsvis slår Palle Eli Jensen et slag for værestedernes arbejde med brugerindflydelsen, han siger således: For mig at se, er det jo en måde at dokumentere, at brugerne af værestedet er kommet så langt, at de kan tage ansvar for andre end sig selv. De har igennem arbejdet med brugerindflydelse ændret adfærd og vist tegn på progression. Det at kunne involvere sig i og diskutere, at vi som værested skal gøre et og andet, er et tegn på udvikling. Det ligger fint i forlængelse af det, vi talte om før, at værestedet som mediator skal hjælpe borgerne med at få et konstruktivt samarbejde med verden omkring. Jeg synes, man kan sige, at det er værestedets pædagogiske udfordring at være med til at skabe gode samfundsborgere!

- Værestederne har en klar rolle i forlængelse af misbrugsbehandlingen, siger Niels Danstrup. Jo bedre vi kan sikre den sociale integration, jo bedre vil vores behandling lykkes. Niels Danstrup centerleder i Misbrugscentret i Fredericia Kommune I Misbrugscentret i Fredericia ser man, at clean-værestederne er et oplagt supplement til den kommunale efterbehandling. Værestedet kan f.eks. tage sig af den del af den sociale integration, der handler om at få fritiden op at stå for den enkelte. - Jeg ser her værestedernes rolle som deltager i løsningen af konkrete kommunale driftsopgaver. En deltagelse i den kommunale opgaveløsning, som naturligvis skal aflønnes, men som samtidigt lægger en forpligtelse på værestedet, som man selvfølgelig skal ønske at tage på sig. Hos os er værestedet Solstrålen et godt eksempel på et værested, der hjælper kommunen med brugernes sociale integration, siger Niels Danstrup. Omvendt på væresteder, hvor mange af brugerne er i metadonbehandling, taler Niels Danstrup, for at værestedet kan påtage sig en opgave i forbindelse med udskænkningen af metadon. Han siger: Vi har valgt at placere metadonudleveringen på værestedet Havnecaféen. Vi vidste godt at metadonudleveringen, som jo er noget, brugeren er tvunget til at benytte, ville kollidere med Havnecaféen som fristed, altså det sted hvor man kommer af egen fri vilje. Vi har løst den gordiske knude, synes jeg, ved et simpelt greb. Vi har nemlig opsplittet åbningstiden sådan, at de, som skal hente metadon, kan hente den mellem 8.00 9.00. Her er Havnecaféen kun åben for dem, der henter metadonen. Niels Danstrup påpeger, at hvis man vil løse metadonudleverings-opgaven på de væresteder, hvor der kommer mange brugere, som er i metadonbehandling, så skal man tænke sig godt om. På den ene side kunne det være oplagt at gå ind i opgaven, da brugerne jo i forvejen kommer på værestedet. På den anden side skal man være opmærksom på, at det kan være en konfliktfyldt opgave, som kan stå noget i kontrast til værestedets fristedstanke. - I hvert tilfælde skal værestedet nære sig ved at tage myndighedsopgaven, hvilket de jo heller ikke har personalet til. De skal alene binde an med den del af opgaven, der handler om udskænkning, eller administration af den enkeltes

metadon, siger Niels Danstrup og fortsætter: Og så skal man forholde sig til at opgaven kan betyde trusler om vold fra stærkt påvirkede brugere. Selvom man ikke har ordinationen og kontrolfunktionen, skal man alligevel forvente, at brugere fra tid til anden vil diskutere dosis mv. Endelig siger Niels Danstrup: Hvis værestederne vover sig ud i dette, skal de tage sig betalt for det. Kommunerne er jo fra 1. januar 2007 kompenseret for at løse denne opgave. Fredericia Misbrugscenter har siden januar 2003 været med i SKP-forsøget og har med sit Gadehold, opsøgt de socialt mest udsatte stofmisbrugere i byen. Arbejdet foregår på gader og stræder, samt der hvor brugerne bor. Niels Danstrup siger om støtte- og kontaktpersonernes arbejde i relation til værestederne: Jeg er slet ikke sikker på, at værestedet skal være arbejdsplads for SKP erne. Når jeg kigger på lovgivningen, kan jeg jo se, at støtte- og kontaktpersonordningen skal leve op til flere krav, som det ville være vanskeligt for værestedet at leve op til. Der skal eksempelvis foregå en visitation til SKP. Det ville være en betænkelig sag, hvis værestederne skulle forestå denne visitation, det ville i hvert tilfælde stå i kontrast til at støtte- og kontakttilbudet skal gives til en målgruppe af de mest udsatte og isolerede misbrugere samt hjemløse. Vi har derfor valgt at beholde myndighedsopgaven i forvaltningen, således at alt vedrørende visitation og administration ligger her. At SKP erne ikke er ansat på værestedet udelukker ikke, at de tit kommer på værestedet. Det er vores erfaring, at der et rigtig godt og naturligt samarbejde mellem værestederne og vores SKP ere.

VÆRESTEDERNES BETYDNING Den betydning som værestederne har fået, og den organisering der er fulgt med, synes at være et særligt dansk fænomen. En sådan betydning efterfølges ikke sjældent af spørgsmål om, hvorfor der skal bruges så mange ressourcer på sådan en type ydelse/indsats. Selvom man hverken bør eller kan vurdere værestedernes funktion og betydning udfra givne sundhedsmæssige effektivitetskriterier, så er der dog næppe nogen tvivl om, at de på forskellig måde har indflydelse på brugernes liv antageligt også en indflydelse der kan måles, hvis ellers man kan finde de mål og metoder, der gør en forskel. Et enkelt mål ser ud til relativt klart at have vist eet af værestedernes (antageligt) mange funktioner. Dette mål er fundet i forbindelse med det netop afsluttede Metadonprojekt. I Metadonprojektet kunne 436 metadonmodtagere opdeles i tre grupper a) én gruppe som fik standard psykosocial støtte, hvilket bl.a. ikke inkluderede noget værested i tilknytning til behandlingscentret, b) én gruppe som ligeledes fik standard psykosocial støtte, men hvor der samtidig fandtes et værested i tilknytning til behandlingscentret og c) én gruppe der fik udvidet psykosocial støtte, hvilket bl.a. inkluderede flere samtaler pr. bruger, højere grad af tilgængelighed (mere behovsorientering) og et værested/ en café i tilknytning til behandlingscentret. Selvom metadonmodtagerne fra de tre grupper ikke var udvalgt vilkårligt, hvilket naturligvis giver visse problemer med at sammenligne resultaterne fra de tre grupper, så var de dog ret så sammenlignelige, hvad angår deres belastning på områder som stoffer, kriminalitet, psykisk, fysisk og socialt og desuden hvad angår alders- og kønsfordeling. Resultatet blev følgende: De, der fik udvidet psykosocial støtte (gruppe c), fik en markant større reduktion i psykiske og sociale belastninger end de, der fik standard psykosocial støtte uden tilknyttet værested (gruppe a). De, der fik standard psykosocial støtte med værested (gruppe b), fik en markant større reduktion i sociale belastninger end de, der fik standard psykosocial støtte uden værested (gruppe a). Med andre ord: De, der fik udvidet 10

psykosocial støtte, hvilket altså indebar værested, flere samtaler, øget tilgængelighed m.m., fik det både psykisk og socialt bedre, mens de, der fik standard psykosocial støtte, og hvor der var et værested, fik det socialt bedre end de, der var indskrevet på behandlingscenter uden tilknyttet væresteder (for uddybning se Pedersen 2005). Noget kunne altså indikere, at værestederne især virker ind på brugernes sociale liv. Dette er i overensstemmelse med andre fund, som bl.a. er gjort i kvalitative undersøgelser af Grytnes et al. (2002) og Asmussen & Kolind (2005). Værestederne synes altså ikke mindst at være med til at reducere konflikter omkring brugeren og at være medvirkende til at give metadonmodtageren et mere afbalanceret socialt liv. Asmussen, V. & Kolind, T. (2005): Udvidet psykosocial indsats i metadonbehandling. - Resultater fra en kvalitativ evaluering af fire metadonforsøgsprojekter. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 153 s. Kr. 115,- incl. moms. Pedersen, M.U. (2005): Heroin-afhængige i metadonbehandling. - Den medicinske og psykosociale indsats. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 178 s. Kr. 115,- incl. moms. Grytnes, Regine, Villumsen, Susanne & Pedersen, Mads Uffe (2002): Væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere i Danmark. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet: 137 s. 87,50 kr. incl. moms. Mads Uffe Pedersen, cand.psych., ph.d., centerleder på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Landsforeningen af væresteder For rådgivning vedrørende etablering og udvikling af væresteder kontakt: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, 1. 7000 Fredericia 7592 4000 lvsinfo@mail.dk Du kan læse om LVS og væresteder på: www.vaeresteder.dk. 11

VÆRESTEDstanken Et værested er et beskyttelsesrum et fristed fra såvel gadens rå miljø som fra behandlernes og myndighedspersonernes krav og forventninger. Men værestedet rummer også nye muligheder og veje for det enkelte menneske. Værestedet er ofte både indgangsdør og udgangsdør i forhold til den samlede indsats overfor det enkelte menneske, men det kan også have mere permanent karakter for den enkelte; derfor skal værestedet kunne yde beskyttelse og støtte i respekt for personens unikke livssituation og behandle alle lige på forskellig vis. Værestedet betyder mere sammenhæng i den enkeltes hverdag. Ligesom værestedet bygger bro mellem forskellige aktører og instanser i samfundet og det enkelte menneske. Værestedet er det væksthus, hvorfra man - i sit eget individuelle tempo og ud fra sine individuelle personlige kompetencer - kan få hjælp til at forbedre sin livssituation via de små skridts metode. Derfor tilstræbes det, at stedet ud fra en vurdering af brugernes ressourcer indeholder aktiviteter, der kan give indhold i den enkeltes hverdag, medvirke til at fastholde og udvikle sociale og andre færdigheder, give nye perspektiver på livet eller kan bidrage til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den særlige samværsform i fællesskabsfamilien på værestedet danner grundlaget for skabelsen af det beskyttede vækstmiljø og etableringen af et personligt netværk. Ingen er usynlige på værestedet, der også fungerer som et socialt træningslokale. På værestedet inddrages man i beslutninger og praktiske opgaver efter lyst og evne. Det er vigtigt, at inddragelsen er reel og følges af reelle, meningsfulde ansvarsområder. På værestedet involveres alle, og der tages behørigt hensyn til de svageste så yderligere udstødelse mindskes. På værestedet gælder det, at ingen får lov til at gå i hundene i ubemærkethed. Man drager omsorg både socialt, mentalt og fysisk. Omsorgen er ikke kun skadesreducerende men også fremmende for den enkeltes sundhed og muligheder for et bedre liv. Et værested er rummeligt, men kan ikke rumme alt. Derfor er det essentielt, at værestedet selv har indflydelse på brugergruppens sammensætning samt værestedets aktiviteter.