DHIF/DMI UDVIKLINGSPROJEKT



Relaterede dokumenter
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept

Hvad kan der søges til?

Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.

Udkast til. Veteranstrategi. Guldborgsund Kommune

Handicappede i foreningslivet

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Parasport og idræt for sindet i Fredericia Kommune. Samarbejdsaftale mellem Fredericia kommune og Bevæg dig for livet Parasport og idræt for sindet

Parasport Danmarks elitekoncept

Dansk Handicap Idræts-Forbund

Viborg Kommune i bevægelse


Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

Idræts- og bevægelsespolitik

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Samarbejde på tværs af aktører

Danske Idrætsforeninger (DIF)

KLIK FOR AT SKRIVE EN TITEL KLIK FOR EVT AT SKRIVE EN UNDERTITEL

DHIF s støttekoncept udarbejdet af DHIF s Eliteidrætsudvalg

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Bestyrelsesrapport for perioden 27. februar 19. april Ledelsesresumé

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Kære Lone, ./. Ansøgningsskema er vedhæftet. Med venlig hilsen. Peter Kjøller Stevnsgade Basketball

Talentcentre og kraftcentre

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Notat. Kommissorium Frivillighedscenter

PARASPORT IDRÆT FOR PERSONER MED HANDICAP

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Handicappolitik

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

FREDERICIA ELITEIDRÆT HJÆLPER DIG PÅ VEJ

Folkeoplysningspolitik

UDVIKLINGSPROJEKT Formål:

Veteranstrategi for Randers Kommune

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Vision Målsætninger Værdier

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

DANSK HOCKEY UNION. Strategisk støttestruktur

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Processen. Efterår Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår Åbent dialogmøde om talentarbejdet

Bestyrelsesrapport for perioden 11. december februar Ledelsesresumé

Kultur- og idrætspolitik

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

VETERAN STRATEGI Slagelse kommune

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

LEDERUDDANNELSER 2010

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Talentudvikling i Sønderjylland

Bestyrelsesrapport for perioden 28. februar 29. april Ledelsesresumé

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Børneidræt på tværs.

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Forslag til udvikling af Elite Aabenraa konceptet

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Veteranpolitik. For Nordfyns Kommune. Forfatter: John Zola Oprettet den 12. marts 2018 Dokument nr Sags nr.

Ansøgning - Basketball til alle byens børn

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Idræt og bevægelse til alle

DSQF Virksomhedsplan

Aldersgruppe: år DANMARKS IDRÆTSFORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE

DANMARKS IDRÆTSFORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: år. Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

DIF SØGER EN KOMMUNIKATIONS- OG ANALYSECHEF, DER KAN BEVÆGE DANMARK

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Veteranstrategi

ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Sportsskoler for børn og unge med et handicap

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Transkript:

19. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING DHIF/DMI UDVIKLINGSPROJEKT PROJEKTBESKRIVELSE 1. Projektets titel: DIF Soldaterprojekt inklusion af skadede soldater 2. Projektperioden: Projektet løber i en 3 årig periode fra 1. januar 2014 til 31. december 2016. 3. Projektets baggrund Projektet skal synliggøre idrættens engagement i idrætsaktiviteter for særlige målgrupper. Det konkrete projekt er rettet mod indsatsen over for fysisk skadede soldater for derigennem at synliggøre det sociale ansvar og den samfundsmæssige opgave, der ligger i at skabe idrætstilbud til denne målgruppe. Derudover skal projektet give den opbyggede viden videre til andre interessenter både på nationalt såvel som internationalt plan, for på den måde at styrke rehabiliteringen af skadede soldater generelt. Ligeledes vil projektet kunne drage nytte af andres erfaringer på området. Projektet tager udgangspunkt i det gode samarbejde, der er skabt mellem DIF, DHIF og DMI og sidst, men ikke mindst, skal DIF Soldaterprojekt fastholde det gode fokus, der er på idrættens samfundsmæssige profil. Et af hovedformålene med projektet er, at det skal være med til at overbevise landets politikere og beslutningstagere om, at idrætten løfter et afgørende samfundsmæssigt ansvar, og at de kan have tillid til, at de får samfundsmæssig valuta for de penge, som hvert år ydes til idrættens organisationer. Projektet tager udgangspunkt i en projektstyringsform, hvor udviklingsarbejdet går hånd i hånd med relationen til de implicerede projektdeltagere. 1

Gennem de seneste år er en række danske soldater blevet fysisk skadet i forbindelse med deres udsendelse til verdens brændpunkter. Det drejer sig aktuelt om knapt 220 fysisk skadede soldater, heraf er ca. 60 hårdt sårede i målgruppen. På den baggrund ønsker DMI, DHIF og DIF i et samarbejde med flere eksterne partnere at gøre en samlet indsats primært for at tilbyde et aktivitetstilbud i forhold til de skadede soldater. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med Rigshospitalets klinik for Ergo- og Fysioterapi, samt militærpsykologisk afdeling under veterancentret. Hovedparten af de skadede soldater har i dag den første kontakt med disse to institutioner. Projektet er en overbygning af DIF Soldaterprojekt, der løb fra 2011 til 2013 i samarbejde mellem DMI, DHIF og DIF. Evalueringen af dette projekt dokumenterer, at næsten 80 % af deltagerne mener, at idrætsdeltagelsen er vigtigt for at opnå indsigt i mulighederne i et liv med handicap. Projektet fokuserer på idrætter, der motiverer og udvikler den enkelte soldat på bedst mulig vis. Dette gøres ud fra personlige samtaler med projektlederen. De skadede soldater har alle sammen en idrætslig baggrund og er i god form. De har tidligere udfyldt krævende stillinger, som stiller store krav til fysisk styrke og psykisk formåen. Men projektet skal også være det for dem, der ikke føler sig hæmmet, men bare ser det at være aktiv som en vigtig del af deres liv. Her bør så mange som muligt forankres i foreningsidrætten. DHIF tilbyder i dag aktiviteter inden for 30 forskellige idrætter. Projektet vil hovedsageligt koncentreres om de paralympiske idrætter, som den enkelte soldat viser interesse for, men også andre idrætter og aktiviteter vil have fokus og der skal opbygges et samarbejde på tværs af forbund. DHIF har allerede i dag et betydeligt samarbejde med en række specialforbund om konkrete idrætssamarbejder. Som det ses ud fra figuren fra evalueringsrapporten, er der en meget stor del, der ser sig selv som idrætsaktiv langt ud i fremtiden, og derfor bør idrætsverdenen og DIF Soldaterprojekt være guide og medvirkende faktor til at præge deres valg. 2

4. Projektets målsætninger Projektet skal generelt støtte soldater, der har erhvervet en fysisk skade og dermed fået en funktionsnedsættelse. Som led i dette ønsker vi gennem individuelt planlagte forløb og træningsseminarer at rekruttere soldater med fysiske skader til idrætsaktiviteter, som en del af deres fritidsliv. Organisationerne er klar til at påtage sig det sociale ansvar og den samfundsmæssige opgave, der ligger i at skabe idrætstilbud til målgruppen. Vores hidtidige indsats betyder, at vi har en forpligtelse til fortsat at hjælpe soldaterne videre, således at vi ikke slipper dem, men hjælper dem endnu et skridt videre i inklusions- og elitetanken. Alle fysisk skadede soldater der, som en del af deres genoptræning, kommer forbi Rigshospitalets klinik for Ergo- og Fysioterapi skal have mulighed for en samtale med projektlederen. Der forsøges i den anledning at skabe et yderligere samarbejde med Ergo og Fysioterapien på Rigshospitalet omkring andre tilskadekomne end soldater, således at vi forbedrer rekrutteringen til idrætsverdenen. Dette gør sig gældende for såvel PL idrætter, som alle andre aktivitetsformer der kan bidrage til en rehabilitering af det enkelte individ. Der skal således i 2014 udformes en aftale indholdet i denne samarbejdsaftale. Der skabes mulighed for at udbygge samarbejdet med veterancentret omkring at bruge idræt som værktøj i rehabiliteringen og ruste dem til at tage over på projektet ved udgangen af 2016. Det er et helt bærende grundelement i fastholdelse til projektet, at der gennemføres 2 årlige træningsweekender af 2 dages varighed, hvor fysisk skadede soldater får mulighed for at afprøve forskellige idrætter tilpasset den enkelte skade. På den ene weekend inviteres de pårørende. Den ene af de to weekender afholdes så vidt muligt i den vestlige del af landet. Der suppleres fortsat med en ugentlig træning på Svanemøllens kaserne og der forsøges etableret et lignende tilbud i den vestlige del af Danmark. Der planlægges og afholdes, to camps/events af en uges varighed i 2014 og 2015, hvor de fysisk skadede soldater deltager på lige fod med andre atleter under DHIF. Det betyder, at der som udgangspunkt vil være lige store dele af skadede soldater og atleter fra DHIF idrætter, da dette vil styrke inklusionen af den enkelte. Der afholdes et seminar i 2016, med fokus på de interessenter, der er omkring rehabiliteringen af de skadede soldater. Dette vil forankre projektets vision, mission og målsætninger hos 3

forsvaret og dermed veterancentret efter 2016. Men også for at videns dele mellem flere interessenter, på tværs af landegrænser. Mindst 20 % af de skadede soldater dyrker deres idræt i foreningsregi under et af DIF s øvrige specialforbund. Mindst 10 % af de skadede soldater skal inkluderes i det organisatoriske arbejde, som ledere eller trænere. 3 5 af soldaterne skal være forankret i landsholdsregi under DMI og DHIF. DHIF forestår opgaven med at integrere aktiviteterne i DHIF s turneringer, stævner mv. Der skal være fokus på de Paralympiske idrætter fra de soldater, der har et ønske, målsætning og evne til at kunne drive det så langt. Der ønskes at skabe et internationalt samarbejde mellem CISM, DMI og DHIF omkring aktiviteter og konkurrencer. At få fysisk skadede soldater til at fortsætte et aktivt idrætsliv efter endt genoptræning. At skabe nye, samt vedligeholde allerede etablerede og organiserede idrætsaktiviteter, som alle kan deltage i uanset den fysiske skade og handicappets omfang. At hjælpe dem videre, der gerne vil dyrke specialiseret konkurrencebetonet sport på højt nationalt og internationalt niveau på lige fod med andre handicappede idrætsudøvere. At udøve idræt sammen med andre handicappede idrætsudøvere med formålet at øge kendskab til egen livssituation og betingelser. At bidrage til fælles idrætsoplevelser, der skaber glæde og godt humør blandt deltagerne, og som medvirker til at knytte de skadede soldater i tættere tillidsbårne relationer. At sørge for at etablere rum for erhvervelsen af nye sociale kompetencer, som medvirker til at forbedre soldaternes muligheder for at finde en ny mening med deres tilværelse efter endt soldaterkarriere, således at de bedre kan begå sig uden for forsvarets rammer. At have beredskab klar, således at vi kan organisere idrætsbetonede og socialt betonede aktiviteter, således at fysisk skadede soldater efter hjemkomst får tilbud om at indgå i et fællesskab med andre, der har været i samme situation. Idrætsaktiviteterne gennemføres i samarbejde mellem DIF, DHIF, DMI og Veterancentret, således at aktiviteterne bliver en integreret del af den lokale idræt i forhold til de udvalgte placeringer. 5. Målgruppe 4

Hovedmålet med projektet er at vedholde det gode set-up, der er for de fysiske skadede soldater, der kommer hjem til Danmark med en mén-grad på mere end 5 %. Dette gør sig gældende for både de, der i forvejen er kendt af projektet, de, der måtte komme hjem i fremtiden med skader, samt dem der tidligere er blevet skadet, men som vi aldrig tidligere har haft kontakt til. Dette set-up er i tæt samarbejde med Rigshospitalets klinik for Ergo- og Fysioterapi, samt militærpsykologisk afdeling under veterancentret. Vi ved også fra tidligere udtalelser, at forsvaret sætter pris på vores arbejde og ser det som en meget positivt, at idrætten giver sit bidrag til de skadede soldaters rehabilitering. Vi vil derfor bygge videre på det gode arbejde der tidligere er lagt, motivere dem til et aktivt liv, få flere forankret i foreningerne og arbejde mere målrettet med dem, der har elitære mål. Derudover vil vi gøre projektet mere geografisk bredt, således at så meget af landet er dækket ind med tilbud som muligt. Vi ved fra det tidligere projekt, at næsten 90 % af de skadede soldater ville have deltaget i aktiviteterne, hvis det havde ligget geografisk nærmere bopælen. Det geografiske fokus i projektet vil koncentrere sig om at undersøge muligheden for et jysk set up i forhold til en ugentlig aktivitet, samt afholde regelmæssig træning i minimum en idrætsgren under projektet. Derudover vil 50 % af træningsweekenderne blive afholdt i Jylland. Dette er gjort ud fra tidligere erfaringer med udfordringerne omkring at lave træningerne på de tre kaserner, der var tiltænkt. Erfaringerne viste dog, at på grund af gruppens forholdsvise lille antal var det svært at få dem samlet tre steder, da de var meget geografisk spredt. Vi vil derfor fremover indgå i et samarbejde med DHIF s lokale centre i Viborg og Lunderskov for at sikre aktiviteter i det vestlige Danmark. Det er en del af projektet, at undersøge mulighederne for, at nogle af soldaterne kan rekrutteres til DHIF s elitearbejde. Derfor vil DHIF s elitekonsulenter også følge soldaterne med henblik på en eventuel rekruttering til de enkelte idrætter. Der er på nuværende tidspunkt fire potentielle deltagere ved Paralympiske Lege i 2016 i målgruppen. Projektet vil lægge op til et langt tættere samarbejde med Veterancentret, for på den måde at få forankret idrætten som en del af rehabiliteringen af danske skadede soldater, både nu og i fremtiden. Projektet lægger sig på den måde sig tæt op af regeringens veteranpolitik. Dette er med et ønske om at kunne rekruttere flere fysisk skadede soldater til landshold under DHIF. Ovenstående samarbejde med veterancentret lægger sig op af tanken omkring et muligt samarbejde med Conseil International du Sport Militaire (CISM). Vi forventer, at et samarbejde mellem DIF Soldaterprojekt, veterancentret, CISM vil bidrage til en øget interesse blandt de fysisk skadede soldater og dermed flere mulige udøvere i Handicapidrætten. 6. Projektets formål Projektet sætter fokus på de merværdier, det giver af idrætslige og sociale kompetencer, øget sundhed, selvtillid og selvstændighed, gode oplevelser med videre, og i den forbindelse vise politikere og andre beslutningstagere, hvor vigtig indsatsen fra DHIF, DMI og DIF er. Det er målet at rekruttere til udvalgte idrætter gennem igangværende aktiviteter. Alle soldater med fysiske skader skal have et idrætstilbud, der er tilpasset den enkelte udøver. 5

Det er et væsentligt formål at medvirke til en inklusion af de skadede soldater og en opbygning af et klubnetværk i relevante DHIF-klubber sammen med andre handicappede udøvere. Endeligt er det et mål at få 1-3 fysisk skadede soldater med til EM og VM, samt PL i Rio i 2016. Konsulentens arbejde vil her bestå i at hjælpe landshold, elitekonsulenter og udøvere til et bedre set up, således at mulighederne for at målsætningen lykkes styrkes. Som det ser ud nu gør dette sig især gældende for paracykling og paracanoe (kajak). Folketinget har truffet beslutningen om at sende danske soldater i krig, og projektet er med til at afbøde de menneskelige konsekvenser, som denne beslutning har medført. Udviklingsprojektet skal fortsat være med til at minde politikerne om dette gennem en målrettet profileringsindsats. Der har været overvejelser omkring at inkludere de PTSD skadede soldater, men vi anser det ikke realistisk at inkludere denne gruppe i projektet på nuværende tidspunkt. Forhåbentligt kan arbejdet være med til at skabe en viden, der fremover kan medvirke til, at også denne gruppe kan gøre brug af idrættens mange positive aspekter. 7. Projektets succeskriterier For at skabe synlighed om at DIF, DMI og DHIF er med til at løfte et samfundsmæssigt og socialt ansvar i forhold til målgruppen, er målsætningen, at det gennem et tæt rekrutterings- og forankringsarbejde, kan få soldater med fysiske skader til at deltage i de idrætstilbud, der tilbydes under et af de tre forbund. I projektperioden skal der etableres et tæt og vedholdende samarbejde med Rigshospitalet og veterancentret omkring rehabiliteringen af de fysisk skadede soldater, der er kommet hjem, samt dem der i fremtiden vil komme hjem med fysiske skader, således at idrætten i fremtiden bliver inkluderet i et set up omkring rehabilitering af vores skadede soldater. Der skal inden udgangen af 2014 være en samarbejdsaftale på plads med veterancentret. I projektperioden, skal antallet af skadede soldater, der deltager i konkurrencer og stævneaktiviteter i foreningsidrætten øges med minimum 20 %. I løbet af projektperioden skal 1-3 skadede soldatermotiveres og coaches til deltagelse i De Paralympiske Lege i Rio 2016. Der skal inden udgangen af 2014 være etableret et holdbart set up omkring dette som mål. Inden udgangen af 2015 har 1-2 soldater gjort sig bemærket i deres respektive sportsgren med en top 10 placering i Worldcups, EM eller VM. I projektperioden skal der være etableret samarbejde med mindst to af DIF s øvrige specialforbund udover de allerede eksisterende samarbejdsaftaler. I løbet af projektperioden skal projektets vision og mission være forankret Forsvaret, eksempelvis. veterancentret. Dette med forhåbning om at de skadede soldaters rehabilitering og inklusion til idrætsverdenen kan ligge der som udgangspunkt og med idrætsorganisationerne som samarbejdspartnere. 6

8. Projektets evaluering Projektet følges af en styregruppe med repræsentation for de deltagende parter. Der måles endvidere på synligheden. Styregruppen skal løbende følge op på målsætningen. De afsatte konsulentressourcer til projektet skal også dække formidlingsindsatsen i et samarbejde med DIF og skal også sikre synliggørelsen af idrættens sociale og samfundsmæssige ansvar. 9. Oversigt over interessenter i projektet Der er en bred samfundsmæssig interesse i projektet. Først og fremmest DIF og de involverede specialforbund, DHIF og DMI samt, Veterancentret og CISM, men også de fonde der støtter op om målgruppen, Kulturministeriet og Forsvarsministeriet. Derudover er der et samarbejde med Rigshospitalets Klinik for Ergo- og Fysioterapi samt forsvarets personelorganisationer. 10. Oversigt over adgang til professionelle ressourcer i projektet Erfaringerne fra arbejdet på området viser, at opgaven med at igangsætte initiativer for de skadede soldater, samt at få dem forankret i foreningsidrætten er meget ressourcekrævende og det kræver en betydelig indsats på det opsøgende område. Derudover er det yderst ressourcekrævende at få projektet til at favne geografisk bredt i såvel arbejdstimer som kørsel. Vi vurderer på den baggrund, at der årligt skal afsættes konsulentressourcer svarende til et årsværk til at løse opgaven. DHIF og DMI stiller herudover betydelige personaleressourcer til rådighed i andre sammenhænge på det administrative område. DHIF s fundraiser bidrager med udformningen af fondsansøgninger med videre i forbindelse med den betydelige eksterne finansiering, der er en del af projektet. Efter aftale med DHIF og DMI foreslår vi, at udviklingskonsulenten formelt tilknyttes DHIF for at sikre den faglige forankring, netværk og tættere samarbejde med landshold etc. Det daglige arbejde tilrettelægges efter aftale og koordineres i et tæt samarbejde med DMI og DIF. 11. Forankring af projektet Det forventes som tidligere nævnt, at visioner og mission kan bæres videre i et regi, der ligger tættere på forsvaret og dermed at projektet kan forankres i og omkring veterancentret, dog med de deltagende forbunds idrætsforeninger som samarbejdspartnere. 12. Budget 2014 2015 2016 Udgifter Udviklingsprojektkonsulent 515.000 515.000 515.000 Kørsel og møder 50.000 50.000 50.000 Aktiviteter 150.000 150.000 150.000 Camps Træningsweekender Seminarer PL forberedelse Rekvisitter, udstyr Administration 50.000 50.000 50.000 Diverse 5.000 5.000 5.000 7

I alt 770.000 770.000 770.000 Finansiering DHIF (via fonde og legater) 150.000 150.000 150.000 DMI 110.000 110.000 110.000 DHIF 110.000 110.000 110.000 DIF 350.000 350.000 350.000 DHIF administration 50.000 50.000 50.000 Egenfinansiering DHIF/DMI 420.000 420.000 420.000 DIF finansiering 350.000 350.000 350.000 Som det er anført, forventes der en betydelig ekstern finansiering fra fonde og legater 13. Indstilling DIF s udviklingspulje er blevet oprettet med det formål, at DIF og specialforbundene i fællesskab kan igangsætte initiativer der tjener et eller flere af følgende formål: Udvikling og styrkelse af idrætten ved at inddrage nye tendenser og rekruttere nye målgrupper Udvikling og styrkelse af frivilligheden i forbund og foreninger. Øget synliggørelse af DIF-idrætten og dens mangfoldighed Udviklingsinitiativer med henblik på at synliggøre idrættens samfundsmæssige ansvar og sociale og sundhedsmæssige potentiale Udvikling og styrkelse af træner-, leder- og officialuddannelser. Organisationsudvikling/modernisering af specialforbundenes politiske og administrative struktur. Talentarbejde og talentudvikling Baggrund og indhold i projektet Projektet skal synliggøre idrættens engagement i idrætsaktiviteter for særlige målgrupper. Det konkrete projekt er rettet mod indsatsen over for fysisk skadede soldater for derigennem at synliggøre det sociale ansvar og den samfundsmæssige opgave, der ligger i at skabe idrætstilbud til denne målgruppe. Derudover skal projektet give den opbyggede viden videre til andre interessenter både på nationalt såvel som internationalt plan, for på den måde at styrke rehabiliteringen af skadede soldater generelt. Ligeledes vil projektet kunne drage nytte af andres erfaringer på området. Et af hovedformålene med projektet er, at det skal være med til at overbevise landets politikere og beslutningstagere om, at idrætten løfter et afgørende samfundsmæssigt ansvar, og at de kan have tillid til, at de får samfundsmæssig valuta for de penge, som hvert år ydes til idrættens organisationer. Der skal etableres et tæt og vedholdende samarbejde med Rigshospitalet og veterancentret omkring rehabiliteringen af de fysisk skadede soldater, der er kommet hjem, samt dem der i 8

fremtiden vil komme hjem med fysiske skader, således at idrætten i fremtiden bliver inkluderet i et set up omkring rehabilitering af vores skadede soldater. Der skal inden udgangen af 2014 være en samarbejdsaftale på plads med veterancentret. I projektperioden, skal antallet af skadede soldater, der deltager i konkurrencer og stævneaktiviteter i foreningsidrætten øges med minimum 20 %. I løbet af projektperioden skal 1-3 skadede soldatermotiveres og coaches til deltagelse i De Paralympiske Lege i Rio 2016. Der skal inden udgangen af 2014 være etableret et holdbart set up omkring dette som mål. Inden udgangen af 2015 har 1-2 soldater gjort sig bemærket i deres respektive sportsgren med en top 10 placering i Worldcups, EM eller VM. I projektperioden skal der være etableret samarbejde med mindst to af DIF s øvrige specialforbund udover de allerede eksisterende samarbejdsaftaler. Indstilling Projektet er en overbygning af DIF Soldaterprojekt, der løb fra 2011 til 2013 i samarbejde mellem DMI, DHIF og DIF. Evalueringen af dette projekt dokumenterer, at næsten 80 % af deltagerne mener, at idrætsdeltagelsen er vigtigt for at opnå indsigt i mulighederne i et liv med handicap. Det indstilles, at bestyrelsen bevilger støtte til projektet, på trods af at indholdet bygger på en fortsættelse af det tidligere DIF Soldaterprojekt. Det vurderes, at projektets aktiviteter er så værdifuld for rehabiliteringen af de skadede soldater og så tungtvejende i forhold til DIF s samfundsmæssige indsats, at det bør have mulighed for at fortsætte. Det skal samtidigt understreges, at en væsentlig del af projektets formål er at lægge op til et langt tættere samarbejde med Forsvarets Veterancenter for på den måde at få forankret idrætten som en del af rehabiliteringen af danske skadede soldater, - både nu og i fremtiden. Projektet lægger sig på den måde sig tæt op af regeringens veteranpolitik. Det indstilles at DIF s bestyrelse bevilliger 1.050.000 kr. af projektets samlede budget på 2.310.000 kr., fordelt med: 350.000 kr. i 2014 350.000 kr. i 2015 350.000 kr. i 2016 9