8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut) (1. behandling) Mødeleder: Vi skal drøfte punkt nr.137. Vi udsætter drøftelsen af punkt nr. 137, fordi forslagsstilleren ikke er tilstede. Nu kan gå videre med at drøfte punkt nr. 137. Doris Jakobsen, forslagsstilleren, Siumut. Vandforsyning gennem vandindvinding af grundvand er spændende, eksempelvis er betonfabrikken her i Nuuk drevet igennem selvforsyning af vand efter en boring blev udført for dem. Boringen har kun kostet kr. 75.000. Der findes interesse for vandforsyning gennem vandindvinding af grundvand i Grønland, deriblandt fabrikken i Narsaq, Ilulissat og også bygder uden vandreservoir. Men Nukissiorfiit har stoppet boringer efter grundvand for steder med små fabrikker med henvisning til GTO s og de offentliges gamle forordning, der fastslår at der kun må anvendes overfladevand. Der må arbejdes for at danne en mulighed for denne udmærkede potentiale, ved at åbne op for at der må indvindes vand på denne måde, derved vil private næringsdrivende også kunne blive afhjulpet. Med disse begrundelser foreslår jeg, at der åbnes op for vandforsyning igennem vandindvinding af grundvand. 1
Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed kommer med et svar på vegne af Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Atassut. (Kommer med et svar på vegne af Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) Landsstyret skal indledningsvis takke for Landstingmedlem Doris Jakobsen s forslag om, at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyningen gennem vandindvinding af grundvand. Indledningsvis kan det oplyses, at Nukissiorfiit har været involveret i projekter omkring anvendelse af boringer, bl.a. via Artek. Her blev der i 2001 udført flere boringer, hvoraf der kun var en boring i Kangerluk, som kunne anvendes i offentligt vandforsyningsøjemed. Konklusionen blev, at det er vanskeligt at fremskaffe vand via boringer til den offentlige vandforsyning. Tanken med at anvende boringer i bygderne, hvor der i vinterperioder kan være vandmangel er ikke fjern. Imidlertid vil det kræve, at der udføres detaljerede geologiske forundersøgelser for at påvise om, der reelt forekommer grundvandsmagasiner, samt om disse har tilstrækkelig vandkapacitet. Sådanne forundersøgelser ligger erfaringsmæssigt på ca. kr. 1. mill. per boring i Danmark, hvorfor det må forventes undersøgelserne heroppe bliver endnu dyrere, pga. logistikken, samt at der skal oparbejdes en viden i relation hertil. Landsstyret vil foranstalte nærmere undersøgelse af prisniveauet i lande, som kan sammenlignes med Grønland. Samtidig kan det oplyses, at selvom der udføres forundersøgelser, vil der altid være en risiko for, at der ikke påvises et grundvandsmagasin, eller at dets vandføring er for ringe. Dertil kommer, at de omkringliggende aflejringer kan medføre, at der er behov for vandrensning for, at drikkevandet kan overholde de gældende kvalitetskrav. Ergo er der en betydelig økonomisk risiko forbundet hermed, som vurderes ikke at stå mål med den nuværende teknologi med anvendelse af vintervandtanke og afsaltningsanlæg. Afhængigt af de aktuelle forhold vil Nukissiorfiit naturligvis anvende den vandudvindingsteknologi, der er mest samfundsøkonomisk. Hvis det i den enkelte sag er økonomisk forsvarligt, vil der blive anvendt vandboringer, f.eks. i tilfælde af renovering af en eksisterende vandforsyning. Dog skal det fremhæves, at der på nuværende tidspunkt er begrænset viden omkring brug af teknologien her i landet. 2
I forhold til ensprisreformen vil vandboringer her og nu betyde øgede anlægsomkostninger for Nukissiorfiit, hvilket skal finansieres over deres budget. Hvis der ikke betales maksimalpris for vand, vil finansieringen skulle ske via øgede priser på vand. Såfremt der betales maksimalpris vil finansieringen skulle ske via en øget bevilling til Nukissiorfiit over Finansloven. Endelig kan det oplyses, at både Nukissiorfiit og Miljøstyrelsen hele tiden holder sig orienterede om udviklingen på vandforsyningsområdet. Måtte der på sigt komme ny teknologi, som gør det lettere og mere sikkert at påvise grundvand, vil situationen specielt for bygdernes vedkommende blive genovervejet. Mht. byerne er det både Nukissiorfiit og Miljøstyrelsens vurdering, at det med den nuværende viden på området ikke er muligt at øge vandforsyningskapaciteten via boringer. Den nævnte pris på kr. 75.000,- har Landsstyret ikke mulighed for at kommentere på. Grunden er, at Landsstyret ikke kender de tekniske oplysninger om boremetoden, dens dybde, udformning med hensyn til filtersætning, afslutning med brøndringe, dækseltyper, samt kapacitet. Derudover foreligger der heller ikke dokumentation for om drikkevandet overholder de gældende kvalitetskrav. Det er uklart for Landstyret, hvorfor der netop fra fiskeindustriens side i Narsaq og Ilulissat skulle være interesse for boringer. Måtte spørgsmålet knytte sig til vandmangel, kan det oplyses, at vandreservoiret i Narsaq for et par år siden blev udvidet med anlæggelse af en ny dæmning, så byens forsyningskapacitet er blevet styrket. Og med hensyn til vandforsyningssituationen i Ilulissat kan det oplyses, at der ikke forekommer vandmangel i byen. Konklusionen er, at det står enhver privatperson, næringsdrivende og Nukissiorfiit frit for at etablere boringer med henblik på at anvende grundvandet. Det eneste, der skal sikres, er, at drikkevandet til enhver tid overholder de gældende kvalitetskrav af sundhedsmæssige hensyn og af hensyn til eksport af fødevarer, at der kan etableres spærrezoner (vandbeskyttelseszoner) omkring boringerne og deres oplande, at vandforsyningsanlægget kan godkendes, at der kan gives indvindingstilladelse, og at der ikke opstår konflikt i forhold til f.eks. lokalplanen i det pågældende område. På denne baggrund skal Landsstyret indstille, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme. Ja, og nu til partiernes ordførere, først Jonathan Motzfeldt, Siumut. 3
Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Den næste er Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi fra Inuit Ataqatigiit mener, at man på samme fod med andre lande over hele verden, bør bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. Man kan her spekulære over, indstillingerne til, at man her kun må bruge overfladevand, på grund af særlige forhold. Man må kunne rense vand, der kommer fra jordens indre, der ud over tænker vi, at vand som siver gennem jordens indre, er blevet renset, mens det sivede ud. Selv om Landssstyret mener at vandforekomsterne er begrænsede, bør man ikke udelukke det her. Selv om man fra Danmark s side mener at dette kan blive dyrt, har man mulighed for at undersøge, hvilke steder det kan lykkes for. Det kan i vort land, nogle steder være dyrt at skaffe vand. Man kan måske via forundersøgelser, finde du af, hvor det kan betale sig at udvinde vand fra jordens indre. Vi fra Inuit Ataqatigiit mener at vi ikke skal vente på en bedre teknologi, idet udfaldet jo vil blive det samme. Også selv om at der er nogle som kan tænke, at planerne ikke kan videreføres, fordi vi ikke har noget lovgrundlag. Man kan godt tænke sig, at nogle næringsdrivende sætter sig for at udvinde grundvand, for eksempel at komme dem i flasker og sælge dem. Såfremt dette skulle forekomme, må vi være parate med lovgrundlaget. Selvfølgelig skal grundvandet, have den kvalitet, som er påkrævet. Man skal ikke kun tænke på at sælge udenlands, men man skal også tænke på os alle sammen. 4
Det er derfor også nødvendigt at sikre at Nukissiorfiit kører videre og at man sikrer grundlagene for aansvarsområderne med hensyn til el og vand, også administrativt. Vi anbefaler fra Inuit Ataqatigiit s side at sagen går til viderebehandling i Bolig og Infrastrukturudvalget. Tak. Den næste er Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Landstingsmedlem, Doris Jakobsen, Siumut, har fremkommet med et forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandindvinding af grundvand. Når man læser hendes grundlag i sit forslag er det umiddelbart støtteværdigt, for på visse steder plejer der at være vandmangel på grund af årstiderne. Det er også interessant, at private selv kan være selvforsyndende med vand og som på sigt kan være rentable. ATASSUT er bekendt med, at der for flere år siden er foretaget flere boringer efter vand i flere bygder, og som Landsstyret har i sit svarbrev til forslagsstilleren blev det nævnt, at det kun er lykkedes at forbedre vandforsyningen i Kangerluk ved en boring. Og hvis boringerne efter vand i fremtiden skal foretages vil ATASSUT tilslutte sig til, at dette skal ske mere rentabelt. I Landsstyrets svarbrev kan vi forstå, at forslagsstillerens problem ikke er noget problem, for alle og enhver, bl.a. private virksomhedsejere og Nukissiorfiit kan med henblik på brug af vand fra grundvandet bore efter vand. Selvfølgelig skal der være krav om vandkvalitet osv., og disse skal være opfyldt. Dette er ATASSUT tilfreds med og tager Landsstyrets svarbrev til efterretning og dermed ikke tilslutter sig forslaget. 5
Ja, og den næste er Anemarie Schmidt Hansen, Demokraternes ordfører. Anemarie Schmidt Hansen, Demokraternes ordfører. Demokraterne har altid ment, at det er politikernes opgave at skabe rammerne for de offentligt ejede selskaber og derefter overlade det til de relevante fagfolk at udføre opgaverne på den bedst tænkelige måde. Vi er derfor enige med landstingsmedlem Doris Jacobsen i, at hvis en gammel forordning fra GTO s tid begrænser mulighederne for den mest effektive vandforsyning, så må det være på tide at lave den om. Dermed kan Demokraterne tilslutte sig forslaget. Næste taler er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Interessant forslag af landstingsmedlem Doris Jakobsen, dog er der behov for klare oplysninger af forskellige ting. Det er yderst interessant at vide hvorledes følgerne bliver for permafrosten i Nordgrønland, idet vores viden heri stadig ikke er tilstrækkelig. Kattusseqatigiit Parti er interesseret, såfremt der gennemføres forundersøgelser. Vi indstiller derfor sagen til behandling i relevant udvalg inden anden behandling. Jeg skal lige sige, at flertallet går ind for at dagsordenspunkt nr. 137 går videre til 2.behandling, sådan som den ser du. Og nu til forslagsstilleren Doris Jakobsen, Siumut. Doris Jakobsen, forslagsstilleren, Siumut. 6
Først vil jeg sige, tak for jeres svar og det er til Landsstyret, Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Demokraterne samt Kattusseqatigiit Partiiat. Selvfølgelig fremgår det af Landsstyrets indlæg, at det er op til alle og enhver næringsdrivende, at kunne udvinde grundvand, såfremt de har fået tilladelse til det og kvaliteten er blevet godkendt. Men når vi går ud fra kendsgerningerne, er det jo sådan, at disse nogle gange begrænses af Nukissiorfiit, med henvisning til at der ikke er noget lovgrundlag. De grønlændere, som arbejder med udvinding af grundvand, har på baggrund af begrænsningen fra Nukissiorfiits side, undersøgt hvilke lovgrundlag, der er, for at man kan udvinde grundvand. Ved undersøgelsen er det kommet frem, at lovgivningen kun tillader brug af elve og søer. Det fremgår at vi ikke har noget lovgrundlag for udvinding af grundvand, og jeg kan se at der er behov for en revidering af loven, da dette er et problem. Det vil uden tvivl være en begrænsning, at det kun er Nukissiorfiit, der står for vandforsyning samt energiforsyning i vort land. Som det er blevet fremhævet, så er der i vort land, nogle byer og bygder, som har problemer med vandforsyningen. Det gælder også nogle bygder, som har problemer med forsyninger fra overfladevand samt vand fra elve. Vi kan sikre vores fremtid, ved at bane vej for udvinding af grundvand. Når jeg nu så ser på Siumut s svar, kan jeg se at de er meget varsomme med deres svar. Landsstyret er på nogle måder enig, men henviser til at man undersøger mulighederne for at tilpasse den gældende lovgivning. Jeg er også noget bekymret for, som det også er blevet nævnt, at forundersøgelser kan blive dyrt. Men vi skal også tænke på, at der for eksempel i Nuussuaq, er problemer med bakterier i vandet samt problemer med bakterier i vandet i Upernavik, men vi hører også om og ser byer, som har problemer med bakterier i vandet. 7
Vi skal derfor tænke på beredskabet samt bane vej for, at bygder og byer, som har problemer med vandfrosyningen også får mulighed for at udvinde grundvand, idet vi kan sikre fremtiden her. Jeg er glad for Inuit Ataqatigiit s svar, idet de fuldt ud støtter forslaget. Det samme til Demokraternes ordfører, som uden yderlige kommentarer støtter forslaget samt til Kattusseqatigiit Partiiat som også støtter forslaget. Det er som sagt nødvendigt at vi har et godt beredskab. Atassut henviser i sit svar, til Landsstyrets svar om, at alle og enhver og alle næringsdrivende har mulighed for at udvinde grundvand. Men jeg har behov for at se, om der er en lov vedrørende udvinding af grundvand. Idet dem som har lavet forundersøgelser omkring udvinding af grundvand, siger at der ikke er en lov og at man har behov for denne lov. Derfor har man nogle gange været ude for begrænsninger fra Nukissiorfiits side. Når vi kigger på andre lande, kan vi se at de gør stor brug af udvindning af grundvand, og vi kann også se at man i verdenssamhandelen mest er interesseret i udvinding af grundvand. Ikke mindst vores nabo Island. Derfor mener jeg, at uanset hvor meget vi vender og drejer dette spørgsmål eller kigger nøje på lovgivningen, så vil det bedste være, at vi via lovgivningen, baner vej, for de personer, som gerne vil være med til at udvikle erhverslivet og dermed bane vej for, at de får mulighed for at udvinde grundvand i store mængder. Jeg har snakket med grønlændere, som har arbejdet med i dette i forbindelse med afprøvninger i Betonfabrikken. Og jeg har snakket arbejdspladser langs kysten, blandt andet i Aasiaat og andre byer, hvor man er interesseret i dette. Derfor ser ud til at der er en stor interesse og man har gode forhåbninger. Med disse ord, siger jeg tak for svarene, fra partierne samt Landsstyret. Jeg håber at man vil se nærmere på lovgrundlaget under den viderebehandling i Udvalget og at man dermed med sikkerhed, kan bane vej for dem, som gerne vil udvinde grundvand. 8
Næste taler bliver Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, på vegne af Landsstyret. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Atassut. Tak. Jeg har heller ikke noget imod at forslaget gennemdrøftes i Udvalget, inden 2.behandlingen. Jeg skal bare præsicere at Forordningen fra 1988 også indeholder udvindelse af grundvand. D.v.s. den er gældende for alle. Så det er ikke sandt, når man siger at lovgivningen er fra GTO s tid. Det er rigtigt at permafrosten er et af de udfordrende områder. Fordi man skal være forberedt på at skulle opvarme vandrørene det meste af året, for at det ikke skal fryse til. Derved bliver det et af de områder, som vil gøre at det bliver dyrere. Nukissiorfiit sætter ingen begrænsninger, men de krav, der er der, er krav som bliver stillet i Forordningen fra 1988. Jeg er heller ikke helt inde i det her, men jeg tænker, hvor er det værdifuldt. Når vi begynder at bore, bliver det bare et spørgsmål om, hvor langt ned, vi skal bore, før vi kommer ned til grundvandet. Altså grundvand som kan udvindes. Men det viser sig, at det ikke forholder sig sådan. Men det beror på, hvordan undergrunden er skabt. Vandet kan samle sig i store lommer, men hvad er det der befinder sig ovenover vandet, som kan rense vandet, når det løber? Det beror på alle disse spørgsmål, hvorvidt det vil lykkes at udvinde grundvand. Jeg kommer selv selvfølgelig i tanke om de steder, hvor man har problemer med vandforsyningen eksempelvis Kitsissuarsuit og Upernavik. Men undergrunden gør, at der ikke er noget grundlag, for at skulle tro, at der vil være noget, det er derfor man ikke har gjort noget. Men som sagt, så kører sagen videre, og hvis den tekniske udvikling gør at undersøgelserne vil blive billigere, er jeg ganske sikker på, at man derved kan bane vej for forundersøgelser til udvinding af grundvand. Men sådan er forholdene altså idag. Tak. 9
Næste taler er Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Så kan det være at Landsstyret ikke vil have noget imod, at sagen anbefales til viderebehandling i Udvalget. Mange har sagt at det bliver dyrt, det her. Det her, det koster ikke noget, som jeg kan læse i Siumut s svarnotat og sådan som jeg forstår det, prøver vi på at bane vej, ved at lave ændringer på lovgivningen. Det vil også være en hjælp for Siumut, hvis sagen prøves i Udvalget og der bliver dannet et kommissorium, så vil der kun være det tilbage, at Landsstyret pålægges, at skulle lave en passende lovgivning. Lige nu medfører det ikke nogle udgifter, men når vi til den tid kommer til boringerne, så vil man via Finansloven kunne sikre, muligheder for at afsætte penge til dette, det det drejer sig om er selve tilpasningen af loven. Tak. Næste taler er Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Jeg vil gerne uddybe 2 ting. Først vil jeg sige til forslagsstilleren at vi i Siumut slet ikke er imod forslaget, det vand vi skal drikke, det vand vi selv skal bruge, det vand som vi bruger i produktionen og det vand som vi sælger, skal være af god kvalitet på 117 %, vi skal kunne tro på at det er drikkeværdigt, at det er ikke noget vi kan dø af og at der ikke er bakterier i det. Hvis man ikke kan love disse ting, så bliver det en umulighed, men vi skal sikre at det vand vi drikker, det vand vi bruger i produktionen og det vand vi sælger anser vi for at være helt rent og at det er derfor vi sælger det udenlands, udfra de grunliggende regler. Det er det vi taler om her, jeg mener at de personer som har boret eller som handler med vand, ville hvis de var os, sikre sig at vandet bliver undersøgt grundigt, sådan så de kan sælge det udenlands, det kan vi aldeles ikke være uenige om. Men her taler vi om planer til nye boringer og hvor og hvornår og hvem der skal bore, ud fra de grundliggende regler og hvordan de kan finanseres og lignende. 10
Derfor finder vi i Siumut at der er intet til hindring for at sådan et forslag bliver behandlet i udvalget og at man kommer med en udtalelse derfra. Derfor beder vi formandskabet om at indstille forslaget til det dertil hørende udvalg, sådan som jeg forstår det, har Landsstyreformanden og hans parti intet imod dette. Da der ikke er flere, der har rakt hånden op, er vi ved at være færdig med dagsordenspunktet og vi er nu færdige med punkt nr. 137. Flertallet ønsker at den går videre til Bolig og Infrastrukturudvalget. Nu går vi videre til næste punkt og der er punkt nr. 78. 11