Mødeleder: Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand til Landstingets Formandskab,Inuit Ataqatigiit.

Transkript

1 8. mødedag, tirsdag den 7. oktober Dagsordenens punkt 121 Beslutningsforslag i landstinget til, at landsstyret pålægges at lave en ny forordning vedr. personbefordring til søs i Grønland. (Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand til Landstingets Formandskab,Inuit Ataqatigiit. Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand til Landstingets Formandskab, Siumut. Det er Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat der skal fremlægge. Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat. Rent ud sagt er passagertrafikken til søs stærkt forringet, idet Kunuunnguaq og Disko ikke længere var tilgængelige. Dette er et stort skridt tilbage for de borgere der ønsker at rejse om sommeren, disse er eksempelvis idrætsudøvere, korsangere, de ældres foreninger samt andre foreninger, og kan ligeledes siges at være et stort tilbageslag for familier, der ønsker at visitere familiemedlemmer. Foruden disse er en dels usikker trafik i den vidtstrakte kyst med joller stigende pga. manglende større passagerskibe. Alle er vidende at dette fører ulykke med sig. Vi foreslår derfor genindførsel af kontinuerlige passagerskibe fra Upernavik til Nanortalik om sommeren. Vi håber på Landstinget støtte med fuld forståelse af forholdene. God debat. Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand til Landstingets Formandskab,Inuit Ataqatigiit. Ja, og det var så forslagsstilleren Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu til forslaget. Det var foreslagsstilleren Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det så Landsstyremedlem for Familier og Sundhed med en besvarelse. Så vær så god. 1

2 Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Atassut. Landsstyret takker Anthon Frederiksen for hans beslutningsforslag omkring øget sejlads med offentligt tilskud langs Grønlands Vestkyst. Det er et tema, der berører mange, og som til stadighed giver anledning til debat også her i Landstingssalen. Lad mig indledningsvist genopfriske årsagen til den ændrede trafikstruktur. I forbindelse med finanslovene for 2003 og 2004 pålagde Landstinget Landsstyret at gennemføre en række besparelser, på trafikområdet, for at opprioritere indsatsen på uddannelsesområdet. Formålet hermed var og er, at fremtidssikre det grønlandske samfund og understøtte processen mod en selvbærende økonomi. Dette indebar, at der med virkning fra den 1. januar 2006 skulle spares 95 millioner kr. på trafikområdet. Det svarer til godt og vel en tredjedel af det samlede tilskud til trafikken. Beslutningen om, hvilken transportform, der skulle anvendes på de enkelte destinationer blev taget på baggrund af grundige analyser af forskellige befordringsmuligheder med udgangspunkt i parametre som økonomi, kvalitet og leveringssikkerhed. Det kan ikke undgås, at en besparelse i denne størrelsesorden kan mærkes, men det har været Landsstyrets hensigt at få den mest hensigtsmæssige trafikstruktur for pengene. For at få mest trafik for pengene, besluttede man at optimere kapacitetsudnyttelsen. Dette førte til indførelsen af det énstrengede trafiksystem, hvor der ikke længere gives tilskud til to konkurrerende enheder. Penge kan som bekendt kun bruges én gang, og en opprioritering på ét sted indebærer naturligvis, at vi må skære på andre områder. Indsatsen på uddannelsesområdet er langsigtet, og der vil gå mange år, før vi kan høste frugterne af de tiltag, vi har igangsat på dette område. Modsat er trafikken et meget synligt område, hvor ændringer fremgår med det samme. En ugentlig afgang mindre har direkte betydning for den enkelte fra den dag, nedskæringen iværksættes. Hermed ikke være sagt, at trafikforholdene skal være utålelige heller ikke i de fjerneste dele af landet. Derfor undersøgte Landsstyret i foråret 2007 mulighederne for ekstra tiltag på trafikområdet. En af mulighederne var et tilbud fra Disko Line A/S om passagersejlads mellem Ilulissat, Uummannaq og Upernavik fra maj til og med september. Prisen var 13 millioner kr. om året i 2007 faldende frem til 2019, hvor Disko Line forventede, at ruten kunne besejles uden tilskud. Set i forhold til de passagermængder der var, da Arctic Umiaq Line i sin tid sejlede på ruten, var 2

3 vurderingen, at det var en meget dyr løsning, som ikke levede op til målet om mest trafik for pengene. Landsstyret valgte derfor med Finansudvalgets godkendelse at afsætte ekstra midler til beflyvning af Upernavik til Takuss priser i sommerperioden, til helårlig shuttlebeflyvning mellem Uummannaq og Qaarsut, samt til beflyvningen af Nanortalik fra Narsarsuaq og Qaqortoq. De nuværende servicekontrakter løber frem til udgangen af Kontrakterne er indgået under den forudsætning, at der kun er én befordringsmulighed i området. Det betyder, at operatøren kan regne med passagerindtægter for alle passagerer i området. Såfremt der gives tilskud til en ekstra befordringsmulighed, vil passagergrundlaget ændres, og dermed ændres aftalegrundlaget væsentligt. Når dette sker, vil aftalerne kunne kræves genforhandlet. Såfremt der ydes tilskud til passagersejladsen langs Grønlands Vestkyst, som foreslået af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, er det sandsynligt, at de operatører, der er indgået servicekontrakter med, vil kræve genforhandling. En sådan genforhandling vil givetvis medføre en øget betaling fra Hjemmestyret for den samme service, idet operatørerne ikke længere vil kunne regne med de samme passagerindtægter. Samlet set betyder dette, at der vil skulle findes midler til passagersejladsen men også, at der skal findes ekstra midler til den passagerbefordring, der allerede foregår i dag. Landsstyret planlægger allerede næste år at gennemføre en udbudsrunde med henblik på nye servicekontrakter på trafikområdet gældende fra I forberedelserne til denne udbudsrunde vil erfaringer fra de nuværende servicekontrakter blive inddraget. Også regionernes transportønsker vil søges imødekommet inden for de givne økonomiske rammer. Det er således Landsstyrets opfattelse, at tiden ikke nu er inde til at tilføre yderligere midler til trafikområdet. Det er magtpåliggende for Landsstyret at føre en ansvarlig økonomisk politik, der samtidig understøtter processen mod en selvbærende økonomi. Landstyret står fast på, at beslutningen om at give flere midler til uddannelsessektoren er rigtig. Uddannelse af landets befolkning er et grundlæggende element for, at vi i fremtiden kan klare os selv. På den baggrund er det Landsstyrets anbefaling, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme. 3

4 Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand til Landstingets Formandskab,Inuit Ataqatigiit. Landsstyremedlem for Familier og Sundhed har besvaret spørgsmålet, og nu til partiernes ordførere Først er det Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Vi har med interesse studeret forslaget til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at etablere ny og bedre passagertrafik til søs i Grønland, fremsat af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Vi mener i Siumut med udgangspunkt i begrundelserne i forbindelse med nærværende forslag, at passagertrafik i vort land om sommeren i juli og august måned bør være mere fyldestgørende. De tidligere erfaringer, som betragtes som gode fra borgernes side, er nødvendige at undersøge sammen med turistaktørerne og kommunerne, til bunds. Vi kræver fra Siumut, at Landsstyret i forbindelse med indgåelse af en ny servicekontrakt for sejlads med kystpassagerskibe skaber mulighed for sejlads fra Nanortalik i Sydgrønland til Upernavik i Nordgrønland. For at effektuere dette skal den nødvendige økonomi sikres via Finansloven. Fra Siumut understøtter vi fuldtud de ting, forslagsstilleren kommer med i sin begrundelse, idet vi fra Siumut tidligere talrige gange har krævet disse, f. eks. de mange foreninger, der har behov for at rejse på kysten, idrætsfolk, kor, ældreforeninger samt andre. Det er nødvendigt at skabe muligheden for, at de nævnte aktører får mulighed for at arrangere rejser til deres stævner. Derfor forlanger vi, at tilstandene vurderes på ny, også i samarbejde med private velfungerende rejsearrangører, og at Landsstyret gennemfører det gennem dannelse af nyt undersøgelsesforum, ligesom Landsstyreformanden nævnte dette under sin åbningstale. Derfor indstiller vi fra Siumut, at forslaget, inden 2. behandlingen, viderebehandles/vurderes i Landstingets Trafikudvalg. Det var så Siumut s ordfører. Og nu er det Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. 4

5 Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit skal indledningsvis sige at, det er et støtteværdigt forslag, passagertrafikken i Grønland er blevet væsentligt forringet de seneste år. Inuit Ataqatigiit mener heller ikke at det var forkert at sælge AUL i sin tid, konceptet, var godt, desværre magtede man ikke opgaven. Hensigten var også at det, med tiden skulle/ville blive billigere at flyve, det er det også blevet på enkelte ruter, men på grund af stigende oliepriser lønstigninger og andet så er det begrænset hvor meget det kan blive billigere. Inuit Ataqatigiit skal opfordre landstyret gennem de eksisterende aktieselskaber at, man forbedrer især koordinering af trafikken både i luften og til vands, trafikken skal også koordineres med andre selskaber som betjener Grønlands trafik, for eksempel Island Air. Inuit Ataqatigiit skal opfordre landsstyret til, at lægge al offentlig drevet trafik i et trafikselskab, dermed vil det også blive attraktivt for selskabet at lave en velkoordineret indsats mellem de forskellige trafikformer. Inuit Ataqatigiit ønsker landstyrets vurdering af ejerskabet i Air Greenland, skal vi fortsat være medejere, kan vi overtage statens aktier, hvad skete der i øvrigt med SAS planer om at sælge deres aktier? Inuit Ataqatigiit mener, at det kunne være hensigtsmæssigt om Air Greenland holdt op med at drive hoteller. Hvis man vil fra Sydgrønland til Nordgrønland så vil der være mindst to overnatninger undervejs, med god koordinering vil det kunne lade sig gøre uden overnatninger. Således som finansloven ser ud i øjeblikket kan Inuit Ataqatigiit ikke støtte forslaget, selvom vi grundlæggende er enige med forslagsstilleren, så mener at der er andre tiltag som kan gøres bedre og mere tilfredsstillende. Det kan være man skal overveje nogle andre åbningstider for lufthavnene for at få det hele til at gå op i en større enhed. Inuit Ataqatigiit at ønsker få uddybet hvilken rolle kommunerne skal spille i den fremtidige trafikstruktur. 5

6 Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere at finanslovens underskud vokser yderligere. Med disse bemærkninger indstiller vi at forslaget ikke imødekommes. Tak Ja, det var Inuit Ataqatigiit s ordfører. Og nu har Godmand Rasmussen, Atassut, ordet. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Havde man taget vores advarsler og indstilling til forkastelse af salg af Arctic Umiaq Line A/S s skibe og andre værdifulde ejendomme ville der i dag være flere skibe til at besejle Grønlands kyster og dermed flere skibe til at servicere befolkningen og befolkningen ville have vænnet sig til at driften af skibene skulle være rentabelt og derfor havde været indstillet på at betale mere. Men dette er ikke muligt nu, samtlige skibe, på nær én, og samtlige ejendomme der har med skibspassagertrafikken at gøre, kan ikke længere genkaldes og det er faktum at Arctic Umiaq Line A/S er genstartet fra bunden, og nu langsomt er i gang med at udvikle skibspassagertrafikken op igen. Der er på de værst ramte destinationer i dag indgået servicekontrakter med flyselskab og dermed er der forøget mulighed for befolkningen at blive befordret, men der er, ifølge de oplysninger vi i ATASSUT er blevet gjort bekendt med, indikationer på at servicekontrakterne er meget dyre for det grønlandske samfund. Vi er nemlig blevet gjort bekendt med at helikoptere flyver uden passagerer for at leve op til servicekontrakten. Enhver kan forestille sig hvilke omkostninger der må være forbundet med flyvninger uden passagerer, derfor skal vi fra ATASSUT opfordre til at der bliver revurderet hvorvidt de gældende servicekontrakter er tilfredsstillende eller om der bør realiseres nye og mere holdbare kontrakter. Vi skal fra ATASSUT ligeledes opfordre til at man i forbindelse med det bebudede forhandlinger om nye servicekontrakter sørger for mere realistiske og behovsdækkende aftaler som befolkningen kan løfte på økonomisk plan. Vi skal dertil ligeledes opfordre til at man i forbindelse med arbejdet med nye servicekontrakter gennemfører høring hos alle relevante parter forud for de nye servicekontrakter. 6

7 Med hensyn til passagerskibssejlads i regionerne, er det vigtigt at sikre at skibene er tilpasset de grønlandske farvandsforhold, skibene skal være robuste og ikke være svage for vejrforholdene, det skal være behageligt at sejle med skibene og de skal kunne ankomme til destinationerne uden alt for store forsinkelser, idet mange af passagerne skal videre til andre destinationer med fly. Med viden om Landsstyrets bestræbelser på at rette op på passagertrafikforholdene og med henvisning til at vi tager Landsstyrets bebudede forhandlinger om nye servicekontrakter til efterretning samt med disse opfordringer skal vi fra ATASSUT indstille til at forslaget ikke vedtages. Det var så Atassut s ordfører. Og nu til Palle Christiansen, Demokraterne, værsgo. Palle Christiansen, Demokraternes ordfører. Lige så sikkert som at der er fire årstider og lige så sikkert som at Grønland er verdens smukkeste land, lige så sikkert er det at vi aldrig får et trafiksystem alle er tilfredse med og lige så sikkert er det, at det siddende Landsstyre ikke magter at gøre forsøget. På den baggrund kunne man fristes til at sige nej til forslaget, da Landsstyret ikke vil kunne løse den pålagte opgave. Det har de i hvert fald ikke forsøgt på endnu. Alle andre vil dog gerne have et bedre, et billigere og et mere pålideligt trafiksystem, men hvordan skal det se ud? Hvor meget må det koste eller rettere ikke koste? Hvor skal penge findes? Dette emne er vel det mest debatterede emne i Grønlands politiske historie. Man har gjort sig mange tanke og gjort sig nogle forsøg, men det kom aldrig til at fungere. Dette kunne jo friste en til at sige, at det aldrig kommer til at fungere tilfredsstillende for alle, lige meget hvad man gør. Skal alle have den ønskede service, så har man ikke råd til ydelsen gennem kostægtepriser og man bliver derfor nødt til at give offentlige tilskud. Hvor skal de komme fra? Her bør man huske på, at Landskassen er tom i 2012 og man kan ikke give mange tilskud fra en tom landskasse. Demokraterne kunne dog godt tænke sig, at Landsstyrets trafikmodel, som er udarbejdet på DTU og som Demokraterne har søgt indsigt i, bliver præsenteret for Landstingets medlemmer, så forskellige trafikmodeller og deres konsekvenser synliggøres for Landstinget og for den sags skyld også for 7

8 medierne og samfundet. Dermed vil der kunne startes en åben og saglig diskussion om fremtidens trafik i Grønland. Med disse bemærkninger støtter Demokraterne intentionen bag det stillede forslag og vi ligger op til, at Landsstyret får forelagt konkrete trafikforslag for Landstinget, både hvad angår skibstrafik, men og også for flytrafik og diverse vejprojekter. Det var Demokraternes ordfører. Og nu har Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, ordet. Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat. Ja, først vil jeg gerne takke for kommentarerne til mit forslag, til trods for, at flertallet ikke støtter forslaget, men jeg kan fornemme på ordførerne for partierne, at ikke én er tilfreds med forholdene på personbefordringen til søs i Grønland. Jeg kan også fornemme, at der er behov for at rette op på forholdene. Med dette korte indslag vil jeg nu kommentere partiernes ordførere. Først Siumut. Siumut s ordfører har forstået forslaget fuldt ud, og har kommenteret forslaget med forståelse, og hvor omfangsfuld problemet er. Da det drejer sig om idrætsfolk, ældreforeninger, sangkor og ikke mindst, bemærk venligst, de mindre bemidlede, som foretrækker at udføre deres rejse med skib. Usb skifter På vegne af disse vil jeg gerne sige hjertelig tak til Siumut s ordfører, da denne henviser sagen til udvalgsbehandling. Tusind tak. Inuit Ataqatigiit s ordfører støttede i begyndelsen af sin tale forslaget og nævnte andre problemer i trafikken, men til sidst bakker denne ud og ikke vil støtte forslaget. Jeg er meget uforstående overfor Inuit Ataqatigiit s dobbeltrolle i spørgsmålet. Inuit Ataqatigiit har fremført en masse interessante ting frem, som kan forbedre trafikforholdene, så derfor var det mit indtryk, at jeres spørgsmål kunne besvares bedre i udvalget, men I fornægter forslaget, og dette er en stor skam. 8

9 Men jeg håber på, at jeres meget interessante spørgsmål kan besvares. Så derfor vil jeg håbe på, at hvis I skal have en anden taler til 2. behandlingen, vil I arbejde for at få afdækket en række spørgsmål. Jeg kan selvfølgelig ikke tvinge jer, det er jeres eget ansvar. Men det er ærgerligt, at I trods gode spørgsmål, selv udsætter jer for, at dette ikke kommer i udvalgsarbejdet. Til Atassut s ordfører, som usædvanligvis er Godmand Rasmussen, vil jeg gerne kommentere, at han selv i løbet af foråret har udtrykt gennem pressen, at de trafikale forhold til søs er meget utilfredsstillende. Jeg havde ellers håbet på, at hvis Atassut ikke vil, vil hr. Godmand Rasmussen, selv ville støtte forslaget 120%. Vi har jo alle hørt hr. Godmand Rasmussens udmeldinger i løbet af sommeren gennem pressen, hvor han kommenterede de trafikale forhold til søs. Så derfor er jeg meget skuffet over, at hr. Godmand Rasmussen ikke støtter forslaget trods hans mange udmeldinger vedr. de trafikale forhold til søs her i Grønland. Det kan være, at Atassut selv kan komme ud med klarere meldinger. Jeg skal ikke kommentere Demokraternes forskellige udmeldinger, men jeg skal takke for deres sidste udmeldinger i deres fremstilling. Da de sagde, at de håbede på, at landsstyret vil fremkomme med en samlet trafikplan overfor landstinget, hvor også trafikken til søs, i luften også vejplanerne indgår. Tak for jeres kommentarer. Tak, og nu har det fungerende landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer ordet. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Atassut. Fungerende landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Tak. Som Palle Christiansen fra Demokraterne udtrykte det, vil dette spørgsmål blive debatteret i al evighed, også i vor levetid i fremtiden. Forholdene ændrer sig hele tiden, og der dukker nyt op hele tiden, som vi ikke har regnet med. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at de trafikale problemer bliver taget op hele tiden, og der er nogen, som kommer med ændringsforslag. 9

10 Og som partiernes ordførere fremlægger det, er der vist grund til at vurdere disse påny. Så jeg har som det fungerende landsstyremedlem for Trafik beordret, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge de igangværende analyser, og hvordan vi fremstiller trafikproblemerne, især med hensyn til yderdistrikterne. Hvordan er det, vi gerne vil løse problemerne for yderdistrikterne? Det kann måske være meget let at forestille sig, at et kystskib sejler fra Ilulissat til og med Nanortalik. Men dette vil eksempelvis medføre, at man vil regne med kystskibet i løbet af en uge, og at denne får sådan en fartsplan. Dette vil ikke længere være en mulighed. I dag sejler kystskibet fra Ilulissat til Qaqortoq med de forskellige transitdestinationer. Så kan den klare turen i løbet af en uge. Det er på dette grundlag, at det er arrangeret på den måde, og selvfølgelig vil der blive ændret på disse, hvis der skal ske ændringer. Derfor skal vi regne med, at landsstyret i løbet af foråret eller efteråret vil komme med et nyt udspil vedr. en plan for trafikken i fremtiden. Selvfølgelig skal den eksisterende trafikplan køre i dag, som den plejer. Men vi kann ikke undgå at tage stilling til nye ting hele tiden, fordi der hele tiden kommer påvirkninger udefra. Sidste år var der en beregning på en meromkostning på 13 mio. kr., hvis Upernavik og Uummannaq også skal besejles. Og disse vil i løbet af 12 år blive nedbragt, så det til sidst ender på nul, og der skal ikke mere tilskud til. Sidste år blev det bedømt at være for dyrt, hvis man også skal besejle Upernavik og Uummannaq. Til gengæld har man prøvet at finde prisnedsættelser gennem luftvejen. Så dette spørgsmål er ikke ligetil, men vi skal stadig køre derudad, og der vil hele tiden ske nye vurderinger, og dette udvalg er nedsat af landsstyret for at finde ud af, hvilken vej der skal køres, og hvordan det skal være sammensat. Naturligvis er det landsstyrets opfattelse, at alle interessenter skal deltage og laves høring på. 10

11 Her i slutningen af måneden vil der blive arrangeret et arbejdsseminar for trafikselskaber i Kangerlussuaq, hvor de vil drøfte arbejdsforholdene. Så uden tvivl vil den kommende arbejdsgruppe også kunne anvende disse drøftelser i sit arbejde. Så landsstyret er ikke overhørig overfor de forskellige partiers udmeldinger vedrørende problemerne i yderdistrikterne. Men der skal først ske nye vurderinger. Så derfor har jeg i dag beordret landsstyreområdet om at forberede sådan en arbejdsgruppe. Tak. Tak. Og nu kommer Inuit Ataqatigiit s ordfører på banen, værsgo, Esmar Bergstrøm. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg vil gerne sige til Anthon Frederiksen, at vi mangler en masse midler i den kommende finanslov, så jeg vil gerne spørge ham, hvor vi skal skaffe midlerne fra, hvis vi i dag skal købe et nyt skib? Skal vi hente de 98 mio. kr. tilbage, som vi har bevilget til uddannelsesområdet? Eller skal vi hente noget fra de ældre eller andre grupper i samfundet? Inuit Ataqatigiit siger nej dertil. Når vi selv bliver ramt, bliver også vore naboer ramt, og så fremsætter vi forbedringsforslag. Og jeg citerer lige vores ordfører. Trafikforholdene skal rettes op. Inuit Ataqatigiit vil gerne foreslå landsstyret, at rejsebureauerne bliver samlet i ét selskab, så der kun bliver én. Det er en af vejene at gå frem. Vi er heller ikke af den opfattelse, at vi kan komme uden om kommunerne, altså de nye storkommuner, dem er vi også nødt til at spørge først. Disse nyvalgte politikere i storkommunerne er vi også nødt til at spørge først. Det kann da godt være, at de også kann give os nye input. Vi er også glade for at kunne præge den nye trafikreform i debatten. 11

12 Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Tak. Jeg vil i første omgang takke for forslagsstillerens udsagn, da han åbent og ærligt kritiserede min person. Kritik kan også være af det gode, og jeg er ikke spor fornærmet over hans kritik. Forslagsstilleren finder det ikke mærkeligt, at Siumut s ordfører også støtter forslaget fuldt du. Anthon, jeg vil gerne sige til dig, at vi også udmærket forstår forslaget. Vi har ikke misforstået dit forslag, vi har forstået det udmærket. Men sandheden er, at vi stopper op over landsstyremedlemmets udmelding, og det er, at de fra næste år vil forberede en trafikplan, så vi sætter vor lid til den, så det er det, som vi går du fra i dag. Vi kender allesammen til problemet. Alle i landstingssalen, selv landsstyret kender til problemet. Vi har også fra Atassut pointeret, at der bliver iværksat en høring af alle involverede, inden der indgås en ny servicekontrakt, hvilken form serviceaftalen skal have, hvilken der er den mest rimelige? Det er det, som vi i Atassut sætter vor lid til. Det er rigtigt nok, at jeg i løbet af året er blevet interviewet af pressen, hvor jeg sendte et budskab som landstingsmedlem, hvor jeg sagde, at jeg spændt vil afvente partiernes udmeldinger. Det drejer sig heller ikke om at trække sig, da flertallets stemme også er gældende i Landstinget. Heldigvis kommer vi tilbage hele tiden til trafikproblemerne, som ikke er ligetil at løse. Her var der også eksempler på sangkor og idrætsfolk, men disse skal heldigvis ikke afsted hver måned. For yderdistrikterne er der sket store prislettelser gennem Takuss, i Syd- og Nordgrønland. Heldigvis er der sket disse lettelser på landsstyrets foranledning. Men det er sandt, at rejseforholdene til søs i dag ikke er optimale. Jeg ved end ikke, hvordan forholdene for at rejse til søs i dag er, fordi vort land er så langstrakt. Det er problemets kerne, og det må vi alle erkende. Vi er for få som et folk, og vores kyst er alt for langstrakt. Deri ligger problemets kerne. 12

13 Anthon, jeg skal lige fortælle en jov ting, at vi i Atassut ikke bakker ud i den her sag. Vi har tillid til landsstyrets udmelding og vil gerne deltage i løsningen af dette. Jeg vil gerne gentage et af dine ordssprog og sige, at vi i Atassut ikke bakker ud og vil gerne være med til at løse problemerne i fremtiden. Fordi du plejer at sige, at viljen er der, men at den er svag hos mig. Det er det, som er tilfældet med os nu, og at et af dine ordssprog idag rammer os. Vi skal også huske på, at jeg er fuldstændig enig i Demokraterne om, at landskassen løber tør i 2012, og hvor skal vi så hente pengene fra? IA s ordfører kom også ind på det rigtige i, at vi har brugt midlerne til uddannelse på bekostning af søbefordringen af passagerer. Derfor skal vi ikke blive ked af landsstyrets budskab her, det sætter vi vor lid til med gode forhåbninger. Og når realiteterne indfinder sig, og der følger penge med, vil vi ikke holde os tilbage. Da vi først hørte om underskuddet i den kommende finanslov, var der ikke et landstingsmedlem, som fløjtede af bare fryd. Derfor er det meget vigtigt at holde sig tilbage fra projekter, som i dag koster penge for landskassen. Men heldigvis kører trafikken stadig, men vi skal ikke have nogen diskussion om, at det kører dårligt nu. Denne model er for dyr, men vi må blot håbe på, at det bliver rettet op i de kommende år. Det er nok alle vort håb. Derfor siger jeg endnu engang tak, og vi vil tage kritikken af os til os. Tak. Vi siger tak, og nu har Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat, ordet. Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat. Ja, lad mig lige vende tilbage til et af punkterne fra i dag. Det drejer sig om punkt 110, hvor vi skal tage stilling til servicekontrakten. Dette forslag blev fremlagt af Agathe Fontain. 13

14 Efter hvad jeg kan erfare, er flertallet i landstinget for forslaget, fordi der blev sat spørgsmålstegn ved servicekontrakten, om de nu også blev anvendt korrekt, og hvordan man kan gøre kontrollen af disse bedre? Prøv lige at iagtage, at landsstyret i deres svar fortæller, at servicekontrakterne ikke længere vil gælde i 2010 og at de skal fornys i De siger også at til næste år skal disse, men lad mig blot citere landsstyrets svar desangående, citat begynder: Landsstyret planlægger, at der allerede fra næste år vil blive afgivet tilbud til den nye servicekontrakt, som skal gælde fra Det var nok det, som Atassut s ordfører Godmand Rasmussen var inde på. Hvsi vi nu forestiller os, at der bliver taget stilling til 1. del af serviceaftalen, så er der slet ingen tvivl om, man også vil medtage disse trafikale forhold. Derfor er denne skrivelse, som landsstyremedlemmet for trafik har fået udarbejdet, skrevet ned før debatten. Da landsstyremedlemmet skrev dette ned, har han ikke været klar over, at landstinget i dag vil beslutte noget andet, og der ligger landstingets beslutning, at der på ny skal tages stilling til servicekontrakterne. Så der må igen laves vurderinger til nogle dele af indholdet i dag. Tak, Esmar Bergstrøm, fordi du tog ordet igen og læste op af jeres indlæg. Det er jo rigtigt nok, og jeg modsiger jer ikke vedr. de vigtige spørgsmål, især med hensyn til ejerskabet i Air Greenland A/S, at I ønsker at landsstyret laver en ny vurdering. Vi kan ikke komme uden om, at trafikken i luften og til havs bør koordineres. I mit forslag har jeg ellers prøvet at undlade lufttrafikken, men da det blev nævnt af et af partierne, vil jeg ikke undlade at nævne, at vi for nogle år siden fik at vide via denne talerstol, at de fly, som bliver anvendt i dag, Dash-7, ikke længere bliver fremstillet. Om ikke så få år vil man ikke kunne længere fremskaffe reservedele til disse. Jo, der er gået en del år. Og hva så? Er det først, når det er helt umuligt at fremskaffe reservedele til disse, at man agter at gøre noget, jeg ved det ikke. Landsstyret er nok det eneste, der kan svar på de spørgsmål. 14

15 Jo, Esmar Bergstrøm, det vil blive dyrt at forbedre forholdene til personbefordring til søs i dag. Men vi må erkende, ligesom en af talerne var inde på i dag, at da vores kyst er så langtstrakt, og vi er så få i dette land, kan vi ikke undgå at give tilskud til disse rejser. Det mener jeg ikke, kan diskuteres. Men hvis vi tænker os lidt om, og ser ud over vores egen næsetip. Prøv at se og tænk lidt over, at vi i forgårs talte om de mange turister, som i de senere år er begyndt at dukke med de enorme krydstogtsskibe, som bliver flere og flere. Kan man ikke i forbindelse med trafikken i Grønland gøre mere god brug af disse. Disse enorme krydstogtsskibe bliver beskattet så lidt, at de end ikke mærker det på pengepungen. Kunne man ikke hente midlerne derfra? Kunne man ikke gøre fremskridt i søtrafikken, når nu så mange turister er begyndt at vise interesse for Grønland? Kunne vi ikke gøre fremskridt på længere sigt med vore egne både på turismeområdet, når der nu kommer så mange turister til landet? Men det er i orden, forslaget er blevet forkastet af flertallet, og det tager jeg til efterretning, men jeg ærgrer mig over afslaget, fordi der ikke er vilje til at gøre noget ved søtrafikken nu. Tak. Vi siger tak til forslagsstilleren, og nu har landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer ordet. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed samt fungerende landsstyremand for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer, Atassut. Tak. Først skal jeg lige komme med en lille rettelse, da jeg før kom til at sige, at der vil blive et arbejdsseminar i Kangerlussuaq i slutningen af oktober, men det bliver i slutningen af november. Det skal jeg lige rette. Og for det andet har jeg ikke besvaret nogle spørgsmål. Det var vist Demokraterne, der nævnte salget af SAS aktier. Det har vi også hørt gennem pressen. Men i landsstyret har vi ikke modtaget nogen direkte henvendelse vedr. disse, hvorfor der ikke er taget stilling til det i landsstyret. 15

16 Efter at have hørt på debatten, finder jeg det på sin plads, at når vi til næste skal til at drøfte, hvilken form trafikken skal have, skal vi også drøfte, hvilken form for trafik, vi ønsker i fremtiden? Som bekendt har der været planer om at udbygge lufttrafikken, så blev verdensmarkedspriserne på brændstof forhøjet lige pludseligt. Alle disse forhold har haft indflydelse på status i dag. Så arbejdsgruppen, som bliver sammensat af interessenter, planlægge trafikpolitikken for fremtiden koordineret i deres arbejde. Fordi der skal analyseres forud for, hvordan vi ønsker trafikpolitikken for fremtiden. Det blev også nævnt af Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, Dash 7. Jeg kan selv huske debatten om, at Dash 7 vil blive udfaset. Men jeg er ikke i tvivl om, at Air Greenland er meget opmærksom på, hvornår man ikke længere kan få reservedele til disse, og der er allerede forud regnet på, hvornår flyflåden skal skiftes ud. Jeg er klar over, at man har forudset dette for flere år siden, og jeg er heller ikke i tvivl om, at man er opmærksom på, hvornår man løber ud for reservedele. Tak. Vi siger også tak. Og nu til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, Ordfører uden for partierne. Værsgo. Johan Lund Olsen, udenfor partiets ordfører, Inuit Ataqatigiit. Ja, tak, mødeleder. Jeg er ikke ude på at forlænge tiden, men da referaterne til landstingsmøderne skal være korrekte, har jeg en lille rettelse til Atassut s ordfører. Da han sagde i sin fremlæggelse, citat: Hvis der var blevet lyttet til Atassut s advarsler i sin tid, da man var i gang med at sælge du af Arctic Umiaq Line A/S værdier, kunne vi måske have haft to skibe, som kunne være på farten i dag. Citat slut. Dette rimer ikke sammen i den virkelige historie, så jeg vil gerne fortælle jer noget. Jo, da vi i efteråret 2004 lagde budget for 2005, blev landsstyret pålagt at spare 95 mio. kr. begyndende i januar 2006, så vi kann få opgraderet uddannelserne. 16

17 Den 30. juni 2005 vedtog et samlet finansudvalg, der dengang havde medlemmer fra Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut samt Demokraterne, at der skal en reform til fra 1. januar, hvor servicekontrakten med Arctic Umiaq Line ikke skal fornys. Dette medførte, at alene Air Greenland A/S samt KNI A/S skal have tilskud fra landskassen til personbefordringer. Dengang lovede Air Greenland også, at når der er anlagt landingsbaner, vil priserne på flybilletter også kunne nedbringes. Dette er den sande historie. Derfor skal vi så vidt muligt fortælle de sande historier, da landstingsmødereferaterne gerne skulle være korrekte. Men udmeldingen fra Inuit Ataqatigiit s ordfører bør gentages, at man bør samle alle trafikale aktiviteter i ét selskab, som bliver udført af myndighederne eller de trafikale myndigheder, da der ikke er afsat midler til skibstrafikken i den kommende finanslov, som vi tidligere har set. Derfor må vi prøve at finde forbedringer. Dette har Inuit Ataqatigiit s ordfører opfordret til, og vi mener, at det er den bedste løsning. Lad os forene alle trafikale aktiviteter, så både luft- og skibstrafikken bliver mere fleksible. Der er jo ikke afsat andre midler til trafikken. Tak. Tak. Og nu Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Jeg skal lige minde om, at nåe lysene foran jer lyser, er det jeres tur til at stå frem. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Jeg siger tak til Inuit Ataqatigiit s ordfører, Johan Lund Olsen. Det er meget sjovt. Det er altid godt at få kritik. Men jeg vil gerne lige skyde noget af på hans udsagn. Du kan nok huske, at vi stærkt advarede mod at beskadige skibstrafikken for meget dengang. Dengang kæmpede vi hårdt for det, og det fremgår klart af historien. Jeg finder det også mærkeligt, at du kom ind på finansudvalgets samlede godkendelse af planerne dengang. Vi retter os altid partigruppens beslutninger. 17

18 Når vi har noget at kritisere i udvalget, bliver disse indberettet for gruppen, og jeg er klar over, at det samme gælder for Inuit Ataqatigiit. Det er der ikke noget mærkeligt i. Så hvis der skal arbejdes ærligt i landstinget, kann vi ikke komme uden om, at en enkelt person ikke kann bestemme noget alene. Flertallet i landstingsgruppen bestemmer til hver en tid. Jeg ønsker ikke at skabe splid. Men du skal huske, at hvis vi kigger tilbage, så pointerede vi dengang at sejlads til søs er en del af vor kultur, og vi har kæmpet meget for, at man så med andre øjne på personbefordringen til søs. Vi har også været med til at godtage politikken i lufttrafikken, samt bevillinger til kolligebyggerier. Men vi har advaret imod at beskadige skibstrafikken for meget. Tak. Tak. Og nu Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat. Ordføreren uden om partierne for Inuit Ataqatigiit, Johan Lund Olsens fremstilling, som også er fremlagt af Esmar Bergstrøm, om at lade landsstyret vurdere på ny, er godt stof. Derfor vil jeg gerne opfordre Inuit Ataqatigiit venligst om igen at genvurdere de vigtige spørgsmål, som udvalget skal behandle. Da det er nødvendigt at drøfte disse vigtige spørgsmål i udvalget. Det kan også være, at der vil komme ændringsforslag, så man kan rette op på trafikforholdene. Da det er af yderste vigtighed at rette op på forholden af hensyn til brugerne. Tak. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Og nu Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Kuupik Kleist, udenfor partiets ordfører, Inuit Ataqatigiit. Jeg ønsker ikke at deltage i debatten om, hvem der har mest af skylden, men jeg vil gerne sige til forslagsstilleren Anthon Frederiksen, at Inuit Ataqatigiit har stor vilje til at være med til at rette op på trafikforholdene. 18

19 Så jeg vil gerne give udtryk uden at gentage noget, at vi også er medskyldige i, at man har fjernet tilskuddene til trafikken, og at disse midler blev anvendt til uddannelserne i stedet. Det kan heller ikke forestilles, at Inuit Ataqatigiit efter at have nedbragt tilskuddene til uddannelser vil anvende disse midler til trafikken. Det skal jeg understrege for det første. Jeg vil blot fremhæve, at hvis man gerne vil forbedre trafikforholdene, så skal det betragtes som en helhed, som vor ordfører også har understreget. At man betragter luft- samt skibstrafikken i en helhed og koordinerer disse. Det kan vi ikke komme uden om. Godmand Rasmussens udsagn om, at Atassut i sin tid advarede, vil måske med tiden blive mere sandfærdig, fordi man i dag kan sejle langs hele kysten hele året rundt. Så myndighedernes grundlæggende beslutning om alene at satse på lufttrafikken også i dag bliver forandret meget hurtigt. Udover drøftelser af andre forhold, såsom priser og brændstof, åbner klimaforandringerne for nye muligheder og lukker naturligvis også for andre muligheder. Men vi kan ikke undgå at tage stilling til ejendomsforholdene til Air Greenland, sådan som tingene forandrer sig, hvor myndighederne er medejere. Air Greenland har stor indflydelse på trafikken i Grønland, men vi kender til ejendomsforholdene, hvor den bliver ejet tredelt, og som er årsag til en del forhindringer i konkurrenceøjemed, hvor den eneste konkurrent er SAS, som også er medejer af Air Greenland. Så det er meget svært at forestille, at man kan rette op på forholdene i en håndevending. Det er også svært at forestille sig at ændre på tilskudsforholdene. Derfor vil det være godt i forbindelse med landsstyrets udmelding om at nedsætte en arbejdsgruppe, at man også medtager disse tanker fra Inuit Ataqatigiit. Jeg vil heller ikke undlade at nævne, at i forbindelse med trafikreformen har vi hørt om rejseselskaber til søs i Sydgrønland, som er blevet opstartet, og så vidt jeg er orinteret, er alle disse selskaber blevet opløst, til trods for at de kørte med konkurencedygtige priser, og har arrangeret rejserne mere fleksible. Disse begrunder alle opløsningerne af selskaberne med, at der ikke er passagergrundlag nok til at drive selskaberne. Til trods for at mange råber om at få skibslejlighed i Sydgrønland. 19

20 Disse skal vi også have i tankerne, og der er derfor megen sandhed i Godmand Rasmussens udsagn om, at Grønland er for langstrakt, og befolkningstallet for lille. Det første kan vi ikke gøre noget ved, altså landets langstrakthed. Men vi kan gøre noget ved det andet problem. Tak. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, udenfor partiets ordføre, Atassut. Tak. Vi begyndte i Atassut med følgende: at hvis Atassut s advarsler og afslag på at sælge ud af Arctic Umiaq Line A/S skibe og værdier dengang var blevet hørt, ville måske flere skibe være på farten i dag, og passagererne ville have haft mulighed for bedre service med kostrigtige priser. Så kommer Inuit Ataqatigiit s ordfører udenom partierne, Johan Lund Olsenfor at irettesætte os og postulerer, at Atassut havde været med til at godkende salgene i finansudvalget. Men da vi har pligt til at tale sandhed fra denne talerstol og citere korrekt, skal jeg læse op af Atassut s mindretalsudtalelse fra et referat: Jeg håber, at vi kan nå det. Mindretallet af Atassut s medlemmer i finansudvalget vil gerne begrunde sin anbefaling til at afslå landsstyrets anbefaling med følgende: For det første omgår landsstyret deres egen beslutning i august 2005 om at lade alle tilbudsgivere afgive deres tilbud. Dette skete gennem en aftale med ATC den 5. september, selvom rapporten vedr. hvad man skal gøre ikke er lovligt bindende. For det andet, når aftalen er godkendt, vil Arctic Umiaq Line s meget vigtige ejendomme, som drejer sig om Sarfaq Ittuk, Sarpik Ittuk, Disko II, Tenderbåd, Centraladministrationen i Nuuk, møbler, IT-udstyr m.v. 2 tjenesteboliger i Nuuk, 4 personaleboliger, 4 biler og retten til at benytte sig af navnene Arctic Umiaq Line A/S og Greenland Cruise A/S, vil blive solgt for 65 mio. kr. Atassut er slet ikke i tvivl om, at disse værdier er meget mere værd end de 65 mio. kr. For det tredje. Landsstyret vil med vilje udsætte et tab for samfundet på 65 mio. kr. uden om flertallet i finansudvalget, da det største beløb skal afdrages over 10 år, så hvis selskabet går konkurs, er der bekymringer for, at hjemmestyret aldrig ser pengene igen. 20

21 For det fjerde. Hvis anbefalingen bliver godkendt, skal der ændres på skattelovgivningen. Dette vil være begrundet i, at køber kræver en ændring af lønafdragene, hvor køber kommer til at spare det samme beløb som skatteindtægterne. Dette vil igen medføre, at selskabets omkostninger samt landskassens indtægter vil blive reduceret med ca. 5 mio. kr. Køberen vil også sikre sig, i fald at skatteændringen ikke blive godtaget af landstinget, at købssummen over tre år vil blive reduceret med det samme beløb. For det femte. Ifølge købsaftalen, som ATG har udarbejdet den , vil køber ikke have andre forpligtelser. For det sjette. Hvis landsstyrets forslag bliver vedtaget og ATG tager skibene ud af skibsfarten i Grønland, vil den fastboende befolkning og turisterne miste muligheden for at sejle med kystskibene. Med disse begrundelser anbefaler Augusta Salling, Atassut, at landsstyrets anbefaling bliver forkastet. Samtidig anbefaler mindretallet, at spørgsmålet vedrørende privatisering samt salg af Arctic umiaq Line A/S tages op i Landstinget. Denne mindretalsudtalelse har jeg udarbejdet, og efter at have hørt min mindretalsudtalelse i dag, kan I slev erkende dette. Dengang har jeg brugt en masse tid på at forsøge at informere finansudvalget, hvilke faremomenter, der var, og hvordan Grønland kan blive stillet i dette spil. Men desværre blev der ikke lyttet til mig, så hvis vi skal citeres for noget, så skal det være korrekt. Tak. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Der er vist ikke andre, der ønsker ordet, men Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, har rakt hånden op. Johan Lund Olsen, udenfor partiets ordfører, Inuit Ataqatigiit. For et øjeblik siden læste Atassut s repræsentant i finansudvalget sin mindretalsudtalelse. Men det kan også læses i og bringes i hjemmestyrets hjemmeside, da finansudvalgets vedtagelser også bliver bragt der, hvor man også kan læse, at samtlige medlemmer i finansudvalget har anbefalet at følge landsstyrets anbefaling. 21

22 Som sagt blev disse meldt ud skriftligt efter at finansudvalget havde taget stilling til landsstyrets anbefaling. Hvis man så undersøger finansudvalgets vedtagelser i 2005, står det helt klart, at det har sagsnummer / Der kan man læse alt, hvordan finansudvalget dengang har taget stilling. Det er hvad jeg kan oplyse. Tak. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Og Augusta Salling, Atassut, ønsker ordet kort. Augusta Salling, udenfor partiets ordfører, Atassut. Hvis Johan Lund Olsens udsagn er sand, vil jeg gerne anmode, at dette bliver undersøgt og det bør rettes, da finansudvalgets vedtagelser skal være korrekte i Landstingets hjemmeside. Alle og enhver kan også huske, at vi efter vedtagelsen råbte meget op gennem medierne om, hvordan Atassut havde stillet sig til spørgsmålet. Derfor ønsker jeg af formanden, at der bliver igangsat en undersøgelse, og at der rettes op på det, der skal rettes. Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Ja, kravet vil selvfølgelig blive undersøgt ved formandskabet. Hermed har vi i dag afsluttet Dagsordenens punkt 121. Jeg skal også meddele, at sagen ikke er henvist til udvalgsbehandling, og den vil blive sendt til 2. behandling, sådan som den ser ud. Til mødet i morgen skal vi først behandle punkt 136 og til sidst punkt 141. Hermed er mødet slut for i dag. 22