Bilag 2: Afrapportering af klager over centralt modtagne klager



Relaterede dokumenter
Bilag 2: Centralt modtagne klager

Klager, der modtages fra borgere, opdeles generelt i to hovedtyper og kategoriseres på samme måde i alle forvaltningsområder:

1. Baggrund - klagebehandling generelt på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets

Denne oversigt er specificeret for så vidt angår type af klage, og oversigten vedrørende arbejdsmarkedsområdet fremgår nedenfor under afsnit 3.

Behandling og afrapportering af klager på sundheds- og omsorgsområdet

Fundamentet for forebyggelse af/og håndtering af centralt modtagne klagesager i Sundhedsog Omsorgsforvaltningen er baseret på følgende tilgange:

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

[Skriv tekst] Beskrivelse af klagesager i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen

1 Resumé og anbefalinger

Vejledning til Bekendtgørelse nr. xx af xx.xx.xxxx om den klageansvarlige og oplysninger om antal klager behandlet af den klageansvarlige

Status på Socialforvaltningens statistik for klagesagsregistrering i borgersager som opfølgning på Borgerrådgiverens Beretning for 2012

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014

Beretning fra Borgerrådgiveren

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Klar RET MARTS Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar VESTER VOLDGADE 2A 1552 KØBENHAVN V TLF

Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt

Evaluering af revurderingstidspunktet

Udbetaling Danmark Kongens Vænge Hillerød

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Vedrørende konkret egen drift-undersøgelse om sagsbehandlingstid. i remonstrationssager ved Handicapcenter København.

Notat. Formålet med analysen:

Fakta om klagesager i BIF

Socialforvaltningen Direktionen Sagsnr

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Borgerrådgiverens beretning 2015

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

NOTAT ANKESTYRELSENS AFGØRELSER PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOM- RÅDET FØRSTE HALVÅR 2015

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Statistik for 2., 3. og 4. kvartal 2017

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til med kopi til

Statusnotat til Social- og integrationsministeriet vedrørende aktiviteter på børnehandicapområdet

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Godkendelse: Sagsbehandling ved vurdering af samliv

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Borgerrådgiverens beretning december 2011 Indholdsfortegnelse

Økonomiforvaltningen/Københavns Borgerservices status for udvalgte fokuspunkter til opfølgning på Borgerrådgiverens Beretning

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3

Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget

Borger- rådgiver Årsberetning 2017

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

Borgerrådgiverens beretning 2015

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Årsrapport Kommunalt Tilsyn Sundhed og Ældre

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Beretning fra. borgerrådgiveren. Hillerød Kommune April 2016

Mennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Oplysningerne stammer ifølge artiklen fra et notat i Socialforvaltningen.

Tak for din henvendelse af den 14. maj 2017, hvor du har stillet opfølgende spørgsmål til forvaltningen om fleksjobordningen.

Tracer på det sociale område

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

Emne: Ankestyrelsens afgørelser på socialområdet opdelt på retsområder

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (Serviceloven 103 og 104)

Brugertilfredshed i SOF 2016

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Børn og Unge i Furesø Kommune

Aarhus Kommune skal hele tiden blive bedre sammen med borgerne også når de klager.

Indstilling. Ny fælles kommunikationspolitik for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

INDSATSOMRÅDER FOR HANDICAP OG PSYKIATRI

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv.

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!)

HÅNDBOG FOR GULDBORGSUND KOMMUNE ACADRE

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Status for implementering af handleplanen på arbejdsmarkedsområdet

Ankestyrelsens. statistik over kritik af formelle sagsbehandlingsfejl. i September 2018

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Årsrapport Kommunalt Tilsyn Handikap og psykiatri

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Klagenr. Journal nr. Stilet til Sagstitel Resultat af klage Svardato. Sagen blev løst sammen med borger K K

Ombudsmanden udtalte at han ikke kunne kritisere at de ældste sager i landet blev behandlet først.

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016

Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Borgerrådgiverens beretning 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af Udbetaling Danmark. August 2013

Evaluering af revurderingstidspunktet

Rigsrevisionens notat om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne

Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium April 2010

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Øget brug af tro og love-erklæringer

Transkript:

J.nr.: 00.00.00-K00-2-16 Bilag 2: Afrapportering af klager over centralt modtagne klager Forvaltningen giver i dette notat en oversigt over antallet og resultatet af centralt modtagne klagesager på socialområdet. Notatet giver også en beskrivelse af, hvordan forvaltningen ud fra et lærings- og evalueringsperspektiv arbejder med klagerne. For at skabe en større ensartethed og gennemsigtighed i behandlingen af klagesager på tværs af Social-, Sundheds og Arbejdsmarkedsområdet, har forvaltningen inddelt klagerne skematisk under et hovedemne, og derefter opgjort klagepunkterne og klagens resultat (forvaltningens svar på klagen). Denne opgørelsesmetode gør det muligt at danne sig overblik over, på hvilke klagepunkter, der er fremtrædende på de enkelte hovedområder samt om klagerne har givet anledning til eller i de pågældende enheder. Definition De centralt modtagne klager er klager, der er sendt til borgmesteren, formanden for Socialudvalget, Social-, Sundheds og Arbejdsmarkedsdirektøren eller Socialchefen, og som vedrører klagepunkter, som ikke kan påklages til Ankestyrelsen. Klagerne kommer både fra borgerne selv, deres pårørende eller andre. Klagerne går hyppigst på, at Socialafdelingen ikke har hjulpet dem selv eller deres pårørende i tilstrækkelig grad. Klagerne spænder vidt fra utilfredshed med manglende inddragelse i forhold til udarbejdelse af handleplan, lang sagsbehandlingstid, ønske om anden sagsbehandler, eller hvorfor borgeren ikke kan få tildelt en husvildebolig. Behandling af klager i et lærings- og evalueringsperspektiv Fundamentet for behandlingen af de centralt modtagne klager er både at sikre det fornødne lærings- og evalueringsperspektiv i forhold til den konkrete sag og på det generelle plan samt at sikre en god dialog og kommunikation med borgerne. Klagerne tjener som et værdifuldt oplysningsgrundlag både på et

centralt og et decentralt niveau i forhold, hvor forvaltningen kan og skal gøre det bedre. Klagerne indgår derfor også i den kvalitets- og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, der finder sted i forhold til de forskellige ydelser og tilbud på tværs af forvaltningen. Dette afspejler sig i forhold til den proces, som Socialområdet i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsområdet og Arbejdsmarkedsområdet har udviklet for behandling af klagerne gennem en internt udarbejdet manual. Manualen skal sikre, at de ovenfor nævnte formål ivaretages, og at klagesagerne registreres og behandles så hurtigt, effektivt og borgervenligt som muligt. Endelig skal manualen sikre, at borgerne får kvalificerede og uddybende klagesvar, så den enkelte borger føler sig hørt, også selvom klagen ikke nødvendigvis medfører ændringer eller r i forhold til den leverede indsats. Klagen videresendes altid til den respektive afdeling eller enhed, der er klaget over med henblik på input til endeligt klagesvar og til brug for læring og evaluering af afdelingen eller enheden. Den typiske klagesag bliver afsluttet med et svarbrev til borgeren fra modtageren af klagen, typisk direktøren evt. med kopi til borgmesteren. Forvaltningen indgår i vid udstrækning i dialog med borgerne om klagesagerne, hvilket betyder, at en del af klagerne ender med at blive bilagt i samarbejde med borgeren. Antal centralt modtagne klager 2015, sammenligning med 2014 Der er modaget 10 centrale klager i 2015. Klagerne er opgjort efter det såkaldte enkeltsagsprincip, som betyder, at hver klage registreres for sig, uanset om det er samme borger, der har klaget. Den enkelte klage kan desuden indeholde flere klagepunkter. I 2014 blev der registreret 46 centralt modtagne klager. Denne tilsyneladende meget store forskel i antallet af klager vedrørende sagsbehandlingen på socialområdet, dækker blandt andet over, at der i 2014 var tre borgere, der havde klaget henholdsvis 10, ni og seks gange, og som sammen med nogle få andre borgere, der også havde klaget flere gange, tegnede sig for langt størstedelen af klagerne dette år. De centralt modtagne klagesager på socialområdet var således, i 2014, karakteriseret ved mange gengangere. I 2015 er der ikke gengangere blandt de 10 klager. Når der ses bort fra det meget store antal gengangere i 2014, er der stadig sket et fald i centralt modtagne klager i forhold til 2014. Forvaltningen vurderer helt overordnet, at der ikke kan peges på direkte årsager, der med sikkerhed har medført dette fald. Der er imidlertid ikke tale om et markant fald i antallet af klagesager, og det er vigtigt at være opmærksom på, at udsving i antallet af klager fra år til år kan skyldes øget fokus på at adskille generelle henvendelser fra egentlige klager eller tilfældigheder. 2

Forvaltningen vil fortsætte med at have fokus på klagesagshåndtering, herunder god kommunikation og dialog med borgerne, i den enkelte afdeling eller enhed, sådan at klagerne i større grad håndteres hér, inden de vokser sig større og borgerens utilfredshed stiger, og det resulterer i en central klage til borgmesteren eller SSA-direktøren. Når forvaltningen svarer på de centralt modtagne klager skal svarene være så kvalificerede og uddybende som muligt, sådan at borgeren føler sig hørt og taget seriøst. På denne måde forventer forvaltningen fortsat at kunne holde antallet af gengangere blandt klagerne på et minimum. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle borgere, uanset iværksatte initiativer, som følge af deres funktionsnedsættelse vil henvende sig meget til forvaltningen, herunder ved at klage. Forvaltningen vil fortsætte med at udbygge indsatsen i forhold til centralt modtagne klager og anvende klagerne som værdifuldt oplysnings- og læringsgrundlag både på centralt som decentralt niveau, som beskrevet ovenfor. Skema 1: Emneopgørelse og kategorisering af resultat af klagesag. Nedenfor er kategoriseringen af resultatet af den enkelte klagesag og de enkelte klagepunkter opdelt efter emne og kategorisering. En klagesag kan godt som oplyst have flere kategoriseringer, hvis der er flere klagepunkter. Skemaet er emnedelt under følgende hovedemner: Generel sagsbehandling i Socialafdelingen Bo- og dagtilbud Diverse Generel sagsbehandling i Socialafdelingen Klage bilagt i dialog med borger Klage Service 1 1 For lang sagsbehandlingstid 2 2 1 1 Klage over for langvarig ekspedition af 3

aktindsigt/revurdering af klage I alt 3 1 4 Procent i alt 75% 25% 100% Bo- og dagtilbud Klage bilagt i dialog med borger Klage Service 1 1 2 For lang sagsbehandlingstid 1 1 I alt 1 1 1 3 Procent i alt 33,3% 33,3% 33,3% 100% Diverse Klagebilagt i dialog med borger Klage Service 2 1 3 For lang sagsbehandlingstid Klage over for langvarig ekspedition af aktindsigt/revurdering af klage I alt 2 1 3 Procent i alt 66,6% 33,3% 100% Opsummering 4

Forvaltningen fastholder det nuværende fokus på centralt modtagne klager ud fra et lærings- og evalueringsperspektiv i forhold til den konkrete sag og i forhold til sagerne generelt. Klagerne skal fortsætte med at være en værdifuld medspiller for både det centrale og decentralt niveau i forhold, hvor forvaltningen skal gøre det bedre. Forvaltningen skal derudover fortsætte med at nedbringe antallet af klager gennem de initiativer, der er iværksat på tværs af forvaltningen, her gælder særlig udfordringen vedrørende de mange gengangere. 5