DANSK KØDKVÆG 2005 Årsrapport
Indhold Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet............................. 4 Reproduktionsresultater........................... 6 Kælvningsstatistik.................................7 Produktionsresultater............................. 9 Stor reproduktionsrate forbedrer tilvækstværdien i besætningen......................10 Slagteresultater.................................. 11 Individafprøvning af kødkvægstyre...................16 Resultater.......................................19 Bedømmelse af tyre og køer....................... 20 Aktive Avlsbesætninger........................... 23 S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr. 34 Ny metode til offentliggørelse af avlsværdital.................................. 34 Vurdering af avlsværdital.......................... 35 Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg..................37 Registrering af importerede dyr.................... 39 Brugsplan...................................... 42 Aftale om individafprøvning....................... 44 Insemineringsaftale.............................. 46 Foto: Poul Bech Sørensen, Ernst Kempf, Mogens Stendal. mfl. Forord Årsrapporten fra Dansk Kødkvæg foreligger hermed i samme layout som sidste år. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, den lineære kåring, Aktive Avlsbesætninger, S- indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol, oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 2006. Insemineringsaftalen og Aftalen om individafprøvning mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire er vist sidst i rapporten Skejby, januar 2006 H. C. Hansen Landskonsulent og avlsleder Resume Dette er den årlige rapport om kødkvægavlen. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, opbygning af den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol samt oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 2006. Insemineringsaftalen mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire samt Aftalen mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire om individafprøvninger vist sidst i rapporten. I 2005 har der været 1.788 avlsbesætninger (vejebesætninger). Der har været 14.000 renracede køer i vejebesætningerne, hvilket er 10 procent færre end i 2004. I dyreomsætningsbesætningerne var der 12.000 renracede køer, hvilket er uændret i forhold til 2004. Totalt er antallet af renracede køer 26.000, hvilket er fem procent færre end i 2004. Der har været 61.000 renracede kødkvægsdyr. Totalt har vi 248.000 registrerede kødkvægsdyr i Danmark, hvilket er fire procent færre end i 2004. Eksporten af avlsdyr med eksportcertifikat er steget for tredje år i træk. Stigningen blev beskeden nemlig 5 procent i forhold til 2004. Der er eksporteret 441 dyr. Der er eksporteret flest dyr af racerne Hereford, Aberdeen - Angus og Skotsk Højlandskvæg. Disse racer tegner sig for 75 procent af eksporten. Dansire International har i 2005 eksporteret 11.000 doser sæd, hvilket er en flot fremgang på 25 procent sammenlig- 2
net med 2004. Simmental stod for over 60 procent af sædeksporten. Værdien af den eksporterede sæd er dog steget fra 378.000 kr. - til 560.000 kr. Således blev den gennemsnitlige eksportpris 51 kr. mod 45 kr. pr. dose i det foregående år. Det er tredje år i træk, at sædeksporten er steget. Insemineringsarbejdet omfatter 23.183 stk. 1. insemineringer, hvilket er 2,6 procent flere insemineringer end i 2004. Kødkvægsinsemineringer udgør 3,4 procent af samtlige 1. insemineringer i Kvægavlsforeningen Dansire. Kun cirka 10 procent af de registrerede hundyr bliver insemineret. De enkelte racer kunne opnå en større avlsfremgang, hvis flere kalve havde gode insemineringstyre som fædre. Kælvningsstatistikken viser, at køerne generelt har lette kælvninger. Kalvedødeligheden har desværre været svagt stigende for 1. gangs kælvende for flere racer. De lettest fødte kalve fødes inden for racerne Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen - Angus. Kalve af Dexter er de mindste ved fødsel. Fødselsvægtene er næsten konstante i forhold til tidligere år. Inden for Piemontese og Simmental har kalvene været lidt større i 2005 i forhold til 2004. De største kalve fødes inden for racerne Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg, Piemontese og Simmental. Charolais og Blonde d Aquitaine er de to racer, hvor førstegangskælvningerne giver anledning til mest fødselshjælp. Kalvenes korrigerede 200 og 365 dages vægte er meget lig tidligere år. De største kalve ved 365 dage findes hos Simmental med 617 kg for tyre. Derefter følger Blonde d Aquitaine og Charolais med henholdsvis 605 og 593 kg. Alle racer har fremgang i 365 dages vægten, størst stigning har Blonde d Aquitaine med 32 kg. Hereford og Limousine har stigninger på henholdsvis 27 kg og 24 kg. Blonde d Aquitaine har ligesom tidligere år suverænt den største nettotilvækst. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg ligger på højt tilvækstniveau. Klassificeringerne er de højeste inden for: Belgisk Blåhvidt Kvæg, Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese. Generelt kan produktionsresultaterne fortsat forbedres. Cirka halvdelen af tyrene slagtes inden de er 13 måneder gamle. Statistikken viser, at der er stor forskel i slagtevægtene for ungtyre under 13 måneder. Forskellen mellem besætninger inden for samme race er 60 til 70 kg. For tyre, slagtet i aldersgruppen 13 til 18 måneder, er forskellen i slagtevægt mellem besætninger inden for samme race 80 til 100 kg. Den gennemsnitlige daglige tilvækst på individprøven i 2005 er for de fleste racer lig med de foregående års resultater. Simmental, Aberdeen - Angus og Charolais har den højeste daglige tilvækst med over 1800 gram. Arealet af den lange rygmuskel (ultralydmåling) har vist fremgang for Skotsk Højlandskvæg, Salers og Aberdeen-Angus. Avlsmæssig fremgang for racerne beregnes årligt, udtrykt i S-indeksenheder pr. år. På samme måde udtrykkes den avlsmæssige fremgang for egenskaberne frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsevne, mælkeproduktion, vækst, slagteegenskaber og eksteriør. Limousine, Simmental og Aberdeen Angus ligger i lighed med sidste år fortsat i front med de største avlsmæssige fremgange med 1,0 til 1,4 S-indeksenheder. Avlsfremgangen er for næsten alle racer steget markant inden for de seneste år. Betragtes alene den avlsmæssige fremgang for det seneste år, har næsten alle racer en meget tilfredsstillende avlsfremgang på 2,0 til 2,5 S-indeksenheder. Den enkelte raceforening har ansvaret for avlsarbejdet inden for egen race. Dansk Kvæg har ansvaret for dataregistrering og avlsværdivurderingen. Kvægavlsforeningen Dansire har ansvaret for insemineringsarbejdet med kødkvæg. Som paraply-organisation koordinerer Dansk Kødkvæg de avlsmæssige aktiviteter mellem raceforeningerne, Dansk Kvæg og Kvægavlsforeningen Dansire. Et fremtidigt udvidet avlssamarbejde med raceforeningernes søsterorganisationer i Norden vil blive en af udfordringerne i 2006/07. Bedømmelse af kødkvæg sker i de avlsbesætninger, der tilmelder sig aktiviteten. Fem bedømmelsesinspektører udfører arbejdet. Raceforeningerne udpeger den inspektør, man ønsker tilknyttet den enkelte race. Opgørelsen over bedømmelsesarbejdet omfatter samtlige bedømte dyr. Dansk Kødkvæg anbefaler besætningsbedømmelse, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op imod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Projektet Aktive Avlsbesætninger stiller krav til avlsarbejdets gennemførelse i den enkelte besætning. Pr. december 2005 var 227 besætninger certificeret som Aktive Avlsbesætninger. I alle Aktive Avlsbesætninger skal kalvene vejes ved fødsel, 200 dage og 365 dage. De frivillige krav, hvoraf mindst ét skal opfyldes, går på bedømmelse af køerne, at løbetyre/insemineringsstyre har et S-indeks på minimum 104, samt at mindst 10 procent af en årgang tyrekalve indsættes på individprøven. Selvom prognoserne for den fremtidige bestand af kødkvæg var pessimistiske ved indgangen til 2005, blev de dystre udsigter vendt til en positiv udvikling for de danske kødkvægsproducenter, idet oksekødspriserne steg cirka 20 procent, og samtidig steg priserne på avlsdyr. Prognoserne for niveauet i oksekødspriserne forventes at kunne fastholdes i 2006. På organisationsplan bliver de kommende udfordringer at udbygge samarbejdet mellem de nordiske avlsorganisationer inden for kødkvæg. Kvægavlsforeningerne i Norden forsøges integreret til en nordisk kvægavlsforening. Raceforeningernes indspil kan blive værdifuldt, for at udbygningen af samarbejdet kan blive vellykket og værdifuldt for kødkvægavlen. 3
Eksport af avlsdyr og sæd Eksport af avlsdyr Eksporten af avlsdyr er i 2005 steget lidt. Fremgangen i eksporten er beskeden med kun 5 procent. Sidste år noteredes en fremgang på 45 procent. I 2005 eksporteredes 441 avlsdyr med Tabel 1. Eksport af avlsdyr, 2003, 2004 og 2005 Race 2003 2004 2005 Aberdeen-Angus 67 90 100 Belgisk Blåhvidt Kvæg 24 27 23 Blonde d Aquitaine 31 41 11 Charolais 2 21 10 Dexter 46 51 26 Galloway 10 46 10 Grauvieh 2 8 0 Hereford 33 65 105 Korthorn 3 Limousine 18 20 18 Piemontese 2 0 21 Pinzgauer 4 Salers 3 0 0 Simmental 21 36 29 Skotsk Højlandskvæg 32 16 81 Eksport, i alt 291 421 441 eksportcertifikat. Specielt Hereford og Skotsk Højlandskvæg har haft stor fremgang. Med 105 dyr har Hereford haft den største eksport. Herefter kommer Aberdeen-Angus med 100 dyr. Tabel 2. Eksport af sæd, 2003, 2004 og 2005 Race 2003 2004 2005 Aberdeen-Angus 425 445 1.391 Belgisk Blåhvidt Kvæg 15 2.115 0 Blonde d Aquitaine 463 100 405 Brunkvæg 60 0 0 Charolais 0 0 525 Dexter 47 0 0 Galloway 0 100 31 Gelbvieh 5 0 0 Grauvieh 0 0 200 Hereford 2.177 1.504 223 Korthorn 10 0 4 Limousine 262 178 840 Piemontese 0 1.220 170 Salers 39 0 0 Simmental 1.549 3.041 7.070 Skotsk Højlandskvæg 0 10 50 I alt 5.052 8.713 10.909 Sædeksport i fremgang Dansire International har formidlet eksporten af 10.909 doser sæd til 14 forskellige lande. Sædeksporten omfatter 11 forskellige racer. Simmental tegner sig for 64 procent af den eksporterede mængde. Samlet er eksporten gået fem med 25 procent sammenlignet med 2004. Eksportværdien af den eksporterede sæd har været 560.000 kr. Registreringsarbejdet Registrerede dyr I 2005 er der registreret 248.903 kødkvægsdyr, hvilket er 8.345 færre end året før. Tilbagegangen er alene inden for ikke racerene dyr. Samlet er kødkvægsbestanden gået tilbage med godt fire procent. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogsførte dyr) og ikke-racerene dyr (dyr uden treleddet stamtavle). Der er 61.000 renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med 18.500 dyr flest renracede dyr med treleddet afstamning. Hereford følger efter med 9.500 og Simmental med 9.200 renracede dyr. Der er 187.000 ikke-racerene dyr og krydsninger. Fremgang for de ekstensive racer Dexter, Salers, Grauvieh, Galloway, Skotsk Højlandskvæg og Korthorn kan notere fremgang i forhold til 2004. Størst fremgang har Dexter med 12 procent og Salers med 8 procent. Øvrige racers udvikling i antal fremgår af tabel 3. Avlsbesætninger I 2005 har 1.788 avlsbesætninger været tilmeldt vejekontrollen. Der er 17.762 køer i avlsbesætningerne, svarende til 9,9 køer pr. besætning. Heraf er 14.058 køer renracede. 4
Tabel 3. Antal dyr/ antal besætninger Antal dyr og besætninger Renracede dyr Renracede køer Besætninger med renracede dyr Krydsningsdyr Krydsningskøer Besætninger med krydsningsdyr Pct. af Pct. Pct. Pct. Pct. af Race 2005 2004 2005 af 2004 2005 af 2004 2005 af 2004 2005 2005 2004 Aberdeen-Angus 5.344 95 2.547 93 547 100 4.711 103 1.447 400 102 Belgisk Blåhvidt Kvæg 356 88 151 93 74 99 2.719 117 329 910 111 Blonde d Aquitaine 2.630 99 1.052 95 279 98 1.717 90 576 350 87 Brunkvæg 54 50 30 67 19 146 47 102 17 8 67 Charolais 6.123 93 2.763 94 685 96 4.125 97 1.292 532 92 Dexter 1.632 112 675 110 213 109 344 112 63 41 141 Galloway 1.507 104 619 105 168 109 1.047 121 214 65 158 Gelbvieh 23 70 12 60 7 100 44 100 16 9 90 Grauvieh 429 105 215 107 72 109 265 108 70 35 90 Hereford 9.455 92 4.285 89 1.459 94 7.962 93 2.798 1.180 97 Korthorn 414 102 162 93 62 100 218 90 67 40 95 Limousine 18.571 97 7.998 96 2.116 97 17.524 98 5.192 2.117 93 Piemontese 401 88 167 84 66 97 325 104 95 126 111 Salers 149 108 58 97 18 105 82 101 15 24 109 Simmental 9.234 98 3.988 97 1.535 100 12.949 97 4.264 2.014 96 Skotsk Højlandskvæg 4.715 104 1.820 107 690 107 1622 110 451 157 119 Diverse krydsninger 132.165 97 48.496 I alt 61.037 99 26.542 95 8.010 99 187.866 95 65.402 8.008 97 Dyreomsætning Der er 12.488 såkaldte dyreomsætningsbesætninger, hvilket er en reduktion på 11 procent i forhold til 2004. Der er 74.000 køer i disse besætninger, heraf er 12.000 renracede køer. Antal ammekøer Der er 26.500 renracede ammekøer, hvilket er en reduktion på 5 procent i forhold til 2004. Der er 7.900 køer med kendt ekstern race, men uden treleddet stamtavle, og der er 57.400 krydsningskøer. I alt er der således 91.944 ammekøer, hvilket er en beskeden reduktion på 4 procent. 5
Reproduktionsresultater Insemineringsstatistikken er opgjort for de seneste 12 måneder. Der er udført 36.879 insemineringer med sæd af kødkvægstyre, hvilket er en fremgang på 2,6 procent. Insemineringsstatistikken Limousine er forsat den mest anvendte race med næsten 11.000 insemineringer, hvilket er 29 procent af samtlige. Simmental har 10.100 insemineringer, hvilket er 27 procent af samtlige. Den tredje mest anvendte race er Belgisk Blåhvidt Kvæg, som har forøget insemineringerne med næsten 1.000 i forhold til året før, til nu 7.000. Det er en fremgang på over 33 procent i forhold til året før. Størst tilbagegang har de ekstensive racer: Galloway, Salers, Dexter og Skotsk Højlandskvæg. Blonde d` Aquitaine har haft en pæn fremgang i antal insemineringer på 6,9 procent. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd Insemineringer, 2005 Insemineringer, nov. 03 okt. 04 Insemineringer, nov. 04 okt. 05 Race Pct. fordelt på racer 1. insemineringer 1. ins. I alt ins. %ændr. Aberdeen-Angus 3,3 % 1.074 831 1.220-22,6 Belgisk Blåhvidt Kvæg 18,9 % 2.903 3.881 6.969 33,7 Blonde d Aquitaine 4,2 % 974 1.041 1.564 6,9 Brunkvæg 0,1 % 6 14 22 - Charolais 6,9 % 1.668 1.665 2.576-0,2 Dexter 0,3 % 130 88 119-32,3 Galloway 0,2 % 30 43 57-43,3 Gelbvieh 0,1 % 13 11 14 - Gl. kvægracer 0,4 % 102 84 136-17,6 Grauvieh 0,3 % 78 80 112 2,6 Hereford 6,5 % 1.698 1.649 2.396-2,9 Hinterwälther - 0 3 3 - Korthorn 0,5 % 149 122 175-18,1 Limousine 29,4 % 6.811 7.015 10.841 3,0 Piemontese 0,9 % 217 207 343-4,6 Pinzgauer 0,1 % 0 7 16 - Salers 0,2 % 78 53 84-32,1 Simmental 27,4 % 6.542 6.306 10.119-3,6 Skotsk Højlandskvæg 0,3 % 117 83 113-29,1 I alt 100 % 22.590 23.183 36.879 2,6 6
Kælvningsstatistik Næsten 20.000 renracede kælvninger I 2005 er der registreret 19.729 renracede kælvninger, det vil sige, at begge forældre er renracede dyr. Besætningsejerne har indberettet kælvningsforløbet for 89 procent af kælvningerne. Registrering af kælvningsforløbet har haft en negativ udvikling i forhold til året før, hvor 91 procent af kælvningerne blev registreret med forløb. Det er væsentligt, at der fremadrettet gøres en indsats for at få kælvningsforløbet registreret ved hver kælvning, hvilket fremmer sikkerheden på fødselsindekset og kælvningsindekset. Let fødselshjælp ved 1. kælvninger men der er raceforskelle De letteste kælvninger forekommer som sædvanligt hos Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen-Angus. Hos Skotsk Højlandskvæg er over 95 procent af alle kælvninger på 1. gangs kælvende registreret som lette kælvninger. For 2. og senere kælvninger er der registreret 98 procent lette kælvninger. Kvier af Charolais og Blonde d Aquitaine skal have let fødselshjælp ved cirka hver tredje kælvning. Hos Simmental og Li- mousine skal hver femte kalv have let fødselshjælp. For øvrige racer er der hovedsageligt tale om meget lette kælvninger ved 1. gangskælvende. Ved 2. og senere kælvninger er fødselshjælp mest påkrævet hos Piemontese og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Kalvedødeligheden på 1. gangs kælvende desværre stigende Næsten alle racer har måttet notere en stigende kalvedødelighed i 2005 i forhold til 2004, hvor kalvedødeligheden generelt faldt. For flere racer er der en tendens til stigende kalvedødelighed. Specielt Charolais, Dexter og Galloway har en forholdsvis høj kalvedødelighed på 1. gangs kælvende. Skotsk Højlandskvæg, Limousine og Hereford har også haft en lille stigning i kalvedødeligheden. Simmental har oplevet en forbedring, således er kalvedødeligheden nu reduceret til 6,9 procent på 1. gangs kælvende. Køerne har generelt lette kælvninger For flere racers vedkommende er der 98 til 99 procent levende kalve på køerne. Kun Belgisk Blåhvidt Kvæg har en noget højere kalvedødelighed. Livskraftige kalve, kødkvæg X malkekvæg I 2005 er der registreret 4.691 kælvninger på malkekvægsracerne, hvor faderen til kalven er en renracet kødkvægstyr. Den mest benyttede race til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg med 1.600 registrerede kælvninger, mens Limousine og Simmental har 1.000 registrerede kælvninger. Statistikken viser, at der anvendes forholdsvis få kødracetyre på malkekvæg. Ved 2. og senere kælvning fødes kalvene lettest, når insemineringstyren er en Aberdeen - Angus eller Hereford. Den største livskraft har kalvene efter Hereford- tyre, hvor 97,3 procent af kalvene er levende efter 30 dage. Limousine har formået at øge livskraften til 94,1 procent, når moderen er malkekvægs køer. Øvrige racer har oplevet et fald i livskraften, hvilket giver grund til at øge fokus på insemineringstyre med godt fødselsindeks til krydsningsproduktion. Tabel 5. Kælvningsstatistik på renracede kødracer, 2004 og 2005, alle besætninger Antal kælvninger Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. lette lette dødfødtfødte død- Antal med lette lette død- u/ m/ kælv- for- u/ m/ fødte hjælp hjælp 2004 (1) 2005 (1) ninger løb hjælp hjælp 2004 (1) Pct. dødfødte 2005 (1) Race Aberdeen-Angus 382 88,7 82,6 11,8 7,0 7,3 1.352 91,4 96,4 2,5 2,5 2,7 Belgisk Blåhvidt Kvæg 72 94,4 39,7 22,1 10,5 11,1 Blonde d Aquitaine 203 93,6 59,5 27,9 10,4 9,9 656 95,7 84,6 12,1 4,8 3,0 Charolais 362 94,8 46,4 30,3 9,7 12,5 1.554 89,9 83,5 12,4 3,7 3,8 Dexter 114 90,4 75,7 12,6 8,6 9,6 352 91,8 92,9 5,6 3,8 1,1 Galloway 83 83,1 87,0 5,8 4,3 9,6 284 84,2 96,7 1,7 1,2 2,8 Grauvieh Få kælvn. 96 89,6 88,4 9,3 1,0 2,0 Hereford 622 91,6 77,0 14,4 5,3 6,4 2.280 91,8 93,9 3,7 2,4 2,3 Korthorn 102 97,1 91,9 7,1 2,6 2,0 Limousine 1.450 87,5 74,8 16,2 5,8 6,8 5.249 88,3 94,2 4,1 2,1 1,7 Piemontese Få kælvn. 98 94,9 57,0 29,0 2,8 4,1 Simmental 892 85,8 65,0 21,6 7,9 6,9 2.486 88,2 85,1 10,5 3,8 4,0 Skotsk Højlandskvæg 244 89,8 95,4 1,4 2,2 5,7 796 90,6 98,3 0,8 2,1 1,4 I alt 4.352 88,9 15.377 89,8 1) Pct. dødfødte samt døde kalve 1 30 dage efter fødsel 7
Tabel 6. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, 2005 Fars race Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Mors race Antal kælv. Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 2004 Pct. dødfødte 1) 2005 Antal kælv. Pct. med forløb Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 2004 Pct. dødfødte 1) 2005 I alt 46 76 62,9 20,0 10,0 15,2 81 80 89,2 7,7 3,9 9,9 RDM 13 62 3 100 SDM-DH 13 69 14 57 Jersey 20 90 83,3 5,6 25,0 63 86 90,7 5,6 9,5 DRH 1 0 I alt 30 80 29,2 54,2 14,7 16,7 1.668 84 70,3 23,1 6,3 7,3 RDM 1 100 100,0 77 88 70,6 25,0 2,6 SDM-DH 26 77 25,0 65,0 17,9 15,4 1.229 84 64,2 27,5 7,3 8,7 Jersey 3 100 346 84 92,8 5,5 2,5 3,8 DRH 16 63 6,3 Øvrige Blonde I alt 4 75 100,0 129 78 50,0 45,0 8,9 9,3 d Aquitaine RDM 21 95 15,0 80,0 9,5 SDM-DH 4 75 90 74 55,2 38,8 5,9 8,9 Jersey 13 69 DRH 5 80 Charolais I alt 6 83 40,0 40,0 195 74 64,6 25,0 6,8 7,2 RDM 10 70 SDM-DH 4 100 122 78 63,2 24,2 5,6 7,4 Jersey 2 50 48 69 72,7 18,2 8,6 10,4 DRH 15 60 Hereford I alt 29 86 56,0 40,0 11,8 74 81 83,3 15,0 5,4 2,7 RDM 9 89 17 82 92,9 7,1 SDM-DH 17 82 42,9 50,0 14,3 27 85 73,9 26,1 7,4 Jersey 2 100 29 76 86,4 9,1 7,4 DRH 1 100 1 100 Limousine I alt 261 71 59,2 24,5 6,2 8,9 1.037 78 70,0 23,9 6,8 5,9 RDM 51 82 59,5 26,2 8,0 7,8 184 78 78,3 18,2 1,5 1,6 SDM-DH 171 68 52,6 27,6 4,7 11,7 600 83 64,6 28,7 6,4 6,8 Jersey 32 72 87,0 8,7 10,8 12,5 209 71 78,4 16,2 3,7 5,8 DRH 7 43 43 58 80,0 8,0 11,6 Simmental I alt 132 74 43,9 35,7 6,2 7,6 999 73 71,2 21,0 6,4 7,8 RDM 19 90 47,1 35,3 114 76 79,3 10,3 5,9 9,7 SDM-DH 88 71 41,9 38,7 9,5 7,5 684 77 68,2 23,0 7,0 7,5 Jersey 17 71 132 82 78,7 16,7 5,7 9,1 DRH 7 86 69 62 72,1 27,9 4,5 7,2 1) Pct. dødfødte samt døde kalve 1 30 dage efter fødsel. 8
Produktionsresultater Tabel 12 viser, at der er registreret 19.000 levendefødte, renracede kalve i 2005, hvilket er lidt flere end i 2004. Der registreres alt for få, renracede kalve på årsbasis, idet der findes 26.000 renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsoplysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden Tabel 7. Antal fødte, renracede kalve 2005 Race 2004/05 Aberdeen-Angus 1.679 Belgisk Blåhvidt Kvæg 75 Blonde d Aquitaine 818 Brunkvæg 12 Charolais 1.818 Dexter 449 Galloway 355 Gelbvieh 7 Grauvieh 133 Hereford 2.896 Korthorn 128 Limousine 6.530 Piemontese 113 Salers 49 Simmental 3.245 Skotsk Højlandskvæg 1.018 I alt 19.325 anerkendt afstamning. En undersøgelse har vist, at der er sket en markant negativ udvikling i frekvensen af registreringer af kalvens far. I 1998/99 blev cirka 90 procent af kalvene, født i avlsbesætningerne, registreret med far til kalven. I 2005 var andelen faldet til cirka 80 procent med registreret far. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til et forholdsvis lille antal fødte, renracede kalve. Reglerne for godkendelse af forældreskab ved indberetning af kælvninger fremgår sidst i rapporten. Konstante fødselsvægte, fremgang i 365 dages vægte for tyre Fødselsvægtene er nogenlunde konstante i forhold til 2004. De største kalve fødes af Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg, Piemontese og Simmental. Fødselsvægtene er cirka 48 kg for tyre og cirka 46 kg for kvier. De mindste kalve fødes af Dexter, Skotsk Højlandskvæg og Galloway med fødselsvægte på cirka 30 kg eller derunder. Kalvenes 365 dages vægte er størst hos simmentaltyrene med 617 kg, hvilket er en stigning på 4 kg. Herefter følger Charolais og Blonde d Aquitaine med cirka 600 kg. Størst stigning i 365 dages vægten har Blonde d Aquitaine med en stigning på 32 kg, (vejningerne er foretaget på kun 65 kalve). Hereford, Charolais, Salers og Limousine har store stigninger på cirka 25 kg. Alle øvrige racer har også fremgange. Tabel 8. Fødselsvægt, vægt ved 200 og 365 dage for tyre og kvier. Renracede kalve, 2005. Tal i parentes er antal dyr Fødselsvægt, kg Korrigeret 200 dages vægt, kg Korrigeret 365 dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen-Angus 39 (538) 36 (470) 291 (145) 262 (136) 543 (109) 414 (130) Belgisk Blåhvidt Kvæg 47 (57) 45 (43) 291 (11) 247 (22) 505 (12) 354 (16) Blonde d Aquitaine 49 (313) 46 (261) 335 (78) 299 (84) 605 (65) 449 (68) Charolais 50 (664) 47 (669) 326 (217) 294 (255) 592 (146) 461 (188) Dexter 21 (119) 21 (104) 170 (35) 151 (17) 271 (19) 225 (16) Galloway 32 (15) 30 (18) 228 (4) Grauvieh 42 (55) 39 (43) 304 (8) 261 (11) 519 (4) 404 (9) Hereford 43 (1.045) 41 (1.021) 303 (379) 269 (299) 547 (262) 414 (227) Korthorn 39 (50) 38 (39) 282 (11) 253 (12) 561 (9) 413 (13) Limousine 42 (1.956) 40 (1.941) 311 (569) 272 (533) 566 (375) 420 (427) Piemontese 48 (43) 42 (52) 312 (17) 230 (12) 508 (12) 330 (12) Salers 42 (29) 39 (10) 279 (11) 222 (2) 516 (13) 396 (9) Simmental 47 (854) 44 (797) 343 (205) 309 (172) 617 (123) 474 (130) Skotsk Højlandskvæg 30 (302) 29 (272) 207 (99) 187 (91) 320 (72) 258 (75) 9
Stor reproduktionsrate forbedrer tilvækstværdien i besætningen Kælvningsintervallet er afkortet for Grauvieh med 24 dage til 370 dage. Skotsk Højlandskvæg, Hereford, Korthorn, Charolais og Limousine har også afkortet kælvningsintervallerne. Piemontese er nu tilbage på et mere normalt kælvningsinterval. For Belgisk Blåhvidt Kvæg er kælvningsintervallet desværre forsat stigende. Der er nu kun fem racer som har over 400 dage i kælvningsinterval. Det korteste kælvningsinterval har Grauvieh, Dexter og Aberdeen-Angus med 370 og 385 dage. Alder ved 1. kælvning ligger for de fleste racer nogenlunde konstant i forhold til tidligere år. Der er en tendens til, at alder ved 1. kælvning forsat stiger hos Piemontese, Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Laveste kælvningsalder har Dexter, Grauvieh, Aberdeen-Angus og Korthorn med 26 måneder og derunder. Kalve pr. årsko: Nogle racer kan forsat endnu ikke præstere 1 kalv pr. årsko, en væsentlig parameter i produktionsøkonomien. Tabel 9. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit Kælvningsinterval, dage 2003 2004 2005 Alder ved 1. kælvning, mdr. 2003 2004 2005 Kalve/årsko 2003 2004 2005 Aberdeen-Angus 377 380 385 26,3 26,9 26,1 1,0 1,0 1,0 Belgisk Blåhvidt Kvæg 424 436 452 31,4 30,5 31,7 0,8 0,6 0,6 Blonde d Aquitaine 405 404 404 33,1 32,7 32,5 1,0 1,0 1,0 Charolais 397 399 392 30,9 30,4 29,6 1,0 0,9 0,9 Dexter 392 372 383 25,4 25,3 25,7 1,0 0,9 0,9 Galloway 403 392 397 31,5 32,0 34,9 0,8 0,8 0,7 Grauvieh 398 395 370 27,0 25,9 25,1 1,0 0,8 1,0 Hereford 384 397 389 27,7 28,3 28,2 0,9 1,0 1,0 Korthorn 409 409 392 25,3 27,6 26,0 1,1 1,0 0,8 Limousine 392 396 391 29,9 29,9 30,4 1,0 1,0 1,0 Piemontese 415 466 427 30,2 31,8 34,0 0,7 0,9 0,8 Simmental 398 404 401 29,4 29,6 29,6 1,0 1,0 1,0 Skotsk Højlandskvæg 418 418 409 35,1 35,6 36,0 0,9 0,9 0,9 10
Slagteresultater Klassificeringerne i top inden for: Belgisk Blåhvidt Kvæg, Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese. Nettotilvæksten er suveræn hos Blonde d Aquitaine. Renracede tyrekalve I oktoberåret 2004/05, er der på autoriserede eksportslagterier registreret 21.000 renracede kødkvægstyrekalve. 46 procent af tyrene blev slagtet inden de var fyldt 13 måneder, og 54 procent blev slagtet i alderen 13 til 18 måneder. Tyre, slagtet inden 13 måneder Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese opnåede de højeste klassificeringer fra 11,7 til 11,5. Charolaistyrene opnåede 10,6 i klassificering. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese havde klassificeringsresultater på 14,0 for tyre, leveret i alderen 8 til 13 måneder. Antallet af Belgisk Blåhvide tyre slagtet inden 13 måneder er ganske få, hvorfor resultaterne ikke er repræsentative. Blonde d Aquitaine havde den største gennemsnitlige slagtevægt, 312 kg, og den højeste nettotilvækst med 865 g/ dag. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige daglige nettotilvækster på cirka 770 til 780 gram, hvilket er en stigning på cirka 25 gram. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på 900 til 1000 gram Tyre, slagtet 13 18 måneder Belgisk Blåhvide tyre havde den bedste klassificering med 12,1 (kun 19 tyre). Tyre af Blonde d Aquitaine og Limousine lå også på et højt niveau med henholdsvis 11,7 og 11,3. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Charolais lå med klassificeringsresultater på 13,0. Blonde d Aquitaine havde den største slagtevægt med 350 kg, efterfulgt af Belgisk Blåhvidt Kvæg og Charolais med 312 og 309 kg. Blonde d Aquitaine havde den højeste nettotilvækst med 762 gram, en fremgang på 50 gram. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige nettotilvækster på cirka 650 gram. Tabel 10. Slagtedata for kødkvægsungtyre, slagtet 2004/05 (seneste 12 måneder pr. 1. oktober) Aberdeen-Angus Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (832) 11,0 9,7 11,9 (1.403) 14,8 12,7 17,3 Slagtevægt (832) 232,6 186,0 286,0 (1.403) 272,6 208,0 343,0 Klassificering form (719) 7,5 5,0 10,0 (1.090) 8,0 6,0 10,0 Nettotilvækst g/dag (832) 652,3 510,6 802,3 (1.403) 575,7 426,8 723,2 Belgisk Blåhvidt Kvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (19) 11,0 9,6 11,8 (23) 14,7 12,6 17,6 Slagtevægt (19) 284,5 216,0 371,0 (23) 312,8 210,0 395,0 Klassificering form (13) 8,4 6,0 12,0 (19) 12,1 8,0 15,0 Nettotilvækst g/dag (19) 777,4 533,7 1042,4 (23) 658,2 386,7 841,6 11
Blonde d Aquitaine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (207) 11,1 9,8 11,9 (222) 14,3 12,3 16,6 Slagtevægt (207) 312,2 235,0 385,0 (222) 350,8 249,0 458,0 Klassificering form (171) 11,7 9,0 14,0 (103) 11,7 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (207) 864,8 631,9 1047,9 (222) 761,6 502,2 997,6 Charolais Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.098) 10,9 9,4 11,9 (1.182) 14,4 12,4 16,9 Slagtevægt (1.098) 274,1 215,0 335,0 (1.182) 309,0 239,0 383,0 Klassificering form (983) 10,6 8,0 13,0 (982) 10,3 7,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (1.098) 762,9 593,9 920,7 (1.182) 659,4 497,1 827,2 Grauvieh Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (43) 10,7 9,7 11,8 (34) 14,6 12,6 17,3 Slagtevægt (43) 240,2 214,0 265,0 (34) 265,4 213,0 315,0 Klassificering form (37) 9,6 7,0 12,0 (25) 10,1 7,0 12,0 Nettotilvækst g/dag (43) 679,3 581,2 784,8 (34) 559,8 445,2 676,6 Hereford Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.806) 10,9 9,5 11,9 (3.405) 14,8 12,6 17,2 Slagtevægt (1.806) 233,1 187,0 286,0 (3.405) 261,9 201,0 326,0 Klassificering form (1.507) 7,3 5,0 10,0 (2.552) 7,4 5,0 10,0 Nettotilvækst g/dag (1.806) 650,9 502,8 802,2 (3.405) 547,5 399,1 700,2 Korthorn Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (45) 11,0 10,0 11,9 (43) 14,0 12,3 15,4 Slagtevægt (45) 223,3 196,0 263,0 (43) 242,4 200,0 287,0 Klassificering form (45) 7,0 5,0 9,0 (33) 7,1 5,0 9,0 Nettotilvækst g/dag (45) 623,1 526,1 732,8 (43) 535,6 428,7 641,7 12
Limousine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (3.566) 11,1 9,7 11,9 (3.391) 14,4 12,5 16,8 Slagtevægt (3.566) 279,3 225,0 329,0 (3.391) 299,5 228,0 365,0 Klassificering form (3.183) 11,6 9,0 14,0 (2.633) 11,3 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (3.566) 774,8 622,0 929,8 (3.391) 645,1 475,5 805,3 Piemontese Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (27) 10,4 8,5 11,8 (37) 14,3 12,3 16,6 Slagtevægt (27) 258,0 203,0 337,0 (37) 301,8 216,0 368,0 Klassificering form (20) 11,5 8,0 14,0 (16) 10,9 7,0 15,0 Nettotilvækst g/dag (27) 752,9 601,4 932,4 (37) 656,2 434,8 841,0 Simmental Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-18 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (2.048) 10,7 9,0 11,9 (1.487) 14,3 12,3 16,8 Slagtevægt (2.058) 263,2 212,0 316,0 (1.487) 289,3 227,0 358,0 Klassificering form (1.810) 8,8 6,0 11,0 (1.189) 8,5 6,0 11,0 Nettotilvækst g/dag (2.058) 745 593,4 895,8 (1.487) 622,7 467,3 782,5 Skotsk Højlandskvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre 13-30 mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (25) 10,6 9,4 11,8 (33) 20,8 15,6 28,0 Slagtevægt (25) 172,8 110,0 236,0 (33) 210,5 144,5 270,0 Klassificering form (14) 6,9 3,0 12,0 (21) 5,0 3,0 7,0 Nettotilvækst g/dag (25) 499,3 281,2 716,3 (33) 322,4 211,9 444,8 13
Slagteresultater - krydsninger på malkekvæg De fleste krydsningstyre har en limousinetyr som far Simmental, Limousine og Belgisk Blåhvidt Kvæg anvendes i ens omfang til sortbrogede køer Krydsning med Belgisk Blåhvide tyre giver de højeste klassificeringer Simmental giver de største tilvækster på RDM Charolais og Blonde d Aquitaine giver de største tilvækster på SDM-DH. Krydsninger på malkekvæg I oktoberåret 2004/05 blev der registreret 2.502 krydsningstyre, tillagt på jerseyhundyr (tabel 16), 1.217 krydsningstyre på RDM (tabel 17) og 5.790 krydsningstyre på SDM-HF (tabel 18). Jerseykrydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt, svarende til 33 procent af samtlige krydsningstyre på jerseykøer. 26 procent af krydsningerne havde en Belgisk Blåhvid tyr som far. De bedste klassificeringsresultater for jerseykrydsninger blev opnået med en Belgisk Blåhvid tyr som far. Klassificeringen er på 6,7. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine og Charolais med 6,1 og 6,0. Nettotilvæksten var med 634 g/dag størst for krydsninger med Charolais, tæt fulgt af krydsninger med Aberdeen- Angus med en nettotilvækst på 617 g/ dag. Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental og Limousine har ens nettotilvækst på 590 til 600 g/dag for tyre, slagtet før 12 måneders alderen. RDM-krydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt svarende til 50 procent. Med Tabel 11. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og Jersey (opgørelse okt. 2005) ( )angiver antal tyre Slagtet 8-12 mdr. gamle JER JER x LIM JER x LIM Forbedring ift. JER JER x SIM JER x SIM Forbedring ift. JER JER x BBK JER x BBK Forbedring ift. JER JER x HER JER x HER Forbedring ift. JER JER x CHA JER x CHA Forbedring ift. JER JER x ANG (186) (284) (234) (340) (46) (94) (60) JER X ANG Forbedring ift. JER Slagtet over 12 mdr. gamle (2.407) (553) (313) (324) (91) (92) (71) Alder, mdr. 9,5 10,9 11,0 0,5 10,8 10,9 10,7 11,2 Slagtet vægt, kg 148 212 64 215 65 214 66 203 55 223 75 225 77 Form 3,2 6,1 2,9 5,4 2,2 6,7 3,5 4,4 1,2 6,0 2,8 4,9 1,7 Nettotilvækst, g/dag 472 595 123 593 121 597 125 567 95 634 162 617 145 Alder, mdr. 14,9 14,6 14,4 14,2 14,6 14,5 13,6 Slagtet vægt, kg 195 243 48 243 48 244 49 247 52 247 52 237 42 Form 3,2 6,0 2,8 5,5 2,3 6,7 3,5 4,8 1,6 5,8 2,6 5,1 1,9 Nettotilvækst, g/ dag 409 518 109 522 113 524 115 526 117 524 115 543 134 14
Tabel 12. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og RDM (opgørelse okt. 2005) ( )angiver antal tyre RDM X LIM Forbedring ift. RDM RDM X SIM Forbedring ift. RDM RDM X BBK Forbed-ring ift. RDM RDM X HER Forbedring ift. RDM RDM RDM x LIM RDM x SIM RDM x BBK RDM x HER Slagtet 8-12 mdr. gamle (5.781) (325) (174) (45) (75) Alder, mdr. 9,0 10,9 10,9 11,0 11,0 Slagtet vægt, kg 196 252 56 258 62 254 58 242 46 Form 4,6 7,5 2,9 6,7 2,1 8,4 3,8 5,5 0,9 Nettotilvækst, g/ dag 636 703 67 720 84 693 57 668 32 Slagtet over 12 mdr. (6.348) (326) (196) (39) (37) gamle Alder, mdr. 11,8 14,5 14,2 14,4 14,4 Slagtet vægt, kg 231 270 39 270 39 281 50 264 33 Form 4,6 7,2 2,6 6,2 1,6 7,9 3,3 5,1 0,5 Nettotilvækst, g/ dag 585 573-12 581-4 592 7 561-24 Tabel 13. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og SDM-DH (opgørelse okt. 2005) ( )angiver antal tyre Slagtet 8-12 mdr. gamle SDM- DH SDM- DH x LIM SDM-DH X LIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x SIM SDM-DH X SIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x BBK SDM-DH X BBK Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x HER SDM-DH X HER Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x CHA SDM-DH x CHA Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH x BAQ (46.625) (800) (900) (905) (79) (104) (144) SDM-DH X BAQ Forbedring ift. SDM-DH Alder, mdr. 9,1 10,9 10,9 10,8 10,6 11,0 10,4 Slagtet vægt, kg 195 241 46 250 55 247 52 241 46 262 67 243 48 Form 3,9 7,0 3,1 6,2 2,3 8,1 4,2 5,7 1,8 7,1 3,2 6,8 3,9 Nettotilvækst, g/ dag 626 668 42 693 67 683 57 688 62 717 91 703 77 Slagtet over 12 mdr. gamle (52.375) (892) (899) (736) (97) (151) (83) Alder, mdr. 11,7 14,5 14,4 14,2 14,7 14,5 14,3 Slagtet vægt, kg 221 275 54 280 59 284 63 257 36 284 63 290 69 Form 3,7 7,0 3,3 6,3 2,6 8,2 4,5 5,2 1,5 7,1 3,4 6,7 3,0 Nettotilvækst, g/ dag 561 583 22 594 33 607 46 540-21 600 39 625 64 8,4 blev klassificeringsresultatet for RDM-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine med 7,5. Nettotilvæksten var med 720 g/dag størst for krydsninger med Simmental, tæt fulgt af krydsninger med Limousine med over 700 g/dag nettotilvækst. SDM-HF-krydsninger Krydsninger med Simmental, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Limousine var mest anvendt. Med 8,1 blev klassificeringsresultatet for SDM-HF-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination. Dernæst fulgte krydsninger med Charolais med 7,1, Limousine 7,0 og Blonde d Aquitaine 6,8. Nettotilvæksten var med lidt over 700 g/dag størst for krydsninger med Charolais og Blonde d Aquitaine. 15
Individafprøvning af kødkvægstyre Individprøverne for kødkvægstyre gennemføres på Aalestrup Avlsstation. Kvægavlsforeningen Dansire købte stationen i 2005 og stiller den til rådighed for individafprøvningen. Kødkvægsafdelingen Dansire har det økonomiske og faglige ansvar for individafprøvningen. Dens primære formål er at afprøve et antal tyre, som gør det muligt at selektere de 5-7 procent af de genetisk bedste tyre til insemineringsprogrammet, svarende til cirka 12 ungtyre på tværs af racer pr. år. Sekundært har individprøverne til formål at afprøve tyre Skovly Un Poco P Feldt Uve Akkedal Sebastian SRV Hedebo 222 til brug i private kødkvægsbesætninger. I december 2004 indgik Kødkvægsbestyrelsen i Kvægavlsforeningen Dansire en aftale med samtlige raceforeningerne om at forsætte individprøven. Aftalen skulle fornyes, idet Dansk Kvæg ikke længere kunne yde tilskud til individafprøvning af kødkvægstyre. Derfor skulle der rationaliseres og laves besparelser for 800.000 kroner årligt, hvis den fremtidige afprøvningspris ikke skulle stige uforholdsmæssigt. Linde Vilhelm P Østervang Vest HP Rejsby Unplugged Fruerlund Unique Alle raceforeninger besluttede at deltage i den fremtidige individafprøvning på grundlag af et godkendt budget og en garanteret afprøvningspris fra Kvægavlsforeningen Dansire. I aftalen stiller samtlige raceforeninger garanti for afprøvning af mindst 175 tyre i april året 2005/06. Aftalen betyder, at hvis der ikke indsættes det aftalte antal tyre skal der betales en afgift på 3.000 kroner pr. manglende tyr. Tilmelding af tyre til individprøven Tilmelding skal ske senest, når tyren er fem måneder gammel, til landskonsulent H. C. Hansen, e-mail: HCH@landscentret. dk eller telefon 87 40 52 63. Der bliver indsat tyre i karantænestalden på Aalestrup Avlsstation hver 6. uge. Registreringer på individprøven Afprøvningen begynder, når tyren er 8 måneder gammel og afsluttes, når den er 13 måneder. I prøveperioden måles tyrens tilvækst, muskelareal og fodereffektivitet, lige som eventuelle sygdomme og ædeadfærd registreres. Afprøvningsprisen uændret i 2006 Afprøvningsprisen er 4.300 kroner pr. tyr + 1,30 kroner pr. kg foder samt transportomkostninger på 2 x 450 kroner + forsikring på 300 kroner pr. tyr. Forældreskabsbestemmelse Hidtil er tyre blevet forældreskabsbestemt inden indsættelse på individprøven. Dette er ophørt for tyre, indsat på stationen efter 1. april 2005. Det er nu op til ejer/køber at sørge for, at tyren bliver faderskabsbestemt, inden den bliver indsat i avlen. Vær opmærksom på, at anerkendt faderskab er en betingelse for, at tyrens afkom kan have officiel afstamning. Tilskud til individafprøvning For at fremme indsættelsen af genetisk gode tyrekalve til individafprøvning yder såvel raceforeninger og Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire tilskud til individafprøvning af tyre. Tilskuddet fra Kødkvægsafdelin- 16
Tabel 14. Individprøveresultater, 2001/05 Antal Vægt, kg Vægt, kg Daglig tilvækst, Korr. Muskel- Race År tyre v/8 mdr. v/13 mdr. g. areal, cm 2 FE pr. kg tilvækst Aberdeen-Angus 2001/02 15 360 627 1.732 76,0 5,98 2002/03 13 370 625 1.658 74,3 6,12 2003/04 10 404 676 1.763 76,2 5,68 2004/05 8 418 704 1.860 78,5 5,75 Belgisk Blåhvidt 2001/02 6 336 578 1.571 94,3 5,22 Kvæg 2002/03 5 313 539 1.465 100,7 5,27 2003/04 9 297 527 1.499 96,1 4,86 2004/05 8 305 536 1.495 91,6 4,82 Blonde d Aquitaine 2001/02 5 380 650 1.755 99,0 5,22 2002/03 13 376 611 1.526 97,3 5,50 2003/04 15 385 658 1.772 96,2 4,93 2004/05 12 396 651 1.654 89,8 4,98 Charolais 2001/02 14 390 661 1.760 92,6 5,26 2002/03 11 401 670 1.750 86,5 5,55 2003/04 8 378 648 1.754 88,0 4,91 2004/05 13 402 681 1.810 88,2 5,22 Dexter 2004/05 8 172 287 750 87,7 5,78 Galloway 2004/05 1 296 484 1.221 85,6 5,96 Grauvieh 2001/02 1 310 482 1.117 76,5 6,67 2002/03 - - - - - - 2003/04 1 387 602 1.396 85,6 6,03 2004/05 2 403 654 1.630 83,8 6,04 Hereford 2001/02 38 340 591 1.633 74,2 5,58 2002/03 22 352 601 1.617 74,9 5,80 2003/04 12 371 611 1.564 76,5 5,60 2004/05 11 376 629 1.646 80,0 5,68 Korthorn 2001/02 7 289 510 1.437 67,4 5,78 2002/03 4 275 501 1.468 72,0 5,76 2003/04 4 327 547 1.429 79,3 5,95 2004/05 2 355 588 1.516 81,3 5,81 Limousine 2001/02 57 351 588 1.536 93,0 5,43 2002/03 50 362 591 1.486 93,9 5,70 2003/04 36 360 606 1.598 91,6 5,24 2004/05 21 362 598 1.530 91,0 5,31 Piemontese 2001/02 1 330 556 1.468 98,9 5,45 2002/03 3 320 536 1.405 88,9 5,33 2003/04 2 301 549 1.610 99,7 4,58 2004/05 4 371 586 1.401 94,2 5,53 Salers 2001/02 2 236 485 1.617 78,8 4,79 2002/03 2 243 419 1.146 75,2 5,62 2003/04 4 327 540 1.378 84,9 6,22 2004/05 5 337 560 1.448 86,4 5,75 Simmental 2001/02 28 407 696 1.874 83,5 5,54 2002/03 22 405 671 1.731 85,4 5,67 2003/04 30 410 704 1.909 84,7 5,51 2004/05 28 425 714 1.873 83,3 5,52 Skotsk Højlandskvæg 2001/02 11 210 368 1.025 68,8 5,01 2002/03 7 224 386 1.058 72,4 5,28 2003/04 7 224 396 1.121 75,4 4,41 2004/05 11 237 399 1.053 87,3 5,37 17
Individprøvestalden på Ålestrup. gen er 1.500 kroner for tyre, som indsættes fra Aktive Avlsbesætninger og fra ordinære avlsbesætninger er tilskuddet 1.000 kroner. Raceforeningerne supplerer med tilsvarende tilskud. Samlet bliver tilskuddet typisk 2.500 til 3.000 kroner pr. tyr. Tilskuddene er betinget af opfyldelse af de respektive racers minimumskrav til forældrenes S- indeks. Derudover er der krav om en mindste vægt ved tyrenes indsættelse i individprøven Besøg på individprøvestationen Åbningstider for besøgende er som hidtil den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet fra klokken 10.00 til 12.00. Besøg på andre tider skal aftales ved henvendelse på telefon 98 64 80 40. Avlsværdivurdering på basis af registreringer Registreringerne på individprøven anvendes til at beregne avlsværdital for tilvækst (T-tal), muskelfylde (U-tal) og fodereffektivitet (FFE-tal). Arvbarheden for tilvækst er 40 procent, muskelfylde 43 procent og foderudnyttelse 37 procent. Det er forholdsvis høje arvbarheder. Formålet med individafprøvningen er at fastlægge tyrenes avlsværdier så sikkert som muligt. Derfor indregnes slægtskabsinformation i de pågældende avlsværdital. T-tal, U-tal og FEF-tal udtrykkes i procent af racens gennemsnit, som er 100 og baseret på de seneste to års resultater. T-tallet indgår i tyrens Vækst-indeks. Til beregning af Vækstindekset indgår også feltdata. U- tallet indgår i tyrens Slagteindeks. Til beregning af Slagteindekset indgår også feltdata. Publicering af avlsværdital T-, U- og FEF-tal beregnes hver uge for de tyre, som afslutter prøven. Spredningen på T- U- og FEF tal er henholdsvis 5 og 4 indeksenheder, i modsætning til alle andre avlsværdital, som nu har en spredning på 10 enheder. Ældre tyres avlsværdital kan ændre sig over tid, hvis søskende individafprøves, og når der korrigeres for den avlsmæssige udvikling. Ældre tyres avlsværdital genberegnes fire gange årligt ved hver beregning af avlsværdital 18
Resultater Daglig tilvækst Tilvækstresultaterne fremgår af tabel 19. Resultaterne er meget lig de foregående års resultater for flere af racerne. Charolais og Aberdeen-Angus har fremgang i daglig tilvækst. Simmental, Aberdeen-Angus og Charolais havde de højeste, gennemsnitlige, daglige tilvækster med henholdsvis 1.873, 1.860 og 1.810 gram i gennemsnit. For Aberdeen-Angus og Charolais er der en god fremgang over de seneste fire år. Simmentaltyren Grønnegård Variom opnåede med 841 kg den hidtil højeste slutvægt på individprøven. Den opnåede daglige tilvækst blev også stor, 2.032 gram i prøveperioden 238-392 dage. Højeste daglige tilvækst blev opnået af Hedetoft Vito P med 2.240 gram, hvilket gav et T-tal på 110. Aberdeen-Angustyren Humlegården Valdemar 275 satte rekord inden for sin race med en slutvægt på 791 kg og en daglig tilvækst på 2.325 gram. T-tallet blev 116. Bedste Blonde d Aquitaine tyr blev BR Vega med 2.026 gram. Inden for Hereford opnåede Haurum Verner højeste tilvækst med 2.013 gram. Limousine opnåede med Storgaard Voltigeur 2.169 gram. Skotsk Højlandskvæg fik ny rekord med tyren Vulkan Gesten med en tilvækst på 1.312 gram. Dansk Korthorn havde et rigtig godt resultat med Toftegård Ernst, som opnåede 1.818 gram daglig tilvækst. Muskelfylde Af tabel 19 fremgår resultaterne for arealet af den lange rygmuskel, målt ved ultralyd. Der var fremgang for Skotsk Højlandskvæg, Salers og Aberdeen-Angus. Muskelarealet udtrykt i cm 2 publiceres ukorrigeret i 2006 Hidtil har dette areal været et korrige- ret tal, korrigeret til en levende vægt på 600 kg. Korrektionen har været 6 cm 2 for hver 100 kg afvigelse fra en vægt på 600 kg. Kødarealet offentliggøres nu ukorrigeret. Det vil sige tyre, som har en lav 13 måneders vægt, vil få mindre absolutte tal for kødareal, end når de som hidtil har været korrigerede, og tyre med en stor 13 måneders vægt vil få større tal for kødareal. Dermed er det også helt klart, at man ikke kan sammenligne mellem racer, eftersom den gennemsnitlige 13 måneders vægt er vidt forskellig for de respektive racer. Fodereffektivitet Næsten alle racer ligger på samme niveau over de seneste fire år. Belgisk Blåhvidt og Blonde d`aquitaine har en høj fodereffektivitet. For andet år i træk er foderforbruget under 5 FE pr. kg tilvækst. Vurdering af resultater Individprøven er ikke en konkurrence mellem racer. Individprøven går ud på inden for den enkelte race at finde tyre med de bedste resultater med hensyn til daglig tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse og derefter anvende dem i avlsarbejdet. 19
Bedømmelse af tyre og køer Regler Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Køer skal være mindst én måned fra kælvning. Ældre køer kan bedømmes sidste gang efter 3. kælvning. Bedømmelsesterminerne fastlægges af de enkelte racers bedømmelsesinspektører under hensyntagen hensyn til rationelle besøgsruter. I god tid inden besøget sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget. Klargøring til bedømmelse Dyrene skal ved bedømmelsen være bundet op (bindsel, fanggitter eller lignende). Underlaget skal være jævnt og tørt. Besætningsbedømmelse: Grundbeløb kr. 290,00 plus 42,00 kroner pr. bedømt dyr + moms (pris gældende for 2006). Betingelse: Alle køer, der ikke har fået 4. kalv, samt avlstyre i besætningen skal bedømmes. Bedømmelsesinspektører: Simmental Aberdeen-Angus Galloway Piemontese Charolais Rolf B. Andersen (Dansk Kvæg) Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Privat tlf. 86 45 24 56. Mobil: 40 30 02 52 E-mail: rba@landscentret.dk Morten Ege Thomsen (Dansk Kvæg) Landbocentret Horsøvej 11, 9500 Hobro Tlf.: 96 57 68 00. Mobil: 21 47 63 64 E-mail: met@hobro-landbo.dk Hereford Mogens Hansen Skotsk Højlandskvæg Hvingelvej 10 Belgisk Blåhvidt Kvæg Hee Salers 6950 Ringkøbing Dansk Trioler Grauvieh Mobil: 21 71 77 87 Dansk Korthorn E-mail: 6x127653@tiscali.dk Limousine Blonde d Aquitaine Jørgen Skov Nielsen Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf.: 76 90 25 77. Mobil: 20 12 07 96 E-mail: jos@lro.dk Jens Holm Danielsen Hobrovej 437. 9200 Aalborg SV Tlf.: 96 34 51 12. Mobil: 40 97 73 60 E-mail: jhd@aalandbrug.dk 20
Tabel 15. Antal bedømte dyr, optimum og vægtning af egenskaber RACE Krop Muskelfylde Lemmer Afvigekoder for lemmer Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Antal Bredde af bov (for) Brystdybde Overlinie Størrelse Helhed Afvigekoder for krop/ racepræg Lænd, bredde 1015 Gns. 6,5 7,3 4,7 5,7 6,8 6,3 7,4 5,2 7,5 7,2 7,1 7,1 6,9 7,0 5,3 4,6 6,9 7,2 2,4 Optimum 7 8 5 7 9 8 9 6 9 9 9 9 9 9 5 5 8 8 3 Vægtning 0,16 0,16 0,18 0,20 0,25 0,05 0,10 0,10 0,05 0,10 0,10 0,13 0,12 0,15 0,15 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% 198 Gns. 6,6 6,2 4,9 6,7 6,9 6,8 7,0 6,3 7,5 7,5 7,6 7,8 7,1 7,5 5,8 4,6 7,3 6,9 3,1 Optimum 7 5 5 7 9 9 9 7 9 9 9 9 9 9 5 5 6 6 3 Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Blonde 1294 Gns. 5,8 5,8 6,2 8,0 6,5 5,6 6,5 5,5 6,4 6,4 6,9 6,7 6,5 6,0 5,5 6,7 7,4 7,8 3,0 d Aquitaine Optimum 7 6 7 9 9 9 9 5 9 8 9 9 9 9 5 7 9 9 2 Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 40% 40% 20% Brunkvæg 55 Gns. 5,5 6,4 5,2 6,6 6,7 4,9 6,5 4,7 6,9 6,6 6,3 6,6 6,5 6,1 5,3 4,6 7,3 7,4 5,1 Optimum 6 6 5 8 9 8 8 5 9 8 8 9 9 8 5 5 9 9 5 Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Charolais 1589 Gns. 6,6 6,8 5,8 7,3 7,2 6,8 7,6 5,4 7,6 7,5 7,5 7,5 7,2 7,3 5,9 4,3 7,0 7,3 5,4 Optimum 6 6 5 9 9 8 9 5 9 9 9 9 9 8 6 5 8 8 6 Vægtning 0,20 0,12 0,13 0,25 0,25 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Dexter 499 Gns. 5,5 6,8 4,8 5,8 7,1 5,5 7,1 5,1 7,3 6,8 6,4 6,7 7,2 6,4 6,0 3,8 6,7 7,3 3,2 Optimum 6 7 5 5 9 7 9 5 9 7 8 8 8 7 5 5 9 9 3 Vægtning 0,15 0,10 0,10 0,20 0,35 0,10 0,15 0,10 0,05 0,15 0,10 0,15 0,10 0,10 0,10 0,30 0,20 0,30 0,10 0,05 0,05 Helhed 40% 30% 30% Galloway 161 Gns. 5,1 6,5 4,6 5,1 6,3 4,6 6,0 4,8 6,5 6,3 6,2 6,6 6,8 6,0 5,3 4,0 6,9 7,1 4,3 Optimum 6 7 5 5 9 7 7 6 8 7 8 9 9 8 5 5 9 9 4 Vægtning 0,14 0,14 0,18 0,14 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Grauvieh 82 Gns. 5,9 6,5 5,0 6,7 7,6 5,4 7,3 5,0 7,7 7,3 7,1 7,3 7,5 6,3 5,3 4,6 7,5 7,9 4,4 Optimum 6 6 7 9 9 8 8 5 8 8 9 8 8 9 5 6 9 9 5 Vægtning 0,15 0,15 0,15 0,15 0,35 0,05 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,11 0,12 0,19 0,19 0,19 0,19 0,19 0,05 Helhed 30% 40% 30% Kam, bredde Krydshældning Krydslængde Krydsbredde Lårbredde Inderlår Lårdybde Lårfylde (fra siden) Hasevinkel Kodevinkel (siden) Hasestilling (bagfra) Forlemmer (forfra) Knoglebygning 21