Oplæg på Børnekonferencen 2016 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:



Relaterede dokumenter
Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:

Hanne Warming, Professor ved Roskilde Universitet, Institut for samfund og globalisering Kontakt:

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt:

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Børneperspektiver og praksiseksempler

TORSDAG DEN 23. NOVEMBER

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Forord. og fritidstilbud.

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Alle børn og unge har ret til et godt liv

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Pædagogiske konsulenters Landskonference/FOA, Nyborg, april 2011 Jan Kampmann Center for Barndoms-, Ungdoms- og Familielivsforskning RUC

Det særlige som potentiel ressource

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Inklusion på Skibet Skole

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Børne- og Ungepolitik

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

APPROACHING INCLUSION

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

26. marts Hanne V. Moltke

Alkoholdialog og motivation

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

Børn og unge er eksperter i eget liv

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Transkript:

Oplæg på Børnekonferencen 2016 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Hvad er tillid? Er det vigtigt i det pædagogiske og sociale arbejde hvordan/hvorfor (ikke)? Hvilke udfordringer oplever du, at der er i forhold til tillid?

Litteratur-review Børnworkshops: Fokus på børnenes perspektiver Etnografisk undersøgelse med børnene/ de unge som omdrejningspunkt: Fokus på tillidsdynamikker Etnografisk undersøgelse af de organisatoriske rammers betydning: Fokus på tillidsdynamikker Survey: Børns tilllids- og mistillidserfaringer

1. Grundlæggende tillid: Basic trust og tilknytningsmønstre (Bowlby, Ainsworth mf., Hart & Schwartz) et udviklingspsykologisk perspektiv 2. Social tillid, systemtillid og institutionaliseret mistillid (Luhmann) et sociologisk perspektiv

Tillid opbygges i interaktion og over tid ved at man Kommunikerer tillid og viser sig tillidsværdig Tillid er altså mellem mennesker/systemer, men Man kan være mere eller mindre disponeret for tillid Tillid som (nødvendigt ) alternativ til fortrolighed, tiltro og rationel kalkulation Tillid reducerer kompleksitet og gør handlen og samhandlen mulig mistillid paralyserer, gør ensom og er subjektivt belastende Tillid og institutionaliseret mistillid som funktionelle ækvivalenter At blive vist tillid er motiverende og forpligtende at blive vist mistillid er demotiverende og frisættende

Man får herre-nederen på Man vender sig mod sine fucked-up venner selvom det jo også er noget lort Man tænker: Fuck dem! Selvmordstanker Sådan nogen som os, tror ikke så meget på voksne Man mister troen på sig selv

Kan jeg fortælle om mine problemer/søge hjælp hos Kan få smilet frem på min læbe, selv når jeg er længst nede Kan mig få til at se tingene fra andre sider Gør livet værd at leve Får mig til at kæmpe videre Kan jeg lade handle på mine vegne Føler jeg mig forpligtet overfor

Medborgerskabslæring handler om kontinuerlig skabelse af selv anden forhold, dvs. Om identitet og social integration, og foregår i hverdaglivet og gennem kritisk moments Disciplinerende lærerprocesser: Skaber fremmedgørelse, eksklusion, mistillid og lidelse. Er knyttet til snævre normer for det rigtige og mistillid til det afvigende. Individet skal tilpasses normen og mødes med bedreviden, løftede pegefingre og konsekvens Inkluderende lærerprocesser: Giver også stemme til det, der ikke passer til normen, herunder kritikker og tager disse alvorligt. Skaber tilhør, trivsel, tillid og forpligtelse Er knyttet til tillid, anerkendelse, gensidighed og ligeværdighed

Helt grundlæggende for både selvforhold og selv andet forholdet. Bygger på gensidighed og foregår mellem mennesker, men er relateret til samfundsmæssige strukturer Erkendelse og anerkendelse er Ikke det samme Tre former for anerkendelse: Følelsesmæssig Rettighedsmæssigt Socialt

De skal vise mig tillid ved at lytte og tage det alvorligt, som jeg siger De skal vise mig tillid give mig en chance (igen og igen) De skal vise mig tillid ved også at vise noget af sig selv De skal ville mig/jeg skal opleve ikke bare at være en opgave eller en af mængden De skal tale ordentlig om, og opføre sig ordentlig (ikke diskriminerende) overfor, mig/mine De skal holde, hvad de lover De skal hjælpe til positive forandringer i mit liv De skal prioritere mig, når jeg har mest brug for det Kriser i tilliden kan overvindes begrundelse for handlinger, som i første omgang ikke fremstår som den gode intention / den gode handling

At vise barnet/den unge tillid Tolerance - Værdsættelse af og engagement i barnet/den unge Som person (venskab/kærlighed) Dennes viden (ligeværdig samarbejdspart) Dennes bidrag til fællesskabet Erkendelse - Solidarisk handlen Tillidsværdighed kan støttes (eller undermineres) af roller/rolleforventninger (diskursive strukturer) At låne tillidsværdighed fra en anden Kun gangbar i en opstarts fase

60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Lærerne forstår/ser mig ikke som den, jeg er Jeg bliver taget seriøst af mine lærer Ingen af lærerne kan lide mig ikke udsat Udsat

Institutionelle forpligtelser: opgave, myndige/underretning handleplan, lærerplaner og tests, underretning, tid, koge-bogs -tilgange (også hvis de er baseret på evidens) Institutionaliseret mistillid og manglende handlemuligheder Loyalitet overfor andre voksne/systemer Forståelse af relationen børn/unge voksen (generationsorden) Forståelse af denne kategori af børn/unge (kategorisering) Forståelse af barnet/den unge

Tillid er helt afgørende for den gode indsats, herunder for at børn/unge og professionelle bliver hinandens partnere/medspillere fremfor modspillere. Derfor vigtigt at: De professionelle har mulighed for at arbejde tillidsorienteret de skal vises tillid og have fleksible rammer De professionelle (lærer at) vove(r) tilliden og at kan bære at blive skuffet igen og igen De professionelle (lærer at) kommunikere(r) tillid (undgå mistillidskommunikation) Få øje på, at symptomer/reaktioner også kan være styrker samtidig med at de udgør afvigelse fra normaliteten og måske sårbarhed

Jonas idé med afsæt i egne erfaringer Forsknings- og udviklingsprojekt, støttet af Det Obelske Familiefond Erfaringer på området: Litteraturreview, interview og workshops Udviklingsprojekt: Metode udvikles, implementeres og videreudvikles Erfaringsopsamling gennem følgeforskning, kvalitativt og kvantitativt Ressourceorienteret tilgang, men på en ny (?) måde

Mere om de nævnte forskningsprojekter på: www.tillid.ruc.dk www.saerlig.ruc.dk

H. Warming og M. Christensen (2016): Tillid i socialt og pædagogiske arbejde med børn og unge. København:Akademisk Forlag H. Warming (2011):Børneperspektivet: Børn som ligeværdige medspillere i pædagogisk og socialt arbejde. København: Akademisk Forlag H. Warming (2015): Gør evidens mere skade end gavn?. Social Kritik 143: 6-13. H. Warming (2014): Hvad skal jeg vide inden plejeforholdet om barnet og dets familie i Folden mf. red.: Plejefamilie. Gaver og opgaver: 58-66. H. Warming (2014): Fra barn til barn i pleje i Folden mf red.: Plejefamilie. Gaver og opgaver: 76-85. H. Warming (2014): Børneperspektiver er komplicerede størrelser. Vera 69: 48-53. H. Warming (2014): The Life of Children in Care in Denmark a Struggle over Recognition?. Childhood Published online before print March 7, 2014, doi:10.1177/0907568214522838. C. Lagoni, M. Lavaud, S. Fjordside & H. Warming (2014): Litteraturreview om udsatte børn og unge. http://saerlig.ruc.dk/wp-content/litteraturreview.pdf C. Lagoni, M. Lavaud & H. Warming (2013): Tillid og mistillid i børns liv en kvantitativ undersøgelse af børns erfaringer, oplevelser og reaktioner http://rudar.ruc.dk/handle/1800/10607?mode=full&submit_simple=show+full+item+record. M. Christensen og H. Warming (2013): Tillid i socialt arbejde med unge i udsatte positioner. B. Liehme ed. Socialt arbejde med udsatte unge. København: Akademisk Forlag: 134-155 H. Warming (2013): Theorizing trust citizenship dynamics in Warming ed.: Participation, Citizenship and Trust in Children s lives. Palgave Macmillan: 10-31. H. Warming (2011): Children s participation and citizenship in a global age: Empowerment, tokenism or discriminatory disciplining? Social Work & Society. 9 (1): 119-134 H. Warming (2011): Inclusive Discourses in Early Childhood Education?. International Journal of Inclusive Education. Taylor & Francis. Vol. 15, Nr. 2: 233-247