[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 Titel: Det digitale matrikelkort Lokalisering og forbedring af kvalitetsklasse 2 skel med en lav absolut nøjagtighed Tema: Faglig og professionel udvikling Projektperiode: 2/9 2008 12/1 2009 Projektgruppe: L9LM 14 Deltager: Thomas Skouenborg Vejleder: Bent Hulegaard Jensen Vejleder praktiksted: Asger Sonne Kristensen Oplagstal: 4 Sideantal: 59 Bilagsantal og art: 4 tekstbilag samt cd Afsluttet den: 12. januar 2009 Synopsis Dette projekt er udarbejdet i forbindelse med et praktikophold under 9. semestertemaet faglig og professionel udvikling. I projektet er det undersøgt, om de steder, hvor de kredsede skelpunkter (kvalitetsklasse 2) i det digitale matrikelkort har en dårlig absolut nøjagtighed, kan lokaliseres. Derudover er det undersøgt, hvordan disse steder kan forbedres. Projektets problemstilling besvares dels gennem litteraturstudie og dels gennem erfaringer opnået ved et multiple casestudie, der er foretaget i forbindelse med praktikopholdet. Det er i projektet nået frem til, at den oplyste middelfejl på MV fikspunkterne er særdeles egnet til at lokalisere nogle af de steder, hvor de kredsede skelpunkter (kvalitetsklasse 2) ikke lever op til den forventede nøjagtighed. Derudover er det konstateret, at det i dag er vanskeligt at gennemføre forbedringer af kvalitetsklasse 2 skel inden for gældende regler. I projektet er der fremkommet nogle anbefalinger til hvordan forbedringerne kan foretages. Rapportens indhold er frit tilgængeligt. Offentliggørelse skal ske med kildeangivelse. Synopsis
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] Synopsis
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 Forord Denne rapport er udarbejdet på Landinspektørstudiets kandidatspecialisering, Land Managements tredje semester, ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet i perioden 2. september 2008 til 12. januar 2009. Rapporten skal indgå som en del af eksaminationen og henvender sig derfor primært til vejleder og censor. Rapporten er udarbejdet under semestres tema: Faglig og professionel udvikling. Semestret giver mulighed for et praktikophold i en privat virksomhed eller ved en offentlig myndighed i enten Danmark eller udlandet. Praktikopholdet skal ses som et læringsforløb, som er centreret omkring et fagligt emne, hvor der sideløbende skal ske en afrapportering. Udover at beskæftige sig med projektemnet, deltager den studerende i et vist omfang også i dagligdagen og de arbejdsopgaver, der er i praktikvirksomheden. Rapporten er således udarbejdet på baggrund af et 3 måneders praktikophold ved Geopartner Landinspektørgården A/S fra den 2. september til 28. november 2008 og bygger på de læringsmål, der er blevet opstillet for praktikopholdet og semestret som helhed, se bilag 4. Udover rapporten er der udarbejdet en procesanalyse over praktikopholdet, som kan ses i bilag 3. Jeg vil i forbindelse med praktikopholdet gerne rette en tak til medarbejdere ved Geopartner Landinspektørgården A/S i Silkeborg, som har taget godt imod mig. Derudover vil jeg rette en speciel tak til Asger Sonne Kristensen for at have hjulpet i forbindelse med projektet. Kildehenvisninger står i fodnoter og er angivet med forfatterens efternavn og årstal for udgivelsen samt sidetal eller afsnitsnummer f.eks. [Ramhøj 1998, s. 4]. Har kilden ikke et forfatternavn, men er udarbejdet af f.eks. en myndighed, vil myndighedens navn blive angivet som forfatter f.eks. [KMS 2007, s. 26]. Er kilden en hjemmeside, angives hjemmesidens navn som forfatter. Kildernes fulde forskrift fremgår af kildefortegnelsen. Citater er skrevet i kursiv og i situationstegn, og henvisninger er skrevet i kursiv. Figurerne er nummereret fortløbende. Love er i rapporten angivet med deres fulde navn, mens lovens nummer og årstal er angivet i fodnote. Det anvendte kortmateriale er gengivet i henhold til følgende tilladelser: Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen G 24 98 Ophavsrettigheder: COWI Bilag er vedlagt bagerst i rapporten samt på en cd Forsidefoto: DDO Land2006, Det Digitale Matrikelkort, indscannede dokumenter fra Geopartner Landinspektørgården A/S, samt egne foto. Forord 1
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] 2
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Projektbeskrivelse... 8 2 Problemformulering... 9 3 Metodebeskrivelse... 11 3.1 Projektets opbygning... 11 4 Erfaringer via litteratur... 15 4.1 Matrikelkortet... 15 4.2 Forbedring af matrikelkortet... 17 4.3 Forholdet til ajourføringsvejledningen... 22 4.4 Opsamling... 24 5 Erfaringer via praktikopholdet... 27 5.1 MV fikspunkter... 27 5.2 Lokalisering af caseområder... 29 5.2.1 Kriterier for caseområder... 29 5.2.1 Udvælgelse af caseområder... 30 5.3 Casestudier... 31 5.3.1 Måleoplysninger og markarbejde... 32 5.3.2 Case 1 Herredsvejen... 34 5.3.3 Case 2 Rustrup Skovvej... 36 5.3.4 Case 3 Charlottenlundvej... 38 5.3.5 Case 4 Højmarkvej... 40 5.3.6 Case 5 Bjarupvej/Bjarupgårdvej... 42 5.4 Opsamling... 44 6 Overvejelser vedr. forbedring af det digitale matrikelkort... 45 6.1 Lokalisering... 45 6.2 Forbedring... 46 6.3 Anbefaling... 50 7 Konklusion... 53 8 Kildeliste... 55 9 Bilag... 59 Indholdsfortegnelse 3
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] 4
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 1 Indledning Der er i dag stor fokus på at forbedre matrikelkortet, da matrikelkortet ud over den traditionelle anvendelse til ejendomsregistreringen også anvendes som administrationsgrundlag af mange andre myndigheder. Det digitale matrikelkort er det eneste landsdækkende ejendomsretlige kortværk i Danmark, og da det er 100 % fuldstædigt, gør det, at det er særdeles egnet som geografisk grundlag og identifikation af ejendomsrelaterede forhold. 1 Denne multifunktionelle anvendelse stiller dog også større krav til nøjagtigheden af matrikelkortet, da det ikke længere kun anvendes til dets oprindelige formål, nemlig sikringen af ejerforholdene, men også som datagrundlag i mange andre sammenhænge. Det medfører, at der er mange forskellige mennesker, der i dag anvender matrikelkortet på en eller anden måde, og det derfor ikke længere kun er fagfolk med indgående kendskab til matrikelkortet, dets oprindelse og dets forventede nøjagtighed, der anvender det. Grunden til at det i dag er muligt at anvende matrikelkortet til så mange forskellige formål, er at matrikelkortet i dag foreligger digitalt, og at det via forskellige webservices er blevet nemt tilgængeligt. Det har medført, at matrikelkortet let kan sammenstilles med andre korttyper eller ortofoto, men dette er dog ikke uproblematisk, hvis det gøres ukritisk, se mere Figur 1 7. Der er ingen tvivl om, at det kan give et godt overblik, når der f.eks. indlægges et ortofoto som baggrund for matrikelkortet, da folk derved har noget at forholde det til, som de kender. Problemet ligger i, at ortofotoene i dag er i så høj opløsning og at zoommulighederne er så gode, at det derved er muligt at se forholdsvis nøjagtigt hvor et givent skel er beliggende ifølge ortofotoet og matrikelkortet. Et andet problem er også at de nye værktøjer giver mulighed for, at der kan snappes til et punkt i kortet, og derved kan der opnås en koordinat til punktet, selvom punktet ikke nødvendigvis har den nøjagtighed, som koordinaten angiver. Disse problemer med de digitale matrikelkortet skyldes, matrikelkortets oprindelse og den senere digitalisering af kortet. Det er derfor langt fra sikkert at matrikelkortet er retvisende og har den nøjagtighed, som det kræves for at de to kortprodukter kan sammenlignes, eller at der kan optages koordinater på centimeterniveau, da Matrikelkortet er et vejledende kort, hvad angår skellenes nøjagtige geografiske placering, og skellene falder ikke altid sammen med de synlige grænser i landskabet 2. Blandt andet derfor kan den almindelige borger ikke selv fastlægge skellet, hvilket i stedet skal ske af en praktiserende landinspektør. Den praktiserende landinspektør har et indgående kendskab til det digitale matrikelkort og den måde, det er produceret på. Den praktiserende landinspektør har som udgangspunkt ingen problemer med nøjagtigheden i det digi 1 [KMS 2007, s. 7] 2 [KMS 2009] Indledning 5
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] tale matrikelkort, men i nogle sager kan det dog være problematisk. Det er specielt problematisk hvis man ud fra kortet får en oplysning om, at et skelpunkt har en god nøjagtighed, og det så ikke er tilfældet. 3 Når der tales om et punkts nøjagtighed, kan det defineres på flere forskellige måder. Nøjagtigheden af et punkt, en linje eller et objekt kan defineres både med en absolut og en relativ nøjagtighed. Ved en absolut nøjagtighed forstås, at den er uafhængig af ydre forhold, således at det er nøjagtigheden i et landskoordinatsystem og ikke i forhold til andre objekter i området. Ved den relative nøjagtighed forstås nøjagtigheden i forhold til noget andet, således det er nøjagtigheden i forhold til andre nærliggende objekter. Et punkt kan således have en god relativ nøjagtighed, mens den absolutte nøjagtighed er dårlig og omvendt, hvis ikke de objekter den relative nøjagtighed sammenlignes med ikke har en god absolut nøjagtighed. I forbindelse med matrikulære sager opstår der ofte problemer med, at matrikelkortets absolutte nøjagtighed ikke lever op til den kvalitet, der kan måles med i dag. Dette opstår ofte i forbindelse med indlæggelse af nye skel i matrikelkortet, hvor det viser sig, der er uoverensstemmelser mellem placeringen i matrikelkortet og de nye skel, som er opmålt med GPS. Et eksempel på de problemer man står over for i dag, når nyopmålte skelpunkter skal indlægges i det digitale matrikelkort, er illustreret i Figur 1 7. Figur 1 Der skal fortages følgende udstykning, der er illustreret med den stiplede streg, på et udsnit af det digitale matrikelkort. Figur 2 I forbindelse med opmålingen af den nye udstykning måles de nye skel til at have en absolut beliggenhed, som her er illustreret med blå kredse. Figur 3 Ved indpasning i det digitale matrikelkort viser dette resultat ikke den ejendomsretlige situation korrekt. 3 Bilag 1 6 Indledning
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 Figur 4 Ved indpasning i det digitale matrikelkort er dette ikke grafisk korrekt. Figur 7 Ved at transformere over fællespunkterne beholdes de nye skelpunkters gode absolutte nøjagtighed, og den absolutte nøjagtig af matrikelkortet omkring udstykningen forbedres dermed, mens den relative nøjagtighed bliver lidt dårligere. Figur 5 Derfor foretages ofte en transformation, hvor de absolutte koordinater transformeres over så de passer relativt, men dermed mister de den høje absolutte nøjagtighed. Figur 6 En anden mulighed kan være, at der i forbindelsen med udstykningen måles et antal fælles punkter, så det er muligt at transformere matrikelkortet, så de absolutte koordinater beholdes. Punkter markeret med blåt er nymålt med en god absolut nøjagtighed. Problemet i disse situationer er ofte, at hvis matrikelkortet omkring de nye skel ikke passer, så indlægges de nye skel, som er indmålt med en høj absolut nøjagtighed, i matrikelkortet relativt ud fra de eksisterende skel, så en god ny måling transformeres over i noget dårligere. I stedet burde man i nogle tilfælde have gået længere ud og foretaget berigtigelse og kortforbedring, hvilket små sager ikke kan bære, og derfor foretages den nemme løsning. Dette var også tilfældet i sag fra Silkeborg, hvor der skulle foretages en sideudvidelse af Sepstrupvej, som var blevet udskilt i 1950. Efter opmålingen i marken konstateredes det, at der er op mod 60 cm forskel på de kredsede skelpunkter i matrikelkortet og opmåling. Efter endnu en opmåling, undersøgelse af gamle målebøger samt undersøgelse af den gamle beregning af polygontrækket, der dannede grundlag for MV fikspunkterne, viste det sig at MVfikspunkterne var bestemt ved et blindt polygontræk, som var fejlbehæftet. Dette var årsagen til MV Indledning 7
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] fikspunkterne dårlige absolutte nøjagtighed og dermed matrikelkortes. Alle MV fikspunkterne var tabtgået, og landinspektøren foreslog derfor en opretning af indmålte skelpæle og bygningshjørner. Kort og Matrikelstyrelsens (KMS) krav til opretningen af fikspunkterne og dermed matrikelkortet var dog så store, at sagen ikke kunne bære det økonomisk, og derfor endte sagen med, at sideudvidelsen blev indlagt reaktivt i matrikelkortet i forhold til den gamle vejudskillelse. Dermed vil de samme problemer opstå næste gang, der er en matrikulær sag i området. 1.1 Projektbeskrivelse Der har igennem de senere år været flere undersøgelser og forslag til, hvordan matrikelkortet kan forbedres. Her er der hovedsageligt blevet fokuseret på landsbykerner, stationsbylignende områder, labile grænser samt områder i det åbne land, hvor matrikelkort tydeligvis ikke stemmer overens med virkeligheden. Dette projekt vil modsat de tidligere undersøgelser fokusere på de steder i det åbne land, hvor matrikelkortet i følge informationerne i kortet burde have en god absolut nøjagtighed, men hvor dette alligevel ikke er tilfældet. Det digitale matrikelkort er bygget op om skeletmålinger (udskilte vejstrækninger, større udstykninger m.v.), hvis absolutte nøjagtighed i vid udstrækning bygger på kvaliteten af MV nettet. Forud for produktionen af matrikelkortet blev MV nettet kommunevis renoveret/omregnet i første halvdel af 90 erne vha. støttemålinger til udvalgte MV fikspunkter i de gamle polygontræk. KMS har oplyst, at renoveringen afstedkom en generel absolut nøjagtighed på 10 cm i MV nettet 4. Efter at GPS er blevet helt almindelig i forbindelse med matrikulære målinger dukker flere og flere sager op, der indikerer, at kvaliteten af MV nettet og dermed matrikelkortets skelet (kredsede skelpunkter (kvalitetsklasse 2)) områdevis slet ikke overholder de nævnte værdier mht. absolut nøjagtighed, og afvigelserne kan være ganske markante (> 0,5 m). Det er specielt udtalt ved ældre vejudskillelser (1935 1960), hvor MV nettet på strækningen er baseret på blinde polygontræk. Projektet skal undersøge udvalgte vejstrækninger fra nævnte periode med henblik på at beskrive omfanget af kredsede skelpunkter, der ikke overholder matrikelkortets kendte varedeklaration (kredsede skelpunkter (kvalitetsklasse 2), der indlagt direkte ved indtastning af mål, har en bedre absolut nøjagtighed end 20 cm), samt beskrive metoder til hvorledes minirenoveringer af delområder hensigtsmæssigt foretages. Målet med projektet er at komme med nogle anbefalinger til, hvordan matrikelkortet lokalt kan oprettes i forbindelse med matrikulære sager. 4 [KMS1 2009] 8 Indledning
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 2 Problemformulering Formålet med dette kapitel er ud fra det foregående kapitel at opstille en konkret problemformulering, som skal danne grundlag for det videre projektarbejde. På baggrund af det foregående kapitel er det konstateret, at matrikelkortet i dag anvendes til mange nye formål, som stiller større krav til nøjagtigheden. Det er almindeligt kendt blandt fagfolk, at skelpunkter uden kreds (i dag kvalitetsklasse 3) har en lav absolut og relativ nøjagtighed på op til flere meter, alt efter hvordan skelpunktet er produceret. Det mere interessante er, at det er konstateret, at matrikelkortet ikke altid overholder dets egen varedeklaration, nemlig at kredsede skelpunkter (i dag kvalitetsklasse 2) har en absolut nøjagtighed bedre en 20 cm. På baggrund af dette opstilles følgende problemformulering: Hvordan kan man lokalisere de områder, hvor kredsede skelpunkter i matrikelkortet ikke lever op den forventede absolutte nøjagtighed, og hvordan kan matrikelkortet forbedres i de områder? Problemformulering 9
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] 10 Problemformulering
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 3 Metodebeskrivelse Formålet med dette kapitel er at opstille og redegøre for en metode til besvarelsen af problemformuleringen. Kapitlet skal således operationalisere problemformuleringen, så den kan besvares tilfredsstillende. Projektbesvarelsen gennemføres todelt; dels som litteraturstudie, hvor det ud fra faglitteratur og artikler forsøges at opnå indsigt og erfaringer med emnet, og dels som en empirisk undersøgelse, hvor der ud fra en række observationer forsøges at opnå yderligere erfaringer på området. Herefter kobles den opnåede viden sammen, og ud fra det forsøges det at besvare problemformuleringen. Det er valgt, at den empiriske undersøgelse i projektet skal være et casestudie. Et casestudie kan defineres som en: gennemgang af en konkret hændelse eller et andet fænomen for at analysere, hvilken lære der kan uddrages af netop denne hændelse eller dette fænomen. 5. På den måde vil der i dette projekt blive undersøgt et afgrænset område, så man ud fra det kan sige noget mere generelt om muligheden for at forbedre de kredsede skelpunkter (kvalitetsklasse 2). Det er endvidere valgt at undersøgelsen skal ske som et multiple casestudie, som er kendetegnet ved at flere cases undersøges, for der igennem at gøre den generaliserede viden mere holdbar 6. Ved at sammenligne caseresultaterne med hinanden, for ventes det, at det er muligt at se, om der er en sammenhæng i resultaterne eller ej for derigennem at underbygge resultaterne. Det vælges, at casestudiet i dette projekt består af fem cases, da det vurderes at være et passende antal til at kunne være medvirkende til at besvare problemformuleringen inden for de tidsmæssige rammer af projektpraktikken. Svagheden ved et casestudie/multiple casestudie er, at undersøgelsen koncentreres til få tilfælde, og dermed mister undersøgelsen brede 7. Det vil også være tilfældet ved dette casestudie, da casene vil være koncentreret over et forholdsvis lille område (kommune) og man skal derfor være forsigtig med at konkludere, at resultaterne fra casestudierne er generelle for hele landet. 3.1 Projektets opbygning Opbygningen af projektet er illustreret i Figur 8, og vil blive uddybet efter strukturdiagrammet. 5 [Wikipedia] 6 [Andersen 2005, s. 113 115] 7 [Launsø 2005 m.fl., s. 97] Metodebeskrivelse 11
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] Figur 8 Strukturdiagram over opbygningen af projektet. 12 Metodebeskrivelse
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 De første tre kapitler indeholder det indledende arbejde, som allerede er udført, og de vil derfor kun meget kort blive beskrevet her. I kapitel 1 Indledningen beskrives kort anvendelsen af matrikelkortet i dag og nogle af de problemer, som opstår i forbindelse hermed. Herudfra kommer en kort projektbeskrivelse af problemområdet, og hvordan det overordnet ønskes undersøgt. I kapitel 2 Problemformulering konkretiseres de indledende overvejelser i en konkret problemformulering, som danner grundlag for det videre projektarbejde. I indeværende kapitel, kapitel 3 Metodebeskrivelse opstilles metoden til besvarelsen af problemformuleringen. Undersøgelserne er som nævnt i dette projekt todelt i to sideløbende undersøgelser, som består af kapitel 4 Erfaringer via litteraturstudie og kapitel 5 Erfaringer via projektpraktik. I hvert af disse kapitler opsummeres til sidst de vigtigste erfaringer, som er opnået igennem kapitlerne, og disse erfaringer videreføres til kapitel 6 Overvejelser vedr. forbedring af det digitale matrikelkort. I kapitel 4 Erfaringer via litteraturstudie undersøges det ud fra faglitteratur og artikler grundlaget for det digitale matrikelkort og hvilke nøjagtigheder, der kan forventes. Derudover undersøges der hvilke tidligere forsøg der har været på forbedring af det digitale matrikelkort og hvilke erfaringer, der kan uddrages heraf. Til sidst undersøges forholdet til den nye ajourføringsvejledning af det digitale matrikelkort, og hvilke muligheder og begrænsninger den stiller for en forbedring af det digitale matrikelkort. I kapitel 5 Erfaringer via praktikopholdet foretages først en undersøgelse af MV fikspunkterne i Danmark, da det digitale matrikelkort er bygget op omkring disse MV fikspunkter, og derfor afhænger den absolutte nøjagtighed af det digitale matrikelkort af kvaliteten af disse. Derefter lokaliseres de fem caseområder, som er udvalgte vejstrækninger, der er udskilt i perioden 1935 1960, og hvor det forventes, at der kan være større uoverensstemmelser mellem koordinaterne i matrikelkortet og virkeligheden. Efter at caseområderne er udvalgt, foretages selve casestudiet, hvor hvert caseområde undersøges med henblik på at beskrive omfanget af kredsede skelpunkter på de valgte vejstrækninger, der ikke overholder matrikelkortets kendte varedeklaration (kredsede skelpunkter, der indlagt direkte ved indtastning af mål, har en bedre absolut nøjagtighed end 20 cm). I kapitel 6 Overvejelser vedr. forbedring af det digitale matrikelkort diskuteres det, hvordan de opnåede erfaringer kan anvendes i praksis, og hvilke anbefalinger der kan uddrages af dem. Her ses først på lokaliseringen af områderne med en dårlig absolut nøjagtighed, hvorefter der ses på, hvordan disse områder kan forbedres. Til sidst opstilles der på den baggrund nogle anbefalinger. I kapitel 7 Konklusion konkluderes der på de opnåede resultater, og hvordan de forholder sig i til problemformuleringen. Som dokumentation i de forskellige kapitler er der udarbejdet er række bilag, som ligeledes er illustreret på Figur 8. Metodebeskrivelse 13
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] 14 Metodebeskrivelse
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 4 Erfaringer via litteratur Formålet med dette kapitel er at undersøge projektets problemområde ud fra faglitteratur og artikler, hvilket sammen med kapitel 5 Erfaringer via praktikopholdet, skal være med til at besvare problemformuleringen. I afsnit 4.1 Matrikelkortet beskrives matrikelkortet, og hvordan det har udviklet sig fra de første matrikelkort til, at vi i dag har et digitalt matrikelkort. Herunder beskrives også hvilke nøjagtigheder, der kan forventes af det digitale matrikelkort. I afsnit 4.2 Forbedring af matrikelkortet undersøges det, hvad der tidligere har været af forsøg på at forbedre det digitale matrikelkort. Her tages der udgangspunkt i den seneste undersøgelse, der strakte sig fra 2004 2007. I afsnit 4.3 Forholdet til ajourføringsvejledningen undersøges det hvilken betydning den nye ajourføringsvejledning har i forhold til at forbedre det digitale matrikelkort. Til sidst i afsnit 4.4 Opsamling samles der op på de erfaringerne, der er opnået i kapitlet, og som dermed danner grundlag for kapitel 6 Overvejelser vedr. forbedring af det digitale matrikelkort. 4.1 Matrikelkortet Formålet med dette afsnit er at komme med en kort beskrivelse af matrikelkortet fra dets oprindelse og frem til det digitale matrikelkort, som anvendes i dag. Det matrikulære system i Danmark har rødder langt tilbage i historien, og blev oprettet for at kongen kunne inddrive skatter. Den første matrikel i Danmark stammer helt tilbage fra 1664, hvor amtstuematriklen trådte i kraft, men denne matrikel var dog så mangelfuld, at den allerede i 1688 blev afløst af den første rigtige matrikel, nemlig Christian d. V s matrikel. Disse matrikler bestod kun af et register, og der var ingen tilhørende kortværk, og opmålingen af de enkelte skattepligtige jorder blev kun brugt til at beregne arealangivelsen. Et andet problem med de første matrikler var, at de ikke blev vedligeholdt, således at forandringer i ejerforholdene ikke blev registreret. Derfor var der efter landboreformerne og udskiftningerne i slutningen af 1700 tallet behov for, at der blev udarbejdet en ny matrikel. Arbejdet med den nye matrikel startede i 1805, og her blev skattepligtige jorder nyopmålt, og denne gang blev der udarbejdet et tilhørende kortværk. Nogle steder anvendtes dog tidligere opmålinger fra udskiftningen. Udover opmålingen, blev jorderne sat i hartkorn, hvilket var et udtryk for den dyrkningsmæssige kvalitet, og dermed hvor meget der skulle betales i skat. Den nye matrikel trådte i kraft den 1. januar 1844, og er derefter løbene blevet ajourført, således at det er den, der danner grundlag for den matrikel, vi har i dag. 8 I 1903 blev hartkorn forladt som beskatningsgrundlag, hvorefter beskatningen blev fastlagt på 8 [Daugbjerg m.fl. 2000, s. 16 18] Erfaringer via litteratur 15
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] baggrund af en vurdering af ejendoms og grundværdien foretaget af den offentlige vurderingsmyndighed. Dermed overgik matriklen fra at være skatteopkrævningsgrundlag til primært at holde styr på ejendomsforholdene. Hartkorn ansættelsen udgik dog først fra matriklen i 1970. 9 Oprindeligt blev opmålingen af hvert enkelt ejerlav foretaget hver for sig ved målebordsmåling, således at der for hvert af de ca. 10.000 ejerlav i Danmark, forelå et selvstændigt matrikelkort. Dette betød, at hvert ejerlav lå som en lille ø, typisk i 1:4.000, og der var derfor ikke nødvendigvis sammenhæng ved ejerlavsgrænserne. Disse kort benævnes ø kort. Nogle steder er matrikelkortene senere blevet omtegnet som rammekort, som er kort i lavere målforhold, typisk 1:2.000, og derfor dækker mindre områder. Disse kort er uafhængige af ejerlavsgrænserne, og rammerne var parallelle med akserne i System 34. Ved produktionen af rammekortene blev der foretaget omfattende nymåling til opretning af matrikelkortet og udskillelse af alle offentlige veje, ligesom alle bygninger af varig karakter skulle medtages på kortet. Det bevirkede, at nøjagtigheden i rammekortene generelt er noget bedre end de gamle ø kort. 10 Matrikelkortene blev i perioden fra 1990 til 1997 digitaliseret til et sammenhængende kortværk, der inden da bestod af ca. 16.000 gældende papirmatrikelkort. 11 Forud for digitaliseringen blev MVfikspunktsnettet renoveret således, at det ifølge KMS har en gennemsnitlig nøjagtighed bedre end 10 cm 12. Det digitale matrikelkort er bygget op på baggrund af skelet metoden på grundlag af det danske referencenet System 34 13. I forbindelse med ibrugtagen af minimaks den 12. september 2008 er matrikelkortet dog konverteret til UTM32/ETRS89. Ved skellet metoden er det ikke alle de gamle målinger i matrikelarkivet, der er indlagt i det digitale matrikelkort, men kun et udvalg, da det krævede for mange ressourcer, hvis alle målingerne skulle have været indlagt. I stedet er det opbygget omkring fikspunktsnettet, hvor alle gamle vejmålinger, større udstykninger og enkelte strategiske målinger er indlagt på baggrund af måleoplysninger og digitaliserede konstruktioner, ved transformation (Helmert) over fikspunkterne. De resterende skel er digitaliseret ud fra de analoge matrikelkort og derefter indlagt i skelettet ved en affin transformation over udvalgte skelpunkter og støttepunkter. 14 Alle punkter og linjer i det digitale matrikelkort indeholder information om, hvordan de er indlagt, og de skelpunkter, der indlagt ud fra mål eller konstruktion, er markeret med en kreds (fra 12. september 2008, indeholder alle skelpunkter en kreds, men der er dog forskel på kredsene, se mere i 4.3 Forholdet til ajourføringsvejledningen). Derudover har alle punkter et selvstændigt element id, samt information om KMS s journalnummer for den matrikulære sag skellet stammer fra. Oprindeligt indeholdte alle objekter også et transformations ID, som indeholdt oplysninger om hvilke transformationer og transformationspunkter, der var anvendt til at indlægge et givent ob 9 [Ramhøj 1998, s. 4] 10 [Balslev m.fl. 1994, s.17] 11 [Daugbjerg m.fl. 2000, s. 35] 12 [KMS1 2009] 13 [KMS 2002, s. 14] 14 [Kristensen m.fl. 1997, s. 160) 16 Erfaringer via litteratur
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 15 5 Bilag 1 6 [KMS 2008, s. 8] 7 [KMS 2002, s. 17] 16 17 jekt i det digitale matrikelkort. Transformations ID et blev dog fjernet fra matrikelkortet, inden det var færdig produceret, da det var for tungt at arbejde med. 15 Nøjagtigheden af matrikelkortet afhænger af hvor og hvor dan det er indlagt i det digitale matrikelkort, fra oplysningerne stammer. Generelt vil de steder, hvor det digitale matrikelkort er etableret ved ind nøjagtighed tastning af mål (MI), have en absolut bedre en 20 cm. Her stammer den største fejl fra til steder kan knytningen til referencenettet, og enkelte den være større, da selve skelmålingen typisk er bedre en 5 cm 16. Dette afhænger dog meget af hvor gammel skelmålingen er, og med hvilken omhu den er foretaget. De steder, hvor målingerne er digitali nøjagtighed seret (MD), vil typisk have en absolut bedre end 50 cm. Punkter, der er indlagt i det digita er markeret le matrikelkort ved disse to metoder, med en kreds. De steder hvor det digitale matrikel i mål kort er digitaliserett ud fra rammematrikelkort forhold 1:500 1: :2000 (RS), forventes en absolut nøjagtighed på bedre en 1 m., mens det ved digitali 1:4000 sering af rammematrikelkort i målforhold (RL), forventes en absolut nøjagtighed på bedre en 2 m. De steder, hvor det digitale matrikelkort er digita (MK), kan kun liseret ud fra de gamle analoge ø kort forventes en relativ nøjagtighed bedre en 4 m. 17 I ejerlavsgrænserne kan nøjagtigheden være meget varierende, da det som nævnt langt fra er sikkert, at der er sammenfald mellem ejerlavsgrænserne i ø kortene, og derfor er disse indlagt efter bedste mulige tilpasningen. De angivne nøjagtigheder er de for ventede nøjagtigheder, og det er langt fra alle ste der, at det digitale matrikelkort lever op til dem, li gesom der ved de angivne nøjagtigheder ikke er ta get højde for fejl og unøjagtigheder fra de oprindeli ge målinger. Efter hvilket grundlagg skellene pr. 1. juli 2005 var indlagt i det digitale matrikelkort, kan sess i Figur 9. 41% 2% 4.2 Forbedring af matrikelkortet Figur 9 Grundlaget for indlagte skel i det digitale matrikel kort pr. 1. juli 2005. 18 Formålet med dette afsnit er at komme med en kort beskrivelse af, hvad der har været af tidligere forsøg på at forbedre matrikelkortet. Der er i dag stor fokus ved KMS på, at forbedre ma trikelkortet, da matrikelkortet som nævnt i kapitel 1 Indledning udover den traditionelle anvendelse til ejendomsregistreringen også anvendes til mange andre formål, hvor der stilles krav til nøjagtigheden. Derfor blev der i 2004 startet et projekt til forbedring af matrikelkortet, som her kort vil blive beskrevet. På baggrund af Nytænkningsudvalget for ejendoms dannelsen under Servicefællesskabet for Geodata 18 [KMS 2007, s.20] 21% 36% Indmålt Digitaliserede økort Digitaliserede rammekort Konstruktion Erfaringer via litteratur 17
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] startede en diskussion om hvorvidt matrikelkortet imødekommer de aktuelle såvel som fremtidige kvalitetskrav. Derfor nedsatte KMS i 2004 en intern projektgruppe, der skulle varetage projektet: Metodeudvikling til forbedring af matrikelkortet. Denne arbejdsgruppe havde til formål at komme med forslag til forbedringer af matrikelkortet i fremtiden. Projektgruppen bag projektet bestod af medarbejdere fra KMS, men derudover var der inddraget tre eksterne samarbejdspartner, som hver især skulle komme med deres forslag til, hvordan matrikelkortet kunne forbedres. De tre eksterne samarbejdspartner, var følgende tre landinspektørfirmaer: Nellemann & Bjørnkjær, Landinspektørerne 2002 A/S, Holbæk og LIFA A/S. 19 Forud for projektet blev der afholdt en ekstern workshop med repræsentanter fra kommuner, amter og landinspektører. Workshoppen havde til formål at belyse, i hvilke sammenhænge kvaliteten af matrikelkortet gav problemer, hvilke områder der havde behov for forbedringer, samt en identifikation af hvilke metoder der kunne anvendes til forbedring af matrikelkortet. Workshoppen udmøntedes i en kategorisering af de forskellige typer problemer, der er med matrikelkortes udvisende og forholdene i marken. De seks højst prioriterede kategorier var følgende: Stationsbylignede områder (mindre byer (ikke købstæder) med udstykninger i centerområdet fra starten af det 20 ende århundrede) Åbent land Landsbykerner Labile grænser Nye byudviklingsområder Enkelte kommuner (enkelte kommuners matrikelkort er markant dårligere end gennemsnittet). 20 Denne kategorisering og de øvrige indledende undersøgelser, dannede grundlag for det videre projekt. Selve projektet med forbedringen af matrikelkortet var delt op i en lokaliserings samt en forbedrings del. Lokalisering I lokaliseringsdelen blev der undersøgt tre forskellige metoder til at lokalisere områder, hvor der er uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og de faktiske forhold i marken i stationsbylignende områder. Disse tre metoder var: Afvigelser i arealer mellem kort og register Matrikelkortets afvigelser fra udvalgte skeltemaer i teknisk kort Bygninger der er beliggende over ejendomsskel I den første metode blev det undersøgt, om det var muligt at lokalisere uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og de faktiske forhold i marken ved at sammenligne matrikelregistrets arealoplysning med det areal, der kan beregnes ud fra kortet. Hvis der på den måde kunne konstateres områder med større arealafvigelser, ville det kunne tyde på, at der var 19 [KMS 2007, s. 9 10] 20 [KMS 2007, s. 13] 18 Erfaringer via litteratur
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og de faktiske forhold i marken. Det er dog ikke sikkert, at større uoverensstemmelser betyder, at de registrerede skel er forkerte, da arealet i matrikelregistret ikke nødvendigvis er det rigtige, da det jf. Bekendtgørelse om matrikulære arbejder 32 21 ikke kræves nyberegning af arealet ved mindre udstykninger fra et større jordstykke. Testen viste, at der ved opmålte skel var god overensstemmelse mellem det beregnede og registrerede areal, og alle uoverensstemmelser på over 2 % skyldtes et vandløbsareal som ikke var indberegnet i arealangivelsen i matrikelregistret. Ved digitaliserede skel viste testen større uoverensstemmelser, men der var ingen sammenhæng mellem afvigelserne i arealerne og der hvor der er større uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og de faktiske forhold i marken. Testen indikerer dermed, at det ikke er selve digitaliseringen af kortet, der er årsag til uoverensstemmelserne mellem matrikelkortet og de reelle forhold i marken, da der ikke er store forskelle i arealangivelserne, og da arealerne i matrikelregistret hovedsagligt stammer fra opmåling i det analoge matrikelkort. 22 I den anden metode blev det undersøgt om uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og de faktiske forhold i marken kunne lokaliseres ved at sammenligne matrikelkortet med udvalgte korttemaer, såsom levende hegn og brugsgrænser fra de tekniske kort. Her antages det, at det tekniske kort er retvisende i forhold til forholdene i marken. Dette er dog ikke altid tilfældet, og desuden vil der findes en ræk ke uberigtigede forhold, hvor skellet ikke er det samme, som det matrikelkortet angiver. Hvis der med denne metode kan lokaliseres områder, hvor der er ensidige uoverensstemmelser mellem skellinjerne og temaerne fra de tekniske kort, vil det kunne tyde på, at der i området er systematiske fejl. I metoden markeres de skel (både MI og MK), hvor skellet ligger inden for et interval på 1,5 5 m. Metoden er dog ikke egent til områder, hvor der er store uoverensstemmelser, da anvendelsen af intervallet betyder at der opstår en del fejlhits, da der opstår usikkerhed om, hvilke objekter der sammenlignes. Det har i undersøgelsen ikke været muligt at identificere større sammenhængende områder med ensartede uoverensstemmelser. Metoden vil dog kunne anvendes til at teste, om en forbedring af matrikelkortet har hjulpet. 23 I den sidste metode blev det undersøgt, om det var muligt at lokalisere uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og de faktiske forhold i marken ved at sammenligne bygningstemaerne fra Kort 10 og de tekniske kort med matrikelkortet, for derved at finde de steder, hvor bygningerne ligger over skel. Dette vil kunne indikere at matrikelkortet ikke stemmer overens med de faktiske forhold. Der er dog en del bygninger, som er beliggende over skel, såsom rækkehuse, og det viser sig, at der er store forskelle på bygningstemaerne i Kort 10 og de tekniske kort, hvilket skyldes den generalisering, der er foretaget i de to kortværk. Metoden kræver derfor mange resurser, da den ikke kan foretages automatisk, men kræ 21 BEK 820 2008 22 [KMS 2007, s. 15 17] 23 [KMS 2007, s. 17 18] Erfaringer via litteratur 19
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] ver manuelle vurderinger hver gang. Generelt er metoden anvendelig, men den er for resursekrævende til kunne anvendes i praksis, det vurderes dog, ligesom ved metoden med sammenligning af skeltemaer i de tekniske kort, at den kan anvendes til at teste om en forbedring af matrikelkortet har hjulpet. 24 Forbedring I forbedringsdelen blev der udvalgt fire af de seks højst prioriterede kategorier, der var fremkommet ved workshoppen, hvor der inden for hver kategori skulle udføres tests til forbedring af matrikelkortet. De udvalgte kategorier var: Forbedring af stationsbylignede områder Forbedring af labile grænser Forhåndsopretning af byudvidelsesområder Forbedring af landsbykerner Derudover blev der udført et pilotprojekt om forbedring af lokale områder i det åbne land, men generelt vurderes det, at metoderne til de udvalgte kategorier også kan anvendes i det åbne land og i enkelte kommuner, hvor matrikelkortet er markant dårligere end resten af landet. KMS foretog testene til forbedring af stationsbylignede områder og labile grænser, samt forhåndsopretning af byudvidelsesområder, mens de tre landinspektørfirmaer foretog testene til forbedring af landsbykerner. Forbedringen af stationsbylignede områder blev foretaget i de samme tre byer, som også blev anvendt til lokaliseringsdelen, og derfor blev der taget ud 24 [KMS 2007, s. 18 19] gangspunkt i de områder, var der var konstateret uoverensstemmelse mellem matrikelkortet og de faktiske forhold. Forbedringen blev foretaget ved at anvende gamle målinger og opretninger over tekniske kort. Som udgangspunkt skulle der ikke anvendes målinger, der var over 20 år gamle, da de ville kunne komme i konflikt med reglerne om hævd. Dette viste sig dog ikke muligt, da det var meget begrænset med målinger yngre end 20 år, der ikke allerede var indlagt i matrikelkortet, og derfor blev ældre målinger også anvendt. Ud fra disse målinger og det tekniske kort, blev der foretaget en transformation af matrikelkortet. Testen medførte en forbedring af matrikelkortet, men ikke nogen markant forbedring, som en bruger ville kunne mærke, og derfor kan denne metode ikke stå alene. 25 Forbedringen af labile grænser fokuserede hovedsaglig på vandløb, og den blev foretaget ved at undersøge, hvad der var af muligheder for opretning. Det blev undersøgt, om amternes målinger af vandløb kunne anvendes, men det viste sig, at disse målinger er foretaget til vandløbssiden, og da vandløb på under 3 meters brede, i matriklen skal registreres ved vandløbsmidte, kunne disse målinger ikke anvendes. I stedet blev ortofoto anvendt til digitalisering af vandløbsmidten, samtidig med efterfølgende orientering af ejerne, så grove fejl undgås. Det vurderedes, at metoden vil kunne forbedre matrikelkortet, således at det stemmer bedre overens med de faktiske forhold i marken. 26 25 [KMS 2007, s. 22 23] 26 [KMS 2007, s. 25 26] 20 Erfaringer via litteratur
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 Forhåndsopretning af byudvidelsesområder er ikke en ny metode, og den anvendes således, at matrikelkortet oprettes inden, der foretages ny udstykning. Der er kun udført et enkelt forsøg i Herning Kommune. Denne test gav dog ikke det store resultat, da matrikelkortet det pågældende sted i forvejen var af høj kvalitet. Det forventes dog, at de andre metoder til opretning også ville kunne anvendes ved opretning af byudvidelsesområder. 27 Forbedringen af landsbykerner blev som nævnt foretaget af de tre landinspektørfirmaer i tre forskellige landsbyer. Der var fra starten meldt ud fra KMS, at opgaven bestod i at forbedre matrikelkortet ud fra gældende regler, dog skulle firmaerne være nytænkende, komme med forslag til nye metoder til forbedring, og derudover gå til kanten af de gældende regler. Der skulle dog ikke foretages nogen nabohøring, da dette er en langsommelig proces. Det første firma havde anvendt traditionelle metoder, som brug at arkivmatriale og genfinding af skelpæle. Den samme metode blev også anvendt af det andet firma, men her havde man valgt at digitalisere et vandløb ud fra ortofoto. Det sidste firma havde valgt at rette en stor del af matrikelkortet op efter ortofoto og ikke kun de steder, hvor der var systematiske fejl, men også steder hvor det var tydeligt, at der ikke var overensstemmelse mellem matrikelkortet og forholdene i marken. Der blev taget højde for hævd ved at sammenligne med 20 år gamle luftfoto. 28 Pilotprojektet havde til formål at undersøge muligheden for at forbedre kraftigt forvanskede områder i det åbne land, hvor grundmaterialet var ø kort. Matrikelkortet skulle kun oprettes på baggrund af udsagn fra en landinspektør om, hvor skellet var beliggende, og der skulle således ikke indlægges nogen mål. Til vurderingen af hvor skellet var beliggende anvendtes ESR, Ortofoto, indmålte GPS punkter samt samtale med ejerne. Pilotprojektet medførte en kraftig ændring af skelbilledet, og det blev accepteret at rette linjer ikke forblev rette. Der blev konstateret, at der intet juridisk er til hinder for at matrikelkortet oprettes på denne måde. Det vil dog kræve et nyt regelsæt for denne type opretninger. 29 Generelt har hele projektet Metodeudvikling til forbedring af matrikelkortet vist, at matrikelkortet er godt, men at der er plads og brug for forbedringer i fremtiden. Der er i projektet ikke fremkommet nogen teknisk/maskinel måde, hvorpå dårlige områder i matrikelkortet kan lokaliseres, men at det i stedet kræver lokalkendskab. Det har endvidere vist sig, at der ingen lette løsninger er til forbedring af matrikelkortet, og at de hidtidige metoder ikke er tilstrækkelige, når matrikelkortet skal forbedres. Metoder, der i fremtiden kan anvendes til forbedring af det digitale matrikelkort, er f.eks. de anvendte i projektet, hvor matrikelkortet oprettes efter ortofoto, tekniske kort og GPS målte punkter, men også indførslen af en ny skelkategori Indlagt efter anvisning af landinspektør kan være en mulighed. Afslut 27 [KMS 2007, s. 26] 28 [KMS 2007, s. 23 25] 29 [KMS 2007, s. 27 28] Erfaringer via litteratur 21
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] ningsvis blev der opstillet fire mulige initiativer, som der efterfølgende kan arbejdes videre med: Kortlægning af områder med uoverensstemmelser mellem faktiske forhold og matrikelkortets udvisende. Undersøgelse af muligheder for finansiering af forbedringsinitiativer. Fastlæggelse af procedurer for iværksættelse af forbedringer Fortolkning af de nuværende regler. 30 4.3 Forholdet til ajourføringsvejledningen Den 12. september 2008 trådte KMS s nye matrikulære ajourførings og kvalitetssikringssystem, mini MAKS, i kraft. I den forbindelse blev der indført fire nye kvalitetsklasser og som følge heraf nye bestemmelser om ajourføringen af matrikelkortet. Udover indførelsen af kvalitetsklasser har den nye ajourføringsvejleding også til formål at give landinspektørerne bedre muligheder for at tilpasse større dele af matrikelkortet end kun de skel, som bliver berørt i en matrikulær sag. Dette kan ske udokumenteret, men indenfor landinspektørens professionelle ansvar. I praksis er begreberne korttilpasning og kortopretning slået sammen til den samlede betegnelse kortforbedring. Der er i dette afsnit ingen kildehenvisninger, da hele afsnittet bygger på den nye ajourføringsvejledning 31. Indførelsen af kvalitetsklasser betyder, at hvert skelpunkt nu har fået en kvalitetsklasse alt efter, hvor 30 [KMS 2007, s. 32] 31 [KMS 2008] dan det er indlagt i det digitale matrikelkort. De nye kvalitetsklasser er benævnt 0, 1, 2 og 3, hvor en kvalitetsklasse 0 har den bedste kvalitet. Den er dog samtidig ikke relevant i forbindelse med ajourføringen af matrikelkortet, da den kun omfatter KMS s REFDK eller 10 km net, og vil derfor her ikke blive beskrevet nærmere. I forbindelse med indførelsen af kvalitetsklasser har alle skelpunkter fået en kreds, hvor der før kun var skel, der var indlagt i matrikelkortet ud fra mål der havde en kreds. Det er dog stadig muligt at se forskel, både i forhold til grundmaterialeoplysningerne, kvalitetsklasserne og på størrelsen af kredsene. Der vil herunder komme en kort beskrivelse af de tre kvalitetsklasser skel kan opdeles i: Kvalitetsklasse 1 Skelpunkter i kvalitetsklasse 1 omfatter punkter indmålt med GPS, som enten er tilknyttet en godkendt RTK tjeneste eller direkte tilknyttet KMS REFDK net. Derudover omfatter det punkter, der er indmålt i forhold til mindst tre andre punkter i kvalitetsklasse 0 eller 1, og hvor der er foretaget en kvalificeret konform transformation uden målestoksænding. Den forventede absolutte nøjagtighed er høj, da punkter i kvalitetsklasse 1 er målt direkte i forhold til referencenettet, og den forventes bedre end 10 cm. Den relative nøjagtighed afhænger af kvaliteten af naboskelpunkterne, og vil være høj til andre punkter med en god absolut nøjagtighed og lavere til punkter med en dårligere absolut nøjagtighed. Kvalitetsklasse 2 Skelpunkter i kvalitetsklasse 2 omfatter punkter indmålt i forhold til mindst 2 punkter i kvalitetsklasse 22 Erfaringer via litteratur
[DET DIGITALE MATRIKELKORT] Gruppe L9LM 14 0, 1 eller 2, og hvor der er foretaget en konform transformation uden målestoksændring. Alle kredsede skelpunkter inden overgangen til minimaks er konverteret til kvalitetsklasse 2. Den forventede absolutte nøjagtighed er bedre en 50 cm, og afhænger af skelpunkts oprindelse. Punkter, der er indlagt på baggrund af en skelmåling, forventes at have en absolut nøjagtighed bedre end 20cm, mens punkter, der stammer fra digitaliserede skelmålinger, forventes at have en absolut nøjagtighed bedre en 50 cm. Kvalitetsklasse 3 Skelpunkter i kvalitetsklasse 3 omfatter punkter der ikke er indlagt i matrikelkortet på baggrund af systemkoordinater, samt labile grænser også selvom de er indlagt i matrikelkortet med direkte tilknytning til referencenettet. Alle skelpunkter, der inden overgangen til minimaks ikke var markeret med en kreds, og dermed stammer fra digitaliserede matrikelkort, er konverteret til en kvalitetsklasse 3, og har samtidig fået tildelt en lille kreds. Den forventede absolutte nøjagtighed er bedre en 5 m, men er meget varierende alt efter punktets oprindelse, og kan enkelte steder også være dårligere. Ajourføring af matrikelkortet De nye kvalitetsklasser har også betydning for ajourføringen af matrikelkortet, og generelt gælder det, at ajourføringen har til formål at forbedre den absolutte nøjagtighed af matrikelkortet, dog uden at forringe den relative nøjagtighed. Dette er dog langt fra altid muligt, og landinspektøren skal derfor vurdere, om en kortforbedring kan foretages, således at den relative nøjagtighed ikke forringes væsentligt. Hvis dette ikke er muligt, må nymålingen indlægges relativt i forhold til de omkringliggende skel, men på denne måde konverteres nye gode målinger over til noget dårlige, og matrikelkortets absolutte nøjagtighed forbedres derved ikke. Ved en væsentlig forringelse af den relative nøjagtighed menes, når lige skel ikke længere optræder lige i matrikelkortet, eller det generelt giver et misvisende indtryk af den ejendomsretlige situation. Ved ajourføringen skal der tages hensyn til kvalitetsklasserne, således at det altid er den bedste mulige kvalitetsklasse, der skal anvendes. På den måde erstatter en kvalitetsklasse 1 måling f.eks. en kvalitetsklasse 3 i matrikelkortet og omvendt kan en kvalitetsklasse 2 måling ikke erstatte en kvalitetsklasse 1 måling i matrikelkortet. Ved en ny måling i samme kvalitetsklasse som matrikelkortet vurderer landinspektøren, hvilken af de to målinger der i fremtiden skal være gældende i matrikelkortet. Kortforbedring En kortforbedring karakteriseres som en teknisk ændring jf. Lov om udstykning og anden registrering i matriklen 31 32, hvilket betyder, at der ikke foretages nogen ændring af de berørte ejendommes retsforhold, ligesom arealangivelsen i matriklen ikke ændres. Det er derfor kun en forbedring af unøjagtigheder i matrikelkortet, og derfor skal ejerne heller ikke underrettes. Landinspektøren skal derfor, før der foretages en kortforbedring, være sikker på, at uoverensstemmelserne skyldes unøjagtigheder i matrikelkortet og ikke ændrede forhold i marken, der i 32 LBK 494 2003 Erfaringer via litteratur 23
Gruppe L9LM 14 [DET DIGITALE MATRIKELKORT] så fald vil skulle registres ved en ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel. Der findes i hovedtræk to forskellige slags kortforbedringer; udokumenterede og dokumenterede kortforbedringer. Den udokumenterede kortforbedring omfatter den helt enkle kortforbedring, hvor eksisterende skelliner flyttes i forbindelse med indlæggelse af nye mål til det ene af skelpunkterne, således at skelbilledet stadig er sammenhængende i matrikelkortet. Udover den helt enkelte kortforbedring omfatter den udokumenterede kortforbedring også situationer, hvor den nærmeste skellinje til et nyindlagt skelpunkt flyttes. Dette gælder dog kun skelpunkter i kvalitetsklasse 3, og det er kun skellinjer, hvor mindst et af skelpunkterne er omfattet af målingen, og sideskel hertil, der bør flyttes udokumenteret. Det kan dog være nødvendigt at flytte flere skelpunkter, hvis de indgår i en lang lige linje. Den dokumenterede kortforbedring omfatter alle kortforbedringer af skel i kvalitetsklasse 1 og 2 samt kortforbedringer af kvalitetsklasse 3 skel i et større område, hvor skellene transformeres i forhold til en ny måling, indlægningsmål eller andet støttemateriale som f.eks. ortofoto. Der kan som udgangspunkt ikke foretages kortforbedringer af skelpunkter i kvalitetsklasse 1 eller 2, da disse punkter kun må flyttes ved en nyere systemrelateret måling. Det er dog muligt flytte disse punkter (næppe relevant for kvalitetsklasse 1 punkter) ved en samlet transformation af den ældre måling, der ligger til grund for de i matrikelkortet indlagte punkter. Hvis transformationen af en gammel kvalitetsklasse 2 måling foretages over minimum tre fællespunkter i kvalitetsklasse 1, opgraderes hele målingen til en kvalitetsklasse 1. Matrikelmyndigheden har ligeledes mulighed for at flytte kvalitetsklasse 2 skelpunkter ved kortopretninger af større områder, hvor der konstateres systematiske fejl. 4.4 Opsamling Kapitlet har haft til formål at undersøge problemområdet ud fra de erfaringer, som er opnået i forbindelse med undersøgelse af faglitteratur og artikler. Det digitale matrikelkort er blevet produceret ved skeletmetoden, hvor skelettet er bygget op omkring MV fikspunktsnettet, som blev renoveret til formålet. Dette afstedkom en forventet absolut nøjagtighed på 20 cm til skelpunkterne i skelettet; de kredsede skelpunkter (i dag kvalitetsklasse 2). Ved produktionen var det oprindeligt tænkt, at det digitale matrikelkort skulle indeholde oplysninger om ikke blot grundlaget for indlægningen af det enkelte skel, men også hvad det enkelte skel var indlagt over, og hvor god den indlægning havde været. Denne oplysning skulle være tilgængeligt i form af et transformations ID, og derudfra skulle indlægningen i det digitale matrikelkort kunne genskabes. Dette blev dog droppet, så man i dag ikke har denne mulighed, da det var for tungt at arbejde med. De tidligere undersøgelser af mulighederne for at forbedre det digitale matrikelkort har koncentreret sig omkring de skel, der er indlagt i det digitale matrikelkort ud fra digitalisering (i dag kvalitetsklasse 3), da det er her, der er de største uoverensstemmelser. I undersøgelserne er man ikke kommet frem til et endelig løsningsforslag til, hvordan de dårlige 24 Erfaringer via litteratur