Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2
Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden af leverancerne Den nationale fællesdel af studieordningen over for den institutionsspecifikke del (lokale del)
Revisionens 2. fase 12. januar Første behandling af leverancerne i Styregruppen 2. februar 2. behandling i Styregruppen 4. marts Styregruppen godkender udsendelsen af bekendtgørelsestekster til høring 4 ugers offentlig høring 3. maj: Høringsproces afrundes i Styregruppen Bekendtgørelser udstedes Sept. 16: De nye studieordninger træder i kraft
Den monofaglige gruppe - BIO Bettina Friis Olsen Susanne Markussen Lisbeth Thomsen Tina B. Christensen Tina Elley Henrik Hansen Martina Jürs Jannie Fibecker Ladegaard Ulla Gerner Wohlgemuth
Gyldigheden af leverancerne Generelt: Vær opmærksom på kan og skal i læsningen Leverancerne mangler at blive behandlet af Styregruppen Bindinger er: Input til bekendtgørelse og mål for læringsudbytter - men endelig bekendtgørelsestekst ligger først fast efter høringsfasen er afsluttet Antallet af ECTS til tværprofessionelle og valgfri elementer Inspiration: Indholdet i stort set hele leverance 5 er til inspiration
Lev. 1 Lev. 2 Lev. 3 Lev. 4 Lev. 5 De 5 leverancer Dimittendprofil Formål Struktur og varighed: Fagområder, valgfrie og tværprofessionelle elementer samt kliniske ECTS-point i bachelorprojektet. Mål for læringsudbytte fordelt på viden, færdigheder og kompetencer opdelt på nye/justerede og ikke-ændrede læringsudbytter Uddannelsens (nationale) fællesdel; de første to år Temaer samt læringsudbytte knyttet til temaer Fordeling af fagområder, teori/klinik og andel af tværprofessionelle ECTS-point Bindinger Gruppens anbefalinger til: Hvad der skal trænes/øves gennem simulation Hvilke handlekompetencer er væsentlige at afprøve Beskrivelse af væsentligste handlekompetencer Hvilke uddannelser det giver mening at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle forløb med F&U initiativer
Dimittendprofil Formålet med professionen er varetagelse og sikring af bioanalytiske opgaver og kvalitet inden for det laboratoriemedicinske, diagnostiske og sundheds- og informationsteknologiske område til gavn for borgeren, patienten og samfundet. Kernekompetencer Konteksten for udøvelsen Effekten Udviklingsperspektiver
Formål struktur og varighed Formål at kvalificere den studerende til at udføre og kvalitetssikre, formidle samt fortolke biomedicinske analyser og undersøgelser, samt udvikle diagnostik inden for det sundhedsteknologiske, laboratoriemedicinske og diagnostiske område i monofaglige såvel som tværprofessionelle sammenhænge med sigte på både det offentlige og det private arbejdsmarked og med fokus på borger og patient. Fagområder Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora 120 ECTS-point 60 ECTS-point 20 ECTS-point 10 ECTS-point Valgfrie 20 ECTS-point Tværprofessionelle elementer 20 ECTS-point Kliniske ECTS-point i bachelorprojektet 5 ECTS-point
Mål for læringsudbytte Professionsbachelorgraden Viden Skal have viden om professionens/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis. Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode. Færdigheder Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger. Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemer. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder.
Uddannelsens første to år Temaer Bioanalyse, 30 ECTS-point Kvalitetssikring af bioanalyse, 20 ECTS-point Biomedicin og bioanalytisk diagnostik, 30 ECTS-point Professionsforståelse og bioanalytisk identitet, 20 ECTS-point Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse, 10 ECTS-point Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse, 10 ECTS-point De første to år - fordeling Sundhedsvidenskab, 65 ECTS-point Naturvidenskab, 40 ECTS-point Samfundsvidenskab, 10 ECTS-point Humaniora, 5 ECTS-point
Navneændring - indstilling Uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik
LEP-bekendtgørelsen 17 - obligatoriske fælleselementer i studieordninger Studieordningens (nationale) fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Kerneområder i henhold til uddannelsens bekendtgørelse, herunder indhold, ECTS-omfang og læringsmål. Kerneområder omfatter de overordnede fagområder, studerende skal arbejde med for at tilegne sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer, der kræves for at gennemføre x-uddannelse. 2) Obligatoriske uddannelseselementer inden for uddannelsens kerneområder, herunder indhold, ECTS-omfang, læringsmål og antal prøver. Obligatoriske uddannelseselementer er afgrænsede forløb, som trækker på og indeholder ECTS-point fra uddannelsens kerneområder.
Anvendelse af begreber i revisionen af sundhedsuddannelserne Temaer: I leverance 4 er de monofaglige udviklingsgrupper blevet bedt om at liste hvilke temaer, som er tilrettelagt inden for uddannelsens to første år (dvs. fællesdelen), fordelt på 10, 20 eller 30 ECTS-point og knyttet an til læringsudbytterne. Derudover har de fordelt uddannelsens 120 ECTS-point på de to første år på de fire fagområder, hhv. sundheds-, samfund-, natur- og humanvidenskab. I de enkelte uddannelsesbekendtgørelser for de reviderede sundhedsuddannelser, vil der stå, at uddannelsen består af en fællesdel, tilrettelagt som temaer. Begrebet kerneområder fra LEP-bekendtgørelsen anvendes således ikke i de reviderede sundhedsuddannelser.
Anvendelse af begreber i revisionen af sundhedsuddannelserne Obligatoriske uddannelseselementer: Det der beskrives som obligatoriske uddannelseselementer i LEPbekendtgørelsen, vil i revisionsarbejdet svare til et enkelt semester, og beskrives med: Indhold ECTS-point Læringsmål (læringsudbytte) Antal prøver De obligatoriske uddannelseselementer vil ikke indgå i en (national) fællesdel, men i den institutionsspecifikke del af studieordningen. De obligatoriske uddannelseselementer vil være på 30 ECTS-point og derfor svarende til et semester.
Bekendtgørelsestekst Når bekendtgørelsesteksten er klar, vil denne benytte begreberne temaer og uddannelseselementer således: 5. Uddannelsen består af en fællesdel, tilrettelagt som temaer inden for uddannelsens første to år, svarende til 120 ECTS-point, og er fælles for alle udbydere af uddannelsen, og en institutionsspecifik del svarende til 90 ECTSpoint. 6. Uddannelsen består af følgende: Teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på [xx] ECTS Kliniske [praktik] uddannelseselementer med et samlet omfang på [xx] ECTS Bachelorprojekt på 20 ECTS, heraf [xx] kliniske ECTS.
Bekendtgørelsestekst Tværfagligt uddannelseselement svarende til 20 ECTS-point, heraf 10 ECTS-point inden for uddannelsens første 2 år. Valgfrit uddannelseselement på 20 ECTS-point, heraf 10 ECTS-point inden for uddannelsens første 2 år. Stk. 2 Uddannelsens elementer tilrettelægges inden for følgende fagområder: Sundhedsvidenskab, svarende til [x] ECTS-point, heraf [x] inden for uddannelsens første 2 år. Naturvidenskab, svarende til [x] ECTS-point, heraf [x] inden for uddannelsens første 2 år. Humanvidenskab, svarende til [x] ECTS-point, heraf [x] inden for uddannelsens første 2 år. Samfundsvidenskab, svarende til [x] ECTS-point, heraf [x] inden for uddannelsens første 2 år. Stk. 3 Uddannelsen tilrettelægges inden for de første 2 år med følgende temaer Tema xxx Tema xxx osv.
Spørgsmål?
Tak for i dag Kom godt hjem