Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #6 september 2011 FORSKNING OG RÅDGIVNING STYRKES / AVLSDYRBANK MED FLERE MULIGHEDER / ARKITEKTER I DEN GYLDNE PELSNÅL / KONTROLRAPPORTER BLIVER PÆNERE DEN HÅBET GYLDNE skal TILBAGE I PLASMACYTOSE-KAMPEN PELSNÅL Nr. 6. SEPTEMBER 2011 1
Bestyrelse Formand Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 tpe@kopenhagenfur.com NÆSTFORMAND Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 jpa@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Jørgen Westergaard Nørredigevej 79, Gjøl 9440 Aabybro Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414 wpfarm@mail.tele.dk Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 hh@christensen.mail.dk Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 kjv@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 lei@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 kbj@kopenhagenfur.com LEDENDE MEDARBEJDERE ADM. DIREKTØR Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 tn@kopenhagenfur.com ØKONOMIDIREKTØR Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 ka@kopenhagenfur.com KOMMUNIKATIONSCHEF Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 sja@kopenhagenfur.com SEKRETARIATSCHEF Lars Skjoldegaard Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 lsk@kopenhagenfur.com KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE Direkte tlf. 4326 1255 farmerservice@kopenhagenfur.com LANDSDELSFORENINGER Nordjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 kbj@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Midtjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 jpa@kopenhagenfur.com Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 hh@christensen.mail.dk Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Sjællands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 kjv@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning FAGLIGE FUNKTIONER Kopenhagen Rådgivning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: 7213 2800 UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213 Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 Knud Vest, Tlf.: 4678 8392 Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401 Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410 Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183 Rådgivningschef Hans Henrik Møller Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154 hhm@kopenhagenfur.com Sekretær Mette Mellergaard Tlf.: 7213 2802 / mme@kopenhagenfur.com RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE Landskonsulent Michael Sønderup Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263 msn@kopenhagenfur.com Specialkonsulent Henrik Bækgaard Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307 hbk@kopenhagenfur.com Konsulent Vilhelm Weiss Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941 vwe@kopenhagenfur.com Konsulent Bente Krogh Hansen Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309 bkh@kopenhagenfur.com Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304 msb@kopenhagenfur.com Konsulent Vibeke Hagelskær Lund Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305 vlu@kopenhagenfur.com Konsulent Elna Mortensen Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306 emo@kopenhagenfur.com RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER Landskonsulent Mikael Lassén Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059 tml@kopenhagenfur.com Konsulent Mette-Line Christiansen Tlf.: 7213 2810 / Mobil: 4186 1310 mlc@kopenhagenfur.com Kopenhagen forskning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: 7213 2800 forskning@kopenhagenfur.com Afdelingschef: Peter Foged Larsen Kopenhagen farm Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 farm@kopenhagenfur.com Dyrlæge: Tove Clausen Tlf.: 7213 2814 Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten Tlf.: 7213 2815 kopenhagen Diagnostik Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001 Driftfaglig afdeling Afdelingschef Jørgen Østergaard Tlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418 andre Ræveavlerforeningen Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf.: 9866 1545 NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033 MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Karen D. Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup Tlf.: 9772 3722 DC2 SYD Formand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf.: 7473 4480 SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Hans Erik Ploumann Johansen Bahhe Chinchilla Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290 DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838 DTU VETERINÆRINSTITUTTET Hangøvej 2, 8200 Aarhus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901 (Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge) DET POLITISKE FODERUDVALG Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 DANSK PELSDYR FODER A.m.b.a. Udbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk ANALYSELABORATORIET Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk
KOPENHAGEN FUR Langagervej 60 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1000 kopenhagenfur@kopenhagenfur.com kopenhagenfur.com Dansk Pelsdyravl 72. årgang Langagervej 60 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1060 info@kopenhagenfur.com Redaktion Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 (ansvarshavende) Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef) Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager) Mick Madsen Tlf.: 4326 1061 (redaktør) Marie Grabow Westergaard Tlf.: 7213 5045 (journalist) Josephine Hald Tlf.: 4326 1419 (journalist) Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind og udland. Annoncering Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112 ken@kopenhagenfur.com Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale. Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer. INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: SATS PÅ VIRKSOMHEDEN DANMARK 5 NY ORGANISERING SKAL STYRKE PELSDYR-FAGLIGHED 6 KØB DINE AVLSDYR PÅ NETTET 12 DET NØDVENDIGE INDKØB AF AVLSDYR 16 KVALITET TÆLLER I KREDITVURDERINGEN 18 KVALITETSKLUMME 21 TÆNL AVLSDYR IND I BUDGETTET 22 UNDGÅ KOLDT VAND I BADEKARRET 24 ARKITEKT-STUDERENDE ER MED I DEN GYLDNE PELSNÅL 25 NY BESTYRELSESMEDLEM VIL KÆMPE MOD DEN SATANS PLAGE 28 EN POSITIV PLASMACYTOSE-ÅND OVER JYLLAND 30 DRØMMEN OM AT FODRE TIL VINTER 32 MIDTVEJSSTATUS PÅ PLASMACYTOSEPROJEKTET 38 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK PELSDYRAVL 42 KONTROLRAPPORTERNE BLIVER PÆNERE 46 LANDBRUGSSKOLER FLOKKES OM MINKAVL 48 NYT UDVIKLINGSPROJEKT STYRKER MODEBRANCHEN 52 GYLLEBEHOLDERE SKAL HAVE ALARMER 54 GUIDE: SÅDAN BLIVER DU AVLER-AKTIVIST 56 PELSGOLF 2011 58 Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 Design, produktion og tryk Datagraf NAVNENYT 60 AKTUELT 62 Forsidefoto Annette Rørbæk Pedersen har kun haft dyr på sin farm i Nordjylland en enkelt vinter, siden hun overtog farmdriften i 2006. Bekæmpelsen af plasmacytose i dansk pelsdyravl tager nu endnu et skridt fremad med flere mulige initiativer i spil. Foto: AJS Nielsen ISSN 0011-6424 Nr. 6. SEPTEMBER 2011 3
INVESTER I SOLENERGI HØJT AFKAST, LAV RISIKO Obton Solenergi Italien er en pulje af solcelle anlæg, der er færdigbyggede og i drift. Investeringen kendetegnes ved: Gennemsnitligt årligt udbytte på 15% Kun anlæg, der allerede er taget i drift Høj sikkerhed og gennemskuelig risikoprofil Få mere information eller rekvirer materiale på www.obton.com eller kontakt Obton A/S på tlf. 86 26 12 00, obton@obton.dk. Toldkammeret Nordhavnsgade 1 DK-8000 Aarhus C Tlf. 86 26 12 00 Fax 86 26 12 70 obton@obton.com www.obton.com Danmarks førende udbyder Obton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturfølsomhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen med flere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.
SATS PÅ VIRKSOMHEDEN DANMARK LEDER Af Tage pedersen tpe@kopenhagenfur.com Det er ikke opmuntrende nyheder, vi har kunnet læse, se og høre henover foråret og sommeren. Diverse rapporter og analyser peger i retning af, at den globale økonomi ikke arter sig helt, som vi kunne have håbet på, og den spæde økonomiske fremgang, som kunne skimtes efter den globale finanskrise, ser ud til at være gået i stå mange steder. Økonomer har bl.a. forklaret denne nye situation med ringe aktivitet på det amerikanske boligmarked og gældskrise i lande som Grækenland, Irland, Spanien og Portugal. I sådan en situation er det naturligt at overveje, hvad sådan et scenarie kan få af betydning for ens egen virksomhed, og i den henseende er det i hvert fald positivt for os i pelsbranchen, at problemerne er mest markante i de gamle vestlige økonomier. Vores største aftagermarked, Kina, præsterer igen tocifrede vækstrater, og selv om den kinesiske økonomi også bliver påvirket af, hvordan landets eksportmuligheder til Vesten udvikler sig, synes Kina fortsat at have et godt greb om, hvilke knapper der skal skrues på for at sikre fortsat vækst. Det samme er ikke tilfældet i Danmark. Når dette blad udkommer, har vi overstået et folketingsvalg, men uanset om regeringen er rød eller blå, er Danmarks økonomiske udfordringer massive. Imidlertid har de senere års svage økonomi betydet, at politikere og interesseorganisationer er begyndt at stille det afgørende spørgsmål: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Alvoren i spørgsmålet har også vundet genklang i befolkningen, og valgkampens helt store tema er således noget så konkret og afgørende som dansk økonomi efter et årti, hvor mere værdiladede diskussioner har præget folketingsvalgene. For os pelsdyravlere er det et godt og relevant emne, for det er jo indlysende, at vores erhverv har noget at bidrage med til dansk økonomi også i fremtiden. Vi er verdensledende på en lang række parametre, og det er en position, som danske politikere røde eller blå bør sørge for, at vi kan beholde. Minkavl er en dansk spidskompetence, og i enhver moderne virksomhed vil topledelsen stimulere spidskompetencerne. Sådan som den globale verden fungerer nu om dage, giver det mening at betragte et land som en virksomhed i konkurrence med andre virksomheder. Derfor bør politikerne også sørge for, at rammevilkårene i Danmark bliver bedre. Sagsbehandlingstider og lettere adgang til at udvide pelsproduktionerne er nærliggende områder at styrke, for det er selvfølgelig, når en virksomhed har medvind, at førerpositionen skal udbygges. Nu, hvor den globale virkelighed har tvunget magthaverne til at stille de nødvendige spørgsmål om, hvordan vores velfærd skal finansieres i fremtiden, er det så bare spørgsmålet, om magthaverne også har modet til at gennemføre de nødvendige ændringer. Men uanset farven på regeringen ser vi i dansk pelsdyravl frem til fortsat at arbejde for en sund dansk økonomi. Nr. 6. SEPTEMBER 2011 5
Vejen fra forskning til farmpraksis skal gøres kortere, og derfor er bindeleddet mellem de to, nemlig pelsdyrrådgivningen, nu blevet organiseret direkte under Kopenhagen Fur. Her huldvurderer pelsdyrrådgiver Michael Sønderup mink på en farm. Foto: Jesper Clausen AKTUEL PELSDyr- FORSKNING I DANMARK Anvendelse af fibre i foderet til huldstyring i vinterperioden På Kopenhagen Farm udfører Kopenhagen Forskning (Tove Clausen) et projekt om tilsætning af fibre i foderet til huldstyring i vinterperioden, således at der opnås en mæthedsfølelse hos tæverne, selv om de slankes til parring. Sænkning af proteinniveau På Kopenhagen Farm udfører Kopenhagen Forskning (Tove Clausen) projekt om sænkning af proteinniveauet og visse aminosyrer i standard og wild-mink for at vurdere effekten på kvalitet og størrelse. Desuden udføres langtids-selektionsforsøg for at fremavle mink, der klarer sig godt på foder med lavt proteinniveau i vækstperioden. Fravænningstidspunktets betydning for bid blandt mink hvalpe Tove Clausen undersøger fravænningstidspunktets betydning for bid blandt minkhvalpe samt registreringer af dødsårsager for minkhvalpe fra fødsel til august. Det foregår på Kopenhagen Farm. Miljøbelastning fra anvendelsen af minkgylle Kopenhagen Forskning og Peter Foged Larsen gennemfører et forskningsprojekt vedrørende miljøbelastning fra anvendelsen af minkgylle på agermark i samarbejde med de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS (Ole Stig Jacobsen). Forskningen foregår på Kopenhagen Farm 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
NY ORGANISERING SKAL STYRKE PELSDYR-FAGLIGHED Pelsdyrrådgivningen er flyttet fra Videncentret under Landbrug & Fødevarer og ind under Kopenhagen Fur-paraplyen. Meningen med den nye struktur er at få mere forskningsbaseret viden ud i det daglige arbejde på farmene. FAGLIGHED af Mick Madsen mim@kopenhagenfur.com De har fået nye telefonnumre, men ellers er det ikke til at se forskel. De danske pelsdyrrådgivere arbejder stadig ud fra Skejby ved Aarhus, men i løbet af sommeren er pelsdyrrådgiverne begyndt at spise frokost i Skejby sammen med medarbejdere fra Forsøgsfarm Vest, og de fælles måltider er på en måde et symbol på den forandring, som Kopenhagen Fur har ønsket ved at samle pelsdyrforskere og -rådgivere i Skejby. Vi har længe gerne villet have en tættere kommunikation mellem rådgivere og forsøgsmedarbejdere. Fordelen er, at det giver et større fagligt forum, siger næstformand i hovedbestyrelsen og formand for Udvalg for Forskning og Rådgivning John Papsø. I sin enkelthed er formålet med den nye organisationsstruktur at få mere forskningsbaseret viden ud på farmene og omvendt at få flere input og ideer fra farmene frem til forskerne. Hvis der nu er en rådgiver, som gerne vil have noget undersøgt, fordi han har fået nogle ideer fra sine farmbesøg, så kan han få vendt det med det samme, fordi han spiser frokost sammen med forskerne, siger John Papsø og peger på, at forskningen også kommer tættere på avlerne, fordi det først og fremmest er pelsdyrrådgiverne, som skal formidle forskningsresultaterne videre til avlerne. Omvendt kan pelsdyrrådgiverne med fordel formidle ideer, frustrationer og behov tilbage til forskerne, så de forskningsprojekter, der sættes i søen, har basis i den virkelighed, avlerne befinder sig i. Det skaber en synergieffekt tingene hænger bedre sammen, siger John Papsø, og det er rådgivningschef Hans Henrik Møller enig i: Måling af ammoniakfordampning fra gødningsrenden På Kopenhagen Farm gennemføres undersøgelse til udvikling af metode til måling af ammoniakfordampning fra gødningsrenden. Desuden vurderes foderets sammensætning, syretilsætning til foderet og temperatur m.m. for at reducere ammoniakfordampningen. Selektion for tilpasning til gruppeindhusning: På Københavns Universitet (Leif Lau Jeppesen) undersøges det om kampadfærd eller anden adfærd, der udvises i løbet af efteråret, kan bruges som selektionskriterium. På Aarhus Universitet (Peer Berg) undersøges det, om bidmærkerne på lædersiden af skindene kan anvendes som kriterium for en familiebaseret avl efter bedre tilpasning til gruppeindhusning. Det skønnes, at projektet kan afsluttes i 2012 efter tre generationers selektion. Stereotypi og temperament Tidligere forsøg med selekterede linjer har vist, at højt stereotyperende mink er mindre frygtsomme end lavt stereotyperende mink, og at stereotypi derfor ikke utvetydigt kan relateres til dårlig velfærd. Københavns Universitet (Leif Lau Jeppesen) undersøger i 2012 om denne sammenhæng mellem stereotypi og frygt kan genfindes hos mink i en almindelig farmproduktion. Minks tilpasning til etagebure i praksis Formålet er, at undersøge om der allerede i praksis er udviklet minkstammer med en høj social tolerance og dermed tilpasning til gruppeindhusning i etagebure. Projektet foregår i samarbejde mellem Aarhus Universitet (Steffen Hansen) og Kopenhagen Forskning og foregår på fire private farme med gode erfaringer med brug af etagebure. Projektet vil blive rapporteret i 2012. Nr. 6. SEPTEMBER 2011 7
Jeg tror, vi får en væsentlig stærkere faglig afdeling ud af det her. John Papsø, hovedbestyrelsesmedlem Det er en god ide at tage de faglige ting og slå dem sammen. Jeg håber på, at forskere og rådgivere får en mere fælles tilgang til avlerne. Det skulle gerne betyde, at vi bliver bedre til at servicere og rådgive avlerne. Det er jo det, der er hensigten, siger Hans Henrik Møller, som har delt kontor med medarbejdere fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter (PFC nu Kopenhagen Farm) siden 1. juli dog afbrudt af sommerferien. Det har faktisk været rigtig godt. Så har der været en eller anden avler, der ringer, og så kan man lige spørge Tove (Tove Clausen fra det tidligere PFC, red.) om det, fordi hun sidder lige ved siden af. TÆTTERE PÅ KOPENHAGEN FUR Pelsdyrrådgivningen har indtil nu hørt under landsdelsforeningerne, mens finansieringen har været delt mellem landsdelene, Kopenhagen Fur og brugerbetaling. Det har dog været afgørende for konstruktionen, at landsdelene er stærkt repræsenteret med 7 ud af 11 medlemmer i det nye Udvalg for Forskning og Rådgivning. Organisatorisk har rådgivningen i nogle år været administreret fra Videncentret for Landbrug i Skejby. Det er der således ændret på, og pelsdyrrådgiverne kan nu kalde sig ægte Kopenhagen Fur-medarbejdere. Også den ændring er sket for at styrke fagligheden i erhvervet. Rådgiverne kommer tættere på Kopenhagen Fur. På den måde kan de, der kommer på farmene, bedre dele deres erfaringer med huset. Jeg tror, vi får en væsentlig stærkere faglig afdeling ud af det her, siger John Papsø. Pelsdyrrådgiverne bliver dog boende hos Videncentret i Skejby, og det er især sket for at beholde kontakten til det landbrugsfaglige miljø. Det er en væsentlig begrundelse, at vi sidder tæt på dem, der arbejder med miljølovgivning. Rammevilkår og den slags. Ved at sidde i Skejby har vi stadig en faglig indgang til Landbrug & Fødevarer og et stærkt netværk omkring miljøspørgsmål, siger Hans Henrik Møller, som også peger på, at lokationen betyder, at der er nem adgang til eksempelvis regnskabsdata. Helt aktuelt for pelsdyravlerne er det for eksempel viden om skatteforhold i forbindelse med generationsskifter og ikke mindst lovgivning på miljøområdet. Man møder jo lige en på gangen, og så skal man ikke selv sidde og lede efter det, siger Hans Henrik Møller, som også mener, at den stærke faglige rådgivning, som Kopenhagen Fur kan tilbyde, kan betyde, at auktionshuset kan tiltrække flere udenlandske skind til auktionshuset. Den nye struktur rummer desuden Driftfaglig afdeling, hvor Jørgen Østergaard og Jens Groot er placeret som faglige konsulenter. Chef for den nye organisation bliver tidligere laboratoriechef Leif Bruun, som med titel af funktionschef bliver øverst ansvarlige for de tre områder, der har fået navnene Kopenhagen Diagnostik (tidligere Dansk Pelsdyr Laboratorium), Kopenhagen Forskning og Kopenhagen Rådgivning. Næringsstofomsætning og FurMap - finkortlægning af QTLer Minks behov for vitamin A og dets Ernæring i drægtighedsperioden sundhed hos mink for pelskvalitetsegenskaber og interaktion med vitamin E og den tidlige hvalpevækst På Kopenhagen Farm (Tove Clau- vækst hos mink Projektet formål er at fastlægge det Betydningen af tævens ernæring i sen) gennemføres forsøg med I projektet, der gennemføres i et rette niveau af A-vitamin-tildeling drægtigheden undersøges på Kø- forskellige proteinniveauer i fode- samarbejde mellem Aarhus Uni- til voksende hvalpe. Yderligere vil benhavns Universitet-LIFE (tidligere ret. Aarhus Universitet (Birthe M. versitet (Vivi Hunnicke Nielsen) og projektet belyse betydningen af Landbohøjskolen) af prof. Anne- Damgaard) analyserer blod og lever Københavns Universitet (Merete interaktionen mellem A-vitamin og Helene Tauson m.fl. Det har vist til beskrivelse af næringsstofom- Fredholm), kortlægges den geneti- E-vitamin med henblik på at belyse sig, at foderets indhold af protein sætningen og som indikatorer på ske baggrund for pelskvalitetsegen- behovet for E-vitamintildeling. Pro- ikke alene er af betydning for første sygdomstilstanden. Minks behov skaber som for eksempel dækhårs- jektet gennemføres i et samarbejde generation af hvalpe, men at der for cholin undersøges i et dosis- længde, dækhårstykkelse og under- mellem Aarhus Universitet (Søren også ses en effekt hos børnebør- respons-forsøg med cholin, hvor uldens kompakthed med henblik Krogh Jensen) og Kopenhagen nene (metabolisk programmering). plasma- og urinprøver analyseres på dna-baseret selektion. Projektet Forskning (Tove Clausen). Det er formålet at skabe en mere på Aarhus Universitet (Mette Skou forventes afsluttet i 2012. detaljeret viden om minkens behov Hedemann) for indholdet af cholin. for protein og aminosyrer i løbet 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Faglige funktioner Adm. direktør Torben Nielsen FUNKTIONSCHEF Leif Bruun UDVALG for Forskning og Rådgivning DIAGNOSTIK RÅDGIVNING FORSKNING DIAGNOSTISK RÅDGIVNING Diagnostisk veterinær Trine Hammer Jensen AFDELINGSCHEF Hans Henrik Møller AFDELINGSCHEF Peter Foged Larsen SEKRETARIAT Afdelingsleder Bente Matz DRIFTSFAGLIG AFDELING Afdelingschef Jørgen Østergaard Faglig konsulent Jens Groot SEKRETARIAT UDVIKLINGS- LABORATORIET ANTIGEN- LABORATORIET TEST- LABORATORIET RÅDGIVNING FORSØGS - FARM FORSKNING Driftschef Ernst Nielsen af drægtigheden og dermed være Høiby). Medfinansieret af NordVacc Påvisning af fedtlever og væske i lin. På Aarhus Universitet udføres med til at optimere fodringen og og Kopenhagen Fur. Formålet er brysthulen hos levende mink ved sideløbende analyser af kliniske og nedsætte goldprocenten og hval- at afdække medvirkende årsager hjælp af ultralydsscanning fysiologiske parametre. Projektet pedødeligheden. Projektet råder og sygdomsudviklling for smitsom Projektansvarlig ved DTU Veteri- er nyopstartet og kører til og med nu over et unikt dyremateriale og lungebetændelse forårsaget af nærinstituttet: dyrlæge Anne Sofie 2012. fortsættes i 2012. infektion med bakterien Pseudomo- Hammer. Samarbejde med Kopen- nas aeruginosa. På sigt kan denne hagen Farm og -Forskning (Tove Diarre i vækstperioden forekomst Karakterisering af sygdommen viden danne grundlag for fremti- Clausen) og finansieret af Kopen- af specifikke tarmpatogener i unge smitsom lungebetændelse hos mink dige strategier for forebyggelse hagen Fur. Formålet er at udvikle og voksne mink med diarre Projektdeltagere på DTU Veterinær- og behandling. Projektet forventes en non-invasiv metode til påvisning Projektansvarlig ved DTU Veteri- instituttet: Phd.-studerende Char- afsluttet i 2012. af fedtlever og væske i brysthulen nærinstituttet: dyrlæge Anne Sofie lotte Mark Salomonsen og dyrlæge hos levende mink. Udføres i forbin- Hammer. Projektet er finansieret Anne Sofie Hammer. Samarbejde delse med projekt vedr. sænkning af Kopenhagen Fur. Formålet med DTU Systembiologi (Søren af proteinindhold i minkfoder og er at undersøge forekomsten af Molin) og Rigshospitalet (Niels belysning af minks behov for cho- specifikke mikroorganismer hos Nr. 6. SEPTEMBER 2011 9
TO POLITISKE UDVALG BLIVER TIL ET I forbindelse med ændringen i organiseringen af rådgivnings- og forskningsenhederne er de to udvalg Landsudvalget for Rådgivning og PFC s bestyrelsesudvalg blevet slået sammen i Udvalg for Forskning og Rådgivning. Udvalgets formand John Papsø ser optimistisk på den udfordring, det bliver, at forene de to tidligere udvalg. Kunsten bliver at få de forskellige politiske interesser samlet. På sigt skal det nok lykkes, siger John Papsø. Et tænkt eksempel på en interessekonflikt kunne være, at mens nogle avlere tænker meget på at holde omkostningerne nede, er der andre avlere, som har fokus på avl og kvalitet. Der skal vi tilgodese alle ønsker i vores erhverv. Forskning og rådgivning skal være til gavn for alle, siger John Papsø. Udvalget består af syv repræsentanter fra landsdelene og fire repræsentanter fra Dansk Pelsdyr Foder. FOKUS PÅ REGLER OG PLASMACYTOSE Driftfaglig afdeling er en nyoprettet afdeling, som er tilknyttet Kopenhagen Diagnostik. Afdelingen skal understøtte avlerrettede kampagnetiltag fra Dansk Pelsdyravlerforening. I øjeblikket er Tjek på farmen og Plasmacytose Nej tak -kampagnerne centrale for afdelingens to medarbejdere Jørgen Østergaard og Jens Groot. De to udfører således Tjek på farmen-konsulentbesøg og rådgiver avlere om plasmacytose, rengøring og desinfektion i forbindelse med sanering, katastrofehjælp, smittebeskyttelse osv. Det er Driftfaglig afdelings opgave at sikre, at pelsdyravlerne overholder gældende lovgivning i forbindelse med farmdriften, hvilket sker under de såkaldte Tjek på farmen-besøg. Hvis der under besøget observeres mangler i forhold til lovgivningen, vil der blive givet anbefaling om at få rettet op på manglerne, og farmen vil eventuelt senere få besøg af en konsulent igen. Driftsfaglig afdeling, som tidligere var en del af Dansk Pelsdyr Laboratorium, varetager i dag blandt andet rådgivning vedrørende plasmacytose, når avlerne har fået påvist sygdommen i besætningen. Her er det afdelingens opgave at bygge bro mellem pelsdyravleren og dennes dyrlæge og sørge for, at avleren bliver informeret om den hjælp, han kan få af både dyrlæge og pelsdyravlerforeningen. unge (fravænnede) og voksne mink med diarreproblemer. Projektet udføres i samarbejde med flere laboratorier, herunder Smittskydts institutet i Sverige. Projektperiode 2006-2012. Studier af årsager til sygdomskomplekset fedtede hvalpe Samarbejde mellem Svenska Veterinær Anstalten (Claudia Baule) og DTU Veterinærinstituttet (Anne Sofie Hammer). Formålet er at identificere årsager til fedtede hvalpe, at udvikle diagnostiske redskaber og studere spredningen af sygdomsvoldende agens, at udvikle en eksperimental vaccine med henblik på forebyggelse, samt at udvikle anbefalinger og en forbedret managementstrategi med henblik på forebyggelse af sygdommen. Projektgruppens arbejde blev initieret i 2002. Nuværende projektforløb 2003-2011. Undersøgelser af forekomsten af influenza i mink Projektansvarlig på DTU Veterinærinstituttet: Lars E. Larsen. Undersøgelserne omfatter analyse af antistoffer i blod fra farmmink og infektionsforsøg, der i samspil bidrager til et øget kendskab til minks modtagelighed, symptomer ved influenza og forekomsten af sygdommen. Formålet er at forbedre beredskabet for influenza i mink. Projektperiode 2011-2012. Molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytosevirus i minkvæv og miljøprøver Projektleder Trine Hammer Jensen, Kopenhagen Diagnostik. Formålet med projektet er at etablere molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytosevirus, undersøge sygdomsforløbet ved kronisk plasmacytose-infektion samt undersøge miljøprøver for plasmacytosevirus. Det fire-årige forskningsprojekt fortsætter til 2013. Se midtvejsstatus i denne udgave af Dansk Pelsdyravl. 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Nr. 6. SEPTEMBER 2011 11
Tema kvalitet KØB DINE AVLSDYR PÅ NETTET Kopenhagen Furs avlsdyrbank er kommet på nettet. Priserne er ændret, og desuden formidles der nu dyr i to prisklasser. Avlsdyrbank tekst: Martin Fogtmann mfo@kopenhagenfur.com FOTO: JEsper Clausen Formidling af avlsdyr til minkavlere i hele landet kan nu ske via Kopenhagen Furs hjemmeside. Formålet er at medvirke til en øget omsætning af egnede avlsdyr til gavn for konkurrenceevnen i dansk pelsdyravl. En lang række farme, der ligger højt på Hitlisten, omsætter ingen eller meget få dyr i forhold til deres produktionsniveau. Det er håbet, at Avlsdyrbanken kan medvirke til at ændre på det. At forbedre farmenes produktionsniveau via indkøb af nye avlsdyr kan dog være en kompleks sag, og som udgangspunkt kræver en hel eller delvis udskiftning af avlsdyr grundig forberedelse og opfølgning for at undgå, at farmen efter få år er tilbage på samme niveau, som før der blev købt nye avlsdyr. Ved ambitiøse køb gennem Kopenhagen Furs avlsdyrbank, hvor andelen af nye avlsdyr udgør en relativt stor andel af det samlede avlsdyrmateriale, tilbyder Kopenhagen Fur derfor to gratis konsulentbesøg fra Kopenhagen Rådgivning. Det kan f.eks. være et strategimøde forud for købet og et opfølgningsmøde året efter i maj/juni. Avlsdyrbanken kører på to forskellige kvalitetsniveauer. Avlere på et lavt eller relativt lavt produktionsniveau kan med fordel købe en større andel, lidt billigere avlsdyr, som ligger lidt over landsgennemsnittet, frem for at købe færre, men dyrere avlsdyr. Den store gruppe farme, som ligger omkring landsgennemsnittet har derimod behov for bedre dyr. Avlsdyrbanken opererer derfor med to forskellige prisindekser: Priser for avlsdyr Avlsdyrpriserne beregnes ud fra en fiktiv a conto-pris, der forfalder senest i december samt en efterregulering i maj måned året efter. Efterreguleringen sker på grundlag af februar- og april-auktionernes salgspriser, da skindmængderne her er større end på auktionen i december. Efterreguleringen hos den grønne gruppe foretages ud fra større skind end reguleringen hos den gule gruppe. 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Avlsdyromsætningen i dansk pelsdyravl skal øges. Det er det primære mål med den udvidede avlsdyrbank. Nr. 6. SEPTEMBER 2011 13
Tema kvalitet På den måde sikres det, at avlsdyrpriserne nogenlunde afspejler farmenes skindniveau. Modellen er afprøvet mange gange i praksis. Fordelen ved den valgte metode er: At avlsdyrsælgere efter et dårligt salgsår tør sælge billigt. At bankerne nemmere vil acceptere omkostningen. At køberne efter et godt salgsår tør købe avlsdyr, da det reducerer risikoen for at købe for dyre avlsdyr, hvis skindpriserne falder året efter. I det sidstnævnte tilfælde forudsættes det, at a conto december-prisen ligger et stykke under den opnåede skindpris i den forgangne salgssæson. Den fiktive skindpris fastsættes af avlsdyrbankens arbejdsgruppe inden 1. september hvert år eller senest umiddelbart inden Hitlisten kan ses på www.kopenhagenfur.com. Skindprisen offentliggøres på Kopenhagen Furs hjemmeside. Efterreguleringen er Avlsdyrbanken uvedkommende og sker mellem køber og sælger. Der vil dog blive offentliggjort forslag til efterreguleringssatser på Kopenhagen Furs hjemmeside efter aprilauktionen. Grøn gruppe GUL gruppe Grønt prisindeks i den forgangne sæson eller gul, der er på samme niveau som laveste grønne, dvs. de 16 procent bedste produktioner. Gult prisindeks mindst 100, størrelse og kvalitet mindst 100, velvetprocent over landsgennemsnittet, i den forgangne salgssæson. December 2011, a conto, med efterregulering af skindprisen i maj det efterfølgende år: Hanner: 375 kr. ( skindpris ) + 110 kr. = 485 kr. Tæver: 225 kr. ( skindpris ) + 80 kr. = 305 kr. December 2011, a conto, med efterregulering af skindprisen i maj det efterfølgende år: Hanner: 375 kr. ( skindpris ) + 80 kr. = 455 kr. Tæver: 225 kr. ( skindpris ) + 60 kr. = 285 kr. Den fiktive skindpris svarer til ca. 300 kr. i gennemsnit for hanner og tæver, hvor tæverne koster 60 procent af hannerne. Skindprisen svarer til ca. 300 kr. i gennemsnit for hanner og tæver, hvor tæverne koster 60 procent af hannerne. Der efterreguleres i maj efter følgende kriterier: Der efterreguleres i maj efter følgende kriterier: Tæver: + 80 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 0, i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue. Øvrige typer gennemsnit af størrelse 1 og 0. Tæver: + 60 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 1 og 0, i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue. Øvrige typer gennemsnit af størrelse 1. Hanner: + 110 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 40, i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue. Øvrige typer gennemsnit af størrelse 30 og 40. Hanner: + 80 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 30 og 40, i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue. Øvrige typer gennemsnit af størrelse 30. Avlsdyromsætning: avlstæver og avlshanner, priser. Leveringstidspunkt December 2011 Pris, kr Køn Pris fiktiv Tillæg I alt grøn hanner 375 110 485 grøn Salgs gruppe Efterregulering maj, type tæver 225 80 305 grøn gul hanner 375 80 455 gul tæver 225 60 285 gul Såvel køber som sælger bedes kontakte Avlerservice. Yderligere information kan også fås ved at kontakte en af konsulenterne. Det er hensigten, at det fremover skal være muligt at omsætte avlsdyr og hvalpe året rundt via Avlsdyrbanken. Det vil der blive orienteret om senere i både Dansk Pelsdyravl og på Kopenhagen Furs hjemmeside. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Nr. 6. SEPTEMBER 2011 15
Tema kvalitet Effekten af indkøb og avlsarbejde Effekten af indkøb, avlsarbejde og fokus på farmens drift året rundt, herunder pelsning ses i figurerne 1, 2 og 3 hos tre udvalgte farme. Bemærk deres forskellige udgangspunkt, strategi og positive effekt heraf. Figur 1. Farm A: 2.100 tæver. Farmen udvider i november 2009 til 3.100 tæver. Brown/Glow udgjorde 1.700 tæver, i november 2009 blev det tal til 2.500. Figur 2. Farm B: 2.200 tæver, heraf 600 Brown-/ Glow-tæver. *Farmen udvider i nov. 2010 til 800 tæver og sælger et større antal hanner til avl. 115 Værdital 110 Kvalitet Størrelse 115 Værdital 110 Kvalitet Størrelse 105 105 100 100 95 95 90 90 2006 2007 2008 2009 2010 udvidelse 2011 juni akk 2007 2008 2009 2010 2011 *juni akk Det nødvendige indkøb af Avlsdyr Markedet reagerer på kvaliteten af skindene, og udviklingen går så hurtigt, at danske avlere bør budgettere med indkøb af avlsdyr hvert år. Kvalitet af Michael Sønderup MSN@KOPENHAGENFUR.COM Pelskvalitet har i 00erne været væsentligt bedre betalt end i 90erne. Og i 2005 sætter Kopenhagen Furs velvetopsortering yderligere turbo på denne udvikling. Den væsentlige merpris for de korthårede skind har efterhånden bredt sig fra de mørke farvetyper ned over alle minktyper. Senest udbydes højeste pelskvalitetsklasse Purple nu på anden sæson i både hanner og tæver, og markedet har allerede reageret med en om end beskeden merpris, hanner og tæver set under et. Merprisen var også begrænset de første år med velvet-opsorteringen. Udviklingen i udbuddet af skind, hvor der fokuseres på egenskaber, der giver en merpris, er fra et avlsmæssigt perspektiv utrolig vigtigt. Velvet og Purple deler de bedste skindproduktioner op i flere klasser, til fordel for såvel avlsdyrkøber, avlsdyrsælger og vores konkurrenceevne. Udviklingen understøttes af pointgivningen i kvalitet og farvekoderne i såvel farmens Oversigt over Prisindeks /værdital populært kaldet Trafiklyset samt Hitlisten. Som noget nyt i år tildeles velvetskind ekstra point i forhold til klassiske skind med samme kvalitetsbetegnelse, hvilket medfører, at spredningen i værdital for kvalitet er større end sidste år. Der vil være større forskel mellem højkvalitetsskind med en høj velvetandel og lavkvalitetsskind med en høj andel af Classic og måske langhårede skind. Efter september-auktionen kommer den endelige Hitliste og det endelige Trafiklys. Til den tid vil der som noget nyt også kunne ses en kolonne med Purpleprocenten. Vi ligger godt. Over 95 procent af Purpleskindene kommer fra Danmark, og velvetprocenten hos Brown / Glow passerer i denne salgssæson 50 pct. Vores højkvalitets velvetskind opnår en pæn merpris, men det bør huskes på, at skindstørrelse stadigvæk er den vigtigste enkeltfaktor. Og uden hvalpe når man ikke langt. Frugtbarheden og sundhedstilstanden bør som det første være i orden. KØB AVLSMATERIALE HVERT ÅR Udviklingen går så hurtigt, at de fleste vil tabe terræn til kollegaerne, hvis der ikke jævnligt, helst årligt, bliver indkøbt avlssdyr. Det anbefales at afsætte et år- 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Figur 3. Farm C: 1.800 tæver, heraf 1.000 Brown/Glow.* En tarmbetændelse forårsagede størrelsesnedgangen, der ses hos skind solgt til og med juni 2011. Figur 4. Udviklingen i andelen af velvetskind hos de tre farme. 115 Værdital 110 Kvalitet Størrelse 100 % velvet 1+2 80 Farm A Farm B Farm C 105 60 100 40 95 20 90 0 2007 2008 2009 2010 2011 *juni akk 2007 2008 2009 2010 2011 juni akk ligt beløb eller en procentsats af årets skindindtægt, for eksempel to procent, til indkøb af nyt avlsmateriale. Med det formål at øge omsætningen af egnede avlsdyr er Kopenhagen Furs avlsdyrbank blevet videreudviklet. Avlsdyrbanken tilbyder nu at formidle avlsdyr året rundt. Priser og vilkår er blevet justeret og der vil blive udarbejdet forslag til salgskontrakt. Tusindvis af egnede avlsdyr pelses i dag i stedet for at gøre gavn på andre farme. Det er vort håb at kunne medvirke til at ændre disse forhold. Avlsdyrbankens materiale og vilkår kan enten bruges i forbindelse med formidlingen af dyr via banken eller som inspiration. Tabel 1. Antal indkøbte mink og indkøbstidspunkt hos farm A, B og C. Indkøbs tidspunkt Juni 2006 Indkøb af avlsdyr i Brown/Glow Farm A Farm B Farm C 17 hanner, 100 sommertæver Nov 2006 90 hanner, 300 tæver Mindre indkøb af hanner Juni 2007 100 sommertæver Nov 2007 60 hanner Mindre indkøb af hanner Juni 2008 Ingen Nov 2008 80 hanner, 200 tæver 50 hanner Juni 2009 120 sommertæver 200 sommertæver Nov 2009 100 hanner, 200 tæver 50 hanner Kommentarer Årligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne, der bruges flere år, dertil tæver. Grov- og finsorteret delvist med fremmed hjælp. Mindre indkøb af avlstæver om sommeren. Grov- og finsorteret delvist med fremmed hjælp. Årligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne, der bruges flere år. Resterende avlshanner findes blandt afkom efter indkøbte. Hanhvalpe vejes og sorteres. Tævehvalpe er ikke sorteret siden 2007 og størrelsen ses i burene. Det ses, at forskellige indkøbs- og avlsstrategier alle har medført en forbedring i pelskvaliteten og andelen af velvetskind og dermed en højere afregningspris. Og denne stigning er sket i en periode, hvor det danske gennemsnit er steget mærkbart. Mange veje fører således til Rom. Nr. 6. SEPTEMBER 2011 17
Tema kvalitet I øjeblikket tjener minkavlere gode penge, men når tingene vender, skal vi som bank beslutte, hvem vi skal holde hånden under. Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen, nordea Kvalitet tæller i kreditvurderingen Dygtige avlere med gode kvalitets-nøgletal får længere snor af bankerne. Og god kvalitet bør grundlægges i gode tider. finansering tekst og foto: SØREN JESPERSEN SJE@KOPENHAGENFUR.COM Kom og besøg min minkfarm lyder den indbydende velkomsthilsen på det grønne skilt i vejkanten hos minkavler Jens Arne Kristiansen på Fyn. Det tilbud har Allan Gadeberg benyttet sig af sammen med sin bankrådgiver, og godt hjulpet af fynsk gæstfrihed går snakken hurtigt livligt mellem bankmand og minkavlere i Jens Arne Kristiansens køkken. Allan Gadeberg er som led i Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt kommet i kløerne på Kvalitetsgruppen. Han har taget sin bankmand med til en snak om kvalitet, rentabilitet og finansiering. Lars Eilertsen, formand for Kvalitetsgruppen, sidder også med. Allan Gadeberg har i perioder haft brug for en velvillig bankforbindelse. Fokuseringen på forbedring af kvalitet og dermed indtjeningen har været et argument i forhold til banken, og derfor blev bankmanden hurtigt interesseret, da Allan Gadeberg fortalte om projektet. Han 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
Mål, forventninger og fremtidsplaner er interessant for landbrugsrådgiver fra Nordea Kaj Nielsen, som kigger på Allan Gadebergs (th.) mink sammen med Jens Arne Kristiansen (tv.). er kunde i Nordea, som har samlet sine landbrugsaktiviteter i regionale centre for at sikre rådgivernes ekspertviden. Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen har siden 2009 været Allan Gadebergs rådgiver. Han er tilknyttet Nordeas landbrugsafdeling i Vejen, som dækker det sydlige Jylland. Knap 10 procent af den samlede landbrugsportefølje i vejen-afdelingen består af minkfarme. Da Allan første gang fortalte mig om kvalitetsprojektet, syntes jeg, at det lød spændende. For en bankmand er mål, forventninger og fremtidsplaner altid interessant, fortæller Kaj Nielsen. BANKEN KIGGER PÅ NØGLETAL Allan Gadebergs trafiklys fra FarmCockpittet kommer hurtigt på bordet. Og det gør frustrationerne også, for ser det ikke noget mere rødt og gult ud, end det gjorde for et år siden? Svaret er ja, men eftersom der er ryddet ud i avlsmaterialet på farmen og købt nye dyr, som går på farmen nu, så skal der være et kvalitetsdyk i indleverede og solgte skind. Jens Arne Kristiansen og Lars Eilertsen ser ingen grund til panik. Tværtimod er Allan Gadeberg meget tidligt i processen. Netop tidshorisont og behovet for langsigtet planlægning og forståelse for sådan en proces er vigtige pointer i forhold til Kaj Nielsen. Minkavl er en branche, hvor man har meget stor indflydelse på slutproduktets pris. De fleste andre råvarepriser bevæger sig inden for en ganske lille margen, mens prisen på minkskind varierer meget, forklarer Lars Eilertsen. Det er et forhold som Kaj Nielsen nikker genkendende til, og derfor er Nr. 6. SEPTEMBER 2011 19
Tema kvalitet jeg kigger meget på nøgletal, som siger noget om, hvor dygtig Allan er. Får han gode priser? Hvad er hans nulpunkt? Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen, nordea en minkavlers evner som håndværker interessant for ham. Jeg kigger meget på nøgletal, som siger noget om, hvor dygtig Allan er. Får han gode priser? Hvad er hans nulpunkt? I øjeblikket tjener minkavlere gode penge, men når tingene vender, skal vi som bank beslutte, hvem vi skal holde hånden under. Og det er klart, at hvis man er dygtig med gode nøgletal, så får man en længere snor, når det er nødvendigt, siger Kaj Nielsen. STYR PÅ TINGENE I GODE TIDER Generelle begreber som budget, dækningsbidrag og nulpunktsberegninger er hurtigt kommet på bordet. Ord, som Kaj Nielsen har erfaring med er sort snak for nogle pelsdyravlere, men som for en bankmand er nøglen til en kreditvurdering. Er der penge nok på kontoen, er det selvfølgelig lige meget. Sådan er det for en del minkavlere i disse år, men for de fleste er finansiering fra banken en forudsætning for driften set over en konjunkturperiode. Kigger man på Allans tal, så vil han nok være én af dem, I vil sige til, at det nok er bedst han lukker, hvis vi får en krise. Derfor er det selvfølgelig nu, hvor alle tjener penge, at man skal kigge på, hvordan ens nøgletal er og så få gjort noget ved det, hvis tallene ligger i bunden, siger Jens Arne Kristiansen. Helt generelt vil jeg sige: tag da og få det i orden, inden tingene vender, siger Kaj Nielsen. Og der er givetvis penge at finde i enhver besætning, uanset hvor veldrevet eller hvor god kvaliteten er. Kaj Nielsen fortæller, at med den aktuelle situation for landbruget, er der fokus på effektiviseringer. Fra Videnscentret for Landbrug kan man sende bud efter en task force, som med tættekam gennemgår landbrugsbedrifter og finder gevinster i mange hundredetusinde-kroners-klassen. Alt fra optimering af produktet til hvordan man mest effektivt kommer rundt i besætningen, så man kan spare lønkroner, er med i betragtningen. Det er selvfølgelig i meget pressede situationer, at muligheden for ligefrem at tælle medarbejdernes skridt kommer i anvendelse, men læren er, at der altid kan optimeres. Kan man finde 10 kr. på et skind, kan det være 100.000 kr. ekstra på bundlinjen, men det helt særlige for minkavl er jo, at 25 kr. i ekstra omkostninger kan give ekstra 100 i gennemsnitspris. Det bør man som avler og som bank tage med i sine betragtninger, siger Lars Eilertsen. Kaj Nielsen er enig i det budskab og opfordrer til en tæt dialog mellem bank og avler for at sikre stort kendskab parterne imellem. AVLSDYR PÅ BUDGETTET Jens Arne Kristiansen påpeger, at det er meget komplekst, når man vurderer rentabilitet på en minkfarm og muligheder for at øge rentabiliteten. Mange ser alene på hvalpegennemsnit og hvor mange skind man kan pelse, men det er for simpelt. For at vurdere rentabiliteten og finde veje til at øge den, skal man også se på for eksempel køb af avlsdyr og avlsarbejdet. Man bør for eksempel helt konsekvent budgettere med at købe nye avlsdyr hvert år som et redskab til at nå en høj afregningspris og dermed en god rentabilitet, siger han. Allan Gadeberg er i fuld gang i den retning, men der et stykke vej endnu. Hen over det fynske køkkenbord bliver der også lige vendt et par minkfaglige ting, som Allan Gadeberg har kæmpet med. Han synes, at korthårsprocenten fortsat er for lav, og at det virker nærmest umuligt at komme videre. Jens Arne Kristiansen mener nu, at det faktisk går fremad, når man kigger på trafiklysene, men procenten skal højere op. Et fortsat indkøb af korthårede avlsdyr er en nødvendighed, men samtidig kan træk i redekassen være en forklaring. Generne kan være nok så korthårede, hvis der er træk, vokser hårene videre, så minken kan holde varmen. Allan Gadeberg får endnu en brik med hjem til minkdriften og samme dag indkøber han sluser til redekasserne på en vind-udsat del af farmen. Kaj Nielsen får endnu et eksempel på et lille hjørne, som kan være med til at give grønne farver i trafiklyset. En farve, som både avler og bankmand er bedst tjent med. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL