Klodens Klima. hvordan løser vi udfordringen? Redigeret af Lars Chr. Lilleholt og Jacob Bruun Christensen



Relaterede dokumenter
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

1. Er Jorden blevet varmere?

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde


Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Klimastrategi Politiske målsætninger

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Danmark som grøn vindernation

Unges syn på klimaforandringer

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

1. Er jorden blevet varmere?

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

Strategi Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Udvinding af skifergas i Danmark

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Lokal Agenda 21-strategi

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

KLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Opfølgningg på Klimaplanen

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

Transkript:

Klodens Klima hvordan løser vi udfordringen? Redigeret af Lars Chr. Lilleholt og Jacob Bruun Christensen

Klodens Klima hvordan løser vi udfordringen?

Klodens Klima hvordan løser vi udfordringen? Redigeret af Lars Chr. Lilleholt og Jacob Bruun Christensen

Klodens Klima - Hvordan løser vi udfordringen? Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Clausen Offset, Odense Oplag: 2.000 eksemplarer Papir: 130 g Silk / 250 g Enso Coat ISBN: 978-87-92306-01-2 Henvendelser vedr. bogen henvises til: Venstres Netværk for Miljø, Energi & Klima Venstres Landsorganisation Søllerødvej 30, 2840 Holte Tlf.: 45 80 22 33 venstre@venstre.dk

INDHOLD Klima og energi på hele verdens dagsorden... side 8-10 af Lars Chr. Lilleholt og Jacob Bruun Christensen, Venstre En varmere og vådere fremtid... side 12-16 af Jens Hesselbjerg Christensen, Danmarks Klimacenter, DMI Vi skal sætte ambitiøse mål og indfri dem i fællesskab.. side 18-22 af Statsminister Anders Fogh Rasmussen Klimaforandringer: Et problem, der kan løses... side 24-28 af Kim Carstensen, Verdensnaturfonden, WWF Sådan kan vi nedbringe udledningen frem til 2030... side 30-34 af Lars G. Josefsson, Vattenfall Vejen mod København er snørklet og stenet... side 36-39 af Klima- og Energiminister Connie Hedegaard EU og Danmark har et ansvar... side 40-45 af Christian Ege, Det Økologiske Råd Cool it!... side 46-50 af Bjørn Lomborg, Copenhagen Consensus Center National energipolitik ved en skillevej... side 52-59 af Lars Aagaard, Dansk Energi Solen og klimaet... side 60-62 af Jens Olaf Pepke Pedersen og Henrik Svensmark, Danmarks Rumcenter Energipolitik skal forme den globale vækst og velfærd... side 64-67 af Kim Mortensen, Socialdemokraterne Dansk energiteknologi kan både skabe vækst og trodse klimaforandringerne!... side 68-70 af Jørgen M. Clausen, Danfoss Landbrugets rolle i EU s klimapolitik.... side 72-74 af Mariann Fischer-Boel, EU s Landbrugskommisær

Bioethanol - fremtidens CO 2 -neutrale brændstof.... side 76-81 af Anders Eldrup, Dong Energy Fra afgrøde til energi... side 82-84 af Fødevareminister Eva Kjer Hansen Fødevareerhvervet Danmarks klimaleverandør nr. 1... side 86-89 af Claus Søgaard-Richter, Landbrugsraadet Den teknologiske udvikling er en del af problemet, men også en kilde til dets løsning.... side 90-95 af Torkil Bentzen, EUDP Grib dagen gør igen Danmark til foregangsland... side 96-100 af Mads Flarup Christensen, Greenpeace Kul på!.... side 102-105 af Hanne M. Sundin, Foreningen af Rådgivende Ingeniører Den danske fjernvarmesucces set i et europæisk perspektiv... side 106-110 af Jørgen G. Jørgensen, Dansk Fjernvarme Wind is free.... side 112-115 af Peter Wenzel Kruse, Vestas En bekvem sandhed: Bygninger kan bidrage med lønsomme CO 2 -besparelser... side 116-119 af Johan Prior Knock, Rockwool Bilag: Aftale om energi for 2008-11.... side 122-123

Klima og energi på hele verdens dagsorden Af Lars Chr. Lilleholt, Venstres klima- og energiordfører og Jacob Bruun Christensen, Konsulent i Venstres Politisk-Økonomiske sekretariat. Denne bog rummer en række bud på, hvordan vi skal forholde os til klimaudfordringen. Trods uenighed om, hvordan, hvor meget og hvornår, så er der bred enighed om, at der skal gøres noget ved de menneskeskabte klimaforandringer. Klima og energi på hele verdens dagsorden Klimaforandringerne er en af vor generations største udfordringer. Hvad gør vi for at standse de menneskeskabte klimaforandringer? Hvor stort er problemet? Og hvad kan danske forbrugere, forskere, politikere og virksomheder egentligt gøre? Venstre har i denne antologi bedt en række mennesker med indsigt i klima- og energipolitikken om at give deres svar på den udfordring, vi står overfor. Skribenterne er langt fra enige med hinanden. Eller med Venstre for den sags skyld. Men alle er enige om, at der er klimaforandringer, og at i hvert fald en del af klimaforandringerne skyldes menneskers aktiviteter. For Venstre er det afgørende, at når vi mennesker har medansvar for klimaforandringerne, så skal vi også tage ansvar for at få rettet op igen. Enhver dyster dommedagsprofeti om det globale klimas snarlige undergang skal ikke nødvendigvis føre til uovervejet politisk handling. Men velunderbyggede videnskabelige beviser hverken kan eller må vi sidde overhørigt. Så når eksperterne i FN s klimapanel fastslår, at der er menneskeskabte klimaforandringer, og at vi skal have stoppet det stadigt voksende globale udslip af klimagasser for at undgå temperaturstigninger og klimaforandringer, så kræver det handling. Et globalt problem kræver globale løsninger Klimaudfordringen er en global udfordring. Forbrug af fossile brændsler og udled ning af klimagasser, sker hovedsageligt i den industrialiserede del af verden, men påvirker hele klodens klima. Men de lande, hvor konsekvenserne af klimaforandringer vil slå hårdest igennem, er faktisk de lande, som selv bidrager mindst til klimaforandringerne. Det er blandt andet lande i Afrika, som vil opleve længere tørkeperioder, og lande i Sydøstasien som vil opleve stigende vandstande og over svømmelser. Fordi klimaudfordringen er global, kræver den globale løsninger. Danmark kan ikke nå noget alene, men vi kan nå meget, hvis vi får andre lande med. Derfor er det afgørende, at EU er i front på klimaområdet. EU trækker en væsentlig del af læsset med at få den øvrige verden til at binde sig til forpligtende mål for at reducere udledningerne af drivhusgasser herunder ikke mindst CO 2. 8 Klimabog Klima og energi på hele verdens dagsorden

EU har samlet forpligtet sig til at reducere CO 2-udledningerne med 8 procent som en del af Kyotoaftalen og fremadrettet er der enighed om, at EU skal reducere CO 2- udledningerne med mindst 20 procent i 2020. Og EU-landene er parate til at hæve dette mål, hvis der kan nås en international aftale om det. De første skridt mod en international klimaaftale blev taget på FN s klimatopmøde på Bali i december 2007. Og en forpligtende klimaaftale kan forhåbentlig indgås i forbindelse med FN-klimatopmødet i København i december 2009. En aftale, der udover EU-landene gerne skulle omfatte store lande som USA, Australien, Kina og Indien. I det internationale samarbejde er det afgørende, at Danmark går forrest for at påvirke i en ambitiøs retning. Men vi skal gøre det med fornuft. Vi skal ikke gå meget længere end de øvrige lande, hvis ikke det har en positiv effekt på klimaet. Man skal huske, at selvom Danmark eksempelvis påtager sig ekstra ambitiøse mål om reduktion af CO 2-udledninger eller om andelen af vedvarende energi, så vil det ikke gøre nogen global forskel. For hvis vi gør mere, så vil andre lande gøre mindre. Og så vil effekten blot være, at vi sender en enorm regning til danskerne uden at det har hjulpet det globale klima. Jovist, det får os sikkert til at føles godt indeni. Men det er en urimelig belastning for den danske økonomi, og det er ikke god klimapolitik. Vi skal være uafhængige af fossile brændsler Klima- og energipolitikken hænger tæt sammen. Voksende globalt energiforbrug, stig ende afhængighed af olie og gas fra politisk ustabile områder, klimaforandringer og høje ustabile priser på fossile brændsler har sat energipolitikken højt på den politiske dagsorden i hele verden. Også i Danmark. Kun ved at erstatte de fossile brændstoffer som olie, gas og kul med vedvarende energikilder som eksempelvis vind, sol og biomasse, kan vi rette op på de menneskeskabte klimaforandringer. Derfor var det en stor sejr for klimaet, da det i februar 2007 lykkedes EU s stats- og regeringschefer - efter stærkt dansk pres - at skabe enighed om et bindende mål om, at 20 procent af energiforbruget i EU i 2020 skal være baseret på vedvarende energi. Det er mere end en tredobling i forhold til i dag. Danmark er foregangsland på klima- og energiområdet. Så sent som i 2006 kaldte det Internationale Energiagentur (IEA) Danmark for pionerer, når det kommer til vedvarende energi og energieffektivitet. Omkring 15 procent af vores energiforbrug er allerede i dag baseret på vedvarende energi og næsten ti år før tid passerer vi EU s mål om, at 20 procent af energiforbruget skal komme fra vedvarende energi. Målet for Venstre er, at Danmark på langt sigt skal være helt uafhængig af fossile brændsler, altså ingen kul, olie og gas. Det langsigtede mål når vi ikke fra den ene dag til den anden. Derfor skal vi allerede nu tage en række skridt i den retning. Det er afgørende, at vi ikke blot opstiller fremtidsvisioner og mageligt venter på, at de bliver indfriet. Vi skal arbejde aktivt frem mod disse mål. Danmark skal have en fremadrettet og bæredygtig energi- Klimabog Klima og energi på hele verdens dagsorden 9

politik, indtil det langsigtede mål om uafhængighed af fossile brændsler er nået. For at nå dette mål har Venstre præsenteret en ambitiøs energiplan, som blandt andet indeholder en fordobling af andelen af vedvarende energi, en fordobling af forskningsindsatsen og en fortsat satsning på energibesparelser. Vi er enige om problemet, men hvad er løsningen? Et stærkt internationalt klimasamarbejde med ambitiøse mål, en stærkere dansk satsning på vedvarende energi, mere forskning og bedre udnyttelse af energien er altså Venstres svar på klimaudfordringen. Det er vigtige initiativer, som vil betyde, at Danmark bevarer og udbygger vores internationale førerposition. I denne debatbog har vi bedt en række eksperter, opinionsdannere og politikere om at give deres bud på, om vi er på rette spor. Og på hvilke konkrete initiativer der skal til, før de ambitiøse klima- og energipolitiske målsætninger kan nås. Bogen indledes med en række kapitler, der alle kredser om at identificere selve klima udfordringen. Forskere og videnskabsfolk kommer med deres bud på, hvordan fremtidens klima kan komme til at se ud og skitserer dermed den udfordring, vi står overfor. Derefter præsenterer en række politikere og interesseorganisationer deres vurdering af, hvilke politiske beslutninger der er nødvendige for at imødegå klimaudfordringen. Og endelig følger en række kapitler, som hver især fokuserer på forskellige tekniske løsninger altså på de konkrete redskaber, der skal tages i brug, for at vi kan realisere en ambitiøs dansk og international klima- og energipolitik. Bogen er kommet til på initiativ af Venstres landspolitiske Netværk for Klima, Miljø & Energi. Den praktiske redigering af bogen er udført af Jacob Bruun Christensen fra Venstres Politisk-Økonomiske Sekretariat og Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt. Vi vil gerne rette en varm tak til de mange, der har bidraget med indlæg til bogen og til Venstres Landsorganisation, der har gjort det muligt at udgive bogen. Vi håber, at bogen vil bidrage til inspiration og debat om den fremtidige klima- og energipolitik. Lars Chr. Lilleholt (MF), Venstres klima- og energiordfører Jacob Bruun Christensen, Venstres PØ-Sekretariat 10 Klimabog Klima og energi på hele verdens dagsorden

11

En varmere og vådere fremtid Af Jens Hesselbjerg Christensen, Forskningsleder Danmarks Klimacenter, DMI Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget cirka 1,5 o C. Udviklingen vil fortsætte i det 21. århundrede, så temperaturen sandsynligvis vil stige 0,7-4,6 o C inden 2100. Klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen vurderer, at vi går en varmere og vådere fremtid i møde. En varmere og vådere fremtid Menneskets aktivitet påvirker atmosfæren og dermed det globale klima. Den mest kendte opvarmende bivirkning af vores fremfærd stammer fra udledningen af drivhusgasser ved forbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Fænomenet kaldet den menneskeskabte drivhuseffekt er medvirkende til den globale opvarmning. I Danmark har vi hidtil registreret en stigning i middeltemperaturen på knapt 1,5 C siden 1870. En del af stigningen skyldes naturlige udsving, men det bliver tydeligere og tydeligere, at en del af stigningen har en ikke-naturlig årsag. På verdensplan er temperaturen i samme periode steget cirka det halve. Også nedbøren har ændret sig, siden DMI begyndte de landsdækkende målinger. Set over hele året falder der mere og mere regn i Danmark. Vi er gået fra en gennemsnitlig nedbør pr. år på cirka 650 millimeter til op mod 750 millimeter siden midten af 1870 erne. I løbet af det 21. århundrede fortsætter klimaet med at ændre sig i takt med at atmosfærens øgede indhold af drivhusgasser slår igennem. Selv hvis vi formår at holde mængden af drivhusgasser stort set på 2007 niveau, stiger den globale temperatur mange år fremover og topper cirka 1 C over, hvad den var ved indgangen til det 21. århundrede. Drivhuseffekten Den vigtigste drivhusgas er CO 2 (kuldioxid), der udgør cirka 0,4 promille af Jordens atosfære. Koncentrationen af CO 2 er vokset med cirka 35 procent siden den industri elle revolution i midten af 1700-tallet. Andre drivhusgasser, der udledes af det mo derne industrisamfund, er klor-fluor-kulstof-forbindelser (CFC-gasser), kvælstofilter (NOx er), metan (CH 4) og ozon (O 3). Drivhusgasser påvirker Jordens energibalance ved at reflektere den lang bølgede varmestråling, som ellers ville undslippe til verdensrummet. Det opvarmer den nedre atmosfære. Og hvis mængden af drivhusgasser øges, så øges drivhus effekten. I et havedrivhus sker noget tilsvarende: Sollyset trænger ind gennem gla sruderne og opvarmer luft og jord. Afkølingen hæmmes derimod af ruderne; dels fordi de 12 Klimabog En varmere og vådere fremtid

forhind rer opblandingen af den varme luft indenfor med den koldere luft udenfor, men også fordi glasset forhindrer varmestrålingen i at slippe ud. Det er den sidstnævnte effekt, der har en parallel i den atmosfæriske drivhuseffekt. Klima i computeren Grundstammen i arbejdet med fremtidens klima er klimamodellerne. Modellerne bygger på fysikkens love og giver en matematisk beskrivelse af klimasystemets forskellige dele: atmosfære, oceaner, biosfære (alt det levende), is og sne samt den faste jord. I modellerne er atmosfære, jordoverflade og oceaner delt op i et tredimensionalt gitter og i hvert gitterpunkt beregnes, hvordan temperatur, fugtighed, vind, havstrøm etc. ændrer sig med tiden. I de meget komplekse klimamodeller kaldet generelle cirkulationsmodeller eller GCM er simulerer forskerne det totale klimasystem. De bedste modeller er i dag i stand til at reproducere udviklingen de seneste 100 år i den globale temperatur og væsentlige regionale træk i både temperatur og nedbør. Desuden er de i stand til at simulere væsentlige egenskaber ved det nuværende klima, blandt andet de geografiske variationer på stor skala. Modellerne kan også simulere afkølingen efter store vulkanudbrud. I forhold til den fremtidige klimaudvikling anvender forskerne modellerne til at vurdere de klimatiske konsekvenser af forskellige påvirkninger - herunder et øget indhold af drivhusgasser i atmosfæren. Modellerne beregner mange parametre ud over temperaturen; fx nedbør, fordampning, solindstråling, vindstyrke og vindretning helt ned på time-basis. Modellerne leverer desuden sæsonværdier for ændringer i maksimal døgnnedbør, maksimal døgntemperatur, minimal døgntemperatur og maksimal vindstyrke. Scenarier - mulige fremtider Forskerne kan altså regne sig frem til hvilke elementer af klimaet, der vil ændre sig og i hvor høj grad. Stiger temperaturen? Og hvis temperaturen stiger, hvor meget stiger den så? Og er det så en generel stigning, eller stiger den mere visse steder og på bestemte årstider? Der er dog en stor ubekendte faktor i modelleringerne: Hvordan udvikler samfundet sig de kommende 100 år? Vi mangler svar på spørgsmål som: Er miljøbevidstheden fortsat stigende? Finder vi gode alternativer til kul og olie? Kan vi bekæmpe klimaændringer ved fx at trække drivhusgasser ud af atmosfæren igen? Det internationale klimapanel (IPCC) har forsøgt at fastlægge en række alternative fremtider med hver sin teknologiske udvikling og udledning af stoffer som direkte eller indirekte påvirker klimaet. Fremtiderne kalder forskerne for scenarier og de rækker fra det bæredygtige samfund, der primært får energi fra alternative kilder til det storforbrugende, der skruer yderligere op for udslippet af forskellige stoffer i forhold til i dag. Klimabog En varmere og vådere fremtid 13

IPCC har opstillet fire forskellige hovedscenarier. De to der er regnet mest detaljeret på for Danmark er A2 og B2. A1. Bygger på et fremtidsbillede karakteriseret ved høj økonomisk vækst, lav befolkningsvækst og hurtig introduktion af effektive teknologier, der medfører lavt drivhusgasudslip. Scenarierne forudsætter også en globalisering af økonomierne og stor indkomstudjævning mellem regionerne. Samlet er resultatet i A1-scenarierne høj økonomisk vækst og en moderat stigning i drivhusgasudslip. A2. Forudsætter lille global økonomisk integration og langsommere teknologisk udvikling. Samtidig forudsættes fortsat høj befolkningstilvækst. Resultatet af disse forudsætninger er en markant mindre økonomisk vækst end i A1, men lige så store drivhusgasudslip. B1. Forudsætter (i lighed med A1) høj økonomisk vækst og teknologisk udvikling i en verden præget af globalisering. I forhold til A1 forudsætter B1 også, at fremtidens forbrug bliver mindre ressourceintensivt, og at meget miljø venlige teknologier introduceres. Dermed opnås en høj økonomisk vækst med relativt lille miljøbelastning. B2. Forudsætter moderat vækst i befolkningen og økonomierne og en langsommere udvikling i miljøteknologier end i A1- og B1-alternativerne. Ligesom for A2-scenarierne forudsættes relativt lille global økonomisk integration, og disse antagelser medfører tilsammen, at B2-scenarierne forudsiger mindre drivhusgasudslip end A1- og A2-scenarierne, men højere udslip end B1. Hertil kommer et scenario defineret af EU s Ministerråd, der indebærer, at globale menneskeskabte temperaturstigninger ikke overstiger 2 C i forhold til førindustriel tid (EU 2C). Det er altså en slags omvendt scenarium, hvor det ikke er udviklingen, der fører til en given global temperaturstigning, men hvor en given global temperaturstigning pålægger samfundet en bestemt retning for udviklingen. I praksis har DMI beskrevet EU2C ud fra IPCC s A1B scenarium frem til 2020 og derefter med konstante drivhusgaskoncentrationer og faldende koncentrationer af andre klimapåvirkende stoffer frem til år 2100. Vådere og varmere Traditionelt definerer vi klimaet ved gennemsnittet af 30 års målinger. Referencen for det danske klima er således nu perioden fra 1961 til 1990. Derfor er udgangspunktet for scenarierne også gennemsnittet af 30 års modeldata. For at beskrive ændringerne på kort, mellem og langt sigt er der regnet på det danske klima i 30-års perioder omkring 2020, 2050 og 2085. Tabel 1 viser de gennemsnitlige klimaændringer for henholdsvis dansk landområde og omliggende havområder. Årsmiddeltemperaturen stiger med 1,4-3,1 C for de tre scenarier i slut ningen af århundredet. Usikkerheden på beregningerne er 1,5 C for A2 og B2 og 0,7-4,6 C for 14 Klimabog En varmere og vådere fremtid

EU2C. Det betyder, at temperaturstigningen for de tre scenarier med 90 procents sandsynlighed ligger mellem 0,7 og 4,6 C i 2071-2100. Der kommer mere nedbør på årsbasis, men mindre om sommeren. Selv om den samlede sommernedbør falder, udviser den maksimale døgnnedbør den modsatte tendens. Det betyder, at somrene i A2 får flere tørvejrsdage, men også kraftigere regn, når det så regner. Den maksimale stormstyrke øges over hav og den maksimale vandstand ved Vestkysten stiger. En øget drivhuseffekt fører ikke blot til et generelt varmere klima men også til ændringer i hyppigheden, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Scenarium A2 B2 EU2C Årstal Land 2006-2035 2036-2065 2071-2100 2006-2035 2036-2065 2071-2100 2006-2035 2036-2065 2071-2100 Årsmiddeltemperatur +0,6 C +1,4 C +3,1 C +0,7 C +1,4 C +2,2 C +0,7 C +1,2 C +1,4 C Vinter temperatur (DJF) +0,6 C +1,4 C +3,1 C +0,7 C +1,3 C +2,1 C +1,0 C +1,7 C +2,0 C Sommertemperatur (JJA) +0,5 C +1,3 C +2,8 C +0,6 C +1,3 C +2,0 C +0,7 C +1,1 C +1,3 C Årsnedbør +2% +4% +9% +2% +5% +8% 0% +0% +0% Vinternedbør (DJF) +8% +19% +43% +6% +11% +18% 0% 0% +1% Sommernedbør (JJA) -3% -7% 15% -2% -4% 7% -2% -3% 3% Maximum døgnnedbør (JJA) +4% +10% +21% +5% +12% +20% +11% +18% +22% Hav Middelvind (DJF) +1% +2% +4% +1% +1 +2% +1% +1% +1% Max. stormstyrke (DJF) +2% +5% +10% 0% +1% +1% +1% +1% +1% Max. vandstand ved Vestkysten +0,45-1,05m* Tabel 1. Beregnet dansk klimaændring for perioderne 2006-2035, 2036-2065 og 2071-2100 udtrykt som ændring i forhold til perioden 1961-90 for A 2 og B 2 samt for EU2C. JJA står for sommer (juni-juli-august), mens DJF står for vinter (december-januarfebruar). Hav omfatter Vesterhavet, Skagerrak, Kattegat og vestlige Østersø. Beregningerne viser fx flere og længerevarende hedebølger, men samtidig kraftigere nedbørhændelser og lidt øget vindstyrke for de kraftigste storme. Udviklingen i klimaet i Danmark er karakteristisk for det meste af Nordvesteuropa. Vi skal dog ikke længere væk end til det nordlige Skandinavien eller Middelhavs- Klimabog En varmere og vådere fremtid 15

området, før vi finder væsentlige afvigelser. Nordpå stiger både temperatur og nedbør gennemsnitlige noget mere end hos os. Sydpå falder nedbøren markant og blandt andet den Iberiske halvø vil opleve decideret tørke i sommerperioden. Teksten er delvist baseret på: Bo Christiansen. Klimaforskernes krystalkugle. Aktuel Naturvidenskab no. 4 2007. Niels Hansen. I kølvandet på syndfloden om sommerregn nu og i fremtiden. Orientering no. 3 2007. Anne Mette K. Jørgensen og John Cappelen. Klimaændringer de seneste 150 år. Aktuel Naturvidenskab no. 4 2007. Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning. Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning. 2007. Kan hentes på mst.dk. Forskellige tekster på dmi.dk/dmi/viden 16 Klimabog En varmere og vådere fremtid

17

Vi skal sætte ambitiøse mål og indfri dem i fællesskab Af Anders Fogh Rasmussen, Statsminister I de kommende år skal vi fortsætte en ambitiøs dansk klima- og energipolitik, skriver statsminister Anders Fogh Rasmussen. Dels fordi vi har et ansvar for at bremse de menneskeskabte klimaforandringer. Og dels fordi det er nødvendigt, at vi gør os uafhængige af fossile brændsler fra politisk ustabile lande og regioner. Vi skal sætte ambitiøse mål og indfri dem i fællesskab Flere gange indenfor de sidste år har jeg besøgt et område i Nordvestgrønland omkring byen Ilulissat. Mine besøg deroppe har virkelig åbnet mine øjne for de globale klimaforandringer. Grønland er et levende bevis på, at klimaforandringerne er i gang. Hvis isen smelter, vil vandstanden i havene vokse, og det vil få konsekvenser for hele kloden. Et internationalt svar på klimaudfordringen skal i første omgang bremse væksten i det globale udslip af drivhusgasser og hurtigt herefter føre til reelle nedskæringer. Det er ikke en udfordring, som vi kan løse alene. Det er et globalt problem, som kræver globale løsninger. Rige og fattige lande må arbejde sammen. Og EU skal gå forrest. Derfor har jeg i flere omgange inviteret mine politiske kollegaer, blandt andre EU-kommissionens formand José Manuel Barroso og den tyske forbundskansler Angela Merkel på besøg i Grønland. Ved at vise Grønland frem for vores politiske kontakter, kan der blive international forståelse for, at vi i de kommende år nødvendigvis må tage hånd om klimaudfordringen. Det bliver hverken let eller gratis. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var i tvivl om, i hvor høj grad klimaændringerne var skabt af naturen selv, og hvor meget der var skabt af mennesker. Den tvivl har jeg ikke længere. Nu er jeg ikke i tvivl om, at menneskers aktiviteter gennem de sidste årtier har haft en betydelig indvirkning på klimaet. For mig spiller det en afgørende rolle, at eksperterne i FN s klimapanel nu så entydigt fastslår, at en væsentlig del af stigningen i koncentrationen af drivhusgasser og dermed klimaforandringerne skyldes menneskelig aktivitet. Det er tankevækkende, at elleve af de sidste tolv år er blandt de tolv varmeste år siden 1850. Og FN s klimaeksperter betegner det som ekstremt usandsynligt, at de globale klimaforandringer de sidste 50 år kan forklares uden at inddrage ikkenaturlige påvirkninger. Højere globale temperaturer, der skyldes menneskeskabt forurening, vil i sidste ende kunne få vandstanden i havene til at stige, føre til oversvømmelser og forårsage ødelæggende storme. Det er de fattigste lande, som er mest sårbare over for disse forandringer, og samtidig er det dem, der har mindst råd 18 Klimabog Vi skal sætte ambitiøse mål og indfri dem i fællesskab

til at dække de udgifter, der er nødvendige for at tilpasse sig forandringerne. Disse fakta har vi en forpligtelse til at forholde os til. De klima- og energipolitiske udfordringer I mine øjne står vi overfor to altoverskyggende klima- og energipolitiske udfordringer i de kommende årtier: For det første er der spørgsmålet om de globale klimaforandringer. Det er især vores energiforbrug baseret på fossile brændsler som olie, gas og kul, der er langt den største kilde til udledning af drivhusgasser. Det Internationale Energiagentur forventer, at verdens energiforbrug vil vokse med mindst 50 procent frem til 2030, hvis vi ikke ændrer politik. Et svar på klimaudfordringerne er således uløseligt forbundet med at nedbringe vores globale udledning af klimagasser gennem en reduceret anvendelse af fossile brændsler, som olie, gas og kul. For det andet, så står vi overfor den politiske udfordring, at den globale olie- og gasproduktion i stigende grad bliver koncentreret i få og desværre ofte politisk ustabile lande og regioner. Dermed stiger verdens økonomiske afhængighed af disse lande. De seneste stridigheder om gas mellem Rusland og dets naboer har vist, at afhængigheden af én leverandør og én energiform kan gøre os sårbare i fremtiden. Energipolitik og sikkerhedspolitik kan ikke adskilles. I Danmark er vi i dag i en gunstig position, når det gælder forsyning af olie og gas. Men en dag slipper olien op. Og den situation skal vi forberede os på allerede i disse år. Reduceret CO 2-udledning og mere vedvarende energi Danmark er gået forrest i EU for at få en fælles energipolitik i Europa som bekæmper klimaforandringer, og som samtidig styrker EU s energiforsyningssikkerhed uden at forringe EU s konkurrenceevne. Det er lykkedes. I foråret 2007 vedtog EU en fælles energiplan, hvis væsentligste element er et bindende mål om, at andelen af vedvarende energi skal øges til 20 procent senest i 2020. Det er et enormt fremskridt fra de cirka 6 procent, som vedvarende energi udgør i dag i EU som helhed. Men det er ikke urealistisk. Danmark er beviset på, at det kan lade sig gøre: I dag udgør vedvarende energi cirka 15 procent af vores samlede energiforbrug og regeringens mål er, at denne andel mindst skal være fordoblet i 2025. Erfaringerne fra Danmark viser, at vi kan koble økonomisk vækst med en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Ikke alt det, der har været gjort i Danmark, har været økonomisk fornuftigt. Men overordnet er det lykkes os at kombinere økonomisk vækst og et stabilt energiforbrug. Det aftvinger international respekt og beundring. I takt med, at vi i det internationale samarbejde får udviklet gode politiske svar på udfordringerne, må vi løbende tilpasse indsatsen i Danmark. Få i Danmark vil bestride, at klimaproblemet er et globalt problem, som kræver globale løsninger. Det er uden betydning for klimaet, om en global reduktion i udledning af CO 2, rent fysisk sker i Danmark, i Ungarn eller for den sags skyld i Kina. Bare den finder sted. Klimabog Vi skal sætte ambitiøse mål og indfri dem i fællesskab 19

Kvotesystemer sikrer de rigtige løsninger til den rette pris Den europæiske måde at indfri målene om CO 2-reduktion afspejler ovenstående princip. Det sker ved at sætte et loft over CO 2-udslippet via fordeling af et begrænset antal forureningstilladelser kaldet CO 2-kvoter. De kvoter er fordelt mellem de europæiske lande, der dernæst fordeler dem til deres virksomheder. Når kvoterne er fordelt, kan de handles mellem lande og virksomheder. Prisen på CO 2-kvoten bestemmes på markedet. Jeg vil gerne fremhæve tre markante fordele ved kvotesystemet. For det første lægger det - til forskel fra fx et system med afgifter - et fysisk loft over udslippet. Der kan ikke forurenes mere end, hvad der svarer til den aftalte mængde CO 2. For det andet betyder CO 2-kvoterne, at det nu koster penge at sende CO 2 op i atmosfæren. Det giver tilskyndelse til energibesparelser og mere vedvarende energi. For det tredje giver det markedet den nødvendige fleksibilitet, da vinderne bliver de europæiske virksomheder, som mest effektivt bringer CO 2-omkostningen ned. Kvotesystemet understøtter dermed det frie marked, og hjælper os til at reducere CO 2-udslippet på den mest effektive måde. Vi skal være enormt glade for, at vi sammen med de øvrige europæiske lande har skabt verdens måske mest effektive politiske svar på, hvordan fri markedsøkonomi og reduktion af drivhusgasser kan gå hånd i hånd. Med en sådan markedsbaseret løsning fastsætter politikerne reduktionsmålet, og overlader det så til markedet at bestemme, hvor udslippet konkret sker. Et sådant system kan kun fungere optimalt, når der er politisk og folkelig forståelse for, at det dermed ikke længere er op til os at regulere CO 2-udslippet for virksomheder, som er omfattet af kvotesystemet. Udfordringen kender vi på mange andre politikområder. I takt med at vi udvikler stærke fælleseuropæiske løsninger, ja så ændrer det ved de opgaver og politiske initiativer, som skal iværksættes nationalt. Et handelssystem for vedvarende energi? Jeg forestiller mig, at vi i Europa kan udvikle nogenlunde tilsvarende markedsbaserede mekanismer for at fremme brugen af vedvarende energi. Vi bør overveje, om forpligtigelsen til at bruge vedvarende energi også kan håndteres via kvoter, som kan handles mellem forskellige lande, virksomheder, energiselskaber mv. Det vil give os større sikkerhed for at nå det politiske mål om 20 procent vedvarende energi faktisk bliver en realitet. For det er jo desværre en sandhed, at ikke alle europæiske lande går lige så meget op i vedvarende energi, som os. Et markedsbaseret system vil reducere brugen af fossile brændsler og sikre udbygning af den vedvarende energi, hvor det bedst kan betale sig. Det vil samtidigt betyde, at vi adskiller den økonomiske omkostning som et land skal påtage sig fra den fysiske produktion i samme land. Det er afgørende for en fair aftale i Europa. Nogle lande er rige, men har begrænsede muligheder for meget vedvarende energi. Eksempelvis har et land uden den store kystlinie få muligheder for bygge eksempelvis havvindmøller og dermed dårligere forudsætninger end Danmark for at øge andelen af vindenergi. 20 Klimabog Vi skal sætte ambitiøse mål og indfri dem i fællesskab

Men ved at lave et handelsbaseret system, så vil alle lande komme til at bidrage. Ikke ved at producere meget vedvarende energi selv, men ved at betale andre lande for at producere ekstra. Mange lande har stort potentiale i form af kyststrækninger, landbrugsareal eller strømmende floder, som skaber gode forudsætninger for produktion af vedvarende energi. Det gælder også en række af de østeuropæiske lande. De vil i sådan et system kunne gøre den vedvarende energi til en fremtidig forretning. Stabile energiforsyninger, også i fremtiden Inden for de sidste par år har vi set, hvordan energipolitikken kan misbruges i forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Vi har set eksempler på, at visse lande i Europa har haft vanskeligheder med gasleverancerne østfra. Der er jo heller ikke grund til at skjule, at situationen i Mellemøsten er særdeles ustabil. Jeg vil nødig tilbage i en situation, hvor Danmark skal være afhængig af at købe gas og olie af lande, der er så ustabile, at forsyningerne pludselig svigter, eller priserne bliver drevet i vejret. Jeg husker stadig situationen i 1973 med oliekrise og bilfri søndage. Den afhængighed ønsker ingen tilbage. Danmark er i en unik situation i EU, idet vi er det eneste land, som er netto-eksportør af energi på grund af olie- og gasforekomsterne i Nordsøen. Men dagen kommer, hvor også disse ressourcer slipper op. På kort sigt skal vi arbejde ad to spor. Dels er det mit mål, at Danmark i de kommende årtier skal fortsætte den udvikling som betyder, at vi siden begyndelsen af 1970 erne har haft 70 procent økonomisk vækst, men et uændret energiforbrug. Vi skal altså fortsat blive rigere uden at forbruge mere energi. Det kræver en fortsat indsats for at gennemføre samfundsøkonomisk fornuftige energibesparelser. Sideløbende skal vi fortsætte udbygningen med vedvarende energi, så andelen fordobles fra det nuværende niveau til mindst 30 procent i 2025. Vi skal gøre os uafhængige af fossile brændsler På sigt må målet helt entydigt være, at hverken EU eller Danmark skal være afhængige af olie og naturgas fra nogle få og til tider politisk ustabile lande og regioner. Det forudsætter, at vi får nedbragt afhængigheden af fossile brændsler. Kul udgør en særlig udfordring. Verdens reserver af kul er store, kul er billigt og det findes i mange dele af verden. Kul giver forsyningssikkerhed, men fører samtidig til massivt udslip af CO 2. Kul skal derfor også udfases. Men samtidig må vi være realist i ske og indse, at kul i mange årtier vil være rygraden i den globale el-produktion. Derfor skal vi gøre anvendelsen af kul mere bæredygtig. Et afgørende spørgsmål er derfor, om vi fremover vil acceptere, at atmosfæren bruges som losseplads for vores CO 2, eller om vi kan udvikle teknologier, så dette kan undgås. På langt sigt er det min ambition, at Danmark skal være helt uafhængigt af energi baseret på alle former for fossile brændsler, altså ingen kul, olie eller gas. Jovist, det er en langsigtet vision, men det skal være vores mål. Og når vi når dertil, så bliver Klimabog Vi skal sætte ambitiøse mål og indfri dem i fællesskab 21

diskussionen om energibesparelser vel egentligt overflødig. For grunden til, at vi i dag skal spare på energien er jo, at 85 procent af den stammer fra fossile energi - kild er, som dels er stærkt forurenende og dels er en begrænset ressource. Regeringen har derfor nedsat en bredt sammensat national klimakommission, der har til opgave at komme med bud på, hvordan vi gør visionen til virkelighed. Når al vores energi engang i fremtiden stammer fra vedvarende energikilder som vind- og solenergi, brint og brændselsceller, bearbejdning af biomasse, jordvarme, bølger osv., så er problemet med forurening løst. Og problemet med forsyningssikkerhed er ligeledes løst. Udfordringen er enorm, men den kan overvindes I de kommende år skal vi fortsætte med en ambitiøs dansk klima- og energipolitik. Det nye regeringsgrundlag taler sit tydelige sprog ligesom udnævnelsen af en klimaog energiminister. Dels fordi vi har et ansvar for at nå de politiske målsætninger om eksempelvis energibesparelser og CO 2-reduktioner, som vi har sat os. Men samtidig vil en ambitiøs dansk politik vise resten af verden, at det er muligt at indfri meget ambitiøse energimål uden at bremse den økonomiske vækst. Det er afgørende, at vi møder de store energipolitiske udfordringer gennem aktiv politisk handlen. Det gælder både i nationalt dansk regi og i EU. Gennem visionære målsætninger og de virkemidler, der kan føre målene ud i livet, kan vi vende udfordringerne til muligheder og sikre fortsat sikkerhed, stabilitet, vækst og fremgang. Og ikke mindst sikre et sundt miljø for os og vore efterkommere. Med den danske vision for energipolitikken de næste 20-30 år og med EU s nye markante indsats på området har vi taget de første, væsentlige skridt på vejen. Jeg er overbevist om, at vi vil være i stand til at følge disse skridt op med flere nødvendige beslutninger også i fremtiden. Nok er klima- og energiudfordringen enorm. Men den kan og skal overvindes. 22 Klimabog Vi skal sætte ambitiøse mål og indfri dem i fællesskab

23

Klimaforandringer: Et problem, der kan løses Af Kim Carstensen, Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Vi skal knække CO 2-kurven. Men det kræver meget klare og ambitiøse politiske målsætninger. Hvis ikke verdens ledere kan blive enige, så bliver det svært at mobilisere de nødvendige aktører til handling. Og handler vi ikke hurtigt, så vil det være for sent, understreger generalsekretær Kim Carstensen fra Verdensnaturfonden. Klimaforandringer: Et problem, der kan løses Forhåbentlig vil 2007 gå over i historien som det år, hvor klimaforskerne endelig fik vækket verdens borgere, virksomheder og politikere til at begynde at handle konsekvent og sammenhængende for at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne. Og som året, hvor Danmark endelig begyndte at udfolde den vision, der kan gøre os til en væsentlig drivkraft for globale klimaløsninger. Alternativet er, at vi allerede om 10-15 år vil se tilbage på os selv, fulde af undren over, at vi tillod klimaudviklingen at løbe løbsk, og at vi derved udskrev en regning til os selv, og især til verdens fattigste, der var langt større, end det havde været nødvendigt. Budskabet fra FN s Klimapanel: Der er uvejr forude 2007 var året, hvor FN s Klimapanel (IPCC) udgav sin fjerde statusrapport. Rapporten er meget klar i sine konklusioner: Klimaforandringerne er menneskeskabte, og de er allerede i gang. Det er klimaforandringer og ikke bare tilfældige udsving, vi ser, når vi observerer den smeltende is ved polerne, de flere tørker og oversvømmelser i troperne, orkanerne og de andre dramatiske vejrbegivenheder. Klimaforandringerne bliver værre i de kommende år, og vi vil se betydelige problemer allerede i vores egen levetid. Klimaforandringer er ikke noget, der først rammer os om 100 år, eksempelvis må vi forvente, at 75-250 millioner mennesker i Afrika vil være ramt af vandmangel allerede i 2020. Vi skal i gang med at bekæmpe klimaforandringerne med det samme. Hvis vi skal holde mængden af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, hvor risikoen for farlige klimaforandringer er overskuelig, skal vi have knækket den globale CO 2- kurve inden år 2015. Klimaforskerne påpegede, at der ikke i de seneste 650.000 år har været så meget CO 2 i atmosfæren, som der er nu. Og det er ikke noget tilfælde, at elleve af de varmeste år, der nogensinde er målt, er faldet siden 1995 klimaforandringer er virkelighed alle vegne omkring os. Gennem det seneste århundrede er temperaturen allerede steget med 0,7 C, og den dårlige nyhed fra klimaforskerne er, at temperaturstigningen kommer til at fort- 24 Klimabog Klimaforandringer: Et problem, der kan løses

sætte, uanset hvad vi gør. Vi kan ikke undgå, at klimaforandringerne skærpes i de kommende år, fordi den CO 2, vi allerede har pumpet ud i atmosfæren, vil virke i mange år fremover. De gode nyheder: Vi kan godt nå det, og vi har også råd Til gengæld er der også gode nyheder fra klimaforskerne. Den bedste nyhed er, at vi stadig kan nå at minimere problemet. FN s generalsekretær, Ban Ki-moon, opsummerede klimaforskernes budskab sådan her ved FN-topmødet om klimaforandringer den 24. september 2007: Vi har tilstrækkelig viden til at handle. Hvis ikke vi handler, bliver virkningerne af klimaforandringerne ødelæggende. Vi har tilgængelige metoder og teknologier, så vi kan begynde at håndtere problemet med det samme. Hvad vi ikke har, er tid. Det er nu, der skal handles Den anden gode nyhed fra klimaforskerne er, at det langt fra bliver så dyrt at gøre noget ved klimaforandringerne, som man hidtil har troet. Ved samme FN-topmøde om klimaforandringer, udtrykte formanden for FN s Klimapanel (IPCC), Rajendra Pachauri, det på den måde, at en betydelig minimering af klimarisikoen vil koste verden mindre end 3 procent af bruttonationalproduktet i år 2030. Det vil sige, at den velstand vi normalt ville opnå i år 2030, muligvis ville blive forsinket i nogle måneder. Vi har altså den nødvendige viden, vi har også de redskaber og teknologier, der skal til, og regningen er ikke uoverkommelig. Hvis prisen er, at væksten i vores globale velstand måske vil blive forsinket nogle måneder eller sågar op mod et år frem mod år 2030, så er det jo til at overskue. Og samtidig ved vi fra andre beregninger, ikke mindst den rapport, den tidligere Verdensbank-økonom Sir Nicholas Stern udarbejdede til den britiske regering i 2006, at det formentlig vil blive langt dyrere at lade stå til. Stern regnede sig frem til, at klimaforandringerne kan komme til at koste verdenssamfundet et sted mellem 5-20 procent af bruttonationalproduktet. Grænsen er 2 C Disse nye erkendelser fra klimaforskerne lægger et klart pres på de internationale klimaforhandlinger i FN, som skal kulminere med en global klimaaftale ved klimatopmødet i København i december 2009: Vi har hverken tid eller råd til, at FN-forhandlingerne trækker i langdrag, eller at de kører af sporet. Vi skal have en aftale, der kan træde i kraft og afløse Kyoto-protokollen, når den udløber i 2012. Aftalen skal være stærk nok til, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning bliver holdt under 2 C. Hvis temperaturen får lov at stige mere, siger forskernes klima modeller, at der er stor risiko for, at klimaet løber løbsk med meget ubehagelige konsekvenser til følge. Hvis det derimod lykkes at holde temperaturstigningen under 2 C, er det sandsynligt, at klimaforandringerne holder sig på et niveau, hvor Klimabog Klimaforandringer: Et problem, der kan løses 25

de er til at håndtere. Vi vil stadig se dramatiske ændringer fx med fortsat afsmeltning af isen i havet omkring Nordpolen og deraf følgende problemer for isbjørnen og andre af de arter, der har tilpasset sig det arktiske klima. Vi vil også se øgede problemer med tørker og oversvømmelser, som vil gå ud over de fattigste befolkningsgrupper i Afrika og andre steder i troperne. Men hvis temperaturstigningen holdes under 2 C, bliver problemerne formentlig ikke uoverstigelige. EU har tilsluttet sig målet om at holde temperaturstigningerne under 2 C, og det mål har dannet grundlag for EU s klare udmeldinger om reduktionsmål i de globale klimaforhandlinger. EU s forslag om en reduktion på 20-30 procent i de rige landes udslip i år 2020 er ikke helt nok til at nå målet om de 2 C, men det er et væsentligt skridt på vejen. Verden har brug for klare målsætninger Skal vi knække CO 2-kurven inden for det kommende tiår, har vi brug for meget klare målsætninger. Hvis ikke de politiske ledere kan blive enige om klare mål for, hvor meget vi skal reducere, bliver det meget svært at mobilisere alle de nødvendige aktører i samfundet til at gøre det nødvendige. Hvis der til gengæld er klare mål, vil det hurtigt vise sig, at der er langt flere løsningsmuligheder end nogen af os havde drømt om. Et lille eksempel på, at det faktisk er nemmere at reducere CO 2-udslippene end man skulle tro, kan findes hos medicinalvirksomheden Novo Nordisk, som i begyndelsen af 2006 indgik en aftale med WWF Verdensnaturfonden om at blive en såkaldt Climate Saver. Aftalen går ud på, at Novo Nordisk uanset at de regner med en mangedobling af deres produktion og indtjening skal reducere deres udslip af CO 2 med 10 procent over de kommende 10 år. Deres økonomi skal vokse, samtidig med at CO 2-udslippet går ned det er præcis det samme, vi har brug for i samfundet som helhed. Erfaringerne i Novo Nordisk er, at der har været masser af energibesparelser at finde, og at medarbejderne har været meget engagerede i det. Allerede i det første år er det lykkedes at gennemføre 20 procent af de energibesparelser, der skal til over den tiårs aftaleperiode med WWF, og man har identificeret endnu flere tiltag, som kan gennemføres i de kommende år. Med andre ord: Hvis der bliver sat klare klimamål, kan vi godt finde de løsninger, der skal til for at nå målene. Hvis vi derimod ikke sætter klare mål, vil vi aldrig blive i stand til at trække i samme retning, og så kommer vi ingen vegne. Danmark frit for fossile brændsler Danmark har et godt udgangspunkt for at være med til at løse de globale klimaproblemer, ikke mindst fordi vi har en lang række virksomheder, der kan bidrage til at fremstille de klimavenlige teknologier og produkter, som verden vil få stadig mere brug for. Men regeringen mangler fortsat at vise det klare og konsekvente politiske lederskab, der skal til for at sætte dansk erhvervsliv på det rigtige spor. Anders Fogh Rasmussens vision om at sikre Danmark en fremtidig selvforsyning med miljørigtig energi er et væsentligt skridt på vejen, men vi savner stadig en 26 Klimabog Klimaforandringer: Et problem, der kan løses

præcisering af, hvad visionen egentlig betyder, og hvilke målsætninger, der skal formuleres for at sætte Danmark på dette spor. Visionen bør være et Danmark, der er frit for fossile brændsler i 2050, og vi bør straks få sat gang i en diskussion mellem regeringen, væsentlige erhvervsvirksomheder, forskere og grønne organisationer om, hvordan sådan en vision kan nås. På den måde kunne Danmark for alvor positionere sig som et land, der har fremsynede svar på de globale klimaproblemer. Det ville give store konkurrencefordele for væsentlige dele af dansk erhvervsliv, samtidig med at det ville give alle aktører i Danmark den store gevinst, at klimapolitikken var forudsigelig, og at det derfor var muligt at planlægge sine investeringer på en fornuftig måde. De store udviklingslande med om bordet Danmark har en anden politisk fordel i de globale klimadiskussioner, nemlig vores lange tradition med et relativt åbent marked og vores gode relationer med udviklingslandene på grund af den høje bistand. Det er afgørende for de globale klimaforhandlinger, at de rige lande går foran med at påtage sig bindende mål for reduktion i udslippene af drivhusgasser. Det er ikke seriøst, hvis lande som USA med et udslip af CO 2 pr. indbygger på 24 tons om året, eller et land som Danmark med et udslip på omkring 10 tons, vil sige til lande som Kina eller Indien, at de skal reducere på samme måde som os. Kinas udslip pr. indbygger er omkring 5 tons, mens Indiens er 2 tons. Hvis alle mennesker i verden havde et udslip som den gennemsnitlige inder, havde vi slet ikke noget klimaproblem, for så kunne den CO 2 vi slap ud, udmærket opsuges af naturens egne systemer. Alligevel er det vigtigt, at lande som Indien og Kina kommer med i en global klimaaftale. For selv om deres udslip pr. indbygger stadig er relativt lave, så er deres økonomier i eksplosiv vækst, og det er afgørende for verden, at denne vækst ikke ledsages af en eksplosiv vækst i deres udslip af CO 2. De skal have mulighed for at øge deres velstand ved hjælp af moderne, energieffektive teknologier og ved en energiforsyning, der er baseret på ren, miljøvenlig energi. Her kan Danmark spille en vigtig rolle ved at arbejde for en handelspolitik, som for alvor bidrager til, at ny og miljøvenlig teknologi videreudvikles og spredes hurtigst muligt. Det indebærer også at påpege, når fx EU s handelspolitik bliver hyklerisk, hvilket desværre sker alt for ofte. Et godt eksempel er den straftold på kinesiske elsparepærer, som EU har indført for at beskytte nogle europæiske producenter. Straftolden er med til at øge det europæiske udslip af CO 2, fordi vi køber færre elsparepærer, når straftolden gør dem dyrere. Og samtidig sender vi et helt forkert budskab til kineserne. De burde opmuntres til at producere miljørigtige varer, men her gør vi lige det modsatte og straffer dem med høje toldsatser i stedet. I sådanne sager kan Danmark være med til at sende de rigtige signaler, som gør det attraktivt for Kina og Indien at bidrage meningsfuldt til at løse klimaproblemerne. Klimabog Klimaforandringer: Et problem, der kan løses 27

Og danske virksomheder kan yderligere understøtte dette ved at udvikle miljøvenlige teknologier og sørge for at vælge en forretningsmodel, som sikrer at teknologierne bliver udbredt i Indien og Kina, hvor de kan danne grundlag for den øgede produktion af miljørigtige, energieffektive produkter, som ikke bare Indien og Kina, men hele verden har brug for. Hvis vi på den måde kan præcisere de hjemlige målsætninger om et Danmark, der er frit for fossile brændsler, og hvis vi kan få de hjemlige mål til at svinge sammen med en global vision om et dansk bidrag til en verden, hvor miljøvenlig teknologi fremmes og gøres til grundlaget for innovation i verdens vækstcentre, så vil Danmark virkelig kunne gøre en forskel. Så vil vi kunne hjælpe klimaforskerne til at få vækket verdens borgere, virksomheder og politikere. For så vil vi have skabt en model, hvor vi kan vise, hvordan det for alvor kan lade sig gøre at kombinere økonomisk udvikling med reducerede udslip af drivhusgasser. Og det er præcis det, verden har brug for. 28 Klimabog Klimaforandringer: Et problem, der kan løses

29

Sådan kan vi nedbringe udledningen frem til 2030 Af Lars G. Josefsson, Koncernchef i Vattenfall og klimarådgiver for Angela Merkel Selv en international energivirksomhed som Vattenfall føler et medansvar for at løse den klimaudfordring som hele menneskeheden står overfor. Erhvervslivet har ofte indtaget en defensiv position på miljøområdet, men Vattenfall er en del af samfundet og går gerne i front på klimaområdet. Sådan kan vi nedbringe udledningen frem til 2030 Hvor mange gange har du foretaget en længere bilrejse det seneste år? Tænk lidt over det spørgsmål. Fortsæt med at regne ud hvor mange timer du har spillet tv-spil og spist fødevarer, som er produceret på den anden side af jorden, og hvor ofte du har nydt at stå under en varm bruser. Tænk derefter på, at du er nødt til at skære kraftigt ned på disse bekvemmeligheder meget kraftigt. Sig til dig selv at valget står mellem, at du tager brusebad højst én gang om ugen eller foretager en længere bilrejse om året. Hvad vælger du? Spørgsmålet kan virke absurd, men er ikke uden forankring i virkeligheden. Verdens førende klimaforskere er enige om, at vi skal nedbringe udledningen af kuldioxid (CO 2) med omkring 80 procent fra det nuværende niveau. Tankerne svirrer i hovedet. Hvis vores bekvemmeligheder ikke kan produceres mere effektivt, er vi altså fremover nødt til at afstå fra mange af de sjove ting. Når vi konfronteres med dette faktum, virker klimaspørgsmålet håbløst. Først og fremmest fordi de globale udledninger de nærmeste år ikke bliver mindre. Tværtimod. De fortsætter med at stige, inden en nedbringelse overhovedet kan komme på tale. Helt så opgivende behøver vi imidlertid ikke være. Det vover jeg at sige, da vi i Vattenfall har brugt megen tid på at undersøge sagen. Vores kortlægning viser, at der er muligheder for at nedbringe udledningen kraftigt frem til 2030 og dermed holde den globale opvarmning i skak uden at vores samfund udsættes for økonomiske chok. Vi har også set nærmere på, hvordan byrden fra stramningerne kunne fordeles på en smidig måde, uden at vi skal tvinges til at vælge mellem at tage brusebad eller køre bil. Jeg skal om et ganske kort øjeblik fortælle noget mere om vores kortlægning, men først nogle ord om, hvorfor jeg, som administrerende direktør for en af Europas førende energivirksomheder, har engageret mig så dybt i klimaspørgsmålet. Hvorfor er Vattenfall involveret i klimaspørgsmålet? I 2005 iværksatte Vattenfall et stærkt klimainitiativ. Engagementet opstod på grundlag af et konkret forretningskritisk forhold. Spørgsmålet var, hvordan vi burde for holde os 30 Klimabog Sådan kan vi nedbringe udledningen frem til 2030