1/5 Astrid Lindgren Janus Neumann Niveau 5-6. klasse Varighed 13-15 lektioner Faglige mål I forløbet skal eleverne læse både kendte og mere ukendte tekster af Astrid Lindgren. Formålet er at eleverne gennem biografisk kendskab til forfatteren skal få en erkendelse af, hvordan forfatterens person og liv kan ses afspejlet gennem hendes tekstverden. Målet med forløbet er også at fokusere sproglige og litterære træk i de udvalgte tekster. Eleverne vil desuden blive trænet i tekstnær læsning og spotte særlige genretræk i de udvalgte tekster. I forløbet vil eleverne møde forskellige børnekarakterer fra Astrid Lindgrens forfatterskab. Eleverne stifter bekendtskab med blandt andet to kortprosatekster tekster, der er relativt ukendte i Danmark. Eleverne skal Lære nye sider af Astrid Lindgrens forfatterskab at kende. Se på særlige genre- og fortælle træk Fortolke og analysere teksterne. Arbejde med litteraturpædagogiske øvelser som Spor i teksten og Book talk Lave en bogtrailer til en tekst, hvor fokus rettes mod filmiske virkemidler og dramatisering af én af de to sidste tekster. Faglig baggrund - Læsninger i barne- og voksenperspektiv. Et grundpræmis for litteraturarbejdet i dette forløb er baseret på det, som professor ved Syddansk Universitet Marianne Horsdal kalder for dialogisk diakroni 1. Dette princip går på, at barne- og voksenlæser mødes på lige vilkår om teksten. Dialogen er ligeværdig. Diakronien består i, at voksenlæseren af naturlige årsager har bredere tekstlige 1 Horsdal, Marianne, Livets fortællinger, Kvan 58, November, 2000, 20. årg.
2/5 perspektiveringsmuligheder grundet bredere begrebsverden og livserfaring. Dette kan den voksne så bidrage med i sin analyse af den givne tekst. Da dialogen med barnet er ligeværdigt, er der ikke tale om en mesterfortolkning, men en mulighed for at hjælpe barnet med at folde teksten ud. Samtidig får barnets tilgang til teksten også en reel betydning. I et arbejde med en forfatter, der gang på gang understregede, at hun skrev for børnene, må denne tilgang være særlig signifikant. Fælles for teksterne i forløbet er, at de alle rummer børnehovedpersoner, der foretager store, eksistentielle valg, der får betydning for dem selv og andre. Den overordnede litteraturpædagogiske hensigt er, at man løbende perspektiverer teksterne til hinanden og finder indbyrdes fællestræk. Her skal eleverne lærer at læse intertekstuelt. Idet følgende gives kortfattede forslag til, hvordan man kan læse de tekster, der med stor sandsynlighed vil være ukendte for mange læsere. Børn som voksne. I forløbsoversigten nedenfor ses hvilke nedslag, der er lagt vægt på i de første tre tekster, Emil fra Lønneberg, Brødrene Løvehjerte og Ronja Røverdatter. Søndeneng Tematik: Fattigdom, børnenes ukuelige sammenhold, den tabte barndom, det at finde lykken, børnenes savn, det fantastiske paradis i relation til den åbne slutning, mirakler. Historien i barneperspektiv: Børnene i teksten oplever en barndom uden kærlighed og lykke. Gennem mødet med rødhalsen finder børnene håbet midt i den mørke vinterskov. Fuglen fører dem til døren til Søndeneng, hvor de møder alt det, de savner og tidligere har mistet. I sidste ende vælger de at blive i Søndeneng og vender dermed ryggen til det grå liv i den virkelige verden. I Søndeneng er der kun smukke, varme farver, glæde og blomstrende kirsebærtræer. Et træk, som går igen i flere af Astrid Lindgrens tekster, for eksempel Kirsebærdalen i Nangijala i Brødrene Løvehjerte. Historien har altså en udpræget lykkelig slutning, hvor børnene lever videre i lykke. Hvad der sker i den virkelige verden efterfølgende, har ingen betydning. Ak, lille Anna, sagde Mattias, hvis porten bliver lukket, kan den aldrig åbnes mere, husker du ikke det?
3/5 Vist husker jeg det, sagde Anna. Aldrig, aldrig mere. Mattias og Anna så på hinanden. De så længe på hinanden, og så smilede de lidt. Og så lukkede de porten, ganske, ganske stille Historien i voksenperspektiv: I nogle fortolkninger af Søndeneng, både fra Danmark, Norge og Sverige, peges der på, at Mattias og Anna i sidste ende vælger døden i sneen frem for deres miserable barneliv. Rødhalsen er forsat med til at give dem håb, men det røde på dens hals kan i denne sammenhæng symbolisere kærligheden såvel døden eller måske snarere kærligheden i døden jvf. citatet ovenfor. Videre og videre fløj fuglen. Mattias og Anna stred sig efter den gennem snedriverne, vejen til Søndeneng var så lang. [Læg her mærke til styrkemarkøren så. For børnene er vejen ud af lidelsen uoverskuelig]. Det her bliver vidst enden på mit barneliv, sagde Anna. Kulden tager mig, før jeg når frem til Søndeneng. Tekstens slutning, som også er citeret ovenfor, kan også tolkes som om, at børnene tager afsked og lukker øjnene. Her forbliver Søndeneng en drøm om et paradis, som børnene aldrig fik, eller som de måske kommer til efter døden. Det jordiske liv ender i skoven. Suser min lind, synger min nattergal? Tematik: Fattigdom, ensomhed, mirakler og undere, tro, drømme, håb. Historien i barne- og voksenperspektiv: Suser min lind er på flere måder en mere mystisk tekst end Søndeneng. Der gives ingen rationel forklaring på tekstens slutning. Malin er væk, og hendes stemme høres i lindens susen. Derfor slås børne- og voksensperspektivet sammen. Malins intense ønske om en susende lind og en syngende nattergal får miraklet til at ske. Der er netop tale om et mirakel i betydningen uforklarlig, overnaturlig begivenhed. Astrid Lindgren lægger netop vægt på, at alle sover den nat miraklet finder sted, og derfor ved ingen, hvad der skete. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at det netop den tossede
4/5 Jokke, der mener at kunne høre Malins stemme, når linden suser. Netop han forstår det overnaturlige til fulde. Ligesom i Søndeneng fungerer miraklet som et barns udfrielse fra et liv i armod og elendighed. Hermed er det nærliggende at betragte slutningen som lykkelig. Omvendt så forsvinder Malin, og savnet af hende er stort. Malin giver træet sin ånde, og hun ved, hvad det indebærer. Ja, så suser min lind, tænkte Malin, så synger min nattergal, og så bliver alting smukt og rart i fattiggården. Lidt efter tænkte hun: Men selv vil jeg ikke være her mere, for ingen kan leve på jorden uden at ånde. Men jeg lever i linden, i al evighed vil jeg bo i mit svale, grønne hus, og nattergalene vil synge for mig i de lyse forårsnætter. Det bliver dejligt. Malins ønske om at give sin ånde/ sjæl til træet er lige så brændende som hendes tidligere ønske om, at ærten skulle vokse sig til en susende lind, og da først det ene mirakel er sket, er der ikke langt til det næste.
5/5 Overblik over forløbet Faglige mål Kort biografi om Astrid Lindgren Præsentation af de faglige mål for forløbet I denne biografi lægges vægten på Astrid Lindgrens voksne liv samt begivenheder, der satte stærkt præg på hendes forfatterskab. Herefter følger en tidslinje. Uddrag fra Han er her endnu, Emil fra Lønneberg, 1970. Uddrag fra Brødrene Løvehjerte, 1973. Uddrag fra Ronja Røverdatter, 1981 Søndeneng, 1959 Suser min lind, synger min nattergal?, 1959. Produkt Evaluering Her arbejder eleverne med de karaktertræk, som Emil viser da han redder et andet menneskes liv, og de tanker han gør sig undervejs. Eleverne udarbejder en personkarakteristik af Emil. Uddraget består af bogens sidste kapitel, hvor der Tvebak ligesom Emil i ovenstående uddrag foretager modige og afgørende valg. Der fokuseres på den indre styrke, som begge børn skal mobilisere, og de konsekvenser deres valg har for dem selv og andre. Her lægges særligt fokus på det opgør Ronja tager med sin far, og hvordan hun foretager det endelige valg ved at redde sin ven, Birk, fra langvarigt fangeskab. Eleverne arbejder med genre og personkaraktertræk. Ligeledes fokuseres der på børnehovedpersonernes valg i tekstens slutning. Perspektivering til Emil og Brødrene Løvehjerte. Eleverne arbejder med genre og personkaraktertræk. Der er særligt fokus på tekstens slutning og fortolkningen af denne. Perspektivering til Emil og Brødrene Løvehjerte og Søndeneng. Ved hjælp af assistenten laves en såkaldt Book Trailer, hvor eleverne skal lave en ca. to minutters film med udgangspunkt i de to sidste noveller. Oplæg til evaluering
Astrid Lindgren Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge 1. Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider søgerelaterede læsestrategier Eleven kan orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele morfemer i danske ord Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster fagteksters struktur Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven kan gennemføre billedog fuldtekstsøgning teknikker til billed- og fuldtekstsøgning Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten ordforståelses-strategier Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold grafiske modeller Eleven kan vurdere teksters anvendelighed kriterier for teksters anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer 1. Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer it- og tænkeredskaber til ideudvikling Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer Eleven kan give og modtage respons responsmetoder Eleven kan anvende afsnit og sætte komma sætningsog tekststruktur Eleven kan fremlægge sit produkt for andre modtagerforhold Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre fremstillingsprocesser Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler respons ud fra fastlagte kriterier Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert bøjningssystemer og ords oprindelse Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb revision af arbejdsproces og målsætning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan undersøge fortællerpositioner fortællertyper Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten metoder til medskabende arbejde Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster anmeldelsesgenrer Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker intertekstualitet Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser Eleven kan sammenfatte sin fortolkning motiv og tema Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer 1. Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer frie og formaliserede samtaleformer Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse talerens virkemidler Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet sprogets historie og sprogfamilier Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat debatroller Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre improvisation, manuskript, koreografi og scenografi Eleven kan videndele og samarbejde via internettet samarbejdsmuligheder på internettet Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Eleven kan iagttage en kommunikationssituation kommunikationsmodeller Alinea 2015, idansk Mellemtrin