Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning
Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives udviklingen i Midtjyllands langfristede gæld fra regionens dannelse i 2007 og frem til udgangen af 2011. ens langfristede gæld opgøres pr. indbygger og sammenlignes med de andre regioners langfristede gæld pr. indbygger. Midtjyllands langfristede gæld er efterhånden så stor, at den belaster regionens økonomi med store årlige udgifter til afdrag og renter. Der gives et overblik over regionens forventelige årlige udgifter til afdrag i perioden 2011-2014. Efterfølgende beskrives det, hvorledes renteniveauet og regionens låneportefølje har afgørende betydning for regionens årlige renteudgifter, og der opstilles forskellige rentescenarier for perioden 2011-2014. Afslutningsvis gives der et bud på regionens renteudgifter i perioden 2011-2014. Til sidst rundes notatet af med at anvise finansiering til de stigende udgifter til afdrag og renter i Midtjylland i årene fremover. 1.2 Udviklingen i Midtjyllands langfristede gæld Ved Midtjyllands dannelse i 2007 var regionens samlede langfristede gæld på 1.965,4 mio. kr., men siden er gælden steget betydeligt og forventes ultimo 2010 at være på 4.584,1 mio. kr.. Såfremt skønnet holder er stigningen i den langfristede gæld på 2.618,7 mio. kr. fra primo 2007 og frem til ultimo 2010. Udviklingen i Midtjyllands langfristede gæld fremgår af figur 1. Figur 1. Faktisk og forventet udvikling i Midtjyllands langfristede gæld i perioden 2007-2011 (ultimo året) 6.000,0 5.000,0 Langfristet gæld i mio. kr. 4.000,0 3.000,0 2.000,0 1.000,0 - Ultimo 2007 Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 År Hypotekbanklån og lån vedr. udskudt skat Øvrig langfristet gæld Gæld vedr. leasing Kilde: Regnskabstal vedr. 2007, 2008 og 2009. Budgettal og skøn for 2010 og 2011. Meget tyder på, at den langfristede gæld også vil stige i 2011 og nærme sig 5 mia. kr., da der er en forventning om, at regionen i 2011 hjemtager et lån på 198,6 mio. kr. til afdrag på den langfristede gæld på sundhedsområdet, et lån på 38 mio. kr. til øvrige investeringer på social- og specialundervisningsområdet, et lån på 400 mio. kr. til forbedring af likviditeten (samt 200 mio. kr. vedr. 2010) og for nuværende et lån på 104,8 mio. kr. til kvalitetsfondsprojekter (ny sygehusstruktur). I økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske er har der i de foregående år ikke været afsat midler til afdrag, men økonomiaftalerne har givet regionerne mulighed for at søge om dispensation til refinansiering af afdrag, hvilket også er muligt for 2011. I 2011 er der imidlertid en samlet låneramme for refinansiering af afdrag på landsplan på 350 mio. kr. Såfremt forudsætningerne vedr. 2011 holder, så forventes det, at den langfristede gæld ultimo 2011 vil være på 4.977,8 mio. kr., hvilket er 2.926,8 mio. kr. mere end ultimo 2007, jf. tabel 1. 1
Tabel 1. Udviklingen i Midtjylland langfristede gæld i perioden 2007-2011 (ultimo året) Mio. kr. Ultimo 2007 Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Midtjylland Hypotekbanklån og lån vedr. udskudt skat 495,5 495,5 495,5 495,5 495,5 Øvrig langfristet gæld 1.232,6 3.296,5 3.480,3 3.896,5 4.346,3 Gæld vedr. leasing 322,9 207,0 188,5 192,1 136,0 Langfristet gæld i alt 2.051,0 3.999,0 4.164,3 4.584,1 4.977,8 Kilde: Regnskab 2007, 2008 og 2009. Budget og skøn for 2010 og 2011. Primo 2007 er den langfristede gæld opgjort til 1.965,4 mio. kr., hvoraf leasinggælden er 461,4 mio. kr., jf. regnskab 2007. ens langfristede gæld kan opdeles i tre typer af gæld, hvilket er hypotekbanklån/lån vedr. udskudt skat, gæld vedr. leasing og øvrig langfristet gæld. Gælden vedr. hypotekbanklånene og lånene vedr. udskudt skat forventes ultimo 2011 at være på 495,5 mio. kr., idet disse lån er afdragsfrie lån. På Hypotekbanklånene betales der en variabel rente, mens lånene vedr. udskudt skat er rentefrie. Gælden vedr. leasing forventes ultimo 2011 at være på 136 mio. kr. og er dermed reduceret med 186,9 mio. kr. i perioden ultimo 2007 til ultimo 2011 og reduceret med 325,4 mio. kr. i perioden primo 2007 til ultimo 2011. For hovedparten af regionens leasingaftaler gælder, at aftalerne indgås med maksimal løbetid på 5 år. ens øvrige langfristede gæld består af mange forskellige typer lån, men langt hovedparten af de nye lån, som er optaget i regionens levetid, er lån optaget med en løbetid på 25 år dog med undtagelse af lån til engangsudgifter vedr. 2006/2007, lån til medicoteknisk udstyr og lån til elprojekter, som er optaget med en løbetid på henholdsvis 5, 8 og 10 år. Lånene vedr. 2010 og 2011 til styrkelse af kassebeholdningen er forudsat optaget med en løbetid på 10 år (i henhold til forventet tilsagn). I forbindelse med Budget 2010 blev der udarbejdet et notat i Midtjylland om regionens langfristede gæld. Notatet tager udgangspunkt i en rapport fra 2009, der hedder Analyse af regionernes gæld, og som er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Indenrigs- og Socialministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske er. I notatet blev Midtjyllands langfristede gæld sammenlignet med de øvrige regioners langfristede gæld i perioden 2007 og frem til budget 2009 og den langfristede gæld blev blandt andet opgjort pr. indbygger. Af notatet fremgik det, at regionernes forventede langfristede gæld ultimo 2009 i gennemsnit er på 3.645 kr. pr. indbygger, når der tages udgangspunkt i regionernes budgettal for 2009. Siden da er regionernes regnskabstal for 2009 kommet og anvendes regnskabstallene for 2009 i stedet for budgettallene for 2009, så er den langfristede gæld 3.495 kr. pr. indbygger ultimo 2009, jf. tabel 2. Som det fremgår af tabel 2 har Sjælland den højeste langfristede gæld på 5.009 kr. pr. indbygger og Hovedstaden har den laveste langfristede gæld med 2.995 kr. pr. indbygger. Tabel 2. Langfristet gæld pr. indbygger ultimo 2007 og ultimo 2009 Kr. pr. indbygger Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Langfristet gæld ultimo 2007 2.682 3.196 3.290 2.408 4.648 3.081 Langfristet gæld ultimo 2009 (Regnskab 2009) 3.337 3.309 3.405 2.995 5.009 3.495 Langfristet gæld ultimo 2009 (Budget 2009) 3.647 3.371 3.578 2.989 5.260 3.645 Indbyggertal pr. 01.01.2009 1.247.732 580.515 1.199.667 1.662.285 821.252 5.511.451 Kilde: Tallene vedr. 2007 kommer fra Analysen af regionernes gæld, mens tallene for Langfristet gæld ultimo 2009 (regnskab 2009) kommer fra regionernes Regnskab 2009 og tallene for Langfristet gæld ultimo 2009 (Budget 2009) kommer fra regionernes Budget 2009 og er baseret på, at regionerne får de i budgettet forudsatte lånedispensationer. Indbyggertal pr. 01.01.2009 er fra Danmarks statistik. 2
Midtjylland har en langfristet gæld på 3.337 kr. pr. indbygger og Midtjylland er gået fra i 2007 at være blandt de to regioner med mindst gæld pr. indbygger til med udgangen af 2009 at ligge midt i feltet, jf. figur. 2. Figur 2. Langfristet gæld pr. indbygger ultimo 2007 og ultimo 2009 Langfristetgæld pr. indbygger Langfristet gæld pr. indbygger i kr. 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Regnskab 2007 Budget 2009 Regnskab 2009 Landsgns. regnskab 2009 Kilde: Tallene vedr. 2007 kommer fra Analysen af regionernes gæld, mens tallene for Langfristet gæld ultimo 2009 (regnskab 2009) kommer fra regionernes Regnskab 2009 og tallene for Langfristet gæld ultimo 2009 (Budget 2009) kommer fra regionernes Budget 2009 og er baseret på, at regionerne får de i budgettet forudsatte lånedispensationer. Indbyggertal pr. 01.01.2009 er fra Danmarks statistik. Midtjylland har i 2009 ligesom i 2007 en langfristet gæld, som er lidt under gennemsnittet pr. indbygger for alle regionerne. Som følge af, at Midtjylland optager lån til styrkelse af kassekreditten med henholdsvis 200 mio. kr. i 2010 og 400 mio. kr. i 2011, så vil regionen i 2011, hvis alene dette mer-låneoptag samt låneoptaget til refinansiering af afdrag i 2010 medregnes, have en langfristet gæld på minimum 3.960 kr. pr. indbygger. Til sammenligning vil regionernes langfristede gæld i gennemsnit være på 3.695 kr. pr. indbygger i 2011 med samme forudsætninger. Disse tal skal dog tages med et vist forbehold, da nogle regioner først hjemtager lån i marts året efter og alle lån vedr. 2009 dermed ikke er med i regnskabet for 2009. Med det nævnte låneoptag vil Midtjylland alt andet lige - blive blandt de to regioner med mest langfristet gæld pr. indbygger i 2011. 1.3 Låne og afdragsprofil De mange og store lån, som Midtjylland har optaget og forventes at optage, betyder at regionen ultimo 2011 forventes at have en langfristet gæld på 4.977,8 mio. kr. og på 4.841,8 mio. kr., når den langfristede gæld opgøres uden leasinggæld. En langfristet gæld på den størrelse belaster regionens økonomi med store udgifter til afdrag og renter. I 2011 forventes de årlige udgifter til afdrag på den langfristede gæld (ekskl. leasing) at udgøre 291,7 mio. kr., hvilket er en stor post i regionens budget og det er derfor forudsat, at regionen i 2011 vil refinansiere hovedparten af afdragene vedr. sundhedsområdet, dog med undtagelse af afdragene på de to nye lån til styrkelse af kassebeholdningen (600 mio. kr.), som årligt bliver på 60 mio. kr. og afdraget på lånet til el-projekter, som i 2011 bliver på 12,1 mio. kr. Afdragene på regionens langfristede gæld forventes i 2012 at stige til 307,4 mio. kr. som følge af at de lån, som optages medio 2011, først får fuld effekt på afdragsbyrden i 2012. I årerne fremover forventes afdragsbyrden at være på ca. 300 mio. kr., idet det er forudsat, at regionen årligt låner til hovedparten af afdragene vedr. sundhedsområdet, jf. tabel 3. Tabel 3. Forventet langfristet gæld, nye lån og afdrag i mio. kr. i perioden 2011-2014 Mio. kr., 2010 - Pris- og lønniveau Budget Budgetoverslagsår 2011 2012 2013 2014 3
Langfristet gæld, primo året 4.392,0 4.841,8 4.748,4 4.654,6 Afdrag 291,7 307,4 302,6 298,7 Finansiering af afdragene: -Socialområdet 21,0 21,0 21,0 21,0 -Hospitalernes driftsbudgetter (el-projekter) 12,1 12,4 12,8 13,2 -Sundhedsområdet (likvi. lån 600 mio. kr.) 60,0 60,0 60,0 60,0 -Lån til afdrag (refinansiering) 198,6 214,0 208,8 204,6 Finansiering af afdragene i alt: 291,7 307,4 302,6 298,7 Nye lån (forudsatte) 741,5 214,0 208,8 204,6 Tabel 3 er ekskl. leasinggæld samt eksklusiv lån til spormodernisering og almene boliger. Med en afdragsbyrde på 291,7 mio. kr. i 2011, hvoraf 198,6 mio. kr. lånefinansieres, 21 mio. kr. finansieres af Social og specialundervisningsområdet og 12,1, mio. kr. finansieres af hospitalernes driftsbudgetter (vedr. lån til el-projekter), så skal der findes yderligere finansiering til 60 mio. kr. på sundhedsområdet i 2011 til dækning af afdragene på de nye lån på i alt 600 mio. kr. til styrkelse af kassebeholdningen. I alt skal sundhedsområdet finansiere afdrag for 270,7 mio. kr. 1.4 Rentescenarier og forventet renteprofil I Budget 2010 er det forudsat at renteudgiften for 2010 vil være på 143,4 mio. kr., men allerede i kvartalsrapporten pr. 31. marts 2010 er det skønnet, at Midtjylland i 2010 forventer en renteudgift på 108,1 mio. kr., hvilket er 35,3 mio. kr. mindre end budgetteret. Det er et væsentligt lavere renteniveau end forudsat i Budget 2010, som forventes at mindske renteudgifterne for alle kredsløb under et med 35,3 mio. kr. i 2010. Det er således forbundet med stor usikkerhed at budgettere regionens renteudgifter, hvilket beror på, at sammensætningen af regionens gældsportefølje udgøres af ca. 50 % variabelt forrentede lån og ca. 50 % fast forrentede lån. Den nævnte fordeling opfylder den finansielle politik, hvor andelen af fast forrentede lån skal udgøre mellem 25 % og 75 % af låneporteføljen og andelen af variabelt forrentede lån må udgøre mellem 25 % og 75 % af låneporteføljen. En låneportefølje, hvor der ikke er 100 % fast forrentede lån, vil have budgetusikkerhed, hvilket dog sædvanligvis opvejes af en gevinst ved at have risikospredt sine lån på henholdsvis lån med variabel rente (og dermed typisk lavere rente) og fast rente. Lige nu er det renteudgiften for 2011, som skal fastsættes til Budget 2011, men det er vanskeligt at forudsige renteniveauet for 2011. Specielt da der i de sidste par år har været meget uro på rentemarkederne og Danmark lige nu har en historisk meget lav rente. Renten CIBOR 3 måneder, som flere af regionens variabelt forrentede lån relaterer sig til, er i april 2010 på blot 1,28 %, mens den tilbage i november 2008 var på 6,08 %, jf. figur 3. En del af Midtjyllands variabelt forrentede lån er som nævnt relateret til CIBOR 3 mdr. eller CIBOR 6 mdr., hvilket betyder, at lånene ændrer rente 4 gange eller 2 gange om året. En rentenedsættelse eller rentestigning vil derfor først påvirke disse lån, når der er rentefastsættelse næste gang, hvilket kan variere fra få dage til næsten 3 mdr./6 mdr. Figur3. Renteudviklingen (CIBOR 3 mdr. og NUR) i perioden sep. 2004 april 2010 4
7 6 Rente i pct. 5 4 3 2 1 0 2004M09 2004M12 2005M03 2005M06 2005M09 2005M12 2006M03 2006M06 2006M09 2006M12 2007M03 2007M06 2007M09 2007M12 2008M03 2008M06 2008M09 2008M12 2009M03 2009M06 2009M09 2009M12 2010M03 Tid CIBOR 3 måneder Nationalbankens udlånsrente Kilde: Data fra Nationalbanken Det, som kendetegner rentemarkederne lige nu er, at stort set alle forventer, at renten vil stige, men at der er stor uenighed om, hvornår det sker. Med en forventning om at renten vil stige i fremtiden, skal Midtjylland med en langfristet gæld ultimo 2011 på næsten 5 mia. kr., hvoraf godt halvdelen af gælden er variabelt forrentet, begynde at indarbejde en større post til renteudgifter i budgetterne fremover. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor en post, der skal afsættes til renteudgifter i de fremtidige budgetter. Nedenstående tabel viser, hvor følsom regionen er overfor ændringer i renten, jf. tabel 4. Tabel 4. Skøn for renteudgiften i mio. kr. i 2011-2014 afhængig af renteudviklingen Mio. kr. 2011 2012 2013 2014 Uændret renteniveau 107,4 103,0 97,3 92,3 Renteændring på 1 procent point 137,1 134,0 128,7 124,0 Renteændring på 2 procent point 166,9 165,0 160,0 155,6 Renteændring på 3 procent point 196,6 196,0 191,3 187,3 Renteændring på 4 procent point 226,4 227,0 223,7 219,0 Renteændring på 5 procent point 256,1 257,9 254,0 250,7 Renteudgifterne i tabel 3 er ekskl. renter vedr. lån til almene boliger, spormodernisering og leasing. Det er forudsat, at der optages nye lån til afdrag på lån i 2011, 2012, 2013 og 2014. Der kan tænkes mange forskellige rentescenarier og et rentescenarie kunne være, at renten i 2011 forbliver på renteniveauet for maj 2010, hvilket i 2011 vil give en renteudgift på 107,4 mio. kr., mens et andet rentescenarie kunne være, at renten i 2011 vil være steget med to procentpoint, hvilket vil give regionen en renteudgift på 166,9 mio. kr. En rentestigning på to procentpoint vil øge regionens renteudgift i 2011 med ca. 60 mio. kr. i forhold til uændret rente, mens en renteændring på 5 procentpoint vil øge regionens renteudgift i 2011 med næsten 150 mio. kr. Med de nuværende forudsætninger angående lån, så vil renteudgiften stige med ca. 30 mio. kr. hver gang renteniveauet stiger med et procentpoint. Det rentescenarie, som i øjeblikket virker mest sandsynligt, er et rentescenarie, hvor renten i løbet af 2011 stiger med op til et procentpoint for så yderligere at stige med op til to procentpoint i de næste par år. Der vil betyde, at regionen i 2011 forventeligt vil få en renteudgift på ca. 137,1 mio. kr. og at regionen i årene fremover skal kalkulere med en renteudgift på 165-196 mio. kr., hvilket er 27-57 mio. kr. mere end der er afsat til nettorenteudgifter i 2010 (her er der afsat 138,4 mio. kr. til nettorenteudgifter). 5
Til en ansvarlig budgettering hører, at Midtjylland skal begynde at indkalkulere en større post til renter i de fremtidige budgetter. Der skal i budgetterne fremover afsættes minimum 165-196 mio. kr. til renteudgifter, hvilket svarer til, at renten kan stige med to-tre procentpoint i forhold til maj 2010. I Budget 2011 indkalkuleres der ikke med en større udgift til renter på grund af regionens trængte økonomi og en forventning om fortsat lav rente. I Budget 2011 er der ikke budgetteret med renteindtægter som følge af lav likviditet og da renteudgiften budgetteres til 137,1 mio. kr., bliver nettorenteudgiften for 2011 på 137,1 mio. kr., hvilket også svarer til niveauet for 2010. Med en forventning om, at nettorenteudgiften i 2011 bliver på 137,1 mio. kr., så finansieres 12,9 mio. kr. af Social og specialundervisningsområdet og 3,0 mio. kr. af al Udvikling og tilbage er der 121,2 mio. kr., som skal finansieres af sundhedsområdet. I Budget 2010 finansierer sundhedsområdet nettorenteudgifter for 114,8 mio. kr., hvilket er 6,4 mio. kr. mindre end der budgetteres med i 2011, så sundhedskredsløbet skal i Budget 2011 indkalkulere en større udgift til renter end i Budget 2010. En tendens der vil forsætte i de kommende år. 1.5 Finansieringsmuligheder Midtjylland skal i årene fremover begynde at indkalkulere en større post til afdrag og renter i budgettet vedrørende sundhedsområdet. Der skal i Budget 2011 afsættes ekstra 70 mio. kr. til afdrag og renter på sundhedsområdet. Fra 2012 skal der budgetteres med yderligere renteudgifter og det må forventes at dreje sig om 27 57 mio. kr. De stigende renteudgifter og afdrag kan delvis finansieres af de faldende udgifter til de centrale leasingaftaler, da de årlige udgifter til disse leasingydelser forventes at falde fra 85,8 mio. kr. i 2010 og til 60,3 mio. kr. i 2011 og til 39,3/36,3 mio. kr. i 2012, 2013 og 2014, hvilket giver et råderum på ca. 25 mio. kr. i 2011 og yderligere 21 mio. kr. i 2012 og årene frem, jf. tabel 5. Tabel 5. Leasingydelser på centrale leasingaftaler i budget 2011 og budgetoverslag 2012-2014 Regnskab Budget Budget Budgetoverslagsår Mio. kr. 2009 2010 2011 2012 2013 2014 1. Teknologihandlingsplaner 44,7 29,7 11,6 0,0 0,0 0,0 2. EPJ 58,4 12,4 5,2 0,0 0,0 0,0 3. Fibernet og it-udstyr 4,2 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4. Trykkeriudstyr 1,5 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5 5. Røntgenudstyr 3,0 3,8 3,8 0,0 0,0 0,0 6. CT scanner og el-senge 2,0 3,4 3,4 3,0 0,0 0,0 Delsum (leasingydelser fra amterne) 113,8 54,7 29,2 8,2 5,2 5,2 7. Leasingramme 130 mio. kr. 31,1 31,1 31,1 31,1 31,1 Leasingydelser i alt 113,8 85,8 60,3 39,3 36,3 36,3 Kilde: Budget 2011 Forbedringen på regionens leasingbudget skal bruges til konsolidering af regionens økonomi på sundhedsområdet i forhold til stigende rente- og afdragsbyrde. Hertil kommer, at det på srådsmødet d. 24. februar 2010 blev vedtaget at finde besparelser for 250 mio. kr. i 2011 og fremover på sundhedsområdet og i besparelsen var der indregnet en ekstra post på 60 mio. kr. til ændringer i renteudgifter, jf. punkt 1 Midtjyllands økonomiske udfordring i 2010 og frem. Ovenstående betyder, at der teoretisk er et råderum på 85 mio. kr. i Budget 2011, som kan bruges til indfasning af de større årlige udgifter til renter og afdrag, som kommer i 2011 og årene fremover. I Budget 2011 skal der som minimum indregnes ekstra afdrag og renter på ca. 70 mio. kr.. I Budget 2012 skal det ekstra råderum på 21 mio. kr. på de centrale leasingydelser afsættes til de højere renteudgifter, som forventes at komme i 2012 og som for nuværende forventes at blive 27-57 mio. kr. højere end niveauet for Budget 2010 og 2011. 6
1.6 Konklusion Midtjyllands langfristede gæld, som med udgangen af 2011 forventes at være på næsten 5 mia. kr., er efterhånden så stor, at den belaster regionens økonomi med store årlige udgifter til afdrag og renter. Midtjylland skal i årene fremover begynde at indkalkulere en større post til afdrag og renter i budgettet. Der skal allerede i Budget 2011 afsættes ekstra 70 mio. kr. til afdrag og renter på sundhedsområdet og fra 2012 skal der budgetteres med yderligere renteudgifter og det må forventes at beløbe sig til 27-57 mio. kr. I budgettet for 2011 er der et råderum på 85 mio. kr., som følge af spareplanen på de 250 mio. kr. og faldende leasingydelser. Til en ansvarlig budgettering hører, at Midtjylland i Budget 2011 bruger dette råderum til at indarbejde en ekstra post til afdrag og renter på 70 mio. kr. Fra og med Budget 2012 skal det forventes, at der skal indarbejdes yderligere til renter og det svarende til 27-57 mio. kr. Finansieringen til de ekstra renteudgifter kan delvis komme fra det råderum på 21 mio. kr., som kommer fra de faldende leasingydelser fra 2011 og til 2012, mens den resterende finansiering må findes på anden vis. 7