KONKLUSIONER Regionaludvalget - mødesager Mødetidspunkt 08-10-2013, kl. 17.00 18.30 Mødested Regionsgården Deltagere: Steen Olesen Karsten Skawbo-Jensen Kenneth Kristensen Berth Per Roswall (kl. 17.00 - kl. 18.10) Peter Kay Mortensen Afbud: Marianne Stendell Niels Borre Fraværende: Maja Holt Højgaard
INDHOLDSLISTE 1. Orientering om Trængselskommissionens betænkning 2. Orientering om TogfondenDK 3. Afrapportering fra det regionale udviklingsprojekt 'Find Vej' 4. Godkendelse af Projektplan for Cykelsuperstier i 2014-2015 5. EVENTUELT Side 2 af 15
1. ORIENTERING OM TRÆNGSELSKOMMISSIONENS BETÆNKNING SAGSFREMSTILLING Denne sag fremlægges til orientering for udvalgets medlemmer. På mødet vil kontorchef Mikkel Sune Smith fra Transportministeriet holde et oplæg om kommissionens betænkning, som blev offentliggjort 26. september 2013. Der vil efterfølgende være mulighed for at stille opklarende spørgsmål. I forretningsudvalget og på regionsrådets møde henholdsvis den 22. og 29. oktober vil der blive fremlagt en efterretningssag om betænkning og sammenfatning. På forretningsudvalgsmødet den 22. oktober forventes det, at Lars Gaardhøj vil orientere om Trængselskommissionens arbejde. Trængselskommissionens forslag Trængselskommissionen blev nedsat af regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 12. juni 2012. Kommissionen har bestået af 28 medlemmer, heriblandt forskere, interesseorganisationer og repræsentanter fra kommuner og regioner i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland. Fra Region Hovedstaden har henholdsvis regionsrådsformanden og regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj været udpeget som medlemmer. Kommissionens strategi omfatter et forslag til en markant udbygning af den kollektive trafik og cyklismen, en indsats til reduktion af trængsel på vejene samt en anbefaling om at undersøge roadpricing nærmere som et redskab til at reducere trængsel. Den samlede effekt af kommissionens forslag i 2025 vil medføre en reduktion på trængslen på 15 %. Imidlertid fremhæves det i betænkningen, at selv en betragtelig udbygning af infrastrukturen ikke i sig selv vil kunne imødekomme den voldsomme stigning i fremtidens transportbehov. Til trods for væsentlige investeringer står man over for et valg mellem at acceptere øget trængsel på dele af vejnettet som et grundvilkår eller søge en mere proaktiv regulering af efterspørgslen. For at opnå en egentlig reduktion i trængslen i forhold til i dag vil det således kræve, at efterspørgselspresset på vejene målrettet søges reduceret. Konkret foreslår kommissionen at gennemføre et større forsøg med roadpricing, inden der tages stilling til en eventuel indførelse af roadpricing i Danmark. Samlet set vil en fuld realisering af Trængselskommissionens strategi medføre anlægsudgifter på 32-42 mia. kr. Spændet i udgifter er bl.a. afhængigt af, hvilket ambitionsniveau der vælges i forhold til de enkelte tiltag. Regionsformanden har spillet en række forslag ind, som alle enten er direkte medtaget eller indgår på tilfredsstillende vis. Fx et sammenhængende letbanenet og forskellige cykeltiltag. Som bilag er vedlagt en oversigt. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at det samlede resultat af Trængselskommissionens arbejde må betragtes som tilfredsstillende. Der er dog fortsat spørgsmål, som på et tidspunkt skal afklares, som fx finansieringen og tidsperspektivet. Det er tvivlsomt, om udbygningen af de større anlæg som S-tog, metro og letbaner kan være realiseret i 2025, eftersom det fremgår af betænkningen, at den statslige infrastrukturfond er fuldt disponeret frem til 2020. DIREKTØRGODKENDELSE Kim Høgh / Joost Nielsen KONKLUSIONER Kontorchef Mikkel Sune Smith fra Transportministeriet holdt et oplæg om kommissionens arbejde, herunder resultater og effekter af den fremlagte strategi. Udvalget stillede en række spørgsmål, som blev Side 3 af 15
besvaret. Oplægget udsendes til udvalgets medlemmer. Marianne Stendell, Niels Borre og Maja Holt Højgaard deltog ikke under dette punkt. JOURNALNUMMER 12004237 BILAGSFORTEGNELSE 1. Regionsrådsformandens indsendte forslag. 20.9.2013 2. Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden Sammenfatning netversion Side 4 af 15
2. ORIENTERING OM TOGFONDENDK SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges efter ønske fra udvalget som en orientering om Togfonden, som der den 17. september 2013 blev indgået en politisk aftale om. Baggrund Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 17. september en aftale om at afsætte 28,5 mia. kroner fra en øget beskatning af olie- og gasudvinding i Nordsøen til TogfondenDK. Aftalen betyder, at der ud over en realisering af en timemodel mellem de største danske byer indføres elektriske tog på alle hovedstrækninger. Transportministeriet har den 27. september meddelt, at forhandlingerne om udmøntninger af TogfondenDK går i gang mellem regeringen, enhedslisten og Dansk Folkeparti. Timemodellen Timemodellen skal forstås som en dansk model for indførelse af højhastighedstog tilpasset den danske geografi med korte afstande mellem byerne. Med timemodellen vil det fremover tage en time at komme med toget fra København til Odense, en time videre til Aarhus eller Esbjerg samt en time fra Aarhus til Aalborg. Mellem København og Aalborg reduceres rejsetiden således med ca. 1½ time i forhold til i dag, og det bliver omkring en time hurtigere at komme fra København til Aarhus. Det er regeringens vurdering, at der er tale om så markante forbedringer af rejsetiden, at det vil få endnu flere til at tage toget. Beregninger viser, at baneforbedringerne vil give en vækst på mindst 25 pct. eller i absolutte tal ca. 1,5 mia. ekstra personkilometer i togtrafikken om året. Med timemodellen opgraderes bestående jernbanestrækninger, og der anlægges nye strækninger mellem København og Aarhus, så togene kan køre hurtigere og mere direkte fra by til by. Da de bestående jernbaner opretholdes, vil jernbanens kapacitet samtidig blive forøget. Det vil give bedre muligheder for tilrettelæggelsen af køreplanen for lokaltrafikken i Østjylland og på Vestfyn. Elektrificering af jernbanenettet Det danske banenet er i dag kun delvist elektrificeret. Selv når de allerede besluttede elektrificeringer på Sjælland og strækningen til Esbjerg er gennemført, vil det kun være omkring 30 procent af fjernbanen, som er elektrificeret. Der lægges med TogfondenDK op til, at fjernbanenettet vil kunne være elektrificeret i 2025. Elektrificeringen bidrager til at nedbringe transportsektorens CO2-udslip. Administrationens bemærkninger Der har i debatten om TogfondenDK blandt andet være synspunkter fremme om dels bussernes betydning for timemodellens succes, dels om behovet for en Kattegatforbindelse. Danske Regioner har fået udført en undersøgelse, der viser, at såfremt timemodellen kobles med forbedrede busforbindelser fra oplandet til de store stationer, vil det få mange til at overveje at rejse kollektivt. I forhold til en fast Kattegatforbindelse er det administrationens opfattelse, at realiseringen af en ambitiøs timemodel, der binder landsdelen effektivt sammen, vil medvirke til tidsmæssigt at udskyde behovet for yderligere en fast forbindelse. I denne sammenhæng skal det også bemærkes, at den faste Femern forbindelse vil aflaste den eksisterende bane over Fyn for især internationalt transitgods, hvilket vil bidrage til at øge kapaciteten på den eksisterende bane. Side 5 af 15
DIREKTØRGODKENDELSE Kim Høgh / Joost Nielsen KONKLUSIONER Udvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget bad om på næste møde at få forelagt en orientering om ombygningen af Hillerød St. Marianne Stendell, Niels Borre og Maja Holt Højgaard deltog ikke under dette punkt. JOURNALNUMMER 09005222 BILAGSFORTEGNELSE 1. Faktaark Trafikoplæg 2. Faktaark Eksempler på rejsetider i dag og fremover 3. Faktaark Elektrificering 4. Busserne er en forudsætning for timemodellens succes. Danske Regioner Side 6 af 15
3. AFRAPPORTERING FRA DET REGIONALE UDVIKLINGSPROJEKT 'FIND VEJ' SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges med henblik på at orientere om resultater af projektet Find Vej. Om projektet Find Vej Projektet er gennemført fra juni 2011 til juni 2013 af Rejseplanen A/S i samarbejde med Herlev Hospital og it-firmaet House of IT - med støtte fra Region Hovedstaden og Trafikstyrelsen. I april 2011 bevilgede Region Hovedstaden 0,51 mio. kr. i støtte til et forprojekt om forbedret trafikinformation ved hospitaler som led i udmøntningen af den regionale udviklingsplan. Regionens andel udgør 15 % af det samlede budget på 3,45 mio. kr. Trafikstyrelsen har bidraget med 1,87 mio. kr. svarende til 54 %. De resterende 31 % er lagt af Rejseplanen A/S, Herlev Hospital og House of IT - sidstnævnte som udvikler og leverandør af it-systemet. Projektets formål Projektet havde til formål at afprøve et informationskoncept til hospitaler med udgangspunkt i Herlev Hospital. Projektet byggede på en antagelse om, at man kan afhjælpe trængselsproblemer gennem at forbedre rejseinformationen til de forskellige brugergrupper af hospitalet. Denne information skulle gives inden, under og efter transport fra dør til dør - helt til den enkelte afdeling - og være sammenhængende, både på tværs af kollektiv trafik og i sammenhæng med information om hospitalet og intern transport. Herudover skulle projektet afdække, om de nævnte tiltag kunne bidrage til at reducere antallet af forsinkelser eller udeblivelser til aftaler samt forbedre trafik-flowet generelt på hospitalet. Ikke mindst skulle det undersøges, om der kunne skabes flere kunder i det offentlige. Egen bil er den absolut mest fortrukne rejseform, når patienterne skal til undersøgelse på Herlev Hospital. 73 % tager bilen. Kun godt hver femte bruger den kollektive transport. Hvilke tiltag er gennemført? Projektet har gennemført en række tiltag fx rejseplaner vedlagt indkaldelsesbrevet, stregkoder på indkaldelsesbrevet, touch-standere med trafikinformation på hospitalet og informationskampagner. En række tekniske og organisatoriske forhold har imidlertid bevirket, at man kun kan trække usikre konklusioner ud af projektet. Projektets udfordringer Hele projektet var bundet op på at vedhæfte rejseplanen som bilag til indkaldelsesbrevet til patienten. Bookingsystemet UltraGenda, som på dét tidspunkt var i delvis anvendelse på hospitalet, var centralt for at løse denne opgave. Undervejs i projektforløbet besluttede hospitalet sig imidlertid for, at UltraGenda ikke skulle implementeres generelt på hospitalet. Derfor kunne systemet ikke udbredes til flere afdelinger, og pilotdriften og interviewundersøgelserne måtte begrænses. Flere andre forhold har også medvirket til, at projektets it-leverancer blev mærkbart forsinket, herunder at den samlede it-organisering i Region Hovedstaden blev omstruktureret (oprettelse af IMT). Dertil kommer en række tekniske problemer med at levere en tilfredsstillende løsning, fordi UltraGenda er baseret på en meget gammel teknologi. Projektets hovedkonklusioner På grund af at projektet blev afgrænset til nogle enkelte afdelinger, er konklusionerne usikre. Hovedkonklusionerne er at: En rejseplan, der udsendes sammen med indkaldelsen, ikke synes at kunne øge brugen af kollektiv trafik, men den opfattes positivt af og øger serviceoplevelsen for patienten, patienterne ønsker bedre information om rejsen fra dør til dør og især det sidste stykke til og på Side 7 af 15
hospitalet er vigtigt, bedre skiltning imellem p-plads, stoppested og hospitalet modvirker forsinkelser og sparer medarbejderne tid, fordi de ikke skal vejlede så mange patienter i at komme frem. Projektets fremtid Det har grundet de tekniske udfordringer ikke været muligt at udbrede tiltagene til hele hospitalet. Der kan med fordel arbejdes for at en tilsvarende facilitet bliver medtaget i kravspecifikationen for det fremtidige booking-system på hospitalet. En fremtidig digitalisering af indkaldelsesbrevene (indkaldelse pr. e-mail) vil også åbne nye muligheder for at vedlægge rejseinformation. DIREKTØRGODKENDELSE Kim Høgh / Joost Nielsen KONKLUSIONER Udvalget tog orienteringen til efterretning. Per Roswall, Marianne Stendell, Niels Borre og Maja Holt Højgaard deltog ikke under dette punkt. JOURNALNUMMER 11000503 Side 8 af 15
4. GODKENDELSE AF PROJEKTPLAN FOR CYKELSUPERSTIER I 2014-2015 SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, inden sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 22. og 29. oktober 2013. Baggrund Som led i udmøntningen af den regionale udviklingsplan har regionsrådet i perioden 2009-2013 støttet projektet om cykelsuperstier med sammenlagt 9,8 mio. kr. Formålet er at etablere et sammenhængende net af pendlercykelruter med samme høje standard på tværs af kommunerne. Det skal gøre det attraktivt for flere borgere at bruge cyklen som transportmiddel i forbindelse med deres pendling. De regionale udviklingsmidler til cykelsuperstier er siden 2009 gået til at understøtte sekretariatet for cykelsuperstier, som er forankret i Københavns Kommune. Sekretariatet har varetaget projektledelsen på vegne af de deltagende kommuner, regionen og staten. Regionsrådet vedtog den 11. december 2012 at forlænge bevillingen til sekretariatet for cykelsuperstier med 3 mio. kr. årligt i perioden 2014 og 2015. Se bilag 1. Projektplan 2014-2015 i overordnede træk Projektplan for perioden 2014-2015 er vedlagt som bilag 2. Den beskriver de konkrete indsatser, succeskriterier, organisering og finansieringsmodel. Projektplanen er blevet formuleret i dialog med de kommunale partnere og regionen. Den tager ligeledes afsæt i midtvejsevalueringen af projektet for cykelsuperstier og de generelle erfaringer, som med tiden er blevet høstet. Projektplanen blev endeligt godkendt af den administrative styregruppe for cykelsuperstier den 24. september 2013. Det er dermed sikret, at projektplanen afspejler kommunernes ønsker og behov. Mere fokus på realiseringsarbejdet Siden projektets opstart i 2009 er der udviklet et forslag til 28 ruter svarende til i alt 467 kilometer cykelsuperstier, hvoraf 2 ruter er realiseret, og yderligere mindst 9 er på vej i løbet de kommende 5 år - som følge af en statslig bevilling i 2013 på 104 mio. kr. Arbejdet med at anlægge de 9 nye ruter er ressourcekrævende, og kommunerne efterspørger derfor i stort omfang understøttelse fra sekretariatet. De 22 kommuner er i forskellige stadier i arbejdet, hvilket fordrer forskellige indsatser. Fortsat fokus på udvikling af plan og koncept Nu hvor projektet går ind i en fase med fuld fart på realiseringsarbejdet, er det ekstra vigtigt at fastholde fokus på udvikling af plan og koncept. Planen og konceptet er dynamiske instrumenter, som kommunerne og regionen skal justere og udvikle i forhold til de erfaringer, som de gør sig, og den inspiration som kommer fra andre lignende projekter i ind- og udland. Der skal for eksempel anlægges supercykelstier i Århus, Odense, Esbjerg og Ålborg med midler fra statens supercykelstipulje. Innovative løsninger Sekretariatet for cykelsuperstier vil fortsat arbejde med nyskabende løsninger for at sikre udvikling og forbedring. Det fulde potentiale af projektet kan herved udnyttes. Nye innovative løsninger kan for eksempel handle om trafikale løsninger, samarbejdsformer, finansiering og brugerinvolvering. Der efterspørges allerede nye funktioner til den nye digitale cykelruteplanlægger, CykelPlanen, som med fordel kan blive udviklet i de kommende to år. Som noget andet vil projektsekretariatet undersøge, hvilken rolle offentligt-privat samarbejde og offentlig-privat innovation kan spille i forbindelse med cykelsuperstier. Side 9 af 15
Succeskriterier og leverancer i projektet for 2014-2015 beskrives nærmere i projektplanen, se bilag 2. Organisering og økonomi Projektets organisering samt sekretariatets økonomi og finansieringsmodel vil i store træk være uændret i forhold til tidligere. Regionens bidrag på 3 mio. kr. årligt svarer til en medfinansieringsgrad på 75 %. Kommunernes andel på 25 % beregnes på baggrund af indbyggertal. DIREKTØRGODKENDELSE Kim Høgh / Joost Nielsen KONKLUSIONER Udvalget anbefalede sagen til forretningsudvalget og regionsrådet. Per Roswall, Marianne Stendell, Niels Borre og Maja Holt Højgaard deltog ikke under dette punkt. JOURNALNUMMER 13006695 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bevillingssag om cykelsuperstier fra RR møde 11. dec. 2012 2. Projektplan for cykelsuperstier 2014-2015 Side 10 af 15
5. EVENTUELT MØDE START: Kl. 17.00 MØDET SLUT: Kl. 18.30 NÆSTE MØDE: Tirsdag d. 3. december 2013, kl. 15.00-17.00 Side 11 af 15
KONKLUSIONER Regionaludvalget - meddelelser Mødetidspunkt 08-10-2013, kl. 17.00 18.30 Mødested Regionsgården Deltagere: Steen Olesen Karsten Skawbo-Jensen Kenneth Kristensen Berth Per Roswall (kl. 17.00 - kl. 18.10) Peter Kay Mortensen Afbud: Marianne Stendell Niels Borre Fraværende: Maja Holt Højgaard
INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Gratis Cykelmedtagning 2. Meddelelser - Trafikselskabernes fælles oplæg til en paraplyorganisation for den kollektive trafik Side 13 af 15
1. MEDDELELSER - GRATIS CYKELMEDTAGNING Regionsrådet vedtog i forbindelse med budgetaftalen for 2013 at arbejde for, at DSB Øresund og Metroselskabet skal tilbyde gratis cykelmedtagning, ligesom det er tilfældet hos Lokalbanen i Nordsjælland og i DSB's S-tog. Der er i efteråret 2012 sendt breve til hhv. Metroselskabet og Øresundskomiteen, som først er besvaret i løbet af sommeren 2013. Der var ikke umiddelbart interesse for idéen, og derfor rettede regionen efterfølgende henvendelse til Transportministeren, som har fremsendt vedlagte svar, der heller ikke peger i retning af gratis cykelmedtagning. Det vurderes, at regionen ikke har mulighed for at foretage yderligere handlinger, som kan føre til, at muligheden for gratis cykelmedtagning udbredes til de øvrige trafikselskaber i hovedstaden. JOURNALNUMMER 13008990 BILAGSFORTEGNELSE 1. Ministerens besvarelse af henvendelse fra Region Hovedstaden vedr. cykelmedtagning i den kollektive trafik 2. Brev af 19. august 2013 fra Region Hovedstaden til Transportministeren Side 14 af 15
2. MEDDELELSER - TRAFIKSELSKABERNES FÆLLES OPLÆG TIL EN PARAPLYORGANISATION FOR DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Transportministeren offentliggjorde i foråret 2013 "Evaluering af Lov om trafikselskaber". Her blev foreslået, at trafikselskaberne i hovedstaden (Movia, DSB og Metroselskabet) opretter en fælles paraplyorganisation for de kundevendte aktiviteter, så kunderne i den kollektive trafik oplever en samlet kommunikation omkring udbuddet af kollektiv trafik. Transportministeren har efterfølgende henvendt sig til trafikselskaberne i hovedstadsregionen og bedt dem udarbejde et fælles oplæg til, hvordan denne paraplyorganisation kan sammensættes. Ministeren stillede på forhånd en række kriterier op med hensyn til afgrænsning o.l., og trafikselskaberne har på den baggrund udarbejdet et fælles oplæg til Transportministeren. Trafikselskabernes fælles oplæg vedlægges til orientering. JOURNALNUMMER 12010764 BILAGSFORTEGNELSE 1. Fælles oplæg om paraply Side 15 af 15