Aalborg Kommune Lægedækning i Aalborg kommune Alment praktiserende læger og behovet for lægedækning i kommunen de næste ti år Sundhed og Bæredygtig Udvikling 19-02-2010
Side 2 af 14 Indhold Resumé... 3 Kommunal interesse i den almene lægedækning.... 4 Sundhedslovgivning... 4 Praksisplan og Landsoverenskomsten... 4 Behov for og brug af læge... 5 Brug af læge generelt i Aalborg kommune:... 5 Brug af læge fordelt på alder... 6 Brug af læge fordelt på køn... 7 Befolkningsfremskrivning... 8 Befolkningsfremskrivning på kommuneplanområder... 8 Alment praktiserende læger i kommunen 2010... 9 Generel summerende statistik... 9 Geografisk fordeling af læger, sikrede og befolkning... 10 Fremskrivning af lægedækningen... 11 Fremtidens lægedækning og befolkningens behov... 12 Bilag 1... 14 2
Side 3 af 14 Resumé Behovet for ydelser fra alment praktiserende læger i Aalborg kommune vil øges over de næste ti år. Dels på grund af befolkningstilvæksten og dels på grund af gennemsnitlig aldring af befolkningen. Hvor der i 2009 var behov for minimum 123 læger med hver 1600 patienter (se landsoverenskomsten 15, stk. 4), vil der i 2020 være behov for mindst 129 alment praktiserende læger for at dække befolkningens umiddelbare behov. Her er der dog ikke taget hensyn til, at borgerne ifølge praksisplanen og landsoverenskomsten ( 14, stk. 5) bør kunne vælge mellem to forskellige praktiserende læger indenfor en afstand af max. 15 km. Der vil ske en generel aldring af befolkningen over de næste ti år. Gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere vil stige fra nuværende 39 år til 40,4 år i 2020. Gennemsnitsalderen vil ifølge befolkningsfremskrivningen fortsat stige efter 2020. Det betyder et øget pres på de alment praktiserende læger, da personer over 50 år generelt betragtet bruger en større procentandel af konsultationerne hos alment praktiserende læge end de udgør af befolkningen. De alment praktiserende læger i Aalborg kommune har en høj gennemsnitsalder, og om blot ti år har over halvdelen af de nuværende læger da også nået pensionsalderen (65 år). Det betyder, at hvis den nuværende lægebestand skal opretholdes, skal der inden 2020 rekrutteres 76 nye alment praktiserende læger til kommunen. Hvis lægebestanden skal øges med 6 læger for at tage hensyn til befolkningstilvæksten, er der behov for at rekruttere 82 nye læger til kommunen. Hvis pensionsalderen hæves til 70 år når 36 % af lægerne pensionsalderen indenfor de næste ti år. Der skal altså rekrutteres 45 nye læger for at opretholde den nuværende bestand og 51 for også at tage højde for befolkningstilvæksten hvis pensionsalderen er 70 år. Lægerne fordeler sig, geografisk set, i øjeblikket skævt i forhold til befolkningens fordeling. Det kommuneplanområde med flest læger er område midtbyen, hvor halvdelen af kommunens alment praktiserende læger har praksis. Her bor kun 15 % af befolkningen. Til gengæld bor tæt på ¼ af befolkningen i område øst Aalborg, hvor kun ca. 10 % af lægerne har praksis. Den fremtidige lægedækning i kommunens yderste områder er kritisk 1. Med en pensionsalder på 65 vil kun få af de nuværende læger være tilbage i yderområderne om ti år. Kun i Nibe-området bliver bevares en bedre lægedækning, hvis pensionsalderen sættes op til 70 år. Områderne Hals, Sejlflod og sydøst ser lige kritiske ud om ti år, uanset om pensionsalderen er 65 eller 70. Dog bliver situationen i disse områder allerede alvorlig om fem år, hvis pensionsalderen sættes til 65. Hvis borgerne i yderområderne fortsat skal kunne vælge alment praktiserende læge tæt på deres bopæl om ti år, er det afgørende at tiltrække nye læger til disse områder eller få nogle af de mange læger i midtbyen til at flytte deres praksis. Datamateriale indhentet fra: Danmarks Statistik (Statistikbanken), Praksissektoren Region Nordjylland, Aalborg Kommune, Landsoverenskomsten for almen lægegerning samt Region Nordjyllands Praksisplan 2008-2011 1 Baseret på en forventet pensionsalder på 65 år. 3
Side 4 af 14 Kommunal interesse i den almene lægedækning. Den almene lægedækning for borgerne er en regional opgave, men med kommunal interesse. Både fordi kommunerne skal bidrage med aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedssektoren, fordi der findes en række snitflader mellem det kommunale og det regionale sundhedsarbejde og fordi borgerne også adresserer problematikker omkring lægedækning til kommunen. At skabe en sammenhængende sundhedsindsats for borgerne er en opgave, der må løses fælles. Sundhedslovgivning Overordnet set fastsætter sundhedsloven, at regionerne og kommunerne gennem et fælles sundhedskoordinationsudvalg skal samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet. Den enkelte kommune kan så indgå en mere konkret bilateral sundhedsaftale med regionen. Almen praksis er ikke direkte en del af den generelle sundhedsaftale mellem Region Nordjylland og kommunerne, men spiller alligevel en rolle i forhold til indsatsområderne i Aalborg kommune. Særligt spiller almen praksis en væsentlig rolle i forhold til indsatsen på kronikerområdet og i forhold til rehabilitering. Praksisplan og Landsoverenskomsten Regionen udarbejder jf. Sundhedsloven en praksisplan for almen praksis. For Region Nordjylland er udarbejdet en praksisplan for 2008 2011. Aalborg kommune er høringspart i forhold til praksisplanen. Landsoverenskomsten for almen lægegerning udstikker krav og betingelser for almen praksis. Eksempelvis er der i landsoverenskomsten udstedt regler for, hvor mange praktiserende læger der skal være i forhold til antallet af borgere (i øjeblikket gennemsnitligt 1600 patienter pr læge, 15 stk. 4), hvor langt der skal være mellem borger og læge ( 14 stk. 5) mv. Ifølge landsoverenskomsten ( 5 stk. 2) nedsættes der for hver region et samarbejdsudvalg hvor både region og kommunerne deltager. Kommunen har dermed mulighed for at påvirke og samarbejde med de alment praktiserende læger. I samarbejdsudvalgets udarbejdelse af praksisplan kan ifølge 13A stk. 4 redegøres for om kommunen eller regionen kan stille egnede lejemål til rådighed for flerlægepraksis og dermed gøre det lettere at rekruttere nye eller fastholde de nuværende praktiserende læger. 4
Side 5 af 14 Behov for og brug af læge For at skabe overblik over lægedækningen er befolkningens behov for og brug af læge i Aalborg kommune forsøgt afdækket. Dette er baseret på oplysninger om konsultationer hos lægerne, udgifter i forbindelse med lægebesøg samt befolkningsstatistik kan behovet for lægedækning i Aalborg kommune udregnes og forhåbentlig også fremskrives i hvert fald frem til 2020. Brug af læge generelt i Aalborg kommune: I 2008 er der i alt 1.448.981 konsultationer mv. ved alment praktiserende læger. Da befolkningen i kommunen ifølge Danmarks Statistik udgør 195.145 personer i 2008, bliver det i gennemsnit til lidt over 7 lægekonsultationer pr indbygger i 2008. Der findes en mængde forskellige typer kontakter til lægen, telefon og e-mail konsultationer, konsultationer hos lægen mv. Konsultationer hos lægen og telefonkonsultation er langt det mest brugte. På nedenstående diagram ses fordelingen mellem de forskellige typer konsultationer. Konsultationer mv. hos praktiserende læge i Aalborg kommune 2008 3% 1% 1% Almen læge, konsultation, aften mv. Almen læge, besøg, dagtid 45% 38% Almen læge, besøg, aften mv. Almen læge, telefonkonsultation, dagtid 4% 4% 4% Almen læge, telefonkonsultation, aften mv. Almen læge, email-konsultation Almen læge, kontakter, forebyggelse mv. Almen læge, konsultation, dagtid Figur 1: forskellige typer konsultationer hos alment praktiserende læge i Aalborg kommune 2008. Kilde: Danmarks Statistik Selvom de almindelige konsultationer hos lægen i dagtimerne er den mest almindelige form for møde mellem den sikrede og den praktiserende læge, udgør denne type konsultation dog kun lige knap halvdelen af det samlede antal konsultationer. Det er værd at lægge mærke til, at antallet af telefonkonsultationer i dagtimerne er faldet svagt over de sidste år mens antallet af e-mail konsultationer er steget meget. Således er der i 2008 ca. 25.000 færre telefonkonsultationer i dagtimerne sammenlignet med 2006, mens der er ca. 40.000 flere e-mail konsultationer. Som det fremgår, er det kun omkring halvdelen af den alment praktiserende læges konsultationer, der foregår ansigt til ansigt med patienterne. Resten klares over telefon eller e-mail. 5
0-4 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90-94 år 95+ 0-4 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90-94 år 95 år + Side 6 af 14 Brug af læge fordelt på alder Der er stor forskel på, hvilke aldersgrupper i befolkningen, der har mest behov for den alment praktiserende læge. Spædbørn har relativt ofte behov for lægen, mens børn ældre end 4 er de aldersgrupper, der mindst hyppigt bruger lægen. Den aldersgruppe, der i 2008 hyppigst brugte lægen var de 60 64-årige. 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 Konsultationer konsultationer, alment praktiserende læger Figur 2: Antallet af konsultationer hos alment praktiserende læge 2008 i Aalborg kommune fordelt på aldersgrupper. Det er forventeligt, at jo ældre en person er, jo oftere har vedkommende behov for sin læge. Men pga. naturlig afgang udgør aldersgrupperne over 65 jo også en mindre og mindre andel af befolkningen. Det er derfor relevant at sammenligne den andel, de forskellige aldersgrupper udgør af befolkningen, med den andel de bruger af de samlede konsultationer hos alment praktiserende læge. Fra omkring 50 år bruger befolkningen en større andel af de samlede lægekonsultationer end de selv udgør af befolkningen. Eksempelvis udgør de 55-59-årige 6,1 % af den samlede befolkning i kommunen, mens de bruger 6,8 % af 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 andel lægebesøg i procent andel af befolkningen i procent Figur 3: befolkningsandel sammenlignet med andel lægekonsultationer fordelt på aldersgrupper i 2008. de samlede konsultationer hos alment praktiserende læge. I forhold til befolkningens behov for lægedækning, betyder det, at jo større en andel af befolkningen, der er over 50 år, jo større behov er der for ydelser fra den alment praktiserende læge. Ses der på det gennemsnitlige antal konsultationer pr person fordelt på aldersgrupper, bliver billedet af de ældre som storforbrugere af lægens ydelser endnu 6
0-4 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90-94 år 95 år + 0-4 år 10-14 år 20-24 år 30-34 år 40-44 år 50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år 90-94 år Side 7 af 14 tydeligere. Figur 4 illustrerer dette ved at vise væksten i det gennemsnitlige antal besøg hos lægen pr person for 2008. Hvor en 40-årig eksempelvis i gennemsnit brugte en ydelse/konsultation fra lægen 6,5 gange i løbet af 2008, brugte en 70-årig i gennemsnit 13 ydelser/konsultationer fra lægen samme år. Alder er måske nok den mest indlysende faktor i forhold til befolkningens brug af den alment praktiserende læge, men også andre faktorer har betydning. Bl.a. bruger kvinder lægen væsentligt oftere end mænd. 25 20 15 10 5 0 Antal konsultationer pr. person 2008 konsultationer pr. person Brug af læge fordelt på køn Kvinder bruger lægen væsentligt mere end mænd gør. Således står de kvindelige patienter for godt 60 % af konsultationerne ved den alment praktiserende læge i 2008 mens de mandlige patienter står for knap 40 %. Særligt omkring den fødedygtige alder fra omkring sidst i teenageårene bliver der meget stor forskel på, hvor ofte kvinder og mænd går til lægen. Men kvinder i alle 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 MÆND KVINDER aldersgrupper går oftere til lægen end mænd, dog undtaget børn under 10 år. Det kan have en række forklaringer. Mænds og kvinders sygdomsbilleder er forskellige idet kvinder tilsyneladende oftere er syge end mænd og derfor oftere bruger lægen. Det hænger også i høj grad sammen med reproduktion, da kvinder har meget kontakt til lægen i forbindelse med graviditet, fødsel og prævention. Det er vigtigt at understrege, at piger ikke bliver født sygere end mænd. Der findes forskellige forsøg på at forklare, hvorfor de tilsyneladende bliver det. I noget litteratur er der teorier om, at kvinder i en familie fungerer som en slags mellemmand mellem lægen og hele familien. Hun videreformidler mandens og børnenes skavanker til lægen og fungerer desuden som en slags primær behandler i hjemmet. Idet kvinder bruger lægen mere end mænd og ældre bruger lægen mere end yngre er det nærliggende at tro, at ældre kvinder er de største forbrugere af ydelser fra lægen. Sådan hænger det imidlertid ikke sammen. Det er særligt fra slutningen af teenageårene og frem til omkring de 50 år at der er størst forskel på mønstret i mænds og kvinders brug af den alment praktiserende læge. Hvor der kun er en lille stigning i kvinders brug af lægen i forbindelse med aldring (det kan på figur 5 I ALT Figur 3: antallet af konsultationer ved alm. praktiserende læge 2008 fordelt på køn og aldersgrupper. Figur 2: Væksten i det gennemsnitlige antal konsultationer pr person i forhold til alder 7
0-4 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-89 år 90-94 år 95+ år Side 8 af 14 ses som en lille top i grafen omkring aldersgruppen 60 64 år), stiger mændenes brug af lægen meget tydeligere i takt med deres stigende alder. Befolkningsfremskrivning Frem til 2020 vokser befolkningen i Aalborg kommune med 4,6 % af den nuværende størrelse eller lige godt 9000 personer. Dette tal er dog mest interessant, hvis det sammenholdes med aldersfordelingen og den geografiske befolkningsfordeling. Generelt kan det siges, at der sker en aldring af befolkningen i kommunen. Hvor 12,00% gennemsnitsalderen på 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% Figur 4: befolkningens aldersfordeling i procent i hhv. 2009 og 2020 kommunens borgere ifølge Danmarks Statistik i 2009 er 39 år, vil den ifølge befolkningsfremskrivningen være 40,4 år i 2020. Befolkningen vil fortsat ældes efter 2020 idet gennemsnitalderen i 2040 vil stige til 42,1. Det er væsentligt at tage denne generelle aldring med i betragtningen om behovet for den almene lægedækning. Der bliver ifølge befolkningsfremskrivningen flere ældre og færre børn i 2020 (se også figur 7) og de ældre kommer dermed til at udgøre en større andel af befolkningen end de gør nu. Lige nu er der en stor befolkningsgruppe på mellem 60 og 64 år som i 2020 vil være mellem 70 og 74 år. Denne relativt store befolkningsgruppes pres på den alment praktiserende læge kan også i dag ses i opgørelsen over konsultationer hos de alment praktiserende læger i kommunen. Da det gennemsnitlige antal lægekonsultationer pr år stiger en del fra 60 år til 70 år, når opgørelsen over lægekonsultationer betragtes, kan det antages at denne befolkningsgruppe vil have endnu mere behov for ydelser fra den alment praktiserende læge om 10 år. Men samtidig ser det ud til, at aldersgrupperne omkring 30 til 45 år kommer til at udgøre en mindre andel af befolkningen end nu og der bliver født færre børn. Det er interessant da kvinder i netop denne aldersgruppe som tidligere nævnt er flittige brugere af den alment praktiserende læge i forbindelse med bl.a. reproduktion. Den alment praktiserende læge vil altså i fremtiden muligvis komme til at bruge færre konsultationer på børn og kvinder i den fødedygtige alder, men flere konsultationer på befolkningsgrupperne over 65 år. 2009 2020 Befolkningsfremskrivning på kommuneplanområder Kommunen kan inddeles i ti kommuneplanområder. Kort over disse områder er vedlagt som bilag (bilag 1). Befolkningen fordeler sig ikke ligeligt på disse områder. Der bor flest indbyggere i område Øst Aalborg som bl.a. strækker sig over Vejgård og Universitetsområdet. Som det kan ses på figuren til venstre, bor tæt på ¼ af kommunens samlede befolkning i dette område. I forhold til befolkningsfremskrivningen frem til 2020 8
Side 9 af 14 forventes der en relativ vækst i befolkningen i øst Aalborg, midtbyen samt Nibe. Der forventes 25,00% 20,00% 2009 en relativ tilbagegang i befolkningen 2020 15,00% i Nørresundby og vest Aalborg. Aldersmæssigt fordeler 10,00% befolkningen sig heller ikke ligeligt på de ti områder. I område midtbyen boede der i januar 2009 5,00% 0,00% flest yngre mennesker mellem 25 og 39 år, mens der i resten af kommunen procentvis var flest i aldersgruppen 40 66 år. Der fandtes flest ældre (67 år eller Figur 5: Befolkningen i kommuneplanområderne i 2009 og 2020. ældre) i områderne vest Aalborg (16,7 % af befolkningen i området), Nørresundby (15,1 % af befolkningen i området) og Hals (14,9 % af befolkningen i området). Alment praktiserende læger i kommunen 2010 Der er indhentet oplysninger om de alment praktiserende læger fra Region Nordjylland. På baggrund af lægernes adresse, alder mm kan der foretages en fremskrivning af lægedækningen for de forskellige områder i Aalborg kommune. Dog kan der kun foretages en fremskrivning med henblik på at afdække rekrutteringsbehovet, der kan ikke siges noget om den faktiske tilgang af nye læger i fremtiden. Denne fremskrivning fokuserer altså på lægernes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed behovet for rekruttering af nye læger. Generel summerende statistik Lægerne i Aalborg kommune, februar 2010 Praksis Antal læger Ledige ydernr. I alt 70 124 11 29 Solopraksis 33 31 10 Kompagniskabspraksis 26 80 18 Samarbejdspraksis 13 (5) 13 1 Åben for tilgang Der er i øjeblikket 2 72 besatte ydernumre. Dog er ét inaktivt pga. dødsfald, praksis bliver muligvis til salg og ét ydernummer er en nødpraksis i Mou drevet af regionen. Der er herudover 9 ledige ydernumre, heraf 6 såkaldte 0-ydernumre (dvs. ydernumre der ikke er knyttet til en eksisterende praksis). Til de resterende 70 besatte ydernumre er knyttet i alt 124 læger. Til lægerne er alt i alt knyttet 200.103 sikrede, det vil sige lidt mere end befolkningstallet for kommunen. Det kan skyldes sikrede med bopæl i andre kommuner søger til læger med praksis i Aalborg kommune. Der er gennemsnitligt 2779 sikrede tilknyttet hver praksis og gennemsnitligt 1588 sikrede tilknyttet hver læge. De mandlige læger udgør ca. 70 % og de kvindelige læger 30 % af den samlede lægebestand. Lægerne i kommunen har en gennemsnitsalder på 55 år og ca. 35 % (svarende til 43 læger) af alle lægerne er over 60 år gamle. 2 Data indhentet fra regionen primo februar 2010. 9
Side 10 af 14 Geografisk fordeling af læger, sikrede og befolkning 4% 2% 5% 7% Områdefordeling 2010 10% 5% 6% 10% 1% 50% midtbyen nørresundby vest aalborg øst aalborg nordområdet sydvestområdet sydøstområdet sejlflodområdet hals-området nibe-området Figur 6: andelen af praktiserende læger fordelt på kommuneplanområder Halvdelen af alle lægerne i Aalborg kommune har praksis indenfor grænserne af planområde midtbyen, hvilket kan ses på figur 8. Ud over midtbyen findes der flest læger i områderne øst Aalborg og vest Aalborg. Betragtes Aalborg by-området samlet (Midtbyen, Nørresundby, øst- Aalborg og vest-aalborg) viser det sig at 71 % af alle læger i kommunen har praksis i et af de fire områder, der tilsammen udgør Aalborg og Nørresundby. I yderområderne Hals, Sejlflod og Nibe findes ca. 15 % af lægerne og i de øvrige områder (nordområdet, sydvest-området og sydøstområdet) har 14 % af lægerne praksis. Når befolkningens fordeling på kommuneplanområder sammenlignes med fordelingen af alment praktiserende læger på kommuneplanområder, ses der ret store afvigelser. Det er således kun ca. 15 % af kommunens indbyggere, 6 der bor i område 5 sikrede 2010 midtbyen, mens det er 50 % af lægerne, der har 4 læger 2010 praksis i dette område. I befolkningen 2009 3 område 2 (Nørresundby) 2 er befolkningsandelen væsentligt større end 1 andelen af læger, men dette antages at være uproblematisk, da der findes en del læger med praksis i Nørresundby Figur 7: Fordelingen af læger, deres sikrede og befolkningen på planområder. centrum, tæt på Limfjordsbroen, som teknisk set hører ind under område 1. Et område, det nok er særligt relevant at fokusere på i denne sammenhæng er område 4, øst Aalborg. Her boede i 2009 godt og vel 22 % af kommunens indbyggere, men kun godt 10 % af lægerne har praksis i dette område. Der findes rigtig mange almene læger med praksis i område midtbyen i forhold til hvor mange folk, der bor i dette område. Der er sandsynligvis rigtig mange sikrede fra andre områder af Aalborg by og Nørresundby og måske endda fra yderområderne, der går til lægen i midtbyen. 10
Side 11 af 14 Fremskrivning af lægedækningen Pension 65 år: Rekrutteringsbehov i % af 2010 2015 2020 nuværende lægebestand Område 1, midtbyen 16 % 29 % 57 % Område2, Nørresundby 0 % 0 % 100 % Område 3, vest Aalborg 15 % 31 % 46 % Område 4, øst Aalborg 15 % 46 % 69 % Område 5, Nord-området 0 % 11 % 33 % Område 6, Sydvest-området 0 % 0 % 60 % Område 7, Sydøst-området 0 % 67 % 67 % Område 8, Sejlflod-området 17 % 83 % 83 % Område 9, Hals-området 17 % 100 % 100 % Område 10, Nibe-området 14 % 43 % 71 % I 2020 er 76, svarende til 60 %, af alle nuværende alment praktiserende læger med praksis i Aalborg kommune fyldt 65 år og har dermed nået pensionsalderen. Udskydes pensionsalderen med fem år, således at lægernes pensionsalder er 70 år, vil 36 % have nået pensionsalderen om ti år. Umiddelbart ser det mest kritisk ud i områderne 7, 8 og 9, her er lægernes gennemsnitsalder lige nu hhv. 59 år, 61 år og 63 år. I tabellen ovenfor til venstre ses rekrutteringsbehovet 3 for de ti planområder udtrykt i procent af den nuværende lægebestand om hhv. fem og ti år, baseret på en pensionsalder på 65 år. Nedenfor til højre findes den samme tabel, men baseret på en pensionsalder på 70 år. Igen fremstår område 7, 8 og 9 umiddelbart mest kritisk. Hvis pensionsalderen hæves til 70 år bliver den almene lægedækning i yderområderne ikke mere problematisk end den er nu indenfor de næste fem år, men det bliver den til gengæld indenfor de næste ti år. Pension 70 år: Rekrutteringsbehov i % af nuværende lægebestand 2010 2015 2020 område 1, midtbyen 1,6% 15,9% 28,6% område 2, Nørresundby område 3, vest Aalborg 15,4% 30,8% Ud fra en antagelse om, at lægerne går på pension som 65-årige, vil der i område 10, Nibe-området, kun være 2 af område 4, øst Aalborg område 5, nord-området område 6, sydvest-området område 7, sydøst-området 7,7% 15,4% 46,2% 11,1% 66,7% de nuværende 7 læger område 8, Sejlflod-området 16,7% 16,7% 83,3% tilbage i 2020. I Hals vil der ingen være tilbage. I Sejlflodområdet område 9, Hals-området område 10, Nibe-området 14,3% 16,7% 14,3% 10 42,9% vil der kun være én af de nuværende læger tilbage, og vedkommende vil på det tidspunkt være 64 år. Det ser dermed kritisk ud i forhold til den fremtidige lægedækning i kommunens yderområder. I område 7, Sydøst-området, vil der kun være én af de nuværende læger tilbage i 2020 og vedkommende vil da være 61 år. Umiddelbart ser det også kritisk ud for område2, Nørresundby, men det kan være misvisende idet der, som før nævnt, findes en del læger med praksis i Nørresundby centrum, der hører ind under område midtbyen. I forhold til en fremskrivning af lægedækningen virker det derfor logisk at betragte område 1 og 2 samlet. Med udgangspunkt i en pensionsalder på 65 år, ser det indenfor de næste fem år mest kritisk ud i 3 Rekrutteringsbehovet er det antal læger, der er behov for at rekruttere for at bevare den nuværende bestand af læger i et givent område. I denne tabel svarer rekrutteringsbehovet til det antal af de nuværende læger, der har nået pensionsalderen i et givent område på et givent tidspunkt. 11
Side 12 af 14 områderne Sejlflod, Hals og Sydøst. Indenfor en periode på ti år når over halvdelen af alle de nuværende læger fra alle områder i Aalborg kommune, undtaget område nord og område vest Aalborg, pensionsalderen på 65 år. Hæves pensionsalderen til 70, kan dette selvsagt udskydes med yderligere fem år. Fremtidens lægedækning og befolkningens behov Alt andet lige vil behovet for ydelser fra alment praktiserende læger øges. Dels på grund af befolkningstilvæksten og dels på grund af gennemsnitlig aldring af befolkningen. Befolkningen i Aalborg kommune udgjorde i 2009 196.292 indbyggere. Hvis der beregnes 1600 patienter pr. læge, betyder det, at der er behov for mindst 123 alment praktiserende læger for at kunne dække befolkningens behov. Her er der dog ikke taget hensyn til, at borgerne til enhver tid bør kunne vælge mellem to forskellige praktiserende læger indenfor en afstand af max. 15 km. I 2020 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være 206.203 indbyggere i kommunen. Det betyder at der, uden hensyntagen til 15 km reglen, er behov for mindst 129 alment praktiserende læger (med hver 1600 patienter) for at befolkningens umiddelbare behov kan imødekommes. Der vil ske en generel aldring af befolkningen over de næste ti år. Gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere vil stige fra nuværende 39 år til 40,4 år i 2020. Gennemsnitsalderen vil ifølge befolkningsfremskrivningen fortsat stige efter 2020. i 2040 er gennemsnitsalderen øget med yderligere næsten to år i forhold til 2020. Det betyder et øget pres på de alment praktiserende læger, da personer over 50 år generelt betragtet bruger en større procentandel af konsultationerne hos alment praktiserende læge end de udgør af befolkningen. Antallet af gennemsnitlige årlige konsultationer hos den alment praktiserende læge øges kraftigt efter 60-års alderen. Der er i Aalborg kommune lige nu en relativt stor befolkningsgruppe på 60 64 år. Denne store befolkningsgruppe vil om ti år være 70 74 år og ifølge statistikken have behov for ca. to flere årlige lægekonsultationer end de har behov for lige nu. Det betyder et øget pres på de alment praktiserende læger, der kan forventes at skulle gennemføre væsentligt flere konsultationer med de ældre aldersgrupper. Til gengæld er der tilsyneladende lidt færre børnefamilier i kommunen om ti år, så der vil være lidt mindre behov for konsultationer til især kvindelige patienter i alderen 30 til 40 år. De alment praktiserende læger i Aalborg kommune har en høj gennemsnitsalder, og om blot ti år har over halvdelen af de nuværende læger da også nået pensionsalderen (65 år). Det betyder, at hvis den nuværende lægebestand skal opretholdes, skal der inden 2020 rekrutteres 76 nye alment praktiserende læger til kommunen. Hvis lægebestanden skal øges med 6 læger for at tage hensyn til befolkningstilvæksten, er der behov for at rekruttere 82 nye læger til kommunen. Lægerne fordeler sig, geografisk set, i øjeblikket skævt i forhold til befolkningens fordeling. Det kommuneplanområde med flest læger er område midtbyen, hvor halvdelen af kommunens alment praktiserende læger har praksis. Her bor kun 15 % af befolkningen. Til gengæld bor tæt på ¼ af befolkningen i område øst Aalborg, hvor kun ca. 10 % af lægerne har praksis. 12
Side 13 af 14 Den fremtidige lægedækning i kommunens yderste områder er kritisk 4. Indenfor en periode på ti år vil der være to af de nuværende syv læger tilbage i Nibe-området, én af de nuværende seks læger tilbage i Sejlflod-området og ingen af de nuværende seks læger tilbage i Hals-området. Også sydøst området ser kritisk ud i forhold til lægedækning om ti år. Her vil der kun være én af de nuværende tre læger tilbage. Det betyder blandt andet af der i områder syd for fjorden og øst for E45 (udenfor Aalborg by) kun er to af de nuværende alment praktiserende læger tilbage om ti år. I området bor omkring 24.000 borgere. Kun få af dem kan i fremtiden få læge tæt på deres egen adresse, hvis der ikke kan rekrutteres tilstrækkeligt med nye læger. For borgere i eksempelvis Mou og Egense kan det betyde at de ikke har adgang til en læge, der har praksis mindre end femten km væk. Ligeledes vil dette kunne blive et problem i området vest for Sebbersund. 4 Baseret på en forventet pensionsalder på 65 år. 13
Side 14 af 14 Bilag 1 Kort over kommunens ti kommuneplanområder. 14