Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.



Relaterede dokumenter
ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

Årsplan for samfundsfag i 8.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Beskrivelse af forløb:

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Samfundsfag Årsplan 15/16

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsforløb GRUNDLOVEN

Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Fag: Samfundsfag. Tema Hvad er samfundsfag? Uge 33. Emne og mål Problemstillinger Aktiviteter Øvelser/Evaluering

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Undervisningsforløb KORSTOG

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Kompetencemål for samfundsfag:

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017

Undervisningsbeskrivelse

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN

Undervisningsforløb STATSKUPPET

Demokrati og medborgerskab. Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Workshop om Studieområde del 1

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Demokrati og medborgerskab. Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Samfundsfag 8

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

PENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

KUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Årsplan Samfundsfag 9

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Undervisningsbeskrivelse

Fleksibel planlægning

Samfundsfag på Århus Friskole

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Samfundsfag, niveau G

samfundsfag 8./9. klasse 2017/18 Det Kongelige Teater - Balletskolen Odense

Undervisningsbeskrivelse

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

Pædagogisk værktøjskasse

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

UNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE

Undervisningsbeskrivelse

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Undervisningsbeskrivelse

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Transkript:

Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal arbejde med, hvem de selv er, og hvad identitet generelt er og betyder for individet. Derefter skal de arbejde med samspillet i familien og i forskellige former for grupper. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne holdninger og meninger om identitet/-er, og der vil være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet går fra det helt nære, eleven selv, til en samfundsfaglig diskussion og forståelse gruppedynamik og familieliv. Eleverne trænes således i at forstå sig selv, såvel som andre som en del af samfundet. Forløb er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvem er jeg? Findes der et fælles "vi"? Hvordan påvirker mennesker hinanden? Hvordan påvirker familier de enkelte medlemmer? Hvad ville mennesket være uden gruppe- og tilhørsforhold?

Side 2 af i alt 15 sider September Uge 36 02-06 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal arbejde med, hvem de selv er, og hvad identitet generelt er og betyder for individet. Derefter skal de arbejde med samspillet i familien og i forskellige former for grupper. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne holdninger og meninger om identitet/-er, og der vil være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet går fra det helt nære, eleven selv, til en samfundsfaglig diskussion og forståelse gruppedynamik og familieliv. Eleverne trænes således i at forstå sig selv, såvel som andre som en del af samfundet. Forløb er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvem er jeg? Findes der et fælles "vi"? Hvordan påvirker mennesker hinanden? Hvordan påvirker familier de enkelte medlemmer? Hvad ville mennesket være uden gruppe- og tilhørsforhold? Uge 37 09-13 Uge 38 16-20 Uge 39 23-27 Uge 40 AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne

Side 3 af i alt 15 sider 30-04 Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. Oktober Uge 41 07-11 A-uge Uge 42 14-18 Efterårsferie Uge 43 21-25 Ideologier og partipolitik Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager, sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? Uge 44 Ideologier og partipolitik

Side 4 af i alt 15 sider 28-01 Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager, sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? November Uge 45 04-08 Ideologier og partipolitik Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager,

Side 5 af i alt 15 sider sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? Uge 46 11-15 Kommuner og regioner Meningen med dette forløb er, at eleverne opnår viden om og forståelse for demokratiet - fra det nære til det mere fjerne. Med udgangspunkt i det nære, kommunerne, kommer eleverne til at arbejde med offentlig opgavestyring, kommunal- og regionsvalg og meget mere. I forløbet vil eleverne både skulle reflektere over og argumentere for egne holdninger til tunge begreber såsom besparelser på skoleområdet kontra ældreplejen og kommunalpolitikeres appeal til unge. Forløbet er bygget progressivt op. Eleverne tager udgangspunkt i eget erfarings- og vidensgrundlag. Derefter vil eleverne tilegne sig faglig viden og færdigheder om kommunerne, regionerne og deres egen relation til de to instanser. Undervejs skal eleverne i en skriftlig øvelse anvende den tillærte viden i grupper og lave valgtaler. Forløbet er bygget op omkring meget kommunikative øvelser, hvor eleverne hele tiden skal forholde sig reflekterende til den tillærte viden, således at de optager og forstår det læste stof. Derudover er forløbets afsluttende skriftlige opgaver tænkt som anvendelig i relation til elevernes individuelle lærings- og tilegnelsesproces. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Hvilke opgaver har kommunen? Hvilke opgaver har regionerne? Hvordan finansierer kommuner og regioner deres opgaver?

Side 6 af i alt 15 sider Hvordan er en kommune bygget op? Hvorfor fik vi kommunalreformen i 2007? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have et nærdemokrati? Hvad ville du gennemføre i din kommune, hvis du blev valgt til byrådet? Bør kommuner og regioner have mere indflydelse og løse flere velfærdsopgaver? Hvilke fordele og ulemper er der ved den ordning, der udligner indkomstforskelle mellem rige og fattige kommuner? Hvad er statens rolle i det hele taget? Uge 47 18-22 Kommuner og regioner Meningen med dette forløb er, at eleverne opnår viden om og forståelse for demokratiet - fra det nære til det mere fjerne. Med udgangspunkt i det nære, kommunerne, kommer eleverne til at arbejde med offentlig opgavestyring, kommunal- og regionsvalg og meget mere. I forløbet vil eleverne både skulle reflektere over og argumentere for egne holdninger til tunge begreber såsom besparelser på skoleområdet kontra ældreplejen og kommunalpolitikeres appeal til unge. Forløbet er bygget progressivt op. Eleverne tager udgangspunkt i eget erfarings- og vidensgrundlag. Derefter vil eleverne tilegne sig faglig viden og færdigheder om kommunerne, regionerne og deres egen relation til de to instanser. Undervejs skal eleverne i en skriftlig øvelse anvende den tillærte viden i grupper og lave valgtaler. Forløbet er bygget op omkring meget kommunikative øvelser, hvor eleverne hele tiden skal forholde sig reflekterende til den tillærte viden, således at de optager og forstår det læste stof. Derudover er forløbets afsluttende skriftlige opgaver tænkt som anvendelig i relation til elevernes individuelle lærings- og tilegnelsesproces. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Hvilke opgaver har kommunen? Hvilke opgaver har regionerne? Hvordan finansierer kommuner og regioner deres opgaver? Hvordan er en kommune bygget op? Hvorfor fik vi kommunalreformen i 2007? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have et nærdemokrati? Hvad ville du gennemføre i din kommune, hvis du blev valgt til byrådet?

Side 7 af i alt 15 sider Bør kommuner og regioner have mere indflydelse og løse flere velfærdsopgaver? Hvilke fordele og ulemper er der ved den ordning, der udligner indkomstforskelle mellem rige og fattige kommuner? Hvad er statens rolle i det hele taget? Uge 48 25-29 A-uge December Uge 49 02-06 Forbrydelse og straf Meningen med dette forløb er, at eleverne skal lære det danske retssystem at kende. Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor elevernes vil komme til at beskæftige sig med både Samfundsfaget.dk og Religionsfaget.dk. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne og andres holdninger og meninger til kriminalitet og straf. I den forbindelse vil der bl.a. være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Er nogle mennesker onde? Hvorfor bliver man kriminel? Hvordan stopper man kriminalitet - forebyggelse eller straf? Bør vi indføre dødsstraf i Danmark? Kan man straffe for lidt? Uge 50 09-13 Forbrydelse og straf Meningen med dette forløb er, at eleverne skal lære det danske retssystem at kende. Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor elevernes vil komme til at beskæftige sig med både Samfundsfaget.dk og Religionsfaget.dk.

Side 8 af i alt 15 sider Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne og andres holdninger og meninger til kriminalitet og straf. I den forbindelse vil der bl.a. være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Er nogle mennesker onde? Hvorfor bliver man kriminel? Hvordan stopper man kriminalitet - forebyggelse eller straf? Bør vi indføre dødsstraf i Danmark? Kan man straffe for lidt? Uge 51 16-20 Uge 52 23-27 Ingen samfundsfag pga. sidste dag inden juleferie Juleferie Uge 01 30-03 Januar Uge 02 06-10 Uge 03 13-17 Projektuge Uge 04 20-24 Uge 05 27-31

Side 9 af i alt 15 sider Februar Uge 06 03-07 Uge 07 10-14 Tværfaglig uge (dansk, historie og samfundsfag): Ugesex A-uge Uge 08 17-21 Vinterferie Uge 09 24-28 Økonomi for begyndere Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud?

Side 10 af i alt 15 sider Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Marts Uge 10 03-07 Økonomi for begyndere Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud? Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Uge 11 Økonomi for begyndere

Side 11 af i alt 15 sider 10-14 Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud? Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Uge 12 17-21 Introkursus Uge 13 24-28 Uge 14 31-04

Side 12 af i alt 15 sider April Uge 15 07-11 A-uge Uge 16 14-18 Påskeferie Uge 17 21-25 Kultur og integration Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2. Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Uge 18 28-02 Kultur og integration

Side 13 af i alt 15 sider Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2. Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Maj Uge 19 05-09 Kultur og integration Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2.

Side 14 af i alt 15 sider Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Uge 20 12-16 Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge 21 19-23 Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge 22 26-30 Mini-projektopgave tværfagligt med historie Juni Uge 23 02-06 Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge 24 09-13 Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge 25 16-20 Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge 26 23-27 A-uge herunder projektfremlæggelser Uge 27 30-30

Side 15 af i alt 15 sider Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger