Udgangspunktet er derfor, at så meget som muligt lægges på de åbne postlister.



Relaterede dokumenter
Retningslinier for postlister i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Rapport om postlister i Nordjyllands Amt

Information om tavshedspligt og inhabilitet til nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Frederik Barfods Skoles bestyrelse

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Notat. Retningslinier for åbne postlister. 1. Formål. 2. Hvad er omfattet af postlistereglerne. 3. Hvilken korrespondance medtages på postlisten.

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Afgørelse af til Radio24Syv vedr. anmodning om indsigt i korrespondance mellem Socialforvaltningen og udvalgsmedlem

Forskelle og ligheder mellem persondataloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

Forvaltningsret for studievejledere Lone Wraa, Studievejledningen, Handelshøjskolen


Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

SOCIALUDVALGET. 14. Proces i forbindelse med udsendelse af materiale med personfølsomme oplysninger ( )

Den nye offentlighedslov og ændring af Forvaltningsloven

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V Bestemmelserne i forvaltningslovens indeholder nærmere

Procedurer for sagsbehandling og datahåndtering

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Statsforvaltningens brev af 25. marts 2009 til en borger.

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

[borgerens navn og adresse] Kære [borgerens navn]

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune om aktindsigt

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Klagenævnet for Udbud

Id Dokumentnavn Sagsnummer Hændelse

Udvalgte sagsbehandlingsregler

Retten til aktindsigt i opkald til alarmcentral. Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie:

RenoSam Vesterbrogade 24, 2. tv København V

Overtrædelse af videregivelsesreglerne at sende kopi af afgørelse om aktindsigt til andre myndigheder. Partsbegrebet. Sagsbegrebet

Tavshedspligten på friskoler

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn genoptog sagen i lyset af ombudsmandens høring og imødekom aktindsigtsanmodningen fuldt ud.

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Indledningsvis har jeg dog under pkt. 1 fundet anledning til kort at redegøre for undtagelsen i offentlighedslovens 4, stk. 2.

L Forslag til Skatteforvaltningsloven.

Vi har på baggrund af din henvendelse haft kontakt til indringer, der har tilkendegivet, at han anser oplysningen for

Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet

Vedr. Din fornyede henvendelse om aktindsigt

Aftale om Åben skole-samarbejde i Lyngby-Taarbæk kommune

Ankestyrelsens brev til en advokat. Henvendelse vedrørende aktindsigt hos Billund Kommune

Statsforvaltningens brev af 30. november 2007 til en borger:

God adfærd i Horsens Kommune

Lov om offentlighed i forvaltningen

Aktindsigt i udkast til naturgasredegørelse

Spilleregler. For byrådskandidaters adgang til information, virksomhedsbesøg, aktindsigt m.v.

Kend spillereglerne!

Statsforvaltningens brev til en journalist

Statsforvaltningens brev til en borger

Studentersager oprettes altid som Klientsager og oftest under sagsgruppen 601, "Generelle individuelle sager på studerende".

Aktindsigt i klager over daginstitutioner.

Titel: Guldborgsund Kommunes behandling af sag for lukkede døre.

Ankestyrelsens brev til en borger

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt

Ny offentlighedslov. 3. december 2013 Erfa-dag i Danske Havne Juridisk konsulent Annette Baun Knudsen

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

Tavshedspligten på friskoler

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

God adfærd i Horsens Kommune

Afgørelse - Klage over Energitilsynets afgørelse af 30. april 2013 om delvist afslag på aktindsigt

Ved skrivelse af 6. maj 1998 traf Finanstilsynet afgørelse vedrørende begæringen om aktindsigt, idet man bl.a. anførte:

Notat om brug og afgivelse af reference.

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

XXX Elforsyning af 7. marts 2005 over Energitilsynet af 10. februar 2005 afslag på partsaktindsigt i klagers identitet

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Kommuneinformations NIS 2. april 2007 Forvaltningslov

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

God Administrativ Praksis for Fredensborg Kommune

Henvendelse vedrørende afgørelse om aktindsigt

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre

Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt

Whistleblowerpolitik

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Statsforvaltningens udtalelse af 11. juni 2009 til en borger

Statsforvaltningens brev til en borger. Klage over afslag på aktindsigt

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

Resume: Statsforvaltningen skal anmode Region Sjælland om at oplyse, hvad udtalelsen giver regionen anledning til.

Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven

Notat vedrørende udbud af almen lægepraksis - skitsering af tidsforløb for mulige processer

IX. REGLERNE OM TAVSHEDSPLIGT 145. Formålet med bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningslovens 27 er dels at præcisere og udvide

Statsforvaltningens brev til en borger

Udbud med forhandling

Statsforvaltningens brev af 12. april 2011 til en fagforening

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

GUIDE TIL ARBEJDET MED AKTINDSIGTSSAGER I GULDBORGSUND KOMMUNE

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Ringkøbing-Skjern Kommune Rådhuset Ved Fjorden Ringkøbing. Vedr. henvendelse om aktindsigt i modtaget af

Statsforvaltningens udtalelse til Fredericia Skibsværft vedrørende aktindigt

Transkript:

Region Nordjylland Regionssekretariatet Juridisk Kontor Juni 2008 Retningslinier for indholdet af postlisterne 1. Baggrund Regionsrådet besluttede d. 23. januar 2007 at videreføre åbne postlister, som i Nordjyllands Amt var blevet yderst veludbyggede indholdsmæssigt, idet kun materiale, der af juridiske årsager ikke kan offentliggøres, undtages fra de åbne postlister. De åbne postlister offentliggør oplysninger om indgående og udgående post, der journaliseres på emnesager og kontrakts- og aftalesager. Juridisk Kontor har udarbejdet nærværende retningslinier, så de kan anvendes i forhold til kvalitetssikring af de åbne postlisters indhold. Ligeledes kan retningslinierne anvendes i relation til alle dokumenttitler, uanset om de produceres centralt eller hos den enkelte sagsbehandler. Dokumenttitlen er det, postlisterne viser i feltet Angående. 2. Formål Formålet med de åbne postlister er at skabe større synlighed, tilgængelighed, gennemsigtighed og tillid i forhold til regionens arbejde. Visionen er at borgerne i Region Nordjylland skal bo i den mest åbne region. Regionens arbejde skal ved at være synligt og nærværende, motivere borgerne til aktivt at deltage i de regionale beslutningsprocesser, deres udførelse og kontrol, og således medvirke til at styrke demokratiet. Udgangspunktet er derfor, at så meget som muligt lægges på de åbne postlister. Regionen har samtidig en forpligtelse til at beskytte de borgere, om hvem, der er oplysninger, som ikke må eller ikke bør komme til offentlighedens kendskab. Der er også visse oplysninger, der er tavshedsbelagte af hensyn til offentlige interesser. Åbenheden må således ikke ske på bekostning af tavshedspligten om borgere, virksomheder og andres private og fortrolige forhold. Ved vurderingen af hvilke oplysninger, der skal udelades af postlisterne, er det relevant at tage udgangspunkt i forvaltningslovens 27 om tavshedspligt, offentlighedslovens regler om aktindsigt og endelig opregningen i persondataloven 7 og 8 af følsomme oplysninger. Der vil her være tale om fortrolige oplysninger eller om oplysninger, der er af en sådan karakter, at de ikke bør komme til offentlighedens kendskab af hensyn til offentlige eller private interesser.

3. Sagstyper Regionens journalplan er udarbejdet i samarbejde med Danske Regioner og indeholder overordnet en opdeling af regionens sager i følgende typer: Emnesager (administrative sager, herunder kontrakts- og aftalesager samt udbudsog licitationssager) Klientsager (sager omhandlende regionens borgere) Personalesager (løn- og ansættelsessager for regionens personale) 3.1 Sagstyper og regionens åbne postlister Oplysninger om ind- og udgående post på emnesager, vises på de åbne postlister løbende under sagens behandling. Oplysninger om ind- og udgående post på klientsager og personalesager, offentliggøres ikke på de åbne postlister, da der i disse sagstyper i langt overvejende grad er tale om fortrolige oplysninger. 4. Postlisternes indhold Nedenfor ses et eksempel på postlisternes indhold. Dokumenttitlen er det, postlisterne viser i feltet Angående. Journalnummer 0-2-0014-07 Sagsnavn Midlertidigt forum for folkesundhed dagsorden og referat Modtager Udvalgets medlemmer Angående Referat fra møde den 6. juni 2007. Sagsbehandler Lars Mathiesen, Regionssekretariat, lars.mathiesen@rn.dk, Brev nr.: 7 Brev type: Ud Reg. dato: 10-7-2007 Brev dato: 06-06-2007 Det er med andre ord ikke det fysiske dokument, der vises på postlisterne. 5. Fortrolige oplysninger En oplysning er fortrolig, når den er betegnet som sådan ved lov, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den, for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Fortrolige oplysninger skal aldrig fremgå af postlisterne! 5.1 Interessebegrundet hemmeligholdelse 5.1.1 Offentlige interesser Visse offentlige interesser kan begrunde hemmeligholdelse af oplysninger. En række eksempler herpå findes i forvaltningsloven. Når følgende offentlige interesser berøres, er det vigtigt at vurdere, om sagsnavnet skal fremgå af postlisterne, og om visse oplysninger skal udelades af dokumenttitlen: rigets sikkerhed, forsvar og udenrigspolitiske interesser forebyggelse, efterforskning og forfølgelse af lovovertrædelser offentlig kontrol-, regulerings- og planlægningsvirksomhed offentlig økonomi og forretningsvirksomhed (ex kontraktsindgåelse mv., køb/salg og leje/udleje af fast ejendom eller løsøre, tilbud i henhold til offentligt udbud/ EU-udbud, forhandlinger om løn- og personaleforhold) 5.1.2 Private interesser Der er to kerneområder, hvor private interesser bliver berørt i en sådan grad, at hemmeligholdelse er påkrævet. Der kan være tale om personers eller selskabers tekniske fremgangsmåder, drifts- eller forretningsforhold, eller det kan være personers eller selskabers rent private eller interne forhold. Det er vigtigt at vurdere, om sagsnavnet skal fremgå af postlisterne, og om visse oplysninger skal udelades af dokumenttitlen. 5.1.2.1 Personers eller selskabers tekniske fremgangsmåder, driftseller forretningsforhold Hvis offentliggørelse medfører nærliggende risiko for økonomisk tab for den person eller det selskab, oplysningerne vedrører, bør oplysninger af denne karakter udelades. Der kan være tale om: oplysninger om nye og hidtil ukendte produktionsmetoder oplysninger, der på anden måde skader konkurrenceevnen eller afsætningsmuligheder 5.1.2.2 Personers eller selskabers private eller interne forhold, herunder økonomiske forhold Når der er tale om personers eller selskabers private eller interne forhold, er der en række oplysninger, som skal udelades af dokumenttitlerne: Det drejer sig om oplysninger om race, religion,

hudfarve, politiske, fagforeningsmæssige og andre foreningsmæssige, seksuelle eller strafbare forhold, helbred, væsentlige sociale problemer, misbrug For så vidt angår foreningsmæssige forhold, er tilknytning til mere hobbybetonede foreninger, som f.eks. idrætsforeninger ikke i almindelighed en fortrolig oplysning, men kun medlemskab af mere holdningsprægede/ holdningsdannende foreninger. Andre oplysninger kan efter omstændighederne være af en sådan karakter, at de efter almindelig opfattelse i samfundet ikke bør komme til offentlighedens kendskab. Det kunne eksempelvis være oplysninger om indtægts-, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold, om adresse, hvis denne afslører mere private forhold - eksempelvis hvis adressen er et hospital, fængsel el. lign., der indirekte afslører et klientforhold, om interne familieforhold (samlivsproblemer o. lign.), om at en given person er ansøger til en opslået stilling (det må ikke fremgå hvem ansøgeren er). Fælles for alle eksempler er, at såfremt det er muligt at foretage tilstrækkelig anonymisering af oplysningerne, så man ikke kan identificere enkeltpersoner, som dokumenterne indeholder fortrolige oplysninger om, vil oplysninger om dokumentet kunne fremgå af postlisterne. 6. Generelt om særlige sagskategorier Det er kun emnesager, der fremgår af de åbne postlister. Emnesager kan opdeles i mere specifikke sagskategorier, som skal behandles med opmærksomhed. Der er nedenfor opstillet overordnede retningslinier for disse, men det bør understreges, at de enkelte sager derudover konkret må vurderes i forhold til ovenfor anførte. 6.1 Klagesager 6.1.1 Klagesager der indeholder personfølsomme oplysninger I klagesager, der vedrører/indeholder fortrolige oplysninger, fx klager fra patienter, skal sagsnavnet aldrig fremgå af postlisterne. post sendes til og fra klageren.

6.1.2 Klagesager i praksissektoren I klager over læger (både almen og special) og tandlægers personlighed skal lægens/tandlægens navn aldrig fremgå af postlisterne. I sager, hvor der klages over lægens/tandlægens faglighed, skal lægen/tandlægens navn fremgå af den åbne postliste. I begge sagskategorier skal afsender og modtager aldrig fremgå af postlisterne, når ind- og udgående post sendes til og fra klageren. Det forhold at man er i kontakt med læge/tandlæge er en oplysning om helbredsforhold, og derfor er oplysningen i sig selv en tavshedsbelagt oplysning. Når en klage på dette område modtages, præjournaliseres henvendelsen, indtil den enkelte sagsbehandler har vurderet hvilken sagskategori, der er tale om. 6.2 Ansøgningssager i praksissektoren I ansøgningssager om ydernumre skal ansøgerens navn aldrig fremgå af postlisterne. Disse sager er at betragte som ansættelsessager og af disskretionshensyn til ansøgere i uopsagt stillinger, bør ansøgernes navne ikke fremgå af de åbne postlister. 6.3 Kontrakts- og aftalesager I sager om indgåelse af kontrakter og aftaler skal sagsnavnet aldrig fremgå af de åbne postlister. Afsender og modtager skal aldrig fremgå af postlisterne. Dokumenttitlen skal aldrig indeholde oplysninger om kontraktsgenstanden/den konkrete kontrakt eller aftale, fx adresse på lejemål eller at der er tale om leasing af biler. Begrundelsen herfor er, at flere af disse sager vil skulle godkendes politisk, før kontrakten eller aftalen kan indgås, og af hensyn til forhandlingsaspektet bør sagsnavnet i disse sager ikke fremgå af de åbne postlister. Der kan også være et hensyn til at beskytte forhandlingen, hvis der er flere parter, der forhandles med. 6.4 Udbuds- og licitationssager I udbuds- og licitationssager skal sagsnavnet aldrig fremgå af de åbne postlister. Dokumenttitlen skal aldrig indeholde oplysninger om hvilket udbud eller licitation, der er tale om. Korrespondance med prækvalificerede/tilbudsgivere skal fremgå af postlisterne således, at det ikke er muligt at se hvor mange, der er prækvalificerede eller giver tilbud.

Det betyder, at indgående breve fra prækvalificerede/tilbudsgivere skal journaliseres som ét indgående brev med følgende angivelse af afsender; Fra prækvalificerede. eller Fra tilbudsgivere. Dette brev er tomt, men det fremgår af postlisterne, som en oplysning om, at der er modtaget brev til prækvalificerede/tilbudsgivere. De konkrete breve fra prækvalificerede/tilbudsgivere journaliseres som selvstændige dokumenter med brevtype N (notat). Særligt vedrørende indgående breve fra prækvalificerede/tilbudsgivere med spørgsmål til udbudsmaterialet: Sådanne breve skal fremgå af postlisten som et selvstændigt indgående brev uden angivelse af afsender men med følgende dokumenttitel; Spørgsmål fra prækvalificeret eller Spørgsmål fra tilbudsgiver Udgående breve til prækvalificerede/tilbudsgivere oprettes som ét udgående brev med følgende angivelse af modtager; Til prækvalificerede efter liste. eller Til tilbudsgivere efter liste. Dette brev er tomt men det fremgår af postlisterne, som en oplysning om, at der er sendt breve til prækvalificerede/tilbudsgivere. På denne måde fremgår det ikke af postlisterne hvor mange prækvalificerede/ tilbudsgivere, der er tale om. De konkrete breve til prækvalificerede/tilbudsgivere journaliseres som selvstændige dokumenter med brevtype N (notat). 6.5 Ansøgningssager på området for Regional Udvikling I sager, hvor offentlige myndigheder, private personer eller selskaber søger om støtte fra regionale, nationale eller internationale puljer til forskellige projekter, skal oplysninger om det konkrete projekt altid undtages fra postlisterne. Det betyder, at sagsnavnet aldrig skal fremgå af postlisterne, og at dokumenttitlerne på ind- og udgående breve aldrig skal indeholde oplysninger om det konkrete projekt. Disse sager kan indeholde oplysninger om projekter, der endnu ikke er færdigudviklede og kan dermed have betydning for nye og hidtil ukendte produktionsmetoder eller oplysninger, der på anden måde skader konkurrenceevnen eller afsætningsmuligheder 6.6 Sager hvor regionen indgiver politianmeldelse Der vil altid blive oprettet selvstændige sager i de tilfælde, hvor regionen indgiver politianmeldelse. Der kan være tale om, at den anmeldelsen vedrører, er eller vil blive sigtet.

I disse sager skal sagsnavn aldrig fremgå af de åbne postlister. post sendes til og fra den, som anmeldelsen vedrører. Navnet på den anmeldte person eller virksomhed må heller ikke fremgå af dokumenttitlen. 6.7 Civile retssager og voldgiftssager, hvor region er part i sagen Oplysninger om ind- og udgående post i civile retssager og voldgiftssager, som regionen er involveret i, udelades som udgangspunkt ikke fra de åbne postlister. Sagens nærmere omstændigheder, og hvad dokumentet konkret drejer sig om, bør ikke fremgå af dokumenttitlen. 6.8 Stillingsopslag/ansættelsesforløb I sager om stillingsopslag og ansættelsesforløb vil ansøgninger blive journaliseret som indgående breve. I sådanne sager skal ansøgernes navne aldrig fremgå af postlisterne. Det samme hensyn gør sig gældende i forhold til afslagsbreve, der vil blive journaliseret som udgående breve. Beskyttelseshensynet er den enkelte ansøger, som på ansøgningstidspunktet f.eks. måtte være ansat i en anden stilling. 6.9 Aktindsigt Anmodning om aktindsigt oprettes som en selvstændig emnesag med henvisning til den eller de sager, der anmodes om aktindsigt i (hovedsagen). Regionen modtager typisk anmodninger om aktindsigt fra pressen eller fra borgere, der på en eller anden måde har/har haft kontakt med regionen, fx som patient eller som pårørende til en patient. I aktindsigtssager skal der altid foretages en vurdering af, om der anmodes om aktindsigt i en sag, der indeholder fortrolige oplysninger. 6.9.1 Anmodning om aktindsigt i egen sag (forvaltningsloven) I sager, hvor borgere anmoder om aktindsigt i deres egne sager, skal sagsnavnet aldrig fremgå af postlisterne. post sendes til og fra den, som anmoder om aktindsigt. 6.9.2 Anmodning om aktindsigt i andres sager (offentlighedsloven) I sager, hvor borgere anmoder om aktindsigt i andre borgeres (ex pårørendes) sager, skal sagsnavnet aldrig fremgå af postlisterne.

post sendes til og fra den, der anmoder om aktindsigt eller den som selve sagen (hovedsagen) vedrører. 6.10 Forsikringssager I arbejdsskadesager skal sagsnavnet aldrig fremgå af de åbne postlister. post sendes til og fra den, som arbejdsskaden vedrører. I ansvarssager (ex autoskader, bygningsskader, brilleskader, tandskader), hvor navnet på den tilskadekomne fremgår af sagsnavnet, skal sagsnavnet aldrig fremgå af postlisterne. post sendes til og fra den tilskadekomne. 7. I øvrigt Hvis der er tvivl om, hvorvidt en sag eller et dokument vil indeholde følsomme oplysninger, når den/det fremgår af postlisterne, skal der altid foretages en konkret vurdering. Juridisk kontor kan altid kontaktes, hvis der opstår tvivlstilfælde. 8. Dokumenttitlens rolle i postlisterne Dokumenttitlen er det, postlisterne viser i feltet Angående. Formålet med dokumenttitlen er at give en kort information om, hvad dokumentet omhandler. Titlen skal være kort og præcis, og samtidig skal der tages højde for, at visse oplysninger ikke må/ikke bør komme til offentlighedens kendskab. De fortrolige oplysninger beskyttes ved at udelade dem af dokumenttitlen fx ved at formulere dokumenttitlen mere generelt. Hvis ikke det er nok, kan det være nødvendigt at udelade andre oplysninger om dokumentet, fx modtager/ afsenders navn og adresse, eller sagsnavnet. Kan det ikke lade sig gøre, at dokumentet fremgår af postlisterne uden de fortrolige oplysninger, må dokumentet holdes helt udenfor postlisterne. I disse tilfælde skal dokumentet journaliseres på Intern postliste (I). Uanset at der er fortrolige oplysninger i selve dokumentet, udelukker det ikke automatisk, at relevante deloplysninger i dokumentet kan fremgå af postlisterne. Sprog og grammatik i dokumenttitlen bør tilstræbes at være korrekt, og oplysninger og formuleringer, der kan opfattes som stødende eller uetiske, bør ikke anvendes.

9. Negativ liste Nedenfor opremses en række oplysninger som i henhold til ovenstående aldrig må fremgå af de åbne postlister: sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitiske oplysninger navne og faktiske oplysninger i sager, hvor Regionen har indgivet politianmeldelse faktiske oplysninger om udbud eller forhandlinger vedr. køb og salg af fast ejendom eller løsøre priser i forbindelse med køb og salg af fast ejendom før handlen er afsluttet faktiske oplysninger vedr. forhandlinger om leje/udleje priser i forbindelse med leje/udleje før kontrakten er endelig på plads prisoplysninger i forbindelse med offentligt udbud/ EU-udbud eller kontraktsindgåelse oplysninger om, hvem der har afgivet tilbud ved offentligt udbud/ EU-udbud eller i forbindelse med anden kontraktsindgåelse oplysninger om: race religion hudfarve politiske forhold fagforeningsmæssige forhold visse andre foreningsmæssige forhold seksuelle forhold strafbare forhold helbred væsentlige sociale problemer misbrugsproblemer Listen er blot en tjek-liste, så man er helt sikker på at forkerte oplysninger ikke fremgår af postlisterne. Ud over denne liste kan som ovenfor beskrevet en række andre oplysninger konkret være fortrolige, således at de ikke bør fremgå af postlisterne. Der skal ALTID foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde for at sikre, at titlen er i orden.