Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011
Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr. 1 Plakat nr. 2 På de næste sider, kan du se et forslag til et manus til din gennemgang af plakaterne. Se også filmen, hvor Claus Meyer præsenterer temaet og hvor Joan Preisler præsenterer FDB s nordiske madpyramide. Rigtig god fornøjelse! 2
Hvad er nordisk hverdagsmad? Ny Nordisk hverdagsmad er en madkultur, som forener 4 ting: 1. Velsmag 2. Råvarernes tilgængelighed 3. Sundhed 4. Klimavenlighed 3
Velsmag I det nordiske køkken bruger vi råvarer, som trives rigtig godt på vores breddegarder. Begrebet terroir har stor betydning Terroir defineres normalt som dyrkningsstedets indflydelse på råvaren. Det er påvirkninger fra jordbund, temperaturen i vækstperioden, solen, vinden, lyset og regnen alle de naturskabte forhold, der fører til, at vi kan nyde råvaren med de præcise egenskaber, den har på smagen, konsistensen mm. I det nordiske køkken er det især Køligheden i klimaet Vækstens langsomhed Stor forskel på dag og nattemperaturer Når en plante dyrkes på grænsen af sit mulige udbredelsesområde kan den udvikle en særlig aroma-rigdom og kompleksitet i smag. Kendte eksempler på råvarer som er fantastiske i Danmark er æbler og jordbær. 4
Råvarernes tilgængelighed Råvarerne er lette at få fat på enten i butikken, hvor man handler eller de kan samles i den natur som omgiver os. Råvarerne er overkommelige i pris. Retterne er lette at tilberede Det er let at blive glad for maden, fordi den minder om den madkultur vi gennem generationer har været vant til. 5
Sundhed Ny nordisk hverdagsmad kulturen lever op til nordiske næringsstofanbefalinger, og er 100% i tråd med FDB s madpyramide Omsat til råvarer betyder det, at vi skal spise flere bær flere grøntsager heraf kål, rodfrugter og bælgfrugter flere kartofler mere fuldkorn flere nødder flere fisk og skaldyr mindre men bedre kød planter vi samler i den vilde natur Det består maden af over en 14 dages periode: Det kan du også fortælle, hvis tiden tillader det! 6
Klimavenlighed Vi kan påvirke klimaet mindre, når vi tænker over hvilken mad vi spiser! En måde at se på bæredygtighed er at sammenligne, hvor meget CO2 (kuldioxid), der medgår til at producere de fødevarer vi spiser Grøntsager fra friland belaster lidt i forhold til grøntsager fra drivhus Frisk fisk og fjerkræ belaster lidt i forhold til frossen fisk og skaldyr samt svine og oksekød -> Det nordiske køkken består af rigtig mange grøntsager, kartofler og bælgfrugter, men mindre kød og er derfor bæredygtigt. En anden måde er at begrænse mængden af mad, vi smider ud Tal fra Landbrugsrådet viser, at danskerne hvert år smider 63 kg fødevarer ud! Det er unødvendigt ressourceforbrug. Der er flere gode råd til at undgå at smide så meget mad ud: Tilbered kun den mængde mad, du/i kan spise. Eller lav bevidst mad til to eller flere dage. Eksempelvis råkost bliver kun bedre på 3. dagen Skriv en indkøbsseddel, inden du skal ud og købe ind. Det bliver meget hurtigere at handle og du får kun de varer med hjem, som du skal bruge og så sparer du penge. 7
Plakat nr. 2 7 tips til mere grønt hver dag Læs de 7 tips igennem på plakaten, så du er godt inde i de 7 kasser. Gennemgå så de 7 tips med kursisterne. Alle tips handler om, hvordan det er lettere at spise mere groft og grønt til glæde for både krop og sjæl. 8
Folder om madpyramiden Kære FDB vært, Materiale du skal give kursisterne! FDB s folder om Madpyramiden! Talon til at hente den nye kogebog i enten SuperBrugsen eller Kvickly fra d. 14. nov. Evalueringsskema: Husk at aflevere og indsamle evalueringsskema til kursisterne. Indsend skemaerne til: FDB Vallensbæk Torvevej 9 2620 Albertslund Att.: Tine Ø. Pedersen 9 Talon (værdikupon til afhentning af bog)