Faktaark Møde mellem direktionen og uddannelsesinstitutionerne Erhvervsuddannelser Foreningen Nordjyske Erhvervsskoler De nordjyske erhvervsskoler er organiseret i foreningen Nordjyske Erhvervsskoler. Foreningen omfatter ti erhvervsskoler. Formand er Poul Søe Jeppesen fra Aalborg Handelsskole (desuden medlem af Erhvervsforum) og næstformand er Svend Kobberup fra Frederikshavn Handelsskole. Erhvervsskolereformen I februar 2014 indgik den daværende regering en bred erhvervsskolereform. Baggrunden for reformen var et stort fald i søgningen til erhvervsuddannelserne og fremtidens efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Målet med reformen er, at andelen af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse skal være mindst 25 % i 2020 og 30 % i 2025. Ved aftalens indgåelse var andelen 19 %. I samme periode skal fuldførelsesprocenten stige til henholdsvis 60 % og 67 %. Ved aftalens indgåelse var fuldførelsesprocenten 52 %. Mere enkel struktur En del af reformen handler om en forenkling af strukturen. I stedet for 12 fællesindgange oprettes fire erhvervsfaglige hovedområder med henblik på at sikre, at de studerende fastholdes samt at de kommer hurtigere igennem uddannelsen. Med den nye struktur er det eksempelvis ikke længere muligt at påbegynde grundforløbets første del mere end én gang. Udbudsrunden 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemfører i foråret 2016 et udbud, hvor uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om at udbyde de fire erhvervsfaglige hovedområder samt at være praktikpladscenter. Fristen for at melde udbudsønsker ind er 11. marts. Herefter drøftes de samlede nordjyske ønsker i Regionsrådet. De endelige godkendelser foreligger i efteråret 2016 Ansøgningerne i forhold til uddannelsesudbud vurderes ud fra en række kriterier. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale. Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov. Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål Der lægges desuden op til, at der foregår en lokal koordinering med udgangspunkt i regionsrådet. Demografi I den seneste tid har der i medierne bl.a. Jyllands-Posten været debat om den demografiske bombe under en stor del af de vestdanske kommuner, når man ser eksempelvis 10 år frem.
I følgende tabel fremgår Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af 15-16 årige i de nordjyske kommuner. Tabel 1 - Befolkningsfremskrivning 15-16-årige (2015 = 100) Kommune 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Brønderslev 100 97 103 81 88 101 Frederikshavn 100 90 88 74 79 88 Hjørring 100 92 89 73 80 90 Jammerbugt 100 91 90 75 83 94 Læsø 100 83 73 53 55 65 Mariagerfjord 100 91 86 75 81 92 Morsø 100 84 79 65 70 79 Rebild 100 101 101 86 93 106 Thisted 100 92 89 71 79 88 Vesthimmerlands 100 94 89 82 86 97 Aalborg 100 100 104 93 106 124 NORDJYLLAND 100 95 95 81 89 102 Kilde: Danmarks Statistik Videregående uddannelser Fremdriftsreformen Reformen er en del af den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse fra 2015). Formålet er at få de studerende hurtigere gennem studierne. Præmissen i reformen er, at studerende skal følge den normerede studietid og læse på fuld tid. Med reformen omlægges dele af universiteternes uddannelsesindtægter, så de bliver afhængige af, at alle universiteter opfylder målet om at afkorte den gennemsnitlige studietid. I november 2015 blev der vedtaget en revision af reformen. Det medfører bl.a., at ECTSkravene til det enkelte semester lempes. Dimensionering Øget brug af dimensionering blev indført i 2014 for at tilpasse optaget på uddannelser med høj ledighed for dimittender og øge optaget på uddannelser, der har lav ledighed. Som følge heraf, er der indført et loft over det maksimale optag på en række uddannelser fra 2015 og frem. Ministeriets udmeldte dimensionering fra september 2014 viser, at University College Nordjylland skal nedlægge 5% af studiepladserne, hvilket er det højeste antal blandt landets University Collages. Ligeledes skal Aalborg Universitet reducere kandidatoptaget med 14%, hvilket er det højeste antal blandt landets universiteter. Samlet rammes Nordjylland af en reduktion i studiepladser på de videregående uddannelser på 9%, hvilket er en højere procentdel end set ift. de øvrige regioner i Danmark. Akkreditering Den nye akkrediteringslov fra 2013 medførte markante ændringer i systemet til akkredite-
ring og kvalitetssikring af de danske videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Hvor det tidligere akkrediteringssystem alene fokuserede på de enkelte uddannelser og udbud, indeholder det nye akkrediteringssystem også institutionsakkreditering, hvor det er hele den enkelte uddannelsesinstitution, der akkrediteres. I det nye akkrediteringssystem skal alle nye uddannelser gennem en prækvalifikation i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet og godkendes her forud for akkrediteringsprocessen. Status i Nordjylland er, at Aalborg Universitet på nuværende tidspunkt er ved at blive institutionsakkrediteret. I løbet af februar-marts kommer panelets rapport i høring med henblik på godkendelse ultimo juni 2016. UCN, MARTEC og Dania skal alle institutionsakkrediteres i 2017. Initiativer i vækstplanen I det følgende fremgår de mest relevante initiativer i Vækst og udvikling i hele Danmark som regeringen udsendte i november 2015. God adgang til uddannelser i hele landet og bedre vilkår for campusmiljøer og lokale grundforløbsafdelinger på erhvervsskoler Iværksætte initiativer med henblik på at nedbryde barrierer for, at uddannelsesinstitutioner kan indgå i campusdannelser. Understøtte, at erhvervsskoler opretter grundforløbsafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning. Der afsættes 7,5 mio. kr. i en forsøgspulje. I løbet af 2016 undersøge, hvordan større dele af en videregående uddannelse kan gennemføres andre steder end det geografiske udbudssted. Fx i form af forlagt undervisning eksempelvis på relevante erhvervscentre eller som e-læringstilbud, men også indeholdt i en decentral uddannelsesinstitutionsstruktur. Dækning til bolig- og transportudgifter for erhvervsuddannelseselever i praktik Give mulighed for, at erhvervsuddannelseselever i virksomhedspraktik kan blive indkvarteret med tilskud på erhvervsskolers kostafdelinger i tyndt befolkede områder. Der afsættes 4,5 mio. kr. årligt i 2016-2017 og 5,5 mio. kr. årligt i 2018-2019, hvilket årligt forventes at understøtte 125 elevers praktik. Landdistriktsvækstpiloter, øget mobilitet hos ledige og styrket sammenhæng mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen Etablere en landdistriktsvækstpilotordning, der giver mulighed for at yde op til 2- årig støtte til ansættelse af højtuddannede vækstpiloter til innovationsprojekter i små og mindre virksomheder i landdistriktskommuner. Der prioriteres 15 mio. kr. årligt i 2016-2019.
Invitere regioner og kommuner i 2016 til at samarbejde om at styrke sammenhængen mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. En tværministeriel arbejdsgruppe nedsættes i 2015 for at afdække gode eksempler på samarbejde samt redskaber og incitamenter til at styrke samarbejdet. Et mere målrettet og fleksibelt AMU-system der matcher virksomhedernes kompetencebehov Drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan AMU-systemet kan gøres mere målrettet og fleksibelt. Styrket samspil mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt mellem Danmarks Innovationsfond og regionale videnmiljøer Styrke vidensamarbejde i udviklingskontrakterne med de videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner og GTS erne og sætte særligt fokus på institutionernes samspil med de lokale og regionale virksomheder. I løbet af 2016 gå i dialog med uddannelses- og forskningsinstitutionerne og den lokale erhvervsservice samt de regionale væksthuse om udbredelse af best practice for de regionale vidensamarbejder. Sikre, at Danmarks Innovationsfond fra 2016 i en 3-årig periode kan have medarbejdere placeret fysisk i tilknytning til regionale videnmiljøer.
De nordjyske skoler Af følgende tabel fremgår de nordjyske skolers størrelse og uddannelsesretninger. Under skolens navn fremgår det ligeledes, hvem der deltager på dagens møde på vegne af den pågældende skole. Skole Studerende Ansatte Uddannelsesretninger Aalborg Handelsskole Hovedområde 2 1 Poul Søe Jeppesen 2.569 288 Voksen og efteruddannelse AMU-kurser AMU Nordjylland Peter Thomsen 726 185 Erhvervsskolerne i Aars Helene Reffstrup Møller 1.094 211 EUC Nord A. Neil Jacobsen 2.400 400 EUC Nordvest Hans Christian Jeppesen 2.000 300 Frederikshavn Handelsskole Svend Kobberup 634 81 Lundbæk Landbrugsskole Deltager ikke SOSU Nord Konst. Lene Kvist SOSU STV Deltager ikke 225 45 1.376 203 505 105 Hovedområde 3-4 AMU-uddannelser Voksen- og efteruddannelse Hovedområde 2-4 Voksen- og efteruddannelse Hovedområde 1-4 Hovedområde 2-4 Erhvervsakademiuddannelser AMU Søfartsuddannelser Hovedområde 2 Voksen- og efteruddannelse Hovedområde 3 AMU-kurser Hovedområde 1 Akademiuddannelser AMU-uddannelser Hovedområde 1 1 Hovedområderne består af 1) Omsorg, sundhed og pædagogik, 2) Kontor, handel og forretningsservice, 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser og 4) Teknologi, byggeri og transport
Tech College Aalborg Uddannelseschef Keld Skovsgaard Tradium Tage Andersen 3.666 600 3.302 477 Aalborg Universitet Universitetsdirektør Antonino Castrone 15.963 3.307 DANIA Rektor Anders Graae Rasmussen 1.850 160 MARTEC Pia Ankerstjerne UCN Rektor Lene Augusta Jørgensen 500 80 8.079 485 Hovedområde 1-4 Hovedområde 1-4 Voksen og efteruddannelse Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser Side- og tilvalgsfag Masteruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Maskinmester Skibsmaskinist Skibsassistent HF-søfart Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Top-up-uddannelser