Et skjold af rettigheder til børn, der mobbes

Et skjold af rettigheder til børn, der mobbes Jeg græder hver eneste aften, før jeg går i seng. Dem fra min gamle skole skriver hele tiden klamme beskeder til mig på Facebook. Og de truer mig! Jeg er bange, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Please hjælp mig!!! Pige på 12 år til BørneTelefonen Hver dag er der børn i Danmark, der som pigen her går i skole med en knude i maven og går hjem med ondt i hovedet uden at få hjælp af voksne. Mobning er et af de emner, der fylder mest på BørneTelefonen hos Børns Vilkår. I 2014 handlede i alt 1320 samtaler om mobning og emnet lå sidste år som nr. 7 på top tilisten over, hvad børnene hyppigst ringede ind om. Fra forskningen ved vi, at mobning på den korte bane er forbundet med ensomhed, selvskade og endda selvmordstanker. På den lange bane går mobning ud over barnets læring, mulighed for uddannelse og kan påvirke mobbeofret helt op i voksenlivet 1. Der er derfor al mulig grund til at sætte ind over for mobning. Vi mener især, der er behov for at styrke børns rettigheder på mobbeområdet. Voksne har en tillidsmand, en fagforening og et arbejdsmiljøtilsyn som de kan gå til og få hjælp. Børn stå helt alene, hvis de bliver mobbet og skolen ikke gør noget ved problemet. At styrke børns rettigheder på mobbeområdet vil ikke kun være en væsentlig beskyttelse af det enkelte barn. Det vil også være et samfundsmæssigt signal om, at her mobber vi ikke. Børn har ret til en skolegang uden mobning. Det fremgår af Børnekonventionens art. 19, at børn skal Hvad er mobning Børns Vilkår mener, at mobning bedst kan forstås som en dårlig kultur i et fællesskab. Mobning er et gruppefænomen, der berører alle børn i en klasse. Mobning er altså ikke et problem, der kan hægtes op på ét enkelt barn, der mobber, selvom det nemt kan opleves sådan - især af det barn, der bliver udsat for mobningen. Vi læner os op ad Helle Rabøl Hansens definition af mobning: Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig, Helle Rabøl Hansen, Grundbog mod mobning: 2005. 1 Inge Henningsen, Mobning - sociale processer på afveje. ExBus, 2009 beskyttes mod vold og overgreb, herunder også psykisk vold. Psykisk vold mellem børn mobning er altså ifølge Børnekonventionen ikke tilladt og skal stoppes. Dette udspil bygger på et vidensmæssigt fundament, der består af de seneste tal på mobbeområdet, den nyeste mobbeforskning samt en kvantitativ og kvalitativ analyse af samtalerne om mobning på BørneTelefonen. 1

Desuden har Børns Vilkår gennem besøg i en skoleklasse inddraget børn omkring, hvad der skal ske for at stoppe mobning. Det ved vi om mobning Mobning er skadeligt for børns udvikling og trivsel. Både for de børn, der bliver udsat for mobning og for de børn, der udøver mobning eller er passive tilskuere kan det påvirke barnets psykiske helbred eller den sociale udvikling i negativ retning 2. De seneste mobbetal fra Skolebørnsundersøgelsen viser, at 7 pct. af de danske 11-, 13- og 15-årige skolebørn mobbes 3. Der er flest blandt de 11-årige, som bliver udsat for mobning, nemlig 10 pct., hvorefter andelen af mobbede skolebørn falder med alderen 4. Næsten lige mange drenge og piger er ofre for mobning 5. Både ensomheds- og mobbeforskere peger på, at der er en sammenhæng mellem ensomhed og mobning 6. Det er noget, vi kan genkende på BørneTelefonen. Her møder vi børn, der vender problemer med mobning indad de trækker sig eksempelvis fra fællesskaber, reagerer med spiseforstyrrelser, selvskade og selvmordstanker. I 2014 havde en frivillig rådgiver en pige i røret, der var i akut livsfare, fordi hun havde forsøgt selvmord på grund af mobning. Heldigvis blev hun hjulpet på skadestuen, hvor hun fik hjælp. En analyse viser, at ensomhed, selvskade og selvmordstanker var relaterede problematikker i 12 pct. af de samtaler, som handlede om mobning. En kvalitativ analyse af 800 samtaler på BørneTelefonen om mobning i 2014 viser desuden, at børnene ofte kan have svært ved at fortælle om mobningen til lærere og forældre, bl.a. fordi de synes, det er pinligt eller er bange Sådan bekæmper SkoleTjenesten mobning Børns Vilkårs SkoleTjeneste besøger hvert år flere hundreder skoler landet over, hvor de bekæmper og forebygger mobning gennem oplæg og trivselsforløb. Udgangspunktet er, at mobning er et problem for hele klassen, der bedst løses i fællesskab. SkoleTjenesten tager i oplæggene udgangspunkt i børnenes fortællinger fra BørneTelefonen samt den nyeste mobbeforskning. I trivselsforløbene besøger SkoleTjenesten klassen flere gange og laver trivselsfremmende øvelser med børnene, som er tilpasset klassens aktuelle situation. Forløbet indbefatter ligeledes lærerrefleksioner og inddragelse af forældrene via et forældremøde. SkoleTjenestens arbejde er bl.a. finansieret med bidrag fra TrygFonden. for, at mobningen bliver værre. Desuden oplever de, at lærere og forældre ikke kan eller vil hjælpe dem, selvom de voksne er vidende om mobningens karakter og omfang. Børnene fortæller, at de på skolen bliver mødt med udsagn som: Ignorer det, det går over af sig selv og der er ikke mobning på vores skole. Nogle bliver sendt til psykolog. Og vi oplever også unge, der får at vide, at når man går i 9.-10.-klasse, må man klare sine problemer selv. Fra forskningen ved vi, at mobning er noget, der opstår i gruppen og ikke hænger sammen med enkelte børns egenskaber og problemer. En skoleklasse i god trivsel vil sjældent mobbe én eller flere elever. For at 2 Statens Institut for Folkesundhed, 2014: http://www.hbsc.dk/downcount/hbsc-rapport-2014.pdf 3 Statens Institut for Folkesundhed, 2014: http://www.hbsc.dk/downcount/hbsc-rapport-2014.pdf 4 Statens Institut for Folkesundhed, 2014: http://www.hbsc.dk/downcount/hbsc-rapport-2014.pdf 5 Statens Institut for Folkesundhed, 2014: http://www.hbsc.dk/downcount/hbsc-rapport-2014.pdf 6 http://www.cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf 2

mobning skal forebygges og stoppes, må der derfor sættes grundlæggende ind overfor klassen som helhed 7. Et barn, der mobbes, står i dag uden rettigheder. Hvis skolen ikke gør det, der skal til for at stoppe mobningen, står barnet alene og ubeskyttet. Vi støder derfor ofte på, at et barn, der mobbes, er nødt til at skifte skole. Den kvalitative analyse af de 800 samtaler på BørneTelefonen viser, at skoleskift ikke altid hjælper. Børnene fortæller om op til seks skoleskift. En forklaring kan være, at hvis børn har oplevet grov mobning over flere år, kan det være svært ved at få tillid til, at andre vil dem det godt. Desuden ændrer et skoleskift som regel intet i den klasse, der må formodes at have trivselsproblemer, der ikke bliver taget hånd om. Elevombuddet i Sverige I Sverige har elever retskrav på at kunne være i et skolemiljø fri for diskriminering, forfølgelse og krænkende behandling (dvs. mobning). Hvis en elev bliver mobbet og skolen ikke griber ind, kan eleven anmelde det til Barn- og elevombudet (BEO), som hører under den statslige Skolinspektionen. I 2014 modtog Skolinspektionen og BEO 3.747 anmeldelser, heraf 2.778 fra elever i grundskolen og 439 fra elever i gymnasieskolen. I 2/3 af tilfældene rejste BEO kritik af skolen. Det store antal anmeldelser tyder på, at eleverne er blevet klar over deres rettigheder (loven har eksisteret siden 2006), og at der rent faktisk er problemer på skolerne, som det er relevant at følge op på. Forebyggelse af mobning handler overordnet om at skabe en rummelig skolekultur med trygge fællesskaber. Mobning tolereres ikke, og der er særligt fokus på at skabe et psykisk undervisningsmiljø med plads til alle. Kommunikationen eleverne imellem og mellem eleverne, læreren og forældrene er anerkendende, respektfuld og åben. Forældrene inddrages i trivselsarbejdet, da forældrene er med til at sætte rammerne for, hvordan relationerne mellem børn udvikler sig. 8 Sådan stopper vi mobning I det følgende kommer Børns Vilkår med forslag og initiativer, der bør sættes i værk for at stoppe mobning og sikre skolemiljøer med børn, der trives. 1. Forbud mod mobning Situationen i dag er, at et barn, der mobbes, står uden rettigheder. Det er skolelederens ansvar, at mobning bekæmpes, og det er derfor skolelederen, man som barn kan klage til, hvis der ikke er gjort nok for at stoppe mobningen. Hvis skolen ikke foretager sig tilstrækkeligt for at stoppe mobningen, har man som barn ingen steder at gå hen. Voksne har derimod både en fagforening, tillidsmand og et arbejdsmiljøtilsyn, hvis de oplever krænkelser og et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skrives ind i Folkeskoleloven, at børn har ret til en skolegang uden mobning. Ligesom Folkeskoleloven indeholder ordensregler for børnenes opførsel, bør loven også beskytte børn og indeholde sanktioner, hvis skolen krænker de rettigheder. Børn har krav på beskyttelse mod dårligt psykisk undervisningsmiljø og ret til en skolegang uden mobning som anført i Børnekonventionen. At indføre forbud mod mobning er samtidig vigtigt samfundsmæssigt signal om, at her mobber vi ikke. 7 exbus, 2009 8 Forældresamarbejde forskning i fællesskab, red. Charlotte Højholt, Dansk Psykologisk Forlag, 2005. 3

2. Oprettelse af Børnenes Trivselstilsyn I dag er skolerne i deres forebyggelsesindsats forpligtet på at have et værdiregelsæt og en antimobbestrategi. Skolen skal derudover mindst én gang hvert 3. år udarbejde en 12-årig til BørneTelefonen: Ingen gør noget Pige på 12 år fortæller, at hun bliver mobbet af elever undervisningsmiljørapport, der tager fra klassen over hende. Tidligere gik hendes bedste temperaturen på skolens undervisningsmiljø venner i den klasse, men nu kan de slet ikke sammen. herunder elevernes trivsel. Med De kalder hende ting, spytter efter hende, truer hende Folkeskolereformen er det desuden blevet og videresender private billeder af hende fra hendes obligatorisk, at trivslen blandt danske skoleelever mobiltelefon. De skriver også sms er om, at de hader måles én gang årligt. Resultatet af hende. Pigen og hendes forældre har gjort rigtig meget. trivselsmålingen skal fremgå af den enkelte skoles De har haft fat i skolelederen flere gange, kvalitetsrapport, som indgår i kommunernes klasselærerne og sundhedsplejersken. Intet har hjulpet. tilsyn. Det anbefales i dag desuden, at skoler med dårlig trivsel laver en handleplan. Børns Vilkår mener overordnet, at det er positivt, at der med målingerne bliver sat øget fokus på trivslen på landets skoler. Det sender et signal om, at trivsel og et godt skolemiljø er en forudsætning for læring. Men i dag er skolerne alene forpligtet til at udfylde selve trivselsmålingerne samt at offentliggøre resultaterne. Hvis skolen lader hånt om dårlig trivsel, er der ingen sanktioner. Det mener Børns Vilkår er problematisk, da børn har krav på samme beskyttelse som voksne har i dag med et arbejdsmiljøtilsyn. Der oprettes en ny funktion med ekspertise på området et Børnenes Trivselstilsyn. Tilsynet skal: Rådgive og hjælpe skolerne til at systematisere trivselsarbejdet: I forlængelse af de årlige trivselsmålinger skal Børnenes Trivselstilsyn kunne rådgive den enkelte skole til at yde en kvalificeret indsats for at komme mobning til livs. Tilsynet skal således hjælpe kommunerne og skolerne med at systematisere, hvordan der arbejdes med trivsel, og hvordan der følges op på trivselsmålingerne på landets skoler. Komme med påbud, hvis skolen ikke følger op på dårlig trivsel: Børnenes Trivselstilsyn skal have mulighed for at komme med påbud til den enkelte skole, hvis det vurderes, at skolen ikke har ydet en tilstrækkelig indsats for at komme dårlig trivsel til livs. På den måde skærpes skolernes og kommunernes pligt til at følge op på resultaterne af målingerne. 3. Klart ansvar for klassens trivsel Forskningen viser, at dårlig trivsel og mobning opstår i fællesskabet og ikke er et individuelt fænomen. Derfor skal løsningen heller ikke findes i indsatsen over for den enkelte elev. Imidlertid er klasselæreren i traditionel forstand afskaffet i forbindelse med Folkeskolereformen. Derudover er klassens time blevet fjernet fra skemaet, hvilket betyder, at der ikke er samme forankring og klarhed over, hvad trivselsarbejdet indbefatter, som tidligere. Nu er det op til den enkelte skoleleder at fordele klasselæreransvaret mellem en eller flere af klassens lærere eller pædagoger. Hver elev kan få tildelt en kontaktlærer, men elever i samme klasse har ikke 4

nødvendigvis samme kontaktlærer. Det betyder, at ansvaret for varetagelsen af den sociale og faglige udvikling for klassen og den enkelte elev nu kan falde på flere personer. Det gælder også de særlige opgaver med at få klassen til at fungere som et fællesskab. Det overordnede ansvar for klassens trivsel altid placeres hos én person. For at kunne forebygge og standse mobningen er læreren nødt til at have et indgående indblik i relationerne på tværs i klassen samt den måde eleverne er sammen på. Derfor er det nødvendigt, at der afsættes tid og ressourcer nok til, at læreren kan arbejde forebyggende med hele klassens trivsel. At der på ugentlig basis afsættes tid i skoleskemaet til arbejdet med og tage hånd om klassens trivsel. Trivselsarbejdet skal have en timemæssig klar prioritering. 4. Forældre skal involveres mere i klassens trivselsarbejde Fra forskningen ved vi, at forældrene er en vigtig faktor, når mobning skal forebygges og stoppes. Det kan kun lykkes, hvis skole og forældre trækker samme vej. En rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af forældre i Danmark udført i starten af 2015 viser dog, at 35 pct. af alle forældre i mindre grad eller slet ikke oplever et samarbejde i forældregruppen i form af dialog, mobbeoplæg og sociale aktiviteter, som skal forhindre mobning. Samtidig oplever 63 pct. af forældrene, at de i høj eller nogen grad har brug for mere viden om, hvordan de kan være med til at forhindre mobning 9. Skolerne i højere grad skal have fokus på at aktivere forældrene og klæde dem fagligt på til at tage del i trivselsarbejdet. Forældrene skal, når deres barn starter i skole, have at vide, at de har et ansvar for klassens positive trivsel og støtte af skolen til at løfte dette ansvar gennem råd og vejledning. Eksempelvis kan skolernes AKT-lærere iværksætte et samarbejde med klassernes forældreråd om, hvordan de kan understøtte klassens trivsel. 5. Ingen skoleskift på grund af mobning Når vi på BørneTelefonen støder på et stort antal børn, der har skiftet skole eller står over for at skifte skole på grund af mobning, tyder det på et generelt problem. Derfor foreslår Børns Vilkår, at det fremover bliver registreret, hvor mange børn, der skifter skole på grund af mobning årligt på landsplan. Børns Vilkår foreslår derfor at: Det registreres, hvor mange børn, der skifter skole pga. mobning Der indføres en målsætning om, at ingen børn skal skifte skole på grund af mobning. 6. Bedre støtte til børn og forældre til at løfte barnets (nye) rettigheder 9 Rundspørgen blev udført af Epinion for Børns Vilkår og TrygFonden 5

En rettighed er ikke meget værd, hvis det kun er en ret på papiret, og hverken barnet eller forælderen formår at løfte den. Hvis barnet skal kunne løfte sine rettigheder, vil det have brug for hjælp til dette. Det vil typisk være forældrene, som har brug for støtte til f.eks. at kunne klage over en skole, der ikke tager ansvaret for at stoppe mobning på sig. I Børns Vilkår gør vi med BørneTelefonen en indsats for, at børnene i højere grad får mod på at søge hjælp, når de er i problemer som de ikke selv kan løse. Ikke sjældent støder vi på, at et barn udsat for mobning er i en situation, hvor hverken forældre eller skole lytter til barnet og hjælper barnet med at stoppe mobningen. Forældre skal have hjælp til at løfte deres barns rettigheder i form af rådgivningstilbud Barnet skal kunne få en bisidder, hvis det bliver mobbet. Hvis barnet får flere trivselsrettigheder skrevet ind i loven, vil Børns Vilkår være i stand til at hjælpe barnet med bisidning, hvis barnet vil have hjælp til at klage over den manglende indsats fra skolens side. Forsøgte selvmord på grund af mobning En 14-årig pige ringer til BørneTelefonen og siger, at hun hader at gå i skole og bliver tit hjemme. Hun har ingen at være sammen med, og et par af pigerne har startet nogle rygter om hende. De har taget billeder af hende i badet til idræt og sendt dem videre til andre. Det har ikke hjulpet, at pigen har fortalt om mobningen til forældre og lærere men ingen af dem ved noget om billederne. Pigen tænker mere og mere på, at hun ikke ønsker at leve. Hun har haft det sådan her de sidste 2 år og kan slet ikke klare det mere. Midt i samtalen fortæller pigen, at hun har taget 20 pamoler, og at det er begyndt at snurre så underligt i hendes fingre og tæer. Nu bliver hun bange og fortryder, at hun har taget pillerne. 6