Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Dansk niveua A Britta N. Villumsen, Marianne Birkemose (2.g og frem til efterårsferien i 3.g) Anne Roslev HH16 PSYA 3A Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Sprog og kommunikation Identitet en introduktion til tekstanalyse og faglige begreber Mediehistorisk forløb Mytemotiver i dansk litteratur Det moderne gennembrud 400 års litteratur Tendenser i samtiden Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Side 1 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Sprog og kommunikation (herunder tværfagligt forløb med studieområdet del 1) (Sprog og Kultur) Indhold Kernestof Analyse af forskellige offentlige brochurer, taler, digte, kampagner, tegninger, reklamer, hjemmesider osv. Omfang Peter Heller Lützen: Sprog og kommunikation, 2005 (Kap. 1 & 2) Dansklærerforeningen. 2005 Barbara Illum. Argumenter i skriftlig kommunikation, kapitel 2. Dansklærerforeningen. 2004 Michael Balle Jensen. Humor i dansk. Kapitel 3. Når sproget handler.systime. 2007 Ole Zoltan Göller. Greb om analysen en opslagsbog. Heri analysevejledninger til: Reklamer, Det gyldne snit, Symbolik dyr og farver. Alinea. 2010 Ellen Holmboe. Kort og godt om at argumentere for en holdning. Dansklærerforeningens forlag. 2006 (side 11-26) Sophie Holm Strøm & Sune Weile. Skrivning i dansk. At skrive for at reflektere. Side 108-113, Dansklærerforeningens Forlag. 2012 Særlige fokuspunkter Formålet med dette forløb er, at eleverne stifter bekendtskab med området Sprog og kommunikation og herved får følgende kompetencer: At kunne skelne forskellige litterære sprogtyper fra hinanden At få bevidsthed om sprogets betydning At få indsigt i, hvordan der kan skabes sammenhæng i skriftlige tekster på flere niveauer. At kunne analysere argumentationen i forskellige typer af skriftlig og anden kommunikation. At kunne anvende deres viden på et konkret værk. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, pararbejde, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde, mundtlig og skriftlig fremlæggelse Side 2 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Identitet en introduktion til tekstanalyse og faglige begreber Kernestof: Anders Bodelsen. Drivhuset. 1965 Morten Nielsen. Skæbne. 1943 Christian Kampmann. Løsrivelsen. 1965 Hans Scherfig. Det forsømte forår. Uddrag. 1940 Benny Andersen. I begyndelsen. 1993 Dan Turèll. Postbud og pioner. 1978 Gustav Munch Petersen. til mine forældre. 1932 Carsten René Nielsen. Til mine forældre. 1993 Sidsel Falsig Pedersen. Liv. 2000 Søren Kragh-Jacobsen. Kender du det? (Mona). 1975 Tove Ditlevsen. Nattens dronning. 1952 Christian Kampmann. Johns Ekstraarbejde. 1962 Tv2 dokumentar Er du mors lille dreng Hovedværk: Niels Malmros film: Kundskabens træ. 1981 Supplerende litteratur: Martin Levander et al. Anvendt psykologi. Freud og den psykodynamiske skole 9-31, Erik Erikson 182-186. Systime, 2007 Dolores Claiborne. Thriller. Filmatisering af Stephen King. Instrueret af Taylor Hackford. 1995 Ove Benn og Jørn Jacobsen. Mytemotiver i dansk litteratur en antologi. Side 11-16. Systime. 1999 Omfang Særlige fokuspunkter De overordnede faglige mål er at udvikle elevernes viden om og forståelse for analyse og fortolkning. Eleverne skal kunne anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, oplæsning, referat, redegørelse, diskussion samt debatoplæg. Eleverne skal kunne udføre en metodisk relevant analyse og fortolkning af forskellige skønlitterære samt sagprosatekster. Eleverne skal desuden trænes i at kunne perspektivere og vurdere tek-ster ud fra historiske, kulturelle, samfundsmæssige og psykologiske sammenhænge. I forlængelse af Identitetsforløbet skal eleverne tillige opnå kendskab til samspillet mellem kultur og samfund. Side 3 af 14
Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde, pair-work, gruppearbejde, klasseundervisning, elektronisk baseret undervisning. Der er lagt vægt på, at eleverne arbejder med udvikling af studiekompetencer i forhold til følgende punkter: Avancerede læsestrategier Kendskab til varierede arbejdsformer i danskfaget Skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed Anvendelse af danskfagets teori og metode og opnåelse af ensartet danskterminologi. Side 4 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Mediehistorisk forløb Indhold Lars Tonnesen. At omgås tekster af Lars Tonnesen. 2000. Aviser s. 83-96 Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist. Krydstfelt. 2010. Fakta i medierne avisesns genrer s. 289-294 & Virkeligheden nu og her. Nyheder og nyhedsformidling på tv. S. 294-298 Henning Olsson og Henrik Poulsen. Ryd Forsiden. 2007. Nyhedsartiklens farvelade og byggesten s. 101-116 Lars Tonnesen. At omgås tekster. 83-97 (2000) Læserne vælger avis efter partifarve. Berlingske 30/5-2011 Om DR s historie: http://www.dr.dk/omdr/fakta%20om%20dr/historie/20060505094100.htm Om Public Service forpligtelsen: http://kum.dk/documents/kulturpolitik/medier/dr/public_servicekontrakt.pdf Omfang Eleverne har i grupper arbejdet med artikelanalyser samt fremlæggelser af følgende aviser: Politiken BT Berlingske Tidende Vejle Amts Folkeblad Information Jyllands-Posten Ekstrabladet Særlige fokuspunkter De overordnede faglige mål er, at eleverne skal opnå forståelse for og viden om kommunikative tekster ud fra et historisk og samfundsmæssigt synspunkt, sætte dem ind i litteratur-, samfunds-, og erhvervsrelaterede sammenhænge og kunne vurdere dem som et led i en kommunikationssituation. Herudover har eleverne arbejdet med den mediehistoriske udvikling denne del har vi taget os af ift aviser men ikke på et mere overordnet plan. Side 5 af 14
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, individuelt arbejde, pair-work, procesorienteret skrivning, skriftligt og mundtligt arbejde. Side 6 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Mytemotiver i dansk litteratur Kernestof: Mytemotiver i dansk litteratur en antologi. 2. udgave. Af Ove Bennn & Jørn Jacobsen. 2008 Heri er læst: Søren Dam. Transit. 1993 (uddrag) Naja Marie Aidt. Latter. 1995 Klaus Høeck. Der var engang. 1992 J.P. Jacobsen. Drømmeidealet. 1868 Indledning, side 7-9 Kapitel 1. Altings ulidelige klarhed om Syndefaldsmyten, side 11-16 Kapitel 2. Væbnet med vinger om Ikarosmyten, side 47-51 Kapitel 3. Sic transit gloria mundi myten om Pygmalion. Side 83-85 Kapitel 4. Veritas og vanitas sandhed og forfængelighed myten om Narcissus og Kapitel 5. Det er det rene snak! Spild ikke mere tid på det! myten om Ødipus og Elektra. Side 163-166 Omfang Særlige fokuspunkter Hovedværk: Mette Thomsen. Plastic. 1995 Som det valgfrie fokusområde er valgt: mytemotiver i dansk litteratur. Væsentligste arbejdsformer Eleverne har arbejdet med gruppefremstillinger samt projektorienteret med fremstillinger af myter i litteraturen. Side 7 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Det moderne gennembrud Kernestof: Martin Andersen Nexø Lønningsdag (1900) Herman Bang. På Thingvalla, fra Nationaltidende. (1881) J.P. Jacobsen. Marie Grubbe?? Henrik Pontoppidan. Ørneflugt. 1893 Henrik Pontoppidan. Bonde-idyl. 1883 Herman Bang. Franz Pander. 1885 Holger Drachmann. Engelske socialister. 1871 Malerier: H.A. Brendekilde. Udslidt. 1889 Wenzel Tornøe. En syerske, pinsemorgen. 1882 Erik Henningsen. Summum jus, summa injuria. Barnemordet 1886 P.S. Krøyer. Italienske landsbyhattemagere. 1880 Hovedværk: Ved Vejen af Herman Bang, filmatiseringen af Max von Sydow. 1988 Omfang Særlige fokuspunkter Supplerende stof: Litteraturens veje. Johannes Fibiger, Gerd Lütken. Systime. 2004: Kapitel 8: Det moderne gennembrud. p. 194-225 til Romantisk efterklang Anvendt uddannelsestid Som litteraturhistorisk område er valget: Det moderne gennembrud, eleverne har i både dansk og samtidshistorie arbejdet med perioden og skrevet dho primært i dette fokusområde. Side 8 af 14
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 9 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 400 års litteratur med fokus på overgangen fra bondesamfund -> industrisamfund -> informationssamfund Indhold Kernestof: Folkevise: Germand Gladensvend Dekameron: Hoppen. 1351 Thomas Kingos digt: Hver han sin skæbne. 1681 Ludvig Holberg: Af: Niels Klims underjordiske rejse. 1741 Adam Oehlenschläger. Guldhornene.1803 N.F.S. Grundtvig. De levendes land. 1824 St. St. Blicher. Sildig Opvågnen. 1828 H.C. Andersen. De røde sko. 1845 Perioden fra det folkelige gennembrud og til 1990 er gennemgået med fokus på overgangen fra bondesamfund til industrisamfund til informationssamfund Det folkelige gennembrud Johannes V. Jensen. Mortens Juleaften. 1897 Jeppe Åkjær. Jens Vejmand. 1905 - Martin Andersen Nexø: Murene 1918 Uddrag af filmatiseringen af: Pelle Erobreren Ekspressionisme Emil Bönnelycke. Aarhundredet - Asfaltens Sange. 1918 Otto Gelsted. Reklameskibet.1923 Rudolf Broby Johansen. FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN -1922 1930erne humanisme, realisme og arbejderlitteratur Hans Kirk: En plads i verden. 1931 H.C. Branner: Isaksen, 1933 Hans Scherfig. Uddrag af: Den forsvundne fuldmægtig. 1938 Krig og efterkrigstid Martin A. Hansen. Agerhønen.1947 Karen Blixen. Uddrag af: Mit Afrika. 1937 Erik Knudsen. Varehuset Total. 1958 COBRA HERETICA 1960-70 Modernisme og virkelighed Christian Kampmann. Johns ekstraarbejde. 1962 Peter Seeberg. Eftersøgningen. 1962. 1970erne Michael Buchwald. Hundebørnene. 1975 Side 10 af 14
Røde mor, Lille Johnny. http://www.youtube.com/watch?v=afa10jrx9ue Vita Andersen. Hvad tror du jeg tror. 1977 Kim Larsen. Blip-Båt. 1979 1980erne Peter Høeg. Spejlbillede af en ung mand i balance. 1990 Erik A. Nielsen. Intro til postmodernismen, Marianne Larsen. Velfærdet gør hvad det kan. 1980 De androgyne musikere Grace Jones, Bowie, Annie Lennonx Hovedværk: John Nehm. De frigjorte. 1979 samt filmatiseringen af Erik Clausen fra 1993 Omfang Særlige fokuspunkter Litteraturhistoriske fremstillinger af perioder og ismer, fra diverse litteraturhistiorier samt fremstillinger på internettet, bl.a. er brugt Saxo & Co. - dansk litteraturhistorie. Tekstanalyse. Søren Graversen Anvendt uddannelsestid Ifølge læreplanens formål skal eleverne bl.a. kunne: -perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Perioden fra det folkelige gennembrud og frem til 1990erne er gennemgået med temaet: Fra bondesamfund til industrisamfund til informationssamfund. Eleverne har i denne periode, arbejdet med gruppeoplæg og elevundervisning. Dvs. hver gruppe har været ansvarlig for sin tidsmæssige periode og har efterfølgende skulle præsentere samt engagere de øvrige elever med elevaktiveteter i lektien. Side 11 af 14
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold Tendenser i samtiden Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fasaner, Helle Helle, 1996, Rester Sex, Jan Sonnergaard, 1997, Radiator Jeg civiliserer mig om morgenen Kirsten Hamann Yahay Hassan Ramadan og Lige før lukketide Gud taler ud Jens Blendstrup (uddrag) Dokumentar om Jørgen Leth Lyden af Tour de France, tv2 Brug litteraturhistorien: Historiens afslutning og det senmoderne Helle Helle: Måden hvorpå ingenting sker Jan Sonnergaard: usympatiske hovedpersoner Livsværk det selbiografiske i ny dansk litteratur Selvbiografi og dobbeltkontrakt Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Et overblik over tendenser i den nyeste tid. En del af dette område er også behandlet i andre fokusområder Side 12 af 14
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftlig produktion, elevfremlæggelser Side 13 af 14
Side 14 af 14