Efterskolens sociale ansvar! Efterskoleforeningens pixi-udgave

Efterskolens sociale ansvar! Efterskoleforeningens pixi-udgave

Pixi-udgave af Efterskolens sociale ansvar! Udgivet af Efterskoleforeningen juli 2012 Foto: Peter Klode.

Efterskolens sociale ansvar! 3 Indledning Hvis Ida startede på efterskole for 20 år siden, ville de fleste have tænkt: - Hvad er der galt med Ida? Hvad er der galt med hendes familie? Dengang var efterskole for dem, der havde det svært, enten i skolen eller derhjemme. Sådan er det imidlertid ikke længere. I dag er efterskolerne i lige så høj grad et tilbud til de ressourcestærke unge, og der er de sidste tyve år sket en stor ændring i elevsammensætning og undervisningstilbud. Men det er vigtigt ikke at glemme, at der stadig er mange efterskoleelever, der både socialt og fagligt har det svært, og som giver store udfordringer, mens de går på skolen. Efterskolens kostskolepædagogiske miljø giver imidlertid nogle særlige relationsmæssige muligheder, der bidrager til at skabe sociale og uddannelsesmæssige mønsterbrydere. Efterskoleforeningen har derfor særligt fokus på, hvordan skoleformen og de enkelte skoler også fremover påtager sig et socialt ansvar. Efterskoleforeningens udvalg for socialt ansvar udgav i januar 2012 rapporten Efterskolens sociale ansvar!. Denne pixiudgave af rapporten vil gennemgå hovedkonklusionerne og afslutningsvis gøre opmærksom på det kommunale partnerskabsprojekt. På vegne af Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen Sekretariatsleder

4 Efterskolens sociale ansvar! Rapport fra udvalget for socialt ansvar Rapporten 1 er blevet til på baggrund af en række rundbordssamtaler om Efterskolens rolle i fremtidens konkurrencesamfund med et udvalg bestående af personer, der enten kender efterskolen indefra eller beskæftiger sig med uddannelsesog samfundsforhold. Vicedirektør Bjarne Lundager Jensen, DEA, har ledet udvalget. Udvalget har især fokuseret på, hvordan efterskolen kan bidrage til, at også ressourcesvage 2 elever får et løft, og om der er behov for i højere grad at tilskynde skolerne til at påtage sig et socialt ansvar. Udvalget foreslår en fripladsordning, rettet mod den enkelte elev, der gør det muligt for ressourcesvage unge at vælge et efter- skoleophold, et socialt taxameter, rettet mod efterskolen, for at styrke skolernes økonomiske muligheder for relevante tiltag i forhold til ressourcesvage elever, en udviklingspulje, rettet mod efterskolen, der muliggør udvikling af pædagogiske og faglige tiltag med det formål at fremme mønsterbrud / overgang til ungdomsuddannelse blandt ressourcesvage unge. Der har været særlig opmærksom på risikoen for, at der indenfor skoleformen opstod en polarisering mellem efterskoletilbud forbeholdt privilegerede samfundsgrupper og tilbud præget af socialpædagogisk opbevaring end undervisning og samvær. Fripladsordningen gør det økonomisk overkommeligt for ressourcesvage familier at vælge mellem alle efterskoler, uanset skolernes skolepengeniveau. Det sociale taxameter giver dels skolerne en økonomisk tilskyndelse til at optage ressourcesvage elever, dels et økonomisk tilskud til at etablere relevante tilbud for disse elever. Udviklingspuljen skal bidrage til nytænkning og afprøvning af en mangfoldighed af indsatser og til udveksling af erfaringer, både indenfor skoleformen og udadtil. 1 Rapporten inklusiv udførlig statistik om efterskolen kan hentes på www.efterskoleforeningen.dk/statistik 2 Udvalget har valgt terminologien ressourcesvag ud fra betragtninger om, hvad der lader sig omsætte i objektive forskelle, der kan danne basis for for eksempel et socialt taxameter. Andre udtryk, for eksempel udsatte unge eller sårbare unge, fokuserer mere på de unges relationer og trivsel. Finansiering af forslagene ikke råd til at lade være Udvalget foreslår, at finansiering af forslaget om en fripladsordning og af det sociale taxameter sker ved, at efterskolesektoren tilføres ekstra statslige midler til disse formål. Desuden foreslår udvalget, at udviklingspuljen finansieres af omstillingsreserverne (altså ved øremærket reduktion i skolernes driftstilskud). De personlige og samfundsmæssige omkostninger, ved at ressourcesvage unge ikke som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse, er så store, at konkurrencesamfundet ganske enkelt ikke har råd til at undlade at afsætte de nødvendige midler.

Efterskolens sociale ansvar! 5 Samfundsmæssige udfordringer Der er op imod 20 procent af en ungdomsårgang, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse i Danmark. Vi oplever et samfund med en stigende polarisering med på den ene side de ressourcestærke unge, der går i gymnasiet, og på den anden side en voksende gruppe af ressourcesvage unge, der på grund af faglige, psykiske og sociale årsager falder fra især erhvervsuddannelserne. Det nuværende tilskudssystem på efterskoleområdet tilskynder kun skolerne til at påtage sig et socialt ansvar i forhold til unge med anden etnisk herkomst og unge med specialundervisningsbehov. Men netop dette øremærkede ekstra tilskud og stipendieordningen har hjulpet mange nydanske unge i gang med et efterskoleophold. Udvalgets forslag er et oplæg til, at alle efterskoler skal have et økonomisk incitament til at påtage sig opgaven med at løfte ressourcesvage unge. De skal derfor have de nødvendige ekstra ressourcer til at iværksætte tiltag til løsning af denne opgave. Målgruppen for indsatsen De risikotruede unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er faldet fra en sådan, har en række fælles socioøkonomiske karakteristika, såsom: De ressourcesvage unge udgør en broget gruppe med forskelligartede behov for støtte og pædagogisk tilgang, hvis de skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Efterskolen kan selvsagt ikke løse alle problemer for de unge, men efterskolens kombination af undervisning og samvær er et tilbud om en uddannelse, der virker. Det giver øget selvværd og faglige forudsætninger, så flere unge kan lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er forskningsmæssigt belæg for, at efterskolerne bidrager til mønsterbrud, og at procenten af efterskoleelever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere end for elever, der ikke har været på efterskole. Udvalget vurderer, at kombinationen af efterskolernes særlige pædagogiske miljø og økonomisk og personlig støtte til de ressourcesvage kan bidrage til at løfte flere unge, så de kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse. Faglige problemstillinger (svage læsefærdigheder) Ringe faglig selvvurdering Dårlige skoleerfaringer Ringe(re) forældrekontakt Opvokset i eneforsørgerfamilier Mange har desuden en form for handicap. Det er således tydeligt, at der stadig er en klar sammenhæng mellem elevernes sociale baggrund og risikoen for ikke at komme videre i uddannelsessystemet. Socialt taxameter En vigtig del af udvalgets forslag er, at der indføres et socialt taxameter for efterskoleelever, der opfylder bestemte objektivt konstaterbare betingelser. Et socialt taxameter vil kunne medfinansiere og dermed forstærke skolernes muligheder for at iværksætte tiltag overfor socialt truede elever, både med henblik på fastholdelse i efterskoleforløbet og som bedst mulig forberedelse til ungdomsuddannelse. Der vil kunne sættes ind med en kombination af tiltag rettet mod den enkelte elev, og tiltag for at skabe et socialt netværk. Derved skabes rammer for at øge mangfoldigheden af elever på efterskolerne, og det vil give flere unge en mulighed for at blive mønsterbrydere.

6 Efterskolens sociale ansvar! Objektive kriterier såsom forældrenes civilstand, uddannelse, etnicitet og økonomi m.v. giver langt fra en præcis forudsigelse af unges uddannelses- og livsforløb. Ideelt set skal man også inddrage bl.a. kulturelle og psykologiske faktorer. Til gengæld giver de objektivt konstaterbare kriterier mulighed for at tilrettelægge en relativ enkel og ubureaukratisk administration.

Efterskolens sociale ansvar! 7 Udformning af socialt taxameter Statistisk set viser undersøgelser om uddannelsesforløb og effekten af den såkaldte sociale arv, at følgende forhold har stor betydning for de unges uddannelses- og livsforløb: Barn af enlige forældre Børn med anden herkomst end dansk Uddannelsesniveau for familien er grundskolen eller uoplyst Arbejdsmarkedstilknytning for familien er ledig eller uden for arbejdsstyrken Indkomstniveau for familien ligger lavere end p10 for bopælskommunen. Andre kriterier for eksempel familiens kontakt med sociale myndigheder eller anvendelse af forskellige former for medicin er givetvis også af betydning og objektivt konstaterbare, men sådanne kriterier forudsætter en mere dyneløftende administrativ tilgang. Kriterier som køn foreslås ikke inddraget, da eventuelle effekter kan reguleres pædagogisk. Oprettelse af en udviklingspulje Efterskoleforeningen har som indsatsområde, at efterskolerne påtager sig et større socialt ansvar igennem intensivering af interpersonel kontakt og vejledning. Forskningsprojektet Dannelse der virker efterskolens pædagogik dokumenterer hvilke muligheder, efterskolens særlige pædagogiske miljø tilbyder dannelsesmæssigt for den enkelte unge og i forhold til samfundet. Projektet påpeger efterskolens betydning både socialt og læringsmæssigt. Både de unges indbyrdes relationer og de unges forhold til skolernes ansatte er relevant i forståelsen af, hvilke muligheder skoleformen har, når mønsterbrud skal skabes.

8 Efterskolens sociale ansvar! Erfaringerne fra projekter med ressourcesvage unge på efterskole har sat fokus på efterskolernes mulighed for at bidrage positivt, men også på behovet for yderligere vejledning og udviklingsarbejde under samme tema. Lige nu er der iværksat et forsøgsprojekt i et samarbejde mellem efterskoler og en kommunal socialforvaltning om mønsterbrud for ressoucesvage unge, blandt andet med fokus på mentorordning. Der er også en særlig indsats for at etablere tilbud til ikkeuddannelsesparate. Endvidere har der været stor tilslutning til et kompetenceudviklingsprojekt, hvor man ved relationsarbejde styrker medarbejdernes arbejde med ressourcesvage unge. Vejledningsprojekterne viser desuden, hvordan efterskolen har særlige muligheder for personlig vejledning, og betydningen af at integrere og systematisere vejledningen, samt inddragelse af forældrene skal understreges her. Forslag om udviklingspuljer til Udvikling af efterskolens undervisningstilbud Udvikling af efterskolens vejledningstilbud Udvikling af efterskolens samarbejdsrelationer Udvikling af efterskolens organisering af sociale tiltag Evaluering og formidling Det forudsættes, at effekten af projekterne evalueres, og at erfaringerne best practice formidles på Efterskoleforeningens hjemmeside og for eksempel i netværk. Tilskud ydes til projektering og planlægning (timer til frikøb og i begrænset omfang inddragelse af ekstern konsulentbistand) og til gennemførelse, evaluering og formidling af projektet.

Efterskolens sociale ansvar! 9

10 Efterskolens sociale ansvar! Partnerskab mellem efterskoler og kommuner om indsatsen for sårbare og udsatte unge Efterskoleforeningen har, baseret på erfaringer fra pilotprojekter i samarbejde med repræsentanter for kommuner, opstillet en række punkter til afklaring i forbindelse med et sådant partnerskab. Vigtigt for samarbejdet er: At efterskolen formulerer en inklusionspolitik, og at kommunen formulerer en politik omkring inddragelse af efterskoler. At det klart præciseres hvilke elever den enkelte efterskole har kompetencer til at gøre en indsats for, og at kommunerne inddrager de unge og deres forældre i valg af efterskole. At der etableres en tillidsfuld udveksling af informationer forud for og under efterskoleopholdet. At økonomiske rammer og eventuelle særaftaler mentor o.l. er på plads, før opholdet starter. At forvaltning og efterskole netværker til gavn for eleven. At der er klare procedurer omkring opfølgning, frafaldsforebyggelse og udslusning, herunder ikke mindst inddragelse af UU. At der afsættes ressourcer til intern og fælles evaluering. Læs mere om oplægget til partnerskab, og om efterskoleforeningens øvrige indsats for at forbedre indsatsen for sårbare og udsatte unge på www.efterskoleforeningen.dk/pædagogiskeprojekter

Efterskolens sociale ansvar! 11 Kontaktoplysninger Sophus Bang Nielsen Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Direkte 3317 9580 - Mobil 4043 6220 sbn@efterskoleforeningen.dk