Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl. 14.00 16.30 Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Kort orientering om initiativer vedr. nye prøver i folkeskolen; initiativ nr. 5, 6 og 8 Prøven trin for trin Opgivelser og problemstillinger i relation til forenklede fælles mål og læringsmål Huskeliste
Ny prøve med selvvalgt problemstilling (Initiativ 5) Politisk besluttet, prøven er gældende fra 2016 Udviklet som et led i videreudviklingen af folkeskoles prøver, som begyndte i sommeren 2007, hvor undervisningsministeren nedsatte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at se på alternative prøveformer i folkeskolen Ønske om, at prøverne kommer tættere på undervisningen, Ønske om eleverne samarbejder projektorienteret Ønske om at arbejde mere problemorienteret med fagene Ønske om inddragelse af praktisk-musiske elementer Ønske om, at prøven bibeholder et ekstemporalt element
Ny prøve med selvvalgt problemstilling (Initiativ 6) I skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 gennemføres et toårigt forsøgsprogram med en fælles prøve i historie og samfundsfag -evt. også med kristendomskundskab Forsøget forventes at omfatte ca. 100 skoler, hvoraf halvdelen af skolerne laver forsøg med fagkombinationen historie, samfundsfag og kristendomskundskab, og den anden halvdel laver forsøg med fagkombinationen historie og samfundsfag. Forsøget vil gælde for 9. klasse Tilmelding inden 1. dec. Via kontakt til STUK
Forsøg med prøver i partnerskab med lokale virksomheder, institutioner og foreninger (Initiativ 8) I skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 gennemføres et toårigt forsøgsprogram med prøver, der tager udgangspunkt i opgaver forankret i partnerskab mellem skole og lokale virksomheder, institutioner og foreninger Ved forsøget tager udarbejdelsen af prøveoplæg til de mundtlige prøver udgangspunkt i opgaver forankret i partnerskaber. Eksempel på kombination af fag og partnerskaber kan være et lokalt museum og det mundtlige udtræksfag historie. Forsøg i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 på 9. (og 10. ) klassetrin. Evaluering af forsøg i skoleåret 2017/2018
Prøven trin for trin http://link til artikel i Religionslæreren 2/2015 side 4 7 www.uvm.dk Vejledning til prøverne i fagene
Det forberedende arbejde årsplaner efter prøveudtræk opgivelser
Årsplanens emner/temaer vælges på baggrund af konkrete læringsmål med udgangspunkt i fælles mål Færdigheds- og vidensmål (ét mål) oversættes til læringsmål Læringsmål kan evalueres, derfor: Eleven kan.. Handle-verbum: Beskrive, fortælle, redegøre, skrive, bygge osv. Indhold: Hvad kan eleven efter endt forløb? Ex: Eleven kan beskrive to forskellige velfærdsmodeller Ex: Eleven kan sammenligne Den fortabte Søn og Arbejderne i Vingården ud fra begrebet retfærdighed Ex: Eleven kan opstille en tidslinje over udviklingen i mellemkrigstiden
Emne/tema 5 Problemstillinger og nøglespørgsmål Tekster Andre udtryksformer & besøg Industri - alisering og arbejder kampen Kanonpun kter: Grundlov en 1849 Slaget på fælleden Systemskiftet 1901 Hvordan blev verden anerledes som følge af industrialiseringen? Hvorfor opstår arbejderklassen? Hvilke rettigheder bør der være i et demokrati? Var Grundloven 1849 demokratisk? Er arbejderkampen forbi i dag? Historiebog: Det historiske overblik s. 193-205 Artikel om Grundloven 1949 http://danmarkshistorien.dk/p erioder/det-unge-demokrati- 1848-1901/grundloven-1849/ Artikel om systemskiftet 1901: http://pub.uvm.dk/2008/dem okratikanon/kap26.html Novelle: Lønningsdag en idyl. (MArtin Andersen Nexø) Kildearbejde: http://www.dethistoriskeover blik.gyldendal.dk/pdf/opgs193.pdf Youtube-klip om systemskiftet 1901: http://www.youtube.com/watch?v=qw2- k3yjfmw Maleri fra slaget på fælleden: http://modkraft.dk/sites/default/files/style -8/public/1872slaget-002MKbox.jpg?itok=bX89PVcl Film: Plads til os alle www.filmstriben.dk Besøg på arbejdermuseet: Udstilling om indutriarbejdet fra 1800-tallet til i dag. Blog om 1. maj: http://www.3f.dk/kongedalen/nyheder/art ticleid=%7bca9f8abf-7d9e-40f3-822c- 82b453d8cb8f%7D Foto: Tømmermænd efter 1. maj http://www.bt.dk/nyheder/roede-svintoemmermaend-efter-1.-maj
Faget udtrækkes Læreren har opgivet emner og temaer med tilhørende problemstillinger Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper (1-3 pers) et emne/tema (må gerne gå igen 4 til den sidste elev/gruppe) Udtræk finder sted senest 4 dage før de skriftlige prøver Ikke bestemt antal temaer, men det antal, som sikrer, at samtlige mål for faget er berørt i undervisningen Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som ikke indeholder et entydigt svar Mindst 6-10 lektioner efter udtræk og inden sidste skoledag, udarbejder eleven problemstilling med hjælp fra læreren
Læreren Sparer og vejleder eleverne i deres arbejde med problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling Hjælper med indsamling af relevante (gerne kendte) kilder og godkender dem Udarbejder 2-3 lærerstillede spørgsmål (ekstemporalt element) til elevernes problemstillinger Spørgsmål kan pege ud i faget/opgivelserne generelt (under hensyntagen til antal personer i gruppen) Sikrer, at eleverne afleverer problemstilling og produkt (evt. film, foto af produkt) således, at de kan være censor i hænde senest 14 dage inden prøven Gælder også de lærerstillede spørgsmål
Arbejdet i de 6-10 lektioner Eleverne arbejder med deres problemstilling på baggrund af evt. valg af delemne De skal finde kilder, som gerne må være kendte/gennemgåede og udtryk for et udvidet kildebegreb. Kilder skal gøre det muligt at vise kildekritiske kompetencer (ikke kun baggrund/fakta) De skal ikke lave en synopsis, men må naturligvis gerne medbringe en disposition til prøven De skal udarbejde et produkt, som spiller sammen med belysningen af problemstillingen Produktet udarbejdes i normal forberedelsestid (ikke en del af de 6-10 lektioner) Problemstilling og produkt skal godkendes af læreren
Opgivelserne Opgivelser med emner/temaer med tydlige problemstillinger Opgivelser fra undervisningen i 9. kl. (8. kl. kan inddrages) Problemstillingerne er udarbejdet på baggrund af tydelige læringsmål i udgangspunkt i FFM Der opgives min. 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling af fagligt stof )f. eks. Prezi, planche, film, rollespil) mindst én It-baseret Der opgives et alsidigt stof indenfor fagets områder (CKF/kompetenceområder/færdigheds- og vidensmål) Alle mål tilgodeses (censorvejledning/påpegning) Tekster og andre udtryksformer (mindst 5) både fiktion og nonfiktion (ex. novelle, sangtekst, dokumentarfilm) Skolelederen underskriver, og har dermed det formelle ansvar for opgivelserne
Oversigt til censor (en god idé)
Produkter på baggrund af opgivne kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage, et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt.
Elevproduceret hjemmeside: http://vily39.wix.com/jaegerstenalderen
Prøveafholdelsen
Ved selve prøven Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at besvare/tilrettelægge de lærerstillede spørgsmål 25 min for én elev, 40 til to, og 55 til tre elever Eksaminationen inklusiv vortering er 25, 40, 55 min. Eksaminationen forløber i 3 dele (1/3 del) fremlæggelse af besvarelse af problemstilling med inddragelse af produkt, besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, samt samtale Kun noter fra forberedelsen ellers ikke. Gerne disposition til 1. del med enkelte talepunkter Læreren hjælper eleven med at disponere tiden Eleverne vægter det faglige stof ligeligt ift. mængde og sværhedsgrad (vejledning forud for prøven) Samtalesituation - eleven har dog mulighed for at redgøre uden afbrydelse Læreren og censor sikrer, at alle kommer til orde Alle hjælpemidler til rådighed (dog ikke kommunikation/sociale medier skolelederens ansvar)
Hvad prøves der i? I historie prøves eleverne i at: inddrage relevant viden om historie samt kronologisk forståelse analysere, fortolke og anvende kilder I samfundsfag prøves eleverne i at: inddrage relevant viden om samfundsforhold analysere, fortolke og anvende kilder anvende faglige begreber I kristendomskundskab prøves eleverne i at: forholde sig til ét eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund relatere til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng anvende det faglige stof
Eksempel Kristendomskundskab Emne fra undervisning: Mødet mellem Kristendommen og Islam Problemstillinger: Er de to religioner mest præget af forskelle eller ligheder? Hvorfor er der så meget splid imellem de to religioner? Elevens delemne: Gengældelse i Bibelen og Koranen Selvvalgt problemstilling: Findes der i skrifterne belæg for, at gengældelse er mere acceptabelt i en af religionerne end den anden? Produkt: Elevproduceret kort film, som viser interviews med præst og imam, samt centrale citater fra Bibelen og Koranen. Lærerspørgsmål: Findes der andre religioner, som har en tradition for gengældelse og hvorfor? Hvordan kan spørgsmålet om gengældelse også hænge sammen med begrebet retfærdighed, som er centralt i flere religioner? Er det ifølge Luther og Paulus ligefrem umuligt, at lade være med at hævne sig og hvorfor?
Eksempel historie Emnet fra undervisning: Den kolde Krig Problemstillinger: Hvorfor kom det til en konflikt mellem Øst og Vest? Kunne konflikten have været undgået? Elevens valgte delemne: Marshall-hjælpen Elevens problemstilling: Hvilken indflydelse havde Marshall-hjælpen på den forskellige udvikling i Øst og Vest, og på Den kolde Krig generelt? Produkt: En stor illustrativ planche på en tavle, som viser udviklingen i Øst og Vest. Grafer og billeder + tekst og tegninger. Lærerstillede spørgsmål: Hvordan spillede de klassiske ideologier ind i konflikten? Hvilken rolle spillede Trumandoktrinen for den kolde krig? Er der noget der minder om den kolde krig i dag og hvordan?
Eksempel samfundsfag Emne: Politik og ideologi Problemstillinger: Hvordan hænger politik og idelogi sammen? Hvilken indflydelse har ideologierne på politikken i rød og blå blok? Elevens delemne: Ideologi noget bras? Selvvalgt problemstilling: Har de klassiske ideologier spillet fallit i dagens Danmark? Produkt: Eleven har lavet interviews om ideologi og politik med forskellige alm. mennesker og ungdomspolitikere, klippet sammen til en radioreportage. Lærerstillede spørgsmål: Hvilke partier er mest socialistiske og mest liberalistiske og hvordan? Har Dansk Folkespartis succes noget med ideologi-diskussionen at gøre? Bør politikerne i højere grad være mere eller mindre ideologiske i deres udmeldinger og hvorfor?
Vurdering 1) Faglig belysning af problemstilling med tydlige faglige områder Inddragelse af produktet ift. problemstillingen (ikke produktet i sig selv) Både positive og negative sider inddrages af eleven 2) Referere til faglige stofområder Besvarelse af lærerstillede spørgsmål Indgå i en samtale om faglige problemstillinger (vurderes lige så højt som første del)
huskeliste Skriv problemstillinger i din årsplan under hvert emne/tema Emner/temaer angives tydeligt i opgivelserne Orienter dig i "de 7 skarpe" - først og sidst og lav så din egen huskeliste..
Jacob Ragnvald Egstrand Tlf: 6188 4728 (ons-fre) jacob.ragnvald.egstrand@stukuvm.dk www.uvm.dk humfag@uvm.dk Liselotte Uhrenholt Tlf: 6188 4729 (ons-fre) liselotte.uhrenholt@stukuvm.dk