Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik Grøn mobilitet Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Fodgængere Trafiksikkerhed December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Tema: Trafik Emne: Grøn mobilitet Senest opdateret i 2014 Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Visioner for grøn mobilitet Mobiliteten i København skal effektiviseres og forgrønnes for at stimulere væksten, bidrage til en CO2- neutral by og det gode københavnerliv (Handlingsplan for Grøn Mobilitet, 2012) Antallet af personture i byen med kørende trafik skal være fordelt med mindst 1/3 på cykel, mindst 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil (Københavns Kommuneplan 2011) Mål for grøn mobilitet 75 % af alle ture i København foregår med gang, cykel eller kollektiv trafik i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Frem mod 2025 skal mindst 2/3 af væksten i det samlede antal personture ske med grønne transportmidler, dvs. gang, cykel og kollektiv trafik (Københavns Kommuneplan 2011) Andelen af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel er mindst 50 % i 2015, og samme niveau er målet i 2025 (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste - Københavns Cykelstrategi 2011-2025) Handlingsplan for Grøn Mobilitet 2012-2020 Handlingsplanen indeholder 25 initiativer omhandlende grøn mobilitet. En opfølgning følger i udgangen af 2014. Trafikledelsesplans servicemål, vedtaget 2014. Servicemål 2018 (basis 2011) Cykler Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede stinet skal reduceres med 10 %, således at den gennemsnitlige hastighed øges fra 15,7 km/t til 17,3 km/t Antallet af stop skal reduceres med 10 % Fodgængere I Indre By skal fodgængerne have tilstrækkelig grøntid i signalerne til at krydse vejene uden at skulle stoppe på midten. Desuden må omløbstiden ikke overstige 80 sek. for at sikre, at fodgængere ikke venter for lang tid på at få lov at krydse vejen Udenfor indre by skal der tages særligt hensyn til fodgængere på strøggader samt ved trafikknudepunkter og særlig fodgængerskabende byrum Busser Den gennemsnitlige rejsetid med bus skal reduceres med 5-20% i myldretiden afhængig af strækning Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % Biler Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med 5 % Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % i myldretiden i retningen med mest biltrafik

Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10% Hvad er gjort i 2013? (Max 1000 anslag) I 2013 har Københavns Kommune fortsat udbygning og udvikling af cyklernes by, bl.a. med det regionale system Supercykelstier. Metroen bliver udbygget med cityringen samt en linje til Nordhavn og Sydhavnen og A- og S-bussernes fremkommelighed øges, bl.a. ved et nyt Plusway koncept og Nørre Campus projektet, hvor busserne kører i eget spor midt på vejen. Der er ligeledes afsat en større økonomisk pulje til nye signalsystemer, hvilket har ledt videre til en Trafikledelsesplan, der blev vedtaget i september 2014 (se også skabelon om biltrafik). Desuden sikres samspillet mellem cykler og kollektiv trafik gennem en ny generation af bycykler ligesom udbygningen af cykelparkering ved stationer fortsætter. Også på initiativer som delebiler, samkørsel og citylogistik er der mindre projekter i gang. I forhold til lokale samarbejder, er der etableret et virksomhedsnetværk på Amager, som arbejder for grønnere transport for medarbejderne. Hvad er opnået?/data (max 500 anslag) Fra 2003 til 2013 er der kommet 12 % flere københavnere og antallet af arbejdspladser i København er steget med 9 % fra 2001 til 2011. Samtidig er antallet af cyklede kilometer steget med 30 % fra 2002 til 2012, og antal passagerer i den kollektive trafik er steget med 24 %. Beregning af trafikarbejdet er baseret på de årlige trafiktællinger og dækker alle vejtyper i København. Trafikarbejdet måles i antal millioner km kørt på et hverdagsdøgn. Bil- og cykeltrafikarbejdet fra 1989 2013* 6 mio. km. hverdagsdøgn i København 5 4 3 2 1 0 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Biltrafikarbejdet Cykeltrafikarbejdet *Fra 2003 kom der også lokalveje med, derfor den store stigning fra 2002-2003. Markedsandele

Ture til arbejde og udannelse i Københavns Kommune, 2013 Alle ture med start og/eller slut i Københavns Kommune, 2013 5% 24% 30% 41% Gang Cykel Kollektivtrafik Bil 32% 22% 18% 28% Gang Cykel Kollektiv Bil Det modale split for ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune har en langt højere cykelandel end i 2012 på 36%. Generelt set er cyklens markedsandel steget over de sidste mange år, mens andelen af biltrafik har været faldende siden 2008. Den kollektive trafiks andel er faldet med 1 procentpoint siden 2012, men har generelt været stigende siden 2009. Gang har svinget mellem 4% og 10% siden 1995, men er i dag nede på 5% hvilket er det laveste målt siden 2000. Billedet ser nogenlunde ens ud for alle ture med start og/eller slut i Københavns Kommune. Andelen af cykelture er steget og var i 2012 på 26%. Andelen af bilture er faldet og er i 2013 det laveste målt i flere år. Andelen af kollektive ture er steget med 1 procentpoint siden 2012, men har ligget jævnt mellem 20-22% i flere år, og det samme ses for gang, det er faldet siden 2010, men også generelt ligger mellem 15-20 %. Hvad er planlagt?/når vi målet? (max 500 anslag) Udviklingen går i den ønskede retning idet den stigende transport i byen i højere grad sker med cykel og kollektiv trafik. Dog går det ikke hurtigt nok, da bl.a. målet om en 50% markedsandel på cykelture til arbejde og uddannelse ikke forventes at nås i 2015. Derfor kræves en fortsat vedvarende indsats. Via budget 2014 og 2015 er der afsat midler til aktiviteter, som kan medvirke til at nå målene, som fx diverse cykelprojekter, et nyt bycykelsystem, bedre fremkommelighed via ITS, letbaneundersøgelse af Frederikssundsvej, Amagerbrogade som strøggade, øget tilsyn med vejarbejder mm. Er der cases, der beskiver indsatsen? (max 1500 anslag pr case) Københavns Kommune har sammen med Miljøpunkt Amager under det statsstøttede projekt Formel M etableret et virksomhedsnetværk i Ørestad/Islands Brygge (bestående af 15 virksomheder) med fokus på grøn mobilitet og mobilitetsplanlægning (etableret i 2011 og afsluttet i 2014). Virksomhederne er glade for at blive inspireret af hinanden og udefra til at arbejde med mobilitetsløsninger på virksomhederne, som kan føre til, at flere af deres medarbejdere ændrer adfærd i retning af mere grøn mobilitet. Effekten har været mærkbar. På 6 ud af 9 virksomheder, der har lavet transportvaneundersøgelser, er antallet af bilture mindsket med 21 % i alt, og andelen af bilture i pendlingen faldet fra 41 % til 34 % til fordel for cykel, gang og kollektiv trafik. Frederiksberg og Københavns kommuner og DSB står sammen bag det nye bycykelsystem, der gør det nemt for borgere, turister og pendlere at komme rundt i hovedstaden på to hjul. Den nye bycykel indgår

som det fjerde ben i kommunens netværk af offentlige transport. I alt bliver der sat 1.860 cykler op fordelt på 100 cykelstationer i Frederiksberg og Københavns kommuner. De første 250 cykler blev sat op i oktober 2013, mens samtlige cykler står klar i foråret 2015. Cykelstationerne bliver placeret ved trafikknudepunkter og S-togstationer, så pendlere, der skal på arbejde, hurtigt kan få en cykel og komme det sidste stykke vej fra stationen til mål. Alle cyklerne har fået en elmotor, som brugerne selv kan vælge, om de vil aktivere og betale for. Skærmen på cyklen kan bl.a. vise vej, tage mod betaling og oplyse, hvor man afleverer cyklen igen. Det er målet, at bycykelsystemet skal udbredes til andre byer, og at arbejdspladser investerer i bycykler og cykelstationer, så ansatte og gæster kan klare hele eller dele af strækningen fra hjem til job eller møder med pedalkraft. I 1995 var København den første by i verden, der stillede bycykler til rådighed. Nu 19 år efter har adskillige byer verden over fået bycykelsystemer. Mens den første bycykel primært var målrettet turister, er den nye generation af bycykler også målrettet pendlere. Der har været et offentligt-privat innovationssamarbejde indenfor ITS, hvor 15 virksomheder og 2 universiteter brugte Københavns gader som laboratorium i forbindelse med test af 8 nye ITS løsninger. Følgende intelligente trafikløsninger blev testet; Intelligente gadelys Fleksible byrum CITS (Copenhagen Intelligent Transportsystems) der anonymt kortlægger trafikanters ruter gennem byen gennem deres mobiltelefoner En sensorboks, der registrerer trafikanter samt vejr- og miljøforhold Intelligent busprioritering Trafikinformations app, der integrerer bil- og kollektive transportmuligheder, samt realtidsinformationer om trængsel på veje Trafiksignalerne der kan tilpasses store events o.lign., så fx Parken kan tømmes hurtigt for gæster Grøn bølge for cykeltrafikken Forsøget resulterede i et rigtig godt samarbejde og netværk på tværs af kommunen, universiteter og private virksomheder. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Annette Kayser, Mobilitet og Byrum, annkay@tmf.kk.dk Evt. bemærkninger til redaktørerne

Tema: Trafik Emne: Cykeltrafik Visioner for cyklisme København skal være verdens bedste cykelby (Miljømetropolen, 2007) Mål for cyklisme Andelen af alle ture til arbejde og uddannelse i København, der foregår på cykel er mindst 50 % i 2015 (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste - Københavns Cykelstrategi 2011-2025) Mindst 80 % af københavnske cyklister skal i 2015 føle sig trygge i trafikken, og i 2025 skal andelen være 90 % (Københavns Cykelstrategi 2011-2025) Andelen af de københavnske cyklister, som oplever cykelstierne som godt vedligeholdte, er 70 % i 2015 og 80 % i 2025 (Københavns Cykelstrategi 2011-2025) I 2015 har cykelstierne tre baner på 40 % af de mest benyttede strækninger (PLUSnettet) og i 2025 er andelen 80 % (Københavns Cykelstrategi 2011-2025) Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister skal i 2015 være mere end halveret i forhold til 2005, og i 2025 skal det være reduceret med 70 % (Miljømetropolen, 2007 og Fra god til verdens bedste Københavns cykelstrategi 2011-2025) Hvad er gjort i 2014? Der investeres fortsat i at udvide Københavns PLUSnet med bredere cykelstier, sammenhængende cykelruter og ikke mindst mere fokus på de grønne cykelruter. Væsentlige projekter fra 2014 er: Cykel- og gangbroen over Lyngbyvej ved Rypark Station gør det muligt at komme på tværs af både Lyngbyvej og den nye Nordhavnsvej på den yderste del af Østerbro. Broen forbinder de to grønne cykelruter; Nørrebroruten og Ryvangsruten, og skaber et langt sammenhængende forløb. Ny cykel- og gangsti under Tagensvej ved Bispebjerg station er med til at understøtte den sammenhængen på den grønne cykelrute Nørrebroruten. Udvidelsen af cykelstien til 3 meters bredde på Vesterbrogade - mellem Gasværksvej og Trommesalen - gør det lettere for den daglige strøm af 10.000 cyklister af passere gennem udvidet kapacitet. Universitetsruten på Amager Fælled. Her er der blevet anlagt 0,5 km asfalteret dobbeltrettet cykelsti og etableret belysning, som gør det muligt at bevæge sig over den naturprægede del af Vestamager. Hvad er opnået?/data Andelen af ture på cykel til arbejde og uddannelse i København er steget markant fra 36 % i 2012 til 45 % i 2014. I 2012 blev der i gennemsnit cyklet 1,27 mio. km pr. hverdag, hvorimod der i 2014 blev cyklet 1,34 mio. km. Det høje tryghedsniveau er fastholdt i 2014. 74 % af de cyklende københavnere erklærer sig trygge og andelen af alvorligt tilskadekomne på cykel er reduceret til 91 alvorligt tilskadekomne på cykel i København i 2014 fra 102 i 2012. Hvad er planlagt?/når vi målet? Målet om, at 90 % af københavnske cyklister i 2025 skal føle sig trygge vurderes at være realistisk, men det

kræver en markant indsats. Målet om 50% cykler til arbejde og uddannelse i 2015 forventes ikke nået, men med en markant indsats frem mod 2025 forventes 50% at kunne nås og fastholdes. Bredere og flere cykelstier og mulighed for at cykle afskilt fra biltrafikken er vigtigt for københavnerne, og især mål for bredden på cykelstier på PLUSnet kræver en markant indsats og prioritering. Cases En vigtig opgave for Københavns Kommune er at skabe sammenhæng på tværs af byen, så man gnidningsfrit kan komme omkring. Cykelslangen Cykelslangen blev indviet i juni 2014 og er det sidste led i cykelforbindelsen mellem Vesterbro og Islands Brygge. Før Cykelslangen måtte man syd om indkøbscenteret Fisketorvet eller bære sin cykel op eller ned af trapperne for at komme fra Dybbølsbro til Bryggebroen. Samtidig med at tilbyde en oplevelsesrig genvej på cykel frigiver broen plads til ophold for fodgængere på promenaden foran Fisketorvet. En måling fra 2014 viser, at der foretages godt 11.500 cykelture over Cykelslangen på en almindelig hverdag, og at der færdes ca. 4.000 fodgængere på promenaden. Trangravsbroen og Proviantbroen København er en havneby, men vandet skal ikke være en hindring for at komme hurtigt frem. I 2015 blev to broer på Christianshavn indviet: Trangravsbroen og Proviantbroen. Broerne gør det lettere og mere sikkert at komme fra Christianshavn og videre mod Holmen. De suppleres af den kommende cykel- og gangbro over Inderhavnen fra Nyhavn til Christianshavn samt Cirkelbroen over Christianshavns Kanal. De eksisterende og kommende broer skaber desuden i samspil med hele havnefronten nye mødesteder for københavnere til fods og på cykel. Supercykelstier - Farumruten Supercykelstierne i Region Hovedstaden giver bedre vilkår til pendlercyklister og medvirker til at få endnu flere til at vælge cyklen til arbejde eller uddannelse. I 2013 blev 6 nye supercykelstier finansieret og anlægsarbejdet er på nuværende tidspunkt i fuld gang. I april 2013 blev Farumrutens første etape fra Bellahøj til Farum indviet og i 2014 er der etableret cykelsti på den inderste del at ruten ved Kongens Nytorv. Antallet af cykelpendlere på ruten pr. dag er fra 2012 til 2014 steget med cirka 50%, hvoraf helt nye cykelpendlere udgør 21%. En fjerdedel af disse benyttede tidligere bilen som transportmiddel. Når Farumruten er helt færdig, vil den være 21 km lang og strække sig fra Kongens Nytorv over Gladsaxe til Farum. Nye supercykelstier forventes åbne løbende i perioden 2016-2018. Derudover vil de eksisterende Supercykelstier løbende blevet forbedret og vil fortsat blive det frem mod 2018. Supercykelstierne i Region Hovedstaden giver bedre vilkår til pendlercyklister og medvirker til at få endnu flere til at vælge cyklen til arbejde eller uddannelse. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Anja Larsen, Mobilitet og Byrum, zl9x@tmf.kk.dk

Tema: Trafik Emne: Kollektiv trafik Senest opdateret i 2014 Mål for den kollektive trafik I forhold til 2011 skal der være 2 % flere passagerer i den kollektive trafik i 2015 og 20 % flere i 2025 (Københavns Kommuneplan 2011) Det er visionen på langt sigt, at den kollektive trafik skal stå for mindst en tredjedel af den kørende trafik i kommunen. Frem mod 2025 er det målet at mindst 2/3 af væksten i antal personture skal ske med kollektiv trafik og cykeltrafik samt fodgængere. Udledningen af sundhedsskadelige stoffer (NOx og partikler) fra den kollektive trafik skal i 2025 reduceres med 60% sammenlignet med 2011. Ydermere skal den kollektive trafik være CO2-neutral ligeledes i 2025. (Ren luft plan, 2013) Hvad er gjort i 2013? Den kvikke vej, der åbnede i 2014 er en højklasset busbane (BRT Bus Rapid Transit), der forbinder Ryparken og Nørreport Station forbi Nørre Campus. Busserne har deres egen busbane i midten af vejen, busstoppestederne er blevet opgraderet og busserne prioriteres i de lysregulerede kryds. Alt i alt reduceres rejsetiden og regulariteten øges. Ombygningen af Flintholm Station blev færdig i 2014. Ombygningen betyder bedre tilgængelighed og fremkommelighed for busser. Kapaciteten er i den forbindelse øget til 60 busafgange i timen. Derudover er venteforhold for passagerer, wayfinding og trafikinformation væsentligt forbedret. Der er i 2014 indgået aftaler om etablering af Sydhavnsmetro og Nordhavnsmetro for mere end 12 mia. kr. Derudover laves der forundersøgelser for en letbane af Frederikssundsvej, der skal forbinde Nørrebro Station med Letbanen af Ring 3. Movia og Københavns Kommune samarbejder løbende om at reducere udledningerne af CO2 og sundhedsskadelige stoffer fra busdriften. I 2014 er et forsøg med to store elbusser de lades på natten igangsat. Og samtidig er der taget beslutning om et forsøg med elbusser, der lades ved endestationer, igangsættes i 2016. Formålet med forsøgene er at give alle busoperatører viden til at reducere miljøeffekterne. Samtidig samarbejder Movia og Københavns Kommune omkring øget miljøfokus i kommende udbud af buskørsel fx på linje 5A, der er i udbud i foråret 2015. Regeringen har sammen med Frederiksberg og Københavns kommuner igangsat ren luft til danskerne, der bl.a. skal opgradere de eksisterende københavnske busser, så udledningen af NOx og partikler reduceres. Hermed forventes målsætningen omkring NOx og partikler at blive nået før 2025. Hvad er opnået?/data For Hovedstadsområdet (det er svært at separere kollektive trafiktal på tværs af kommeunerne) er antallet af kollektive ture steget med 17% i løbet af de sidste 10 år. I 2013 blev det til 295 mio. kollektive rejser i Hovedstadsområdet.

Udledning af CO2, partikler og NOx fra Movias busser i Københavns Kommune 120 Emissioner fra bustrafikken Index - 2008=100 100 80 60 40 20 CO 2 NO x Partikler 0 2005 2010 2015 2020 2025 2030 Kilde: Movias miljøregnskab. Hvad er planlagt?/når vi målet? Metro cityringen forventes at åbne i juli 2019, hvilket i sig selv forventes at øge antallet påstigere i den kollektive trafik i hovedstadsområdet med 5-6% i forhold til før åbningen. De planlagte udbygninger til Nordhavn og Sydhavn samt det nye bycykelsystem vil yderligere skabe øget brug af den kollektive trafik. Vi er således godt på vej mod målet om 20% flere passagerer i den kollektive trafik i 2025, men meget mere skal til for at vi når hele vejen. I 2013 benytter 70% af københavnerne cykel, gang eller kollektiv transport til og fra arbejde. Hvis andelen der benytter kollektiv transport skal øges, er det derfor nødvendigt at også nogle af dem der pendler over kommunegrænsen, skifter til kollektiv trafik. Førerløse S-tog, nyt signalsystem på regional- og fjernbanerne samt øget samarbejde over Øresund vil således øge adelen af kollektiv transport også i Københavns Kommunes busser. Målsætningen for CO2-neutral kollektiv transport kan nås, men forudsætter en gunstig udvikling i elbusog biogasmarkederne samt et øget miljøfokus i samarbejdet med de øvrige aktører omkring kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Målsætningerne omkring udledning af sundhedsskadelige stoffer vil med stor sikkerhed blive nået. Er der cases, der beskiver indsatsen? Den kvikke vej I 2014 åbnede den kvikke vej en højklasset busbane, der forbinder Ryparken og Nørreport Station forbi Nørre Campus. Busbanen skal reducere rejsetiden med 20%, så det kun tager 12 minutter mellem Ryparken og Nørreport. Ydermere går der ikke mere end 2-3 minutter mellem hver bus, sådan så de 30.000 mennesker, der dagligt læser eller arbejder på Nørre Campus, kommer hurtigere og lettere frem. Nørre Campus omfatter bl.a. Rigshospitalet, Professionshøjskolen Metropol og dele af Københavns Universitet. Udover selve busbanen vil intelligente lyssignaler prioritere busfremkommeligheden på strækningen, og nye store busperroner uden niveauforskel mellem bus og perron vil forbedre komforten for rejsende.

Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Mikkel Krogsgaard Niss, Center for Byudvikling, b47r@okf.kk.dk

Tema: Trafik Emne: Biltrafik Senest opdateret i 2014 Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Kommuneplan 2011 og Handlingsplan for Grøn Mobilitet har som langsigtet vision at biltrafikken højst må udgøre 1/3 af det samlede antal personture med kørende transport. Frem mod 2025 er målet at højst 1/3 af væksten i det samlede antal personture skal ske med bil. Trafikledelsesplan (vedtaget september 2014) servicemål for 2018 i (med basis 2011) for både cykler, busser, fodgængere og biler (her er kun nævnt for biltrafik). Biler - Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med 5 % - Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 % i myldretiden i retningen med mest biltrafik - Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10% Hvad er gjort i 2013? Det er besluttet at 150 parkeringspladser skal reserveres til delebiler i grøn, blå og en meget lille andel i rød zone. Det er vedtaget fordi de eksisterende 150 parkeringspladser til delebiler (der blev vedtaget i 2006) ikke er nok til den store andel delebiler der efterhånden er i København. Desuden deltager kommunen i et forsøg med styrkelse af samspillet mellem kollektiv trafik og delebiler, som Region Hovedstaden gennemfører sammen med i alt 5 kommuner. Sammen med bl.a. Gate21 og Vejdirektoratet er der gennemført en analyse af, hvad der skal til for at øge udbredelsen af samkørsel i Hovedstadsregionen samt peget på de næste skridt. Der arbejdes fortsat på udbredelsen af elbiler i København, hvor kommunen i den forbindelse har deltaget i 2 EU projekter i 2013 og 2014, som både har til formål at fremme elbilen og skabe øget kendskab blandt både kommuner, region og virksomheder. Trafikledelsesplan (vedtaget september 2014) indeholder servicemål for forskellige transporttyper på udvalgte strækninger. Det betyder, at biler bliver prioriteret på de fire største indfaldsveje til København og på dele af Ring 2. Det skal sikre, at bilisterne oplever en god sammenhæng på det regionale vejnet. Samlet set får bilerne prioritet på otte veje. På størsteparten af vejene vil kommunen sikre uændrede rejsetider pga. den forventede stigning i biltrafikken, mens bilisterne på enkelte ruter vil opleve mindre forbedringer af rejsetiden. Derudover er der i 2013 også særligt fokus på at reducere forstyrrelser fra gravearbejder, og sikre en så glidende afvikling af trafikken som muligt. Denne indsats er fortsat i 2014, et eksempel herpå er da der i 2014 skulle ny belægning på Vasbygade og vejarbejdet blev afviklet uden at det gav trafikale gener.

Hertil kommer de tiltag, der er omtalt under Grøn Mobilitet, idet disse i høj grad understøtter brug af andre transportmidler end bilen og derved påvirker til mindre brug af bil og mere plads til de nødvendige ture i bil. Hvad er opnået?/data Der blev kørt 4,7 millioner kilometer i bil på et hverdagsdøgn på det københavnske vejnet i 2013. Det er sjette år i træk, at biltrafikarbejdet er faldet. Fra 1993 til og med 2007 steg biltrafikarbejdet hvert år, men så knækkede kurven. Fra 2007 til 2013 er biltrafikarbejdet faldet fra 4,92 til 4,69. I 2013 krydser ca. 500.000 biler kommunegrænsen på en hverdag. Over søsnittet er den faldet med 18% siden 2000. I 2013 var der 260.000 køretøjer, der krydsede søsnittet på en hverdag, hvilket er det næstlaveste siden 1970. 600.000 500.000 400.000 Kommunegræ 300.000 200.000 100.000 Søsnitt Søsnitt 0 Kommunegræ Trafikken over kommunegrænsen og søsnittet. Summen af antal køretøjer eller cykler i begge retninger kl. 06-18 og fra 2009 kl. 07-19. Antallet af cykler og knallerter er vejrkorrigeret fra 1989 til 2007.

Det samlede bilejerskab i København er steget med 30% siden 1999, men pga. den sideløbende store befolkningstilvækst er bilejerskabet per 1000 indbygger faldet lige siden 2008. I dag er der i alt 230 delebiler udbudt af 7 delebilklubber i København. Heraf er der kun 4 til 6 elbiler. Ifølge klubberne sker der for tiden en øget tilvækst i medlemmer og delebiler. Hvad er planlagt?/når vi målet? Der er i alt sat 19 mio. kr. på i Budget 2015 til en fælles Trafikcentral for København sammen med Vejdirektoratet. Trafikenheden i dag overvåger driften af samtlige signalanlæg i byen, men trafikcentralens opgave er også at overvåge trafikken og gribe aktivt ind ved forstyrrelser. Trafikcentralen vil servicere det prioriterede vejnet fra den yderste motorvejsring (M4) ind mod København. I kommunen omfatter det prioriterede vejnet de vigtigste indfaldsveje for biltrafikken, buslinjerne A og S samt det overordnede cykelnet. Teknik- og miljøforvaltningen flytter otte-ti medarbejdere over i Trafiktårnet og ansætter fem nye. De kommer til at sidde sammen med ca. 50 kollegaer fra Vejdirektoratets TrafikInformationsCentral. Trafikcentralen gør det muligt at nå Trafikledelsesplanens servicemål for 2018. Cases Kollektiv trafik & delebiler Projektet har til formål at fremme og kombinere kollektiv trafik og delebiler. I projektet opsættes der delebiler langs en buslinje samtidig med at der udstedes mobility-pass, som giver rabat til både kollektiv trafik og delebil. Projektet gennemføres i samarbejde med Region Hovedstaden, Delebilfonden, Movia, Copenhagen Electric og Ballerup Kommune. Projektet har til formål at reducere transportens miljøeffekter, herunder CO2-udledning, trængsel, støj mv. ved at øge antallet af delebiler og brugere af den kollektive trafik. Projektet gennemføres som et demonstrationsprojekt, der fokuserer på at skabe sammenhæng mellem forskellige transportformer og skabe et mobilitetsalternativ til den privatejede bil, bestående af kollektiv trafik og delebiler. Internationale samarbejde om elbiler Københavns Kommune deltager i en række EU-projekter blandt andet for at udbrede kendskabet til og brugen af elbiler på europæisk niveau. Projektet E-mission i Øresundsregionen med partnere fra Danmark og Sverige løb fra 1. januar 2011 30. juni 2014 og havde til formål at fremme udbredelsen af elbiler og stimulere bæredygtig økonomisk vækst i regionen. Målene blev bl.a. søgt nået gennem et årligt elbilrally fra Danmark til Sverige (Oresund Electric Car Rally) i 2011-13 og et politisk møde i nov. 2013, hvor borgmestre og regionsformænd fra Øresundsregionen underskrev en hensigtserklæring om, at arbejde for at øge andelen af elbiler i regionen. Senest lancerede projektet elbilkampagnen Din nye kollega, målrettet flådeejere i virksomheder. Kampagnen skulle anspore virksomheder til at skifte biler i deres flåde ud med elbiler og resulterede i flere konkrete udskiftninger. Formålet med projektet Green emotion er at skabe forudsætningerne for en større udbredelse af elbiler i Europa. Elbilister skal kunne tanke og betale for strøm, selvom de krydser én eller flere landegrænser. Projektet går bl.a. ud på at udvikle og teste brugervenlige og standardiserede tekniske løsninger, indsamle data og udveksle erfaringer for at udpege best practice mellem projektets 42 partnere fra industrien, energibranchen, elbiloperatører, kommuner, universiteter og forskningsinstitutioner.

Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Annette Kayser, Mobilitet og Byrum, annkay@tmf.kk.dk i http://subsite.kk.dk/~/media/ad08eec67019448a880e4e5c11ac9233.ashx

Tema: Trafik Emne: Fodgængere Mål for fodgængere i Metropol for Mennesker 1. I 2015 er forgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i dag (Metropol for Mennesker, 2009) 2. I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet 3. I 2015 opholder københavnerne sig 20% mere i byens rum end i dag Hvad er gjort i 2014? Københavns Kommune arbejder med mange indsatser, der forbedrer mulighederne for at gå i byen. I 2014 kan etablering af promenade på det sidste af solsiden af Nyhavn samt omlægning af den sidste del af Nørrebrogade og Istedgade alle nævnes som projekter, der har givet og vil give bedre forhold for fodgængere. Eksempelvis bliver fodgængertrafikken prioriteret højt i forbindelse med omdannelsen af trafikarealerne. Det sker gennem udvidede fortovsarealer samt flere krydsningsmuligheder. Dette skal sikre bedre fremkommelighed og tilgængelighed for alle henholdsvis på langs og tværs af gaden. Hvad er opnået?/data 1. målsætningen er allerede nået, og det betyder at københavnere går næsten 60% mere end den gennemsnitlige dansker trods metrobyggeri, stationsrenovering, vejomlægning etc. Københavnerne går i gennemsnit flere ture i hverdagene end i weekenderne, men de går typiske længere i weekenderne end i hverdagene. i 2013 gik københavneren 14,94 minutter om dagen (svarende til 1,35 km om dagen). 2. målsætning 87 % af københavnerne var i 2013 tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet. 3. målsætning er næsten nået. I 2013 opholder københavnere sig i gennemsnit om ugen 1 time og 44 minutter på torve, pladser og strøggader. Det er målet, at opholdets varighed i 2015 er 1 time og 45 minutter om ugen (2010: 1 time og 28 minutter om ugen) Hvad er planlagt?/når vi målet? Selv om målet Flere går mere er nået og meget mere end det, vil kommunen fortsat arbejde på at forbedre tilgængeligheden. For eksempel igennem tiltag som etablering af stier i nye og eksisterende byområder, sikre skoleveje, oplevelsesrige facader, renovering af strøggader samt trafiksikkerhedsprojekter, som øger både trygheden og oplevelsesværdien på en gåtur i København. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Sia Kirknæs, Mobilitet og Byrum, av4t@tmf.kk.dk

Tema: Trafik Emne: Trafiksikkerhed Senest opdateret i 2014 Mål for trafiksikkerhed Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne (i trafikken) skal halveres i perioden 2013-2020 med udgangspunkt i et gennemsnit af det samlede tal for årene 2009-2011. (Trafiksikkerhedsplan 2013-2020) http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1066_nf98ckqz0o.pdf Derved lægger sig Københavns plan op mod samme mål som Færdselssikkerhedskommissionen og Europakommissionen. Handlingsplanen afløser den tidligere trafiksikkerhedsplan som dækkede perioden 2007-2012. Hvad er gjort i 2013? (Max 1000 anslag) Kommunens arbejde med at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken foregår på forskellige måder. En af de vigtigste aktiviteter er at ombygge kryds og strækninger hvor politiet har registreret mange trafikuheld med tilskadekomne. I perioden 2012-13-14 er et antal strækninger blevet ombygget; Emdrupvej, Gl. Kongevej, Kastrupvej, Mimersgade, og også et par kryds, herunder Peder Lykkes vej, Tingvej. Desuden deltager kommunen i Rådet for sikker trafiks landsdækkende kampagner om hastigheder og uopmærksomhed. Hvad er opnået Udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne har ikke været så positiv i perioden 2011-2013. Antallet er kun faldet lidt. 600 500 400 300 200 100 0 0 0 151 132 25 22 33 30 117 106 173 185 0 116 1 0 0 111 92 100 29 49 16 22 48 53 17 38 103 94 81 83 1 77 18 9 14 41 44 37 0 8 37 39 22 21 13 10 86 22 34 27 34 52 64 76 66 Øvrige Bil Mc Knallert Fodgænger Cykel 35 0 3 10 37 24 1 26 11 21 30 4 22 22 16 4 26 1 79 55 54 65 54 50 146 129 152 146 125 118 98 106 121 104 91 80 102 111 Dræbte og alvorligt tilskadekomne i Københavns Kommune

Hvad er planlagt Eftersom kommunen har vedtaget en ny handlingsplan fra 2013, så har vi stadigvæk mulighed for at nå målet. Endnu et antal strækninger og kryds vil blive forbedret i 2014-15 og derudover planlægger vi at udføre flere af handlingsplanens initiativer. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Anne Eriksson, Claus Rosenkilde, Trafik, anneri@tmf.kk.dk, claros@tmf.kk.dk Links: Se også publikationen Trafikken i København 2008-2012 : http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-ogpolitikker/publikationer.aspx?mode=detalje&id=1109