IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Relaterede dokumenter
SEGES P/S seges.dk 1

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

SENESTE NYT OM SOFODRING

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Antal blandinger til fremtidens sohold

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

- så den kan passe 15 grise

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Foderkurver til diegivende søer

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Fodring af søer, gylte og polte

Valinnorm til diegivende søer

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Stil skarpt på poltene

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Korrekt fodring af polte

Du passer soen og soen passer grisene

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

DLG's fodersortiment til søer

Soens produktion af råmælk og mælk

Optimal fodring af soen før og efter faring

Erdedanskesøerblevetforstore?

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

GOD FARING OG GODT I GANG

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup. Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement

Fodringsstrategier for diegivende søer

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

Spar på krudtet i dit sofoder

RUG TIL SØER. Sammendrag

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

FODER - DECEMBER 2018

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Aktuelt nyt om foder

Viden, værdi og samspil

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

HESTEBØNNER TIL SØER SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ELSE VILS OG JULIE KROGSDAHL BACHE UDGIVET: 23. AUGUST 2019 MEDDELELSE NR.

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

Transkript:

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole

INDHOLD Fodring i farestalden næringsstofnormer og foderkurver Nyt D-vitamin HyD Rug til søer 2...

NÆRINGSSTOFNORMER TIL DRÆGTIGE SØER Norm Aktuelt Ford. Råprotein pr. FEso 90 96 Ford. Lysin pr. FEso 3,3 4,7 Ford. Methionin pr. FEso 1,6 1,9 Ford. Treonin pr. FEso 3,0 3,5 Calcium pr. FEso 6,5 7,2 Ford. Fosfor pr. FEso 2,0 2,7 4...

HULDSTYRING - VÆRKTØJ Øjet Nemt Usikkert, upræcist og utilstrækkeligt Palpering mærke på søerne Forholdsvis præcist - rutine Subjektivt Rygspækmåling Tidskrævende præcisionsarbejde Skal måles i P2 Forholdsvis præcist Mere objektivt Et specifikt mål for fedningsgraden 5...

HULDSTYRING - RESULTATET Behov for tre foderkurver Vælg den rigtige foderkurve og følg op på, om fodringen virker efter hensigten 6...

SPILLEREGLER FOR HULDSTYRING I farestalden De fede søer slankes maks. 8 FEso pr. dag I kontrol- og drægtighedsstalden De tynde/normale søer skal være i ordentligt huld til faring Søerne må ikke tabe sig Hvor ofte skal søerne huldvurderes? Ved fravænning (for sikker implantation) 4 uger efter fravænning (for at spare foder) Efter 60-70 dages drægtighed (sikre ensartede søer) Ved faring (evaluering: Virker kurver + management) 7...

ENSARTEDE SØER I SAMME HULD VED FARING SIKRES VED Pas på med for højt indhold af råprotein og aminosyrer Der må ikke fravænnes fede søer (2-3) og rygspæktykkelse (13-15 mm) Kun en person er ansvarlig for huldvurdering og ændring af foderkurver Rygspækmåling er præcisionsarbejde Vælg den rette foderkurve ud fra en helhedsvurdering af soen ved løbning, drægtighedskontrol, vaccination og faring Foderkurver er individuelle for hver besætning Foderets energi indhold ekstra mulighed for styring ved konkurrencepræget fodring 8...

EFFEKTIV MÆLKEPRODUKTION Mælk bestå af fedt, protein og laktose dette ændrer sig hen over diegivningsperioden Den bedste mælkeydelse opnås, når hovedparten af næringsstofferne kommer fra foderet Soens krop er buffer ved for lidt og for mange næringsstoffer i foderet i forhold til forbruget til mælkeproduktionen 10...

PROTEIN OG AMINOSYRE HVODAN HÆNGER DET NU SAMMEN Et protein består af 23 forskellige aminosyrer 12 af disse aminosyrer er essentielle og skal tilføres via foderet resten kan dyrene selv fremstille Lysin, Treonin, Valin, Methionin og Tryptofan er de vigtigste og kan fremstilles syntetisk og tilsættes foderet Ved fordøjelse nedbrydes protein til aminosyrer og inde i dyret genopbygges de til nye proteiner 11...

IDEALPROTEINKONCEPTET - DEN KORTE FORKLARING Ideal protein = den rette aminosyre sammensætning 12...

NYE NORMER TIL DIEGIVENDE SØER St. ford. pr. FEso 2013 norm Ny norm 1 I procent af lysin Råprotein, min. 110 125 - Lysin 6,6 7,7 100 Methionin 2,1 2,46 32 Treonin 4,3 5,0 65 Tryptofan 1,3 1,54 20 Valin 5,0 5,85 76 Ford. Fosfor 2,7 3,0 1 Alle øvrige aminosyrer fastholdes i samme forhold til lysin som tidligere Anbefalingerne gælder fra 2 dage efter faring 13

MERE PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER GIVER Øget protein/lysin under diegivning Højere kuldtilvækst Lavere vægttab Begrænsning af mobilisering af muskelprotein Men øget mobilisering af fedt Øget næringsstofindhold i mælken Ingen effekt på forekomst af pattegrisediarré Den efterfølgende reproduktion påvirkes ikke Dog svag positiv effekt af protein på efterfølgende kuldstørrelse 14

PRAKTISK IMPLEMENTERING AF NORMER - GENOPTIMERING AF FODERBLANDINGER I Gammel norm Ny norm Byg, % 35,0 35,0 Hvede, % 45,0 39,0 Afsk. soja, % 15,3 21,1 Fedt, % 1,2 1,6 FEso pr. kg 1,08 1,08 St. ford. lysin pr. FEso 6,6 7,7 (7,7 norm) St. ford. råprotein pr. FEso 110 128 (125 norm) Merpris, kr. pr. 100 FEso - + 8,70 15 BEREGNET MED 5-ÅRSPRISER 2010-2015

ØKONOMI PR. ÅRSSO - POTENTIALET I NYE NORMER Parameter Forventet effekt værdi Fravænningsvægt 31 grise 0,25-0,28 kg/gris 11 kr. pr. kg 85-95 kr. Mindre vægttab Ca. 3,5 kg pr. kuld* 10-45 kr. Merpris, foder farestald 400-500 FEso 8-9 øre pr. FEso** 32-45 kr. * Slagtevægten stiger lidt på udsættersøer. Svært at sætte pris på! **Afhænger af om kun til 125 g f. råpr. eller til 5,85 valin! Gevinst 50-100 kr. pr årsso! - Er 11 kr. pr kg fra beregnet notering nok? - Gevinst kan afhænge af nuværende fravænningsvægt - Risiko for negativ kuldeffekt af blandefejl er næsten væk 16...

BRUG DIEGIVNINGSFODER MED OMTANKE Høj kuldtilvækst over 2,6 kg pr dag De nye normer giver dyrere foder Derfor kritisk ved anvendelse af diegivningsfoder i løbekontrolstalden og poltestalden Mindre potentiale hvis anvendelse helt fra indsættelse i farestalden Og ingen forsøgsdokumentation for dette Pattegrisediarré Ingen ændringer fra dag 2-fravænning Behandlingen først iværksat dag 2 Det økonomiske potentiale vejer tungt Andre tiltag kan derfor overvejes 17...

DEFINITION FASE-FODRING ELLER TOKOMPONENT FODRING? Fasefodring Flere foderblandinger over tid Gradvis overgang mellem foderblandinger over tid To-komponent fodring Fodring med en blanding suppleret med en anden samtidig blanding Automatisk (meget få foderanlæg) Håndkraft 18...

2-KOMPONENT FODRING Fortynding af foderet fra indsættelse til 2-3 dage efter faring Kan manuelt udføres på flere måder Drægtighedsfoder Hjemmelavet faringsmix (byg + fedt + mineraler) eller (byg + roepiller + fedt + mineraler). Pas på, hvis ikke der indgår mineraler i det der fortyndes med Ellers reduceres den daglige mineraltildeling meget drastisk Mulighed for samtidigt at reducere antal dødfødte grise 19...

PERSPEKTIVER - FODRINGS- OG MANAGEMENTMÆSSIGE Perspektiver i to-faset fodring Råvarer og næringsstofferne tilpasses henholdsvis faring/tidlig laktation og sen laktation Kræver tilpasset foderanlæg Perspektiver i to-komponent fodring Afkobling af energi og fodersammensætning Mulighed for at stabilisere fiberforsyning trods reduktion af energitildeling Oplagt til avancerede foderanlæg eller ved topdressing fra indsættelse i farestald og indtil 2-3 dage efter faring 20

FODERSTRATEGI I FARESTALDEN Valg af foderstrategi Restriktiv fodring 6-8 dage og derefter tilnærmet ad libitum tre gange dagligt Er det optimalt? Hvad er praktisk muligt? Skal foderoptagelsen være maksimal? Det daglige behov ændrer sig henover diegivningsperioden 21...

Daglig kuldtilvækst (kg. pr. dag) SOENS VÆGTÆNDRING OG KULDTILVÆKST 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-4 -3-2 -1 0 1 2 3 Soens daglige vægtændring (kg pr. dag) 22... Kilde: Erfaring nr. 1316

FEso pr. dag FODERSTRATEGI I DIEGIVNINGS- PERIODEN 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 For høj foderstyrke Høj foderstyrke Moderat foderstyrke 7,00 6,00 5,00 4,00 For lav foderstyrke 3,00 2,00 1,00 24... 0,00 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Antal diegivningsdage

KORREKT FODRING AF DIEGIVENDE SØER SIKRES VED Der sættes ensartede søer i farestalden (3) og rygspæktykkelse (16-19 mm) Kun en person er ansvarlig for at ændre foderkurver De nye normer for protein og aminosyrer anvendes efter diegivningsdag 2 Fasefodring i diegivningsperioden alternativt fortynding af foderet fra indsættelse til 2 dage efter faring Fiberindholdet styrer mængden af råmælk og dermed pattegrisenes totaldødelighed Maksimal foderstyrke styres af antal grise, som soen skal passe 25...

OMSÆTNING AF VITAMIN D 3 7-dehydrocholesterol Skin Hud UVB irradiation Dietary Vitamin D3 7-dehydrocholesterol Hy D Skin UVB irradiation Cholecalciferol (Vitamin D 3 ) Cholecalciferol (Vitamin D 3 ) Liver Lever hydroxylation Liver hydroxylation 25-hydroxycholecalciferol (25-OH-D 3, Circulating form) 25-hydroxycholecalciferol (25-OH-D 3, Circulating form) Kidney Nyre hydroxylation Kidney Nyre hydroxylation 1,25-dihydroxycholecalciferol (Aktive form) 1,25-dihydroxycholecalciferol (Aktive form) Hy D (25-OH-D 3 ) er den omsættelige form af vitamin D 3 25-OH-D 3 optages på samme måde men hurtige end vitamin D 3 Går uden om leveren, Hy D sikre et optimal plasma niveau af 25-OH-D3 og en mere effektiv produktion af 1,25(OH) 2 D 3 Kilde: Schwartz, G. G.

FUNKTION AF VITAMIN D 3 Vitamin D er vigtigt for optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor. Derudover indgår vitamin D også i regulering af deponering og udskillelse af calcium og fosfor fra knogler samt udskillelse af calcium og fosfor fra nyrerne. Hy-D påvirker dannelsen af antallet af muskelceller, hvilket giver en forventning om at pattegrisene har en større fødselsvægt og tilvækst. 27...

EFFEKT AF TILDELINGSPERIODE I FODERET PÅ BLODET INDHOLD AF D3-VITAMIN ANALYSERET SOM 25-HYDROXY D3-VITAMIN Gruppe Vitamin D3 Hy D Antal søer, stk. 9 9 D3 - vitamin i blodet efter 2 uger, ng/ml 15,7 35,8 Antal søer, stk. 9 9 D3 - vitamin i blodet efter 7 uger, ng/ml 14,4 46,7 28...

RESULTATER - BLODPRØVER Gruppe Vitamin D3 Hy D Antal søer, stk. 36 36 D3-vitamin i blodet ved faring, ng/ml 19,7 43,6 D3-vitamin i blodet cirka 4 dage efter faring, ng/ml D3-vitamin i blodet ved fravænning, ng/ml D3-vitamin i blodet, gennemsnit á 3 prøver pr. so, ng/ml 20,3 40,4 31,4 75,5 23,6 52,7 29...

STANDARDISEREDE KULD Gruppe Vitamin D3 Hy D P-værdi Antal fravænnede kuld, stk. 145 146 Gennemsnitligt kuldnummer 3,2 3.2 Standardiseret kuldstørrelse, stk. Kuldvægt ved standardisering, kg 14,0 14,0 18,8 19,9 0,003 Diegivningsperiode, dage 26 26 Antal fravænnede grise pr. kuld, stk. Kuldvægt ved fravænning for alle kuld, kg 12,70 13,00 0,03 85,0 88,6 0,022 30...

KONKLUSION Indholdet af D-vitamin i blodet på diegivende søer er højere ved anvendelse af Hy D Indsættelsevægt i standardiserede kuld var højere ved brug af Hy D Antal grise ved fravænning og tilvækst i standardiserede kuld var højere ved brug af Hy D Tilvækst og smågrisedødelighed er ens 31...

DET HANDLER OM RUG TIL SØER Høje udbytter på lette jorde Lavt behov for sprøjtning Hybridsorter Få meldrøjere Billigere end hvede Indeholder arabinoxylaner giver højere viskositet i mave-/ tarmkanalen og nedsætter passagehastigheden 32

DRÆGTIGHEDSBLANDINGER Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg (valset tilsat sammen med pillerne) 10,0 10,0 Byg 25,0 0.0 Hvede 35,0 0,0 Rug 0,0 60,0 Soja, solsikke, hvedeklid, raps 25,7 25,7 Palmeolie 1,1 1,1 Sukkerroe melasse 1.0 1,0 Mineraler, vitaminer og syntetiske aminosyrer 2,2 2,2 33

DIEGIVNINGSBLANDINGER Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg (valset tilsat sammen med pillerne) 10,0 10,0 Byg 25,0 7.5 Hvede 35,0 17,5 Rug 0,0 35,0 Sojaskrå, solsikke, hvedeklid, raps 24,8 24,8 Palmeolie 2,0 2,0 Sukkerroe melasse 1.0 1,0 Mineraler, vitaminer og syntetiske aminosyrer 2,2 2,2 34

REPRODUKTIONSRESULTATER FORELØBIGE TAL Gruppe Kontrol Rug Antal søer, stk. 1117 1184 Rygspæktykkelse ved faring, mm 17,1 16,8 Faringsprocent 90 89 Totalfødte grise pr. kuld, stk. 17,0 16,9 - Heraf dødfødte grise pr. kuld, stk. 1,2 1,2 35

FARESTALD FIKSEREDE KULD - FORELØBIGE TAL Gruppe Kontrol Rug Antal kuld, stk. 109 109 Antal grise pr. kuld ved udjævning 14,2 14,2 Kuldvægt ved udjævning, kg 19,7 19,3 Antal diegivningsdage 25 25 Antal grise pr. kuld ved fravænning 12.2 12,5 Kuldvægt ved fravænning, kg 83,2 83,4 36

SAMLET Vi har ikke set meldrøjere er du hjemmeblander så vær opmærksom Driftslederne i de to besætninger har ikke bemærket forskelle mellem søerne i de to gruppe på foderoptagelse, pasningsevne, mv. I besætningen med gulvfodring siger driftslederen at søerne er længere tid om at æde foderet med rug De foreløbige produktionstal fra søerne i de to grupper ser ens ud 37 Afprøvningen er slut i december