CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE

MARY LAW SUE BAPTISTE ANNE CARSWELL MARY ANN McCOLL HELENE POLATAJKO NANCY POLL CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE Oversat af Ane Andersen Ulla Ross Jytte Tjørnov Eva Wæhrens 2000 Revideret af Anette Enemark Larsen 2007

CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE THIRD EDITION Mary Law, Ph.D., OT(C) Sue Baptiste, M.H.Sc., OT(C) Anne Carswell, Ph.D., OT(C) Mary Ann McColl, Ph.D., OT(C) Helene Polatajko, Ph.D., OT(C) Nancy Poll, M.Sc., OT(C)

forord Forord (revideret version af 3. udgave) Canadisk ergoterapi er under stadig udvikling og forandring, forårsaget af et imponerende samarbejde mellem forskere og ergoterapeuter fra praksis på tværs af Canadas mange regioner og delstater. Den syvende juli 2007 udkom Enabling Occupation II, også denne udgave er fremkommet i kraft af et samarbejde mellem de primære forfattere og redaktører, Elisabeth Townsend og Helene Polatajko, over 60 deltagende medforfattere fra hele Canada og den canadiske fagforening for ergoterapeuter (CAOT). Et rådgivende panel på 11 personer, repræsenterende alle canadiske delstater, har desuden fungeret som sparringspartnere for det samlede arbejde. Her i Danmark har vi taget de canadiske modeller til os, og de bruges landet over. Dette kommer specielt til udtryk ved den stigende brug af undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure, hvis tredje udgave er oversat til dansk og udgivet af Ergoterapeutforeningen i 2000. COPM baseres på og er udviklet i den canadiske ånd. Adskillige undersøgelser både herhjemme og i udlandet har vist, at forudsætningen for at bruge redskabet validt er et indgående kendskab til de canadiske ergoterapi-modeller, herunder forståelse for den klient-centrerede tilgang. Derfor anbefales brugere af COPM at tilegne sig denne forståelse via litteraturen, kursusforløb eller lignende. I foråret 2005 udkom fjerde udgave af COPM manualen i Canada. Denne udgave adskiller sig primært fra tredje udgave ved at være opdateret og have indarbejdet viden fra de sidste syv års forskning og publiceret litteratur om COPM redskabets psykometriske forhold altså vedrørende redskabets validitet, reliabilitet og anvendelighed samt ved tilføjelse af flere case-eksempler. Der er således hverken ændret på redskabets udformning, anvendelse eller fokus, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er skønnet nødvendigt at oversætte fjerde udgave af COPM manualen til dansk. Resultaterne vedrørende udviklingen af COPM er publiceret i en artikel i Canadian Journal of Occupational Therapy: Caswell, A., McColl, M.A., Baptiste, S., Law, M., Polatajko, H. & Pollock, N. (2004). The Canadian Occupational Performance Measure: A research and clinical literature review, nr. 71/4, s.210-222, som særligt interesserede henvises til. Denne udgave af den danske COPM manual er således oversættelsen af tredje udgave af COPM manualen, hvor få afgørende forskelle mellem 3. og 4. udgave fremgår i kursiv. Vi har desuden tilføjet tre noter i forhold til dansk praksis. Disse er også i kursiv og markeret med et Bearbejdningen er foretaget af Anette Enemark Larsen, MScOT. God fornøjelse! Gunner Gamborg Landsformand Ergoterapeutforeningen, december 2007 Grafisk design: Inge-Lise Hartz Materialet er revideret efter aftale med Canadian Association af Occupational Therapists. 3

forord Forord (3. udgave) Kvalitetssikring af de offentlige ydelser er et af Sundhedsplanlægningens 3 bud og meget vigtig for Sundhedsvæsenet og dets brugere. Der er derfor i dag et politisk krav om, at sundhedspersonalet skal udføre kvalitetssikring. Kvalitetssikring er med til at udbygge fagidentiteten, synliggør ergoterapifaget og dokumenterer nytteværdien af ergoterapi, samt højner det faglige niveau og sikrer en optimal patientbehandling. De metoder ergoterapeuter anvender til at udføre kvalitetssikringsaktiviteter er primært metoder udviklet på ergoterapeuternes egen arbejdsplads, praksisbeskrivelser og referenceprogrammer. Ergoterapeuter anvender i dag mange undersøgelsesredskaber, men når det handler om at dokumentere faget er det helt nødvendigt at vi anvender standardiserede redskaber og metoder og ikke tror at vi fremmer dokumentation ved at forbedre lidt hist og her. Danske ergoterapeuters ører var derfor store, da vi på WFOT s verdenskongres i Montreal, Canada i foråret 1998 hørte om the Model of Occupational Performance og det tilhørende redskab Canadian Occupational Performance Measure. Mange ergoterapeuter har siden da interesseret sig for dette undersøgelsesredskab i både teori og praksis. Det har fundet vej til undervisningen på ergoterapeutskolerne og i praksis er undersøgelsesværktøjerne taget i brug flere steder (læs herom i ERGOTERAPEUTEN nr. 15/2000, temanummer om COPM). Ergoterapeutforeningen satte derfor en gruppe meget ihærdige ergoterapeuter i gang med at oversætte det canadiske materiale til brug for ergoterapeuter i praksis. Det er derfor med stor glæde at Ergoterapeutforeningen her kan præsentere den færdige danske udgave af redskabet the Canadian Occupational Performance Measure (COPM), som består af en manual (i 3. udgave) og et skema (i 2. udgave) og 3 undersøgelseskort. Da manualen blev ændret til 3. udgave blev skemaet ikke ændret, hvorfor det foreligger i 2. udgave. Udviklingen af et redskab er en fortløbende proces og redskabets canadiske forfattere fortsætter med at udforske COPM og opfordrer også andre til det samme, så der vil sikkert komme flere udgaver til. For at gøre udtrykkene mere præcise og for at lette kommunikationen ergoterapeuter imellem, også internationalt har arbejdsgruppen bevidst valgt at bibeholde engelske udtryk i rigt omfang. God fornøjelse! Tina Voltelen Landsformand Ergoterapeutforeningen, september 2000 Grafisk design: Inge-Lise Hartz Materialet er oversat til dansk efter aftale med Canadian Association af Occupational Therapists. 4

indhold Indholdsfortegnelse 6 Introduktion 7 Definition af Occupational Performance 9 COPM historisk set. 10 Karakteristiske træk ved COPM 11 Udviklingen af COPM 11 Kommentarer og spørgsmål fra ergoterapeuter 12 Interviewet 12 Undersøgelsesredskabets konstruktion 12 Scoring i COPM 12 Tidspunkt for COPM-vurdering 13 Respondenterne. 13 Undersøgelsesprocessen 13 Udviklingen af anden og tredje udgave 14 Undersøgelsesskemaet 14 COPM-manuale 15 COPM s reliabilitet og validitet 15 Validering af COPM 15 Deskriptiv information om COPM-scores 16 Anvendelighed 18 Reliabilitet 18 Validitet 19 Responsivitet 21 Anvendelse og scoring 22 COPM processen 22 COPM-skemaets for- og bagside 23 COPM Trin 1: Problemafklaring 26 COPM Trin 2: Vurdering af vigtighed 27 COPM Trin 3: Scoring 29 COPM Trin 4: Revurdering 30 Anvendelse af COPM - eksempler 35 Appendix 5

introduktion Introduktion Canadian Occupational Performance Measure (COPM) er et individualiseret redskab der kan opfange ændringer i en klients egen opfattelse af sin aktivitetsudførelse over tid. Det er meningen at COPM skal anvendes til resultatmåling og som sådan skal det anvendes ved starten af den ergoterapeutiske intervention og igen med passende intervaller, som det besluttes af klienten og ergoterapeuten. COPM anvendes til: at identificere problemområder indenfor aktivitetsudførelse at vurdere hvordan klienten prioriterer sine daglige aktiviteter at vurdere udførelse og tilfredshed i forhold til disse problemområder, og at måle ændringer i klientens opfattelse af egen aktivitetsudførelse i løbet af ergoterapi-interventionen. COPM er designet til at måle klientens egen opfattelse af aktivitetsudførelse og er gældende for klienter med forskellige former for funktionsnedsættelse uanset ud viklingsniveau eller alder. 6

definition af occupational performance Definition af Occupational Performance COPM er baseret på den definition af Occupational Perfor mance som udtrykkes i Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT, 1997) og tidligere i, Occupational Therapy Guidelines for Client-Centred Practice (CAOT, 1991). I disse skrifter skitseres der ergoterapimodeller- og processer som kan anvendes til implementering. Den nyeste model omtales som Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) (se figur 1) Denne model bruges til at illustrere, at Occupational Performance er resultatet af interaktion mellem personen, omgivelserne og de daglige aktiviteter. Mennesket forstås som indeholdende fysiske, affektive og kognitive funktioner med det åndelige, tilværelsens essentielle kerne, som det centrale element. Omgivelserne omfatter fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle elementer; og de daglige aktiviteter klassificeres i kategorierne egen omsorg, arbejde og fritid. Egen omsorg inkluderer personlig pleje, funktionel mobilitet og det at klare sig som forbruger og samfundsborger (community management). Arbejde inkluderer lønnet/ulønnet arbejde, husarbejde, leg/skole/uddannelse. Fritid inkluderer stille, fysisk krævende og sociale aktiviteter. Det særlige ved ergoterapi er, at der fokuseres på udførelse af daglige aktiviteter. Kernen i aktivitetsudførelse antages at ligge i en integreret og afbalanceret tilgang til de tre aktivitetsområder egen omsorg, arbejde og fritid. Selvom man mener, at det er væsentligt at være opmærksom på grundlæggende færdigheder i fysiske, affektive og kog nitive funktioner i ergoterapi, så understøtter snarere end definerer disse funktioner aktivitetsudførel-se. Som sådan udgør de derfor ikke et fokus i COPM. I Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT,1997) lægges der vægt på en klientcentre-ret tilgang i definitionen af aktivitetsudførelse, dvs. det defineres af hvert enkelt individ og baseres i højere grad på hans eller hendes egne erfaringer snarere end på objektive observationer. Aktivitetsudførelse defineres af den enkelte ikke kun i for-hold til evnen til at udføre forskellige daglige aktiviteter men også i forhold til hans eller hendes tilfredshed med udførelsen. Figure 1: Canadian Model of Occupational Performance Institutionelle Kulturelle Omgivelserne Fysisk Egen-omsorg Affektive Det åndelige Arbejde Sociale Aktiviteter Kognitive Fysisk Fritid Mennesket Reproduced from Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective, CAOT 1997 7

definition af occupational performance Tabel 1 Model of Occupational Performance 1. Aktivitetsudførelse er et oplevet fænomen snarere end et observeret fænomen. Karakteristika ved COPM 1. a) I COPM anmodes klienten om at fortælle om udførelsen af vigtige daglige aktiviteter. Man søger ikke at efterprøve eller verificere klientens udsagn. b) Klienten identificerer sine problemer med udførelsen af vigtige daglige aktiviterer. c) Klienterne vurderer problemerne efter vigtighed. d) Klienterne vurderer selv deres funktionsniveau i COPM. 2. Aktivitetsudførelse påvirkes af roller, kognitive, affektive og fysiske funktioner og af livsforholdene. 3. Aktivitetsudførelse er karakteristisk for mennesker uanset alder, køn eller handicap. 4. Aktivitetsudførelse inkluderer både selve udførelsen og tilfredsheden med udførelsen. 2. Ved at anvende COPM identificerer klienten et problem, fordi der er uopfyldte rolleforventninger, eller fordi der er krav fra omgivelserne, der hindrer en succesfuld fuldførelse af aktiviteter. 3. COPM kan anvendes med alle klienter selvom metoden måske skal tilpasses visse klienter. 4. COPM resulterer i 2 typer selvrapporteringsscores: Udførelse og tilfredshed. Tabel 1 demonstrerer hvordan karakteristiske træk i Canadian Model of Occupational Performance modsvares af karakteristiske træk i COPM. Med henblik på en dybtgående diskussion af begreber og antagelser i CMOP, af klientcentreret praksis og af grundlæggende ergoterapeutiske værdier, henvises der til Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT, 1997, side 31-51). 8

COPM historisk set COPM historisk set I 1980 udpegede The Department of National Health and Welfare og the Canadian Association of Occupational Therapists (DNHW & CAOT) en arbejdsgruppe, som skulle udvikle retningslinjer for kvalitetssikring af ergoterapipraksis i Canada. Ikke blot fuldførte arbejdsgruppen denne opgave men påtog sig også en række opgaver af begrebsmæssig art, herunder udvikling af the Model of Occupational Performance, definition af mange generelle termer i ergoterapi og udvikling af retningslinjer for ergoterapi i praksis. Arbejdsgruppens arbejde resulterede i tre publikationer Guidelines for the Client-centred Practice of Occupational Therapy (DNHW & CAOT, 1983) Intervention Guidelines for the Client-centred practice of Occupational Therapy (DNHW & CAOT, 1986) Toward Outcome Measures in Occupational Therapy (DNHW & CAOT, 1987) Disse tre udgivelser er senere blevet publiceret samlet under titlen Occupational Therapy Guidelines for Client-centred Practice (CAOT, 1991). I den sidste af de tre publikationer blev det anbefalet, at der skulle udvikles et undersøgelsesredskab eller et sæt undersøgelsesredskaber specielt for ergoterapi (DNHW & CAOT, 1987, p. 39). Arbejdsgruppen anbefalede endvidere, at redskabet skulle testes for, til hvilken grad det indfangede de vigtige ydelser, ergoterapi bidrager med (p. 39). I september 1988 tildelte the National Health Research Development Program og the Canadian Occupational Therapy Foundation i fællesskab fondsmidler til udviklingen af et redskab til effektmåling af aktivitetsudførelse (occupational performance). 9

karakteristiske træk ved COPM Karakteristiske træk ved COPM Canadian Occupational Performance Measure: er baseret på en ergoterapimodel; måler primært de tre aktivitetsområder egen omsorg, arbejde og fritid; opfatter de kognitive, fysiske og affektive funktioner som nødvendige delkomponenter i aktivitetsudførelse; inkorporerer klientens roller og rolleforventninger; tager aktiviteternes betydning for klienten i betragtning; måler de problemer, klienten har identificeret; inkorporerer revurdering af de identificerede problemområder; har fokus på klientens egne omgivelser og sikrer dermed, at problemerne er relevante for klienten; tager klientens tilfredshed med nuværende udførelse i betragtning; engagerer klienten fra første dag med ergoterapi ; øger klientens involvering i den terapeutiske proces; kan anvendes med alle aldersgrupper; kan anvendes med alle handicapgrupper; understøtter den opfattelse, at klienter er ansvarlige for egen helbredstilstand og den terapeutiske proces; giver mulighed for, at klienten og terapeuten kan identificere og tage sig af alle slags temaer igennem hele livet; giver mulighed for anvendelse af betydningsfulde opgaver og aktiviteter; giver mulighed for, at personer fra klientens sociale miljø kan udtale sig på klientens vegne, hvis vedkommende ikke kan selv; 10

udviklingen af COPM Udviklingen af COPM I dokumentet Toward Outcome Measures in Occupational Therapy fra 1987 blev der anført et antal kriterier, som et redskab, der kunne måle effekten af aktivitetsudfø relse (occupational performance), skulle opfylde. Redskabet skulle: 1. baseres på the Model of Occupational Performance; 2. først og fremmest fokusere på at måle udførelse af egen omsorg, arbejde og fritid; 3. sekundært fokusere på at måle delelementer (fysiske, psykiske, sociokulturelle og åndelige), og kun når disse betyder noget for de daglige aktiviteter; 4. tage klientens omgivelser, alder, roller og motivation i betragtning; 5. være sensitivt overfor at opfange de forandringer, som er relevante for formålet med ergoterapi indenfor udvikling, optræning, vedligeholdelse og forebyggelse; 6. ikke være diagnosespecifikt; 7. kunne anvendes helt eller delvist; 8. være afprøvet for reliabilitet, responsivitet og validitet; 9. være brugervenligt med hensyn til skemaform, anvendelse, tidsforbrug, nemt at score og acceptabelt for klienter; 10. være med numerisk score; For at udfærdige en liste over aktuelt redskab til resultatmåling lavede forfatterne litteratursøgning og udspurgte kolleger fra praksis og uddannelse med disse kriterier in mente. Der blev i alt identificeret 136 redskaber. Allerførst blev disse redskaber kritisk gennemgået i forhold til kriterierne (1) og (2). På dette tidspunkt blev alle med undtagelse af 54 redskaber elimineret, fordi det i højere grad var de fysiske, psykiske, åndelige eller sociokulturelle delelementer end aktivitetsområderne egen omsorg, arbejde og fritid, som blev evalueret. De resterende 54 redskaber gik videre til næste trin i den kritiske gennemgang, hvor de resterende kriterier fra nummer (3) til (10) blev medtaget. Yderligere 15 redskaber blev elimineret på dette tidspunkt, da de ikke var publiceret og tilgængelige. I alt blev 39 redskaber gransket. Nogle af disse redskaber var kun baseret på ergoterapeutens vurdering af klientens udførelse af aktiviteter med kun lidt vægt på rolleforventninger, det omgivende miljø, eller hvor vigtig aktiviteten eller færdigheden var for klienten. Andre redskaber fokuserede specifikt på rolleforventninger, men inkluderede ikke aktivitetsområderne. Selv om ingen af redskaberne imødekom alle de 10 ovenfor nævnte kriterier, bød otte af dem på interessante måder at gribe undersøgelse af aktivitetsudførelse an. (Der er en mere detaljeret redegørelse for granskningen i Pollock, Baptiste, Law, McColl, Opzoomer, Polatajko, 1990). På trods af, at undersøgelsesgruppen havde intentioner om at tilpasse eller modificere et eksisterende redskab frem for at udvikle et nyt, blev det klart, at ingen af de tilgængelige redskaber imødekom alle kriterier. Man påbegyndte derfor arbejdet med at udvikle et redskab, som var i overensstemmelse med definitionen på occupational performance angivet i Occupational Therapy Guidelines for Client-centred Practice, og som inkorporerede de 10 kriterier for resultatmåling. Resultatet blev the Canadian Occupational Performance Measure (COPM). Udviklingen af et redskab til resultatmåling er en fortløbende proces, som ofte foregår over mange år. Indtil dato er COPM blevet testet med over 500 klienter på tværs af Canada og rundt omkring i verden. Denne tredje udgave af COPM manualen rapporterer undersøgelsesresultater af redskabets reliabilitet, validitet og anvendelighed i praksis. Redskabets forfattere fortsætter med at udforske COPM og opfordrer også andre hertil. Kommentarer og spørgsmål fra ergoterapeuter Kommentarer og spørgsmål, formuleret af de ergoterapeuter, som deltog i pilot undersøgelsen, har givet værdifuld indsigt i den terapeutiske anvendelse af COPM. Disse kommentarer dækker en række forskellige emner, inklusiv skemaform, 11

udviklingen af COPM standardisering, scoring, undersøg elsens timing, anvendelighed og undersøgelsesprocessen. Interviewet Et tema, som blev fremhævet af mange deltagere, var behovet for at udvikle en velegnet interviewstil, som var bekvem for ergoterapeuten og klienten, og som var effektiv med hensyn til at lokke informationer om aktivitetsproblematikker frem. Det, som virkede bedst, var - i løbet af samtalen med klienten - at få identificeret de aktiviteter, klienten har brug for eller ønsker at lave i sin dagligdag, men som vedkommende ikke gør eller ikke gør tilfredsstillende. Dette lykkedes ofte ved at tale med klienterne om typiske daglige rutiner. Nogle ergoterapeuter nævnte, at de følte, at klienter kunne have svært ved selv at skulle identificere aktivitetsproblemer. Enhver har sin måde at interviewe klienter på, og COPM skal ikke gribe forstyrrende ind heri. Men hvis praksis skal være klientcentreret, har klienterne brug for at blive gjort bekendt med, hvad der forstås ved aktivitetsudførelse, sådan at de kan samarbejde med ergoterapeuten om at udpege problemerne. Det er ikke nødvendigt at klienten identificerer problemer indenfor alle aktivitetsområder. Men det er vigtigt at gennemgå ethvert område for at være sikker på, at alle aktivitetsproblemer er blevet identificeret. Undersøgelsesredskabets konstruktion Fra pilotundersøgelsen dukkede der det spørgsmål op, om COPM er et standardiseret instrument. Det er standardiseret på den måde, at der er specifikke instruktioner og fremgangsmåder for, hvordan man skal udføre testen og score. Men da klienten skal sammenlignes med sig selv over tid, individualiseres udførelsen. COPM blev konstrueret til at kunne passe til en klients individuelle behov, ved at der er indbygget en vis fleksibilitet. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om et normbestemt måleredskab. COPM er ikke normbaseret i sit design, fordi begrebet occupational performance indebærer, at aktivitetsudførelse afgøres individuelt. Scoring i COPM Spørgsmål med hensyn til at score i COPM inkluderede, hvad man skulle anvende scores om betydning til, selve scoreproceduren, og hvad de forskellige scores betød. Formålet med at vurdere betydning er at få identificeret de problemer, der skal gøres noget ved. I forbindelse med selve udfyldelsen af skemaet vælger klienten op til fem problemer, som er de mest presserende. Disse er ofte de problemer, som er vurderet højest i betydning. Der blev ofte stillet spørgsmål til, hvordan scores for udførelse og tilfredshed skulle forstås. COPM er konstrueret med henblik på at evaluere forandring i klienters egen opfattelse af deres udførelse af de identificerede aktiviteter og tilfredsheden hermed. Derfor er en forandring i scores mellem vurdering og revurdering det, som er vigtigt for behandlingen. Mens de numeriske scores ved den første undersøgelse ikke i sig selv giver nogen mening, så vil samtalen med klienterne uden tvivl være retningsgivende for hvilke områder, der først og fremmest skal tages fat på. Tidspunkt for COPM-vurdering En del af ergoterapeuterne spurgte, på hvilket tidspunkt, det var mest velegnet at lave COPM vurderingen sammen med en klient. Det foreslås, at ergoterapeuten beslutter, hvornår COPM skal anvendes på baggrund af den terapeutiske vurdering af klientens evne til at kunne forstå processen og identificere aktivitetsproblematikker. Mange synes, at det er mest brugbart at anvende COPM som en indledende undersøgelse. 12

udviklingen af COPM Respondenterne Der er muligvis nogle klienter med kognitive funktionsforstyrrelser, som COPM ikke er velegnet til. I sådanne tilfælde kan familiemedlemmer eller omsorgspersoner fungere som respondenter og kan identificere problemer, som tager både klientens behov og deres egne ønsker i betragtning. En sådan situation henleder op mærksomheden på spørgsmålet om, hvem der er klient i en given terapeutisk sammenhæng. Traditionelt har man betragtet klienten som værende den person, der har den bestemte diagnose eller tilstand. Men når vi tænker på skiftet fra et rent medicinsk orienteret per spektiv til, at der i dag fokuseres på funktionsmæssige temaer eller problemer, er det i overensstemmelse hermed at definere klienten som den person eller det system, der har identificeret problemet. Der er brug for at belyse dette spørgsmål yderligere, men der er litteratur, som anfører, at familiemedlemmer/omsorgspersoner er relevante respondenter for klienter med funktionsproblemer (Carswell-Opzoomer, 1990; Krenz, Larson, Buchner & Canfield, 1988; Suissa, Shenker & Spitzer, 1984). I nogle tilfælde er klienter blevet interviewet sammen med deres forældre eller omsorgspersoner. De har fortalt, at denne proces var en stor hjælp med henblik på at få kendskab til hinandens prioriteter og diskutere de forskelle, som ofte dukkede op. Undersøgelsesprocessen Særligt interessant var kommentarerne fra klienterne om, hvordan det var at udfylde COPM redskabet sammen med deres ergoterapeuter. Nogle klienter oplyste, at de i starten fandt det vanskeligt at beslutte sig for bestemte aktivitetsområder, fordi de ikke var vant til at skulle identificere de problemer, der skulle gøres noget ved. Det var også vanskeligt for nogle klienter at diskutere problemer, som de oplevede overvældende i de tidlige faser af en funktionsnedsættelse. Det var en kommentar fra mange klienter, at de syntes godt om processen med at skulle prioritere; de fandt det udfordrende. At bruge dette redskab sammen med deres ergoterapeuter hjalp dem ikke blot til at kunne definere aktivitetsproblemer men også til at blive helt klar over, hvad der var formålet med ergoterapi. Nogle klienter fandt det vanskeligt med COPM, fordi de forventede, at ergoterapeuten, eksperten, skulle kunne identificere de problemer, der krævede intervention. Det var en kommentar fra mange ergoterapeuter, at COPM strukturerede den indledende undersøgelse af aktivitetsområderne på en brugbar måde, og hjalp dem til at implementere klientcentreret praksis. Ved hjælp af denne form for undersøgelse blev det tydeligt, hvad det var, klienten reelt prioriterede, hvilket ofte var forskelligt fra de idéer, ergoterapeuterne havde i første om gang. At klienterne blev præsenteret for aktivitetsområderne i forbindelse med COPM undersøgelsen, forstærkede faktisk, at det blev dem selv, som identificerede problemerne, og fik dem til at tænke på temaer, som de ikke tidligere havde overvejet. Det var tydeligt, at nogle ergoterapeuter var dårlig tilpas, ved at det var klienten, som først og fremmest skulle identificere de problemer, der skulle gøres noget ved. Men i en klientcentreret tilgang er det klienterne, der skal identificere de problemer, der er gældende for dem, og hvilke problemer, der er de vigtigste. Ergoterapeuten har forudsætningerne for at vide, hvordan klientens problemer kan gribes an. Mange klienter, som ikke var vant til denne tilgang i forbindelse med rehabilitering, fandt det givende at få mulighed for at være samarbejdspartnere i deres egen rehabilitering. Udviklingen af anden og tredje udgave I forbindelse med at udarbejde den anden og tredje udgave af COPM manualen og undersøgelsesskemaet har der været anvendt resultater fra litteraturstudier så vel som fra COPM brugerundersøgelsen. Tidligere brugere af manualen gøres opmærksom på følgende ændringer og tilføjelser til den første udgave af COPM (Law et al.,1991). 13

udviklingen af COPM Undersøgelsesskemaet De følgende ændringer af skemaet blev lavet til 2. udgave. Skemaet blev ikke ændret til 3. udgave. COPM skemaet er blevet omgrupperet, sådan at det åbnes som dobbeltark. Der er plads i venstre margin til huller. WHO s handicap klassifikation (WHO, 1980) er blevet fjernet fra skemaets første side. Det blev fjernet, fordi det ikke blev anvendt på reliabel måde. Nogle ergoterapeuter har anvendt denne del af skemaet til at opfordre klienterne til at diskutere deres funktionsnedsættelse og dens indvirkning på, hvordan hverdagen fungerede (Healey & Greenberg, 1993). Vi opfordrer til at fortsætte med at gøre dette, da det kan støtte COPM interviewet. Bagsiden af COPM skemaet kan bruges til at gøre notater om disse informationer. Instruktionen til trin 1 er ikke længere i form af interviewspørgsmål. Dermed understreges COPM interviewets karakter af at være en samtale. Scoringen er blevet forenklet ved at fjerne, at scores for udførelse og tilfredshed skulle multipliceres med scores for betydning. Vores forskning har indiceret, at scores er sammenlignelige uden dette ekstra trin. Scores for udførelse og tilfredshed rangerer nu fra 1 til 10. Trin 5 er blevet fjernet. At opfordre til follow-up gælder ergoterapi i det hele taget og er ikke specielt i forbindelse med COPM processen. COPM manualen I den tredje udgave er der blevet tilføjet information om the Canadian Model of Occupational Performance og the Occupational Performance Process (CAOT, 1997). Både i den anden og tredje udgave er der tilføjet mere information om udviklingen af COPM gennem de senere år, inklusiv resultater fra pilotstudier og fra studier, hvor man anvendte kvalitative metoder til at afprøve anvendelsen af COPM i praksis. I anden og tredje udgave er der blevet tilføjet forskningsresultater med hensyn til reliabiliteten og validiteten i COPM. I afsnittet om COPM processen er der blevet indføjet en række spørgsmål om, hvordan man anvender COPM og scorer. Fire ergoterapeuter i Canada, som anvender COPM som en fast del af deres praksis, har stillet eksempler på, hvordan COPM anvendes indenfor forskellige praksisområder, til rådighed. 14

COPM s reliabilitet og validitet COPM s reliabilitet og validitet Note: I fjerde udgave af COPM manualen er dette afsnit ændret. Ændringer referer primært til denne artikel publiceret i Canadian Journal of Occupational Therapy: Caswell, A., McColl, M.A., Baptiste, S., Law, M., Polatajko, H. & Pollock, N. (2004). The Canadian Occupational Performance Measure: A research and clinical literature review, nr. 71/4, s.210-222, som særligt interesserede henvises til. Validering af the Canadian Occupational Performance Measure Arbejdet med at validere COPM er forløbet i 3 faser. Den første fase bestod i en indledende pilottestning i kommuner over hele Canada (n=49). Formålet med denne fase var at færdiggøre ordvalg og format, og at identificere problemstillinger i forbindelse med anvendelse af COPM metodemæssigt og i den ergoterapeutiske praksis. Den anden fase, en mere formel og intensiv pilottestning, involverede 256 klienter og 219 ergoterapeuter fra 55 arbejdspladser, tilfældigt udvalgt blandt medlemmer af the Canadian Association of Occupational Therapists. Denne fase fokuserede på indsamling af detaljerede informationer om COPM s anvendelighed og scoring. Den tredje fase var forbundet med iværksættelse af en række undersøgelser, gennemført af forfatterne til COPM og af andre forskere, for at fastslå COPM s validitet, reliabilitet, anvendelighed og responsivitet. Resultaterne fra alle tre faser rapporteres her under overskrifterne: Deskriptiv information, Anvendelighed, Reliabilitet, Validitet og Responsivitet. Deskriptiv information om COPM score COPM er et standardiseret redskab, idet der er specifikke instruktioner og metoder for hvordan testen anvendes og scores. Den blev designet som et redskab til resultatmåling, baseret på et semi-struktureret interview og en struktureret scoringsmetode, for at opfange klientens opfattelse af ændringer i aktivitetsudførelsen over tid. Da COPM scorene afhænger af hvilke problemer den enkelte klient har identificeret, er det svært at sammenligne og fortolke scorer for grupper af individer. Ændring i den enkelte klients scorer fra første vurdering til revurdering er langt mere betydningsfulde: det vil sige scorer fra revurdering minus scorer fra indledende vurdering. COPM er ikke et normbaseret redskab. Det blev ikke designet til at måle afvigelse i aktivitetsudførelse udfra en empiri-baseret norm. Faktisk eksisterer en sådan norm ikke, og selv hvis den gjorde, ville det være i uoverensstemmelse med det teoretiske grundlag for COPM at anvende befolknings-baserede standarder for aktivitetsudførelse. I det teoretiske grundlag, som redskabet er udviklet på baggrund af, beskrives aktivitetsudførelse som en individuel subjektiv oplevelse. Gennem omfattende anvendelse og testning kan vi nu begynde at spore mønstre i besvarelserne af COPM. I et sample, et datasæt baseret på 256 klienter fra valideringsprocessens anden fase, blev der i alt identificeret 1.084 aktivitetsproblemer. Middeltallet for antallet af problemer for hver enkelt klient var 4, med en spændvidde fra 1 5. McColl et coll. (1997) fandt et tilsvarende mønster. I et sample bestående af 61 hjemmeboende klienter blev der identificeret 261 problemer, hvilket gav et gennemsnit på 4,3 pr. klient. Af de 1.084 aktivitetsproblemer, som blev identificeret i pilot-undersøgelsen (Law et al., 1994) blev 588 (54.2%) klassificeret af klienten som egen omsorg, 278 (25.6%) som arbejde og 218 (20.1%) som fritid. McColl et coll. (1997) fandt tilsvarende fordeling af aktivitetsproblemer: 45,6% egen omsorg; 23,0 % arbejde og 31,4% fritid. COPM processen ser således ud til at iden- 15

COPM s reliabilitet og validitet tificere ak tivitetsproblemer på tværs af alle aktivitetsområderne. Anvendelighed En række forskere har undersøgt ergoterapeuters og klienters opfattelse af COPM s anvendelighed. I forbindelse med pilotundersøgelsen i fase 2, angav 32 af de 55 arbejdssteder (58,2%) at resultaterne i COPM gav relevant information i forbindelse med undersøgelses- og interventionsprocessen (Law et al 1994). Tretten (23.6%) rapporterede, at resultaterne ikke var nyttige og 10 (18.2%) besvarede ikke dette spørgsmål. Størstedelen af klienterne og ergoterapeuterne angav, at redskabet var let at anvende, det tog gennemsnitligt 30-40 minutter, med en variation fra 10 til 180 minutter. Medianværdien og typeværdien (den værdi der optræder hyppigst) for tidsforbruget var 30 minutter. McColl et coll. (1997) fandt et gennemsnitligt tidsforbrug på 45 minutter. Tidsforbruget ved anvendelse af COPM varierer betydeligt blandt ergoterapeuter og indenfor forskellige praksisområder. Respondenterne i brugerundersøgelsen har identificeret to nøgleområder, som påvirker tidsforbruget. For det første stiger tidsforbruget ved interviewet betydeligt, hvis klient og ergoterapeut begynder at analysere og løse aktivitetsproblemer under COPM interviewet. For det andet oplever ergoterapeuterne, at det tager længere tid, hvis COPM anvendes sammen med andre ergoterapeutiske undersøgelser ved behandlingsstart. Klientkommentarer om COPM-processen indikerer, at nogle klienter ikke var vant til at identificere problem områder, som intervention skal rettes imod, og i nogle tilfælde fandt det overvældende, specielt hvis de be fandt sig i et tidligt stadie af et sygdoms/invaliditetsforløb. Enkelte klienter fandt det svært at anvende COPM, fordi de forventede, at ergoterapeuten, som eksperten, skulle være i stand til at identificere de problemer, der krævede intervention. På den anden side fandt mange klienter det udbytterigt at få mulighed for at blive en partner i deres egen rehabilitering, på trods af at de ikke var vant til denne fremgangsmåde. De udtalte, at de havde glæde af processen med at identificere og prioritere indsatsområder, at de fandt det udfordrende. COPM hjalp dem ikke kun med at definere aktivitetsproblemer, men også til en klarere forståelse af formålet med ergoterapi. Mange ergoterapeuter udtrykte, at COPM skabte en brugbar ramme for deres indledende undersøgelse af alle aktivitetsområder, og hjalp dem til at implementere en klientcentreret indfaldsvinkel. I løbet af undersøgelsesprocessen blev det tydeligt, hvad klienten prioriterede højest, og det var ofte noget andet end det, ergoterapeuten oprindelig troede. Præsentationen af aktivitetsområderne ved at anvende COPM udvidede faktisk klienternes egen identifikation af problemer, og gav klienterne anledning til at tænke på problemområder, som de ikke før havde overvejet. McColl et coll. (1997) undersøgte COPM s anvendelighed primærkommunalt og rapporterede også om positive tilbagemeldinger. De viste at 75 % af deres sample på 61 deltagere fandt COPM nyttig i forbindelse med at identificere problemer, og havde ingen vanskeligheder med at vurdere deres problemer. Alle 61 respondenter meldte tilbage, at de ikke havde vanskeligheder med at forstå spørgsmålene i COPM, eller med at vide, hvad de blev spurgt om. I 1993 blev der udsendt en enquete til alle ergoterapeuter i Canada, som havde rekvireret COPM gennem CAOT (Law et al., 1993). Enqueten blev udsendt til 347 rekvirenter, og 184 svarede (53% besvarelse). 49 af respondenterne (27%) havde deltaget i en COPM workshop, og deltagelse i en workshop var signifikant relateret til hvorvidt de aktuelt anvendte COPM eller ej. 75 % af respondenterne anvendte COPM regelmæssigt på det givne tidspunkt, primært ved den indledende undersøgelse. De hyppigste årsager til, at de 28 % ikke anvendte COPM regelmæssigt var ; manglende 16

COPM s reliabilitet og validitet træning i brugen af COPM (30%), en opfattelse af at COPM ikke var anvendelig i deres praksisfelt (24%), for lidt tid til at lære at anvende redskabet (17%) eller at de først nu havde fået redskabet og var i gang med at undersøge dets anvendelighed (18%). Respondenterne fandt, at det ville være brugbart med yderligere støtte til at lære at anvende redskabet i form af træningsvideo, forskningsresultater og workshops. Derfor kan man nu få en COPM træningsvideo. Enqueteundersøgelsen indikerede at træning gennem deltagelse i en COPM workshop gjorde det lettere at anvende COPM. Adspurgt om problemer med at anvende COPM, var de hyppigste svar; vanskeligheder med klienter med kognitive funktionstab (18%), problemer med at hjælpe klienterne med at anvende vurderingsskalaerne (25%) og at redskabet tager for lang tid at anvende (14%). Toomey, Nicholson og Carswell (1995) fandt at følgende faktorer fremmer COPM s anvendelighed; den semistrukturerede interview-form, dets anvendelighed i primærkommunalt arbejde og den klientcentrerede indfaldsvinkel. De udtalte også, at COPM støttede klienterne i at fokusere på deres problemstillinger, og hjalp ergoterapeuterne med at afklare deres rolle i forhold til andre i det sundhedsfaglige team. Faktorer der hæmmede anvendeligheden var; at nogle klienter havde svært ved at forstå vurderingsskalaerne, og den tid det tager at anvende COPM. Nogle ergoterapeuter fandt det også bekymrende at klientens mål sommetider var i uoverensstemmelse med ergoterapeutens mål. Nogle ergoterapeuter bryder sig ikke om, at det er klienten, der primært identificerer interventionsområderne. I et kvalitativt studie undersøgte man COPM s kliniske anvendelighed i ergoterapeuters arbejde primærkommunalt (Toomey et al., 1995). Dette studie viste, at ergoterapeuter, som havde taget den klientcentrerede ergoterapipraksis til sig, anvendte COPM med entusiasme og positive resultater. Ergoterapeuter, som anvendte en anden tilgang anvendte ikke COPM. Rochon (1994) kom frem til lignende resultater i et studie, hvor COPM blev anvendt i et psykiatrisk behandlingstilbud. I et kvalitativt studie bad hun ergoterapeuterne nedskrive de metaforer som kunne karakterisere deres arbejde. De ergoterapeuter, hvis metaforer indikerede en forkærlighed for en klientcentreret indfaldsvinkel til praksis, befandt sig også fint med COPM, mens de ergoterapeuter, hvis intervention var mere styret af den professionelle indfaldsvinkel befandt sig mindre godt med COPM. Mew og Fossey (1996) undersøgte også, hvordan det klientcentrerede perspektiv relaterer sig til COPM. I deres kvalitative studie anvendte de COPM som et redskab til at undersøge ergoterapeuternes orientering imod en klientcentreret praksis. De fandt at brugen af COPM medvirkede til et større fokus på aktivitetsproblemer i behandlingsplanlægningen, øget samarbejde mellem ergoterapeut og klient og større forståelse for klienten og dennes følelser i den ergoterapeutiske proces og målsætning. Scull (1997) giver et samlet billede af fordele og ulemper ved anvendelse af COPM i en psykiatrisk afdeling. Fordelene er at COPM er: holistisk, klientcentreret og motiverende. Yderligere påpeger hun, at COPM er følsom overfor klientens prioritering; redskabet tydeliggør ergoterapiens rolle; og støtter ergoterapeuten i at få indsigt i klientens problemer. MacKenzie (1994) er enig i, at COPM - i hendes sample af ældre og deres omsorgspersoner -var en hjælp med hensyn til at identificere problemer og forskelle i opfattelsen af disse mellem klienter og omsorgspersoner. Som ulemper påpeger Scull (1997) at COPM er tidskrævende, afhængig af klientens indsigt og vanskelig at forstå for nogle klienter p.g.a. vurderingsprocessens abstrakte form. Stancombe og Young (1996) tilføjer, at COPM ifølge deres erfaring med en gruppe ældre, ikke gav mulighed for at påpege problemer set med den professionelles øjne. Garner og kolleger (1997) bemærkede, at COPM ikke giver mulighed for at måle funktioner. Disse sidste to ulemper er, selv om de selvfølgelig er gyldige begrænsninger i COPM, formål, som COPM aldrig var tiltænkt at have. 17

COPM s reliabilitet og validitet Reliabilitet Et måleredskabs reliabilitet drejer sig om dets evne til at skabe identiske/konsistente scores under forskellige vilkår (fx undersøger, tid), under forudsætning af at der ikke sker ændringer i klientens tilstand. Som led i pilotstudiet i fase 2 blev test-retest reliabiliteten vurderet til at være acceptabel både i relation til Udførelses- og Tilfredshedsscorer (ICC henholdsvis.63 og.84)(sanford et al., 1994). Andre forfattere har efterfølgende fundet endnu mere lovende reliabilitetværdier. Law og Stewart (1996) fandt en test-retest reliabilitet på.79 og.75 for Udførelses- og Tilfredsscorene i et sample af små børn med færdighedstab (COPM blev foretaget med deres forældre). Over en 1-2 ugers periode fandt Bosch (1995) test-retest reliabilitet på.80 for Udførelsesscorer og.89 for Tilfredshedsscorer. Bosch fandt også reliabilitetsværdier for den interne konsistens på.41 -.56 for Udførelsesscoren og.71 for Tilfredshedsscoren. Validitet COPM er undersøgt i relation til 3 typer validitet: indholds-, kriterie- og konstruktionsvaliditet. Indholdsvaliditet underbygges, når eksperter er enige om, at hele området eller indholdet af et givet begreb er blevet målt. Kriterievaliditet underbygges, når det aktuelle redskabs scores (her COPM) korrelerer positivt med andre anerkendte måleredskaber indenfor det samme begrebsfelt. Konstruktionsvaliditet underbygges, når det aktuelle redskab korrelerer positivt med målinger af andre begreber, som teoretisk forventes at være beslægtede. COPM s indholdsvaliditet underbygges af redskabets udviklingsproces (Bosch, 1995). COPM blev oprindeligt designet som et middel til at implementere nationale retningslinjer for ergoterapi i Canada. COPM s teoretiske grundlag er baseret på Canadian Model of Occupational Performance, fra Clientcentred Guidelines for Occupational Therapy (CAOT, 1991; DNHW & CAOT, 1983), et nationalt konsensusdokument, som oprindeligt blev udviklet i fællesskab af the Canadian Association of Occupational Therapists, CAOT, og Health and Welfare Canada. The Canadian Model of Occupational Performance definerer aktivitetsudførelse som: bestående af egen omsorg, arbejde og fritid; påvirkeligt af omgivelserne, den enkeltes sociale roller og udvikling; klientdefineret og bestående af både en udførelses- og en tilfredshedsdimension. I kapitel 1 i denne manual demonstreres, hvorledes COPM er et direkte udtryk for hver af disse karakteristika. Som yderligere bevis på måleredskabets indholdsvaliditet, er COPM kommet til at repræsentere en national og international standard i ergoterapeutisk forskning, praksis og uddannelse. En granskning af indholdet i Canadian Journal of Occupational Therapy eller referater fra de seneste Canadiske ergoterapikonferencer viser, hvor udbredt COPM er i canadiske praksis. Der ud over har COPM opnået in ternational anerkendelse og er oversat til mindst 8 sprog, med distributionsaftaler i lande verden over (Baptiste et al., 1993; Law et al., 1990; Steedon, 1994; Trombly, 1993). McColl et coll. (1997) har skabt evidens for kriterievaliditeten i et nyligt studie, hvor de sammenlignede problemer identificeret af COPM med problemer identificeret ved spontant svar på spørgsmålet Hvilke fem aktivitetsproblemer i dit daglige liv er de vigtigste? Resultaterne viser at 53% af respondenterne angav mindst ét problem, som var identisk hvad enten det var spontant eller på baggrund af COPM. Generelt angav respondenterne flere aktivitetsproblemer, når man anvendte COPM s strukturerede fremgangsmåde. Pollock og Stewart (i trykken) havde tilsvarende fund i deres studie, hvor de anvendte COPM med skolebørn, forældre og lærere. De fandt at COPM var mere effektiv til at identificere aktivitetspro- 18

COPM s reliabilitet og validitet blemer, mens det åbne spørgsmål var mere tilbøjeligt til at afdække problemer på familie- og skoleniveau eller endnu bredere. Bosch (1995) fremkom med evidens for validiteten ved at undersøge relationerne mellem COPM og andre velkendte metoder, inklusive SF-36 (Ware & Sherburne, 1992) og SAILS (Mahurin, Bettignies & Pirozzolo, 1991). McColl et coll. undersøgte kontruktionsvaliditeten i et nyere studie (1997). I ergoterapiens teorigrundlag hævdes det at udførelse af betydningsfulde daglige aktiviteter; grundlæggende giver tilfredsstillelse (Yerxa, Burnett-Beaulieu, Stocking & Azen, 1988); at det er et væsentligt aspekt af et selvstændigt liv (Trombly, 1993); og at det er uløseligt forbundet med livskvalitet (Meyer, 1922; Slagle, 1934). Derfor bør målinger af aktivitetsudførelse i teorien også vise nogle relationer til disse 3 begreber. McColl et coll. (1997) viste, ved anvendelse af både uni- og multivariate metoder ( og ved at kontrollere for alder, køn, og grad af handicap), højkorrelation mellem COPM scores og scores fra målinger af hver af disse 3 teoretiske begreber. COPM s udførelsesscore blev relateret til scorene på Reintegration to Normal Life Index (Wood-Dauphinee et al., 1988) og The Life Satisfaction Scale (LSS) (Michalos, 1980). COPM s Tilfredshedsscorer blev relateret til score på The Satisfaction with Performance Scaled Questionnaire (SPSQ) (Yerxa et al., 1988) og The LSS. Konstruktionsvaliditeten fik støtte fra et studie, som evaluerede effekten af neurodevelopmental terapi til børn med cerebral parese. I dette studie blev ændringer i COPM scores sammenlignet med ændringer i håndfunktion og bevægelsesfunktion i overekstremiteterne, vurderet af forældrene med anvendelse af en 7-punkts Likert Scale (Law et al., 1997). Konstruktionsvaliditeten blev støttet af lav til moderat korrelation mellem COPM scores og funktioner, specielt hånd- og overekstremitetsfunktion. Ændringer i håndfunktionen korrelerede 0.32 med ændringer i COPM udførelse og 0.28 med ændringer i COPM tilfredshed, mens ændringer i bevægelse korrelerede 0.29 med COPM udførelse og 0.21 med COPM tilfredshed. Responsivitet Responsivitet refererer til COPM s evne til at opdage ændringer i en persons opfattelse af aktivitetsudførelse over tid. Et redskabs responsivitet kan undersøges på flere forskellige måder: 1) ved at undersøge den æn dring måleredskabet viser, når der iværksættes intervention, som allerede er kendt som værende effektiv; 2) ved at undersøge den ændring i COPM som viser sig i løbet af den tidsperiode, hvor der forventes bedring i aktivitetsudførelsen; 3) ved at sammenligne ændringer målt med COPM med klientens, terapeutens og familiens vurderinger af ændringer i funktionen. COPM s responsivitet er blevet undersøgt ved at vurdere, om klientscorer ændrer sig signifikant i løbet af den tid, der ydes ergoterapi, og hvorvidt disse ændringer svarer til de funktionelle ændringer, som andre oplever. Pilotstudier udført af forfatterne har vist signifikante forskelle mellem scores fra første vurdering og revurderingen gældende både for udførelse og tilfredshed (p <.0001; df=138) (Law et al., 1994). Middeltallet for æn dringer i scores indenfor både udførelse og tilfredshed indikerer, at COPM er responsiv overfor ændringer i klientens opfattelse af aktivitetsudførelse. I et studie med 30 klienter fra et ambulant dagtræ nings program, blev COPM s responsivitet undersøgt i forhold til at måle ændring efter en tre-måneders rehabiliteringsperiode (Sanford, et al., 1994). De indledende og afsluttende COPMscorer for både udførelse og tilfredshed viste signifikante ændringer over tid (p<.001). For at undersøge responsiviteten blev omsorgspersoners, ergoterapeuters og klienters opfattelse af ændringer i den samlede funktionsevne sammenlignet med COPM scores (Sanford et al., 19

COPM s reliabilitet og validitet 1994) Den samlede funktionsevne blev undersøgt over en tre-måneders periode med an vendelse af en 7-points Likert skala. Scores for ændringer i COPM (Udførelse og Tilfredshed) blev herefter korreleret med ændringer i den samlede funktion vurderet af hver af de tre uafhængige observatører: omsorgsperson (.55,.56). ergoterapeut (.30,.33) og klient (.62,.53). På baggrund af litteraturen ville man forvente en lav til moderat korrelation. Disse korrelationer skaber evidens for at COPM scores har sammenhæng med æn dringer i den samlede funktion, således som den opfattes af klienter, familier og ergoterapeuter. Wilcox (1994) har også tilvejebragt evidens for responsiviteten. I et studie af 10 børn i alderen 7-12 år med ud viklingsbetingede koordinationsvanskeligheder (DCD) viste resultaterne signifikante ændringer i børnenes ak tivitetsudførelse og tilfredshed efter 12 gange behandling med metacognitiv terapi (p<.001). Disse ændringer var bevaret ved 3 måneders follow-up. Mirkopolous og Butler (1994) har også underbygget COPM s responsivitet. I deres kvalitetsikringsstudie af de ergoterapeutisk ydelser på en voksenpsykiatrisk in stitution fandt de 78% forbedring af udførelse og tilfredshed fra den indledende til den afsluttende ergote rapeutiske undersøgelse. Scoringerne blev udført før og efter et 12 ugers interventionsprogram, og ændringer på 2 point indenfor udførelse og tilfredshed blev fastsat som en standard for behandlingstilbuddet. Discoverability, en indsats for at facilitere karriereplanlægning for yngre handicappede, anvendte COPM som et resultatmålingsredskab for evaluering af indsatsen (Healey & Greenberg, 1993). Resultaterne underbyggede, at COPM var et effektivt og responsivt redskab til resultatmåling i forhold til målgruppen. Tabel 2 COPM Udførelse og Tilfredshed Scores (N139) Middelværdi Standard Minimum Maximum Deviation Udførelse 1: 3,97 1,67 1,00 9,40 Udførelse 2: 6,95 1,50 2,33 10,00 Ændring i udførelse: 3,06* 2,00 Tilfredshed 1: 3,75 1,81 1,00 10,00 Tilfredshed 2: 6,82 1,66 2,33 10,00 Ændring i tilfredshed: 3,23* 2,82 *p<.0001 20