KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V

Generaldirektoratet for Kommunikation DIREKTORAT C - Forbindelser med Borgerne ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V Bruxelles, den 21. maj 2012 Europa-Parlamentet Eurobarometer () Sammendrag Dækning: Befolkning: Metodologi: Undersøgelsesperiode: EU-27 (26.593 EU-borgere) Europæere, 15 år og derover Personlig (CAPI) 10.-25. marts 2012, gennemført af TNS Opinion INDLEDNING 3 I. Medlemsstaternes reaktioner på krisen 8 A. Prioritere at nedbringe de offentlige udgifter, stimulere økonomien eller begge dele samtidigt? 8 B. Hvordan burde medlemsstaterne handle ifølge europæerne? 10 II. Finde en vej ud af krisen 12 A. Tiltag til at overvinde krisen 12 B Mod en samordning af budgetpolitikken 16 C. Overholdelse af fælles regler 18 D. Bære gælden i fællesskab 19 E. Afgift på finansielle transaktioner 20 F. Eurobonds: kendskab og holdning 24 III. Kreditvurderingsbureauer 27 A. Kendskabet til kreditvurderingsbureauer 27 B. Kreditvurderingsbureauernes rolle 30 BILAG 35 Data fra Eurostat 35 1

Tabellerne nedenfor er hentet fra følgende udgaver af Eurobarometer: EB 77 Undersøgelsesperiode: 10.-25. marts 2012 Dækning: 26.593 personer (personlige interviews) Befolkning: Europæere, 15 år og derover TNS Opinion på vegne af Europa-Parlamentet EB 76 Undersøgelsesperiode: 3.-16. september 2011 Dækning: 26.856 personer (personlige interviews) Befolkning: Europæere, 15 år og derover TNS Opinion på vegne af Europa-Parlamentet EB 75 Undersøgelsesperiode: 13. april-2. maj 2011 Dækning: 26.825 personer (personlige interviews) Befolkning: Europæere, 15 år og derover TNS Opinion på vegne af Europa-Parlamentet NB: Læserne erindres om, at resultaterne af en undersøgelse er skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige er afhængig af stikprøvens omfang og af stikprøveandelen. Med stikprøver på omkring 1.000 interviews (den normale stikprøvestørrelse på medlemsstatsplan) varierer de reelle procentsatser (det man ville have opnået ved at interviewe hele befolkningen) inden for følgende konfidensintervaller: Stikprøveandel 10 % eller 90 % 20 % eller 80 % 30 % eller 70 % 40 % eller 60 % 50 % Konfidensgrænser +/- 1,9 point +/- 2,5 point +/- 2,7 point +/- 3,0 point +/- 3,1 point 2

INDLEDNING Denne Eurobarometerundersøgelse om "Krisen og den økonomiske forvaltning i Europa" er den femte 1 foretaget af Europa-Parlamentet. Den er gennemført af TNS opinion i perioden mellem den 10. og 25. marts 2012 ved personlige interview med 26.593 europæere i alderen 15 år og derover. De seneste seks måneder har budt på en lang række politiske, økonomiske og sociale begivenheder, som utvivlsomt har påvirket de afgivne svar. Der blev afholdt seks parlamentsvalg og tre præsidentvalg i denne seksmåneders periode. Tretten lande fik nedgraderet deres kreditværdighed af kreditvurderingsbureauerne og hovedparten af dem gentagne gange. Samtidig fortsatte EU og dets medlemsstater kampen mod krisen. I september 2011 forelagde Kommissionen efter anmodning fra Europa-Parlamentet et forslag til en afgift på finansielle transaktioner (FT-afgift). Den 21. juli 2011 enedes medlemsstaterne om at styrke Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), og denne beslutning blev efterfølgende ratificeret af de 17 medlemsstater i euroområdet. Der blev i den omhandlede periode afholdt tre møder i Det Europæiske Råd. På det sidste møde den 2. marts 2012 vedtog 25 medlemsstater traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union. Som med enhver anden Eurobarometerundersøgelse skal det bemærkes, at det europæiske gennemsnit er vægtet, og at de seks folkerigeste medlemsstater tegner sig for ca. 70 % af EU-gennemsnittet. Inden vi går videre til den mere detaljerede analyse, ser vi nærmere på de overordnede tendenser, der kan uddrages af undersøgelsen. 1 De foregående fire blev gennemført i januar-februar 2009, september 2010, april-maj 2011 og september 2011. 3

Hovedtendenser: - Forud for stats- og regeringschefernes vigtige møder om den økonomiske krise giver de fleste europæere udtryk for, at EU er nødt til både at nedbringe de offentlige udgifter og øge den økonomiske vækst. - Undersøgelsens resultater underbygger den kendte tendens, at den offentlige mening er polariseret. Faktisk svarer færre og færre af de adspurgte "ved ikke" fra undersøgelse til undersøgelse. Krisens konsekvenser for europæernes dagligdag har uden tvivl været udslagsgivende for denne udvikling. - Skønt omdrejningspunktet i den aktuelle debat mellem medlemsstaterne er, hvorvidt man skal bekæmpe krisen i fællesskab eller ej, støtter de fleste europæere op om en kollektiv, koordineret indsats. Hvad angår metoderne til at bekæmpe krisen, er der væsentlige meningsforskelle mellem landene i og uden for euroområdet. Landene i euroområdet taler i væsentlig højere grad for en koordineret indsats end landene uden for. Vi bør derfor træde varsomt for at sikre, at de europæiske borgere både i og uden for euroområdet ikke får et mere og mere fjernt forhold til EU. - Selv om europæerne går ind for solidaritet, mener hovedparten, at økonomisk hjælp til medlemsstater i økonomiske eller finansielle vanskeligheder skal gøres betinget af, at medlemsstaterne overholder fælles regler. Europæerne mener endvidere, at et brud på disse regler skal udløse sanktioner. - Kendskabet til eurobonds, afgiften på finansielle transaktioner (FT-afgiften) og kreditvurderingsbureauer (CRA'er) steg støt i løbet af den omhandlede seksmåneders periode. - Der kan drages flere konklusioner ud fra den sociodemografiske analyse: De mest markante meningsforskelle kan tilskrives respondenternes alder og uddannelsesniveau: de yngste samt de personer, som tidligst forlod deres studie som 20-årige, er mest tilbøjelige til at støtte koordinering og solidariske tiltag. Med hensyn til koordineringstiltag kan der konstateres mærkbare forskelle mellem ledere (63 %) og arbejdsløse (51 %). Arbejdsløse og arbejdere går i højere grad ind for, at medlemsstaterne indfører tiltag hver for sig. Der er ingen mærkbar forskel mellem mænds og kvinders svar med undtagelse af svarene på visse spørgsmål om objektiv viden, hvor mænd synes at være bedre informeret end kvinder. 4

Overvinde krisen ved at nedbringe de offentlige udgifter og samtidigt stimulere økonomien - Respondenternes svar vedrørende vejen ud af krisen var meget klare: 47 % mener, at EU og dets medlemsstater bør nedbringe de offentlige udgifter og stimulere økonomien samtidigt. Hovedparten af personerne i de 27 medlemsstater har denne opfattelse. - Ikke desto mindre mener 25 % af europæerne, at tiltag, der stimulerer økonomien, skal vægtes højest, mens 23 % foretrækker tiltag, der nedbringer de offentlige udgifter. I lyset af krisen går de fleste europæere ind for koordinerede tiltag - I lyset af den nuværende krise vil 55 % af europæerne (=) føle sig bedre beskyttet af koordinerede tiltag, der indføres i samarbejde med de øvrige EU-lande. Imidlertid er andelen, der vil føle sig bedre beskyttet af tiltag, som indføres og anvendes individuelt af medlemsstaterne, svagt stigende (38 %, +3). - Det er vigtigt at bemærke, at tendensen til at støtte koordinerede tiltag er større inden for euroområdet (61 %) end uden for euroområdet (43 %). Et klart og tydeligt "ja" til høringer om de nationale budgetter I lighed med svarene på alle de øvrige spørgsmål bakker et klart flertal op om en koordineret indsats, men der er sket en svag stigning i antallet af respondenter, som opponerer mod en sådan indsats. - Omtrent 65 % (-2) af respondenterne går ind for indledende høringer mellem de europæiske og nationale institutioner ved udarbejdelsen af de nationale budgetter. - Også her er forskellen mellem borgerne i og uden for euroområdet markant. Ca. 70 % af respondenterne i euroområdet går ind for indledende høringer mod 56 % uden for euroområdet. 5

Hjælp til medlemsstater i økonomiske eller finansielle vanskeligheder skal gøres betinget af, at de følger fælles regler To år efter vedtagelsen af Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) i maj 2010 er spørgsmålet om, hvorvidt finansiel støtte skal gøres betinget, fortsat et centralt punkt i drøftelserne. - 80 % af europæerne mener, at finansiel støtte skal gøres betinget af, at modtagerlandet følger fælles regler. 10 procentpoint skiller dem inden for euroområdet (83 %) og dem uden for euroområdet (73 %) i dette spørgsmål. - Endvidere accepterer 72 % (+4) af europæerne tanken om automatisk pålægning af stigende økonomiske sanktioner som et yderligere middel til at garantere overholdelsen af reglerne. Også her er der en forskel på 10 procentpoint mellem dem inden for euroområdet (76 %) og dem uden for (66 %). Opbakning til at samle en andel af den offentlige gæld, men forskellige synspunkter vedrørende virkningerne - 66 % (=) af europæerne mener, at det at lade en andel af EU-landenes statsgæld blive båret i fællesskab kun vil gavne de medlemsstater, der er i størst vanskeligheder. - 64 % (+3) mener, at dette er nødvendigt af hensyn til solidariteten mellem medlemsstaterne. - 61 % (+4) mener, at dette vil styrke den finansielle stabilitet i medlemsstaterne. - 61 % (-1) er af den opfattelse, at dette vil straffe de medlemsstater, der ikke er i vanskeligheder. - 57 % (+7) udtrykker, at dette vil gøre det muligt at mindske krisens omkostninger. Europæerne støtter mere og mere op om princippet om en afgift på finansielle transaktioner (FT-afgift) - 66 % af europæerne (+5) går ind for princippet om at indføre en afgift på finansielle transaktioner. - Igen er der en splittelse mellem dem inden for euroområdet (73 %) og dem uden for (53 %) en forskel på 20 procentpoint. - Der er en forskel mellem de nationale resultater på op til 46 procentpoint. Støtten til denne form for afgift er højest i de lande, der er hårdest ramt af krisen (Grækenland, Cypern, Italien, Portugal og Spanien). 6

Et større kendskab til eurobonds Den dag i dag har næsten halvdelen af europæerne (49 %, +7) hørt om eurobonds. Kendskabet er større inden for euroområdet (53 %) end uden for (42 %). Ca. 53 % af respondenterne i euroområdet, som havde hørt om eurobonds, blev spurgt, om de gik ind for dem: 44 % (+6) er for og 25 % (-8) imod. Kendskabet til kreditvurderingsbureauer (CRA'er) er steget kraftigt, og der er generelt opbakning til oprettelsen af et uafhængigt europæisk kreditvurderingsbureau - Som tidligere nævnt fik 13 lande nedgraderet deres kreditværdighed af kreditvurderingsbureauerne i løbet af de seks måneder siden gennemførelsen af den sidste undersøgelse. - Det er derfor ikke overraskende, at 61 % (+11) af europæerne har hørt om kreditvurderingsbureauer. Heraf oplyser 32 % at vide, hvad et kreditvurderingsbureau er, mens 29 % oplyser ikke at vide det med sikkerhed. - Som et eksempel ses de største stigninger i Ungarn, Slovenien (+22) og Italien (+20), som alle blev nedgraderet af kreditvurderingsbureauerne i begyndelsen af 2012. - På spørgsmålet om, hvorvidt der bør oprettes et europæisk kreditvurderingsbureau som modvægt til de eksisterende bureauer, svarer 67 % (+2) "ja". - Endelige mener 54 % af europæerne, at kreditvurderingsbureauerne under en alvorlig krise ikke bør vurdere lande, som er blevet hjulpet af andre EUmedlemsstater. Yderligere oplysninger: Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion EPEurobarometer@europarl.europa.eu Jacques Nancy (tlf. +32 2 284 24 85) Undersøgelse og nationale data findes på Europa-Parlamentets hjemmeside "Eurobarometer": http://www.europarl.europa.eu/parliament/public/staticdisplay.do?language=en&id=40 7

I. Medlemsstaternes reaktioner på krisen A. Prioritere at nedbringe de offentlige udgifter, stimulere økonomien eller begge dele samtidigt? Q: Hvad mener du personligt, at EU-landene skal gøre for at komme hurtigt ud af krisen? 1) Europæisk gennemsnit Nedbringelse af de offentlige udgifter Tiltag til at stimulere økonomien Begge på samme tid DK EU27 23 % 25 % 47 % 5 % euroområdet 25 % 24 % 47 % 4 % uden for euroområdet 18 % 29 % 45 % 8 % * Marts 2012 Inden for euroområdet svarer andelen, som går ind for at nedbringe de offentlige udgifter, stort set til andelen, der foretrækker tiltag, som skal stimulere økonomien (25 % og 24 %). Uden for euroområdet er der til gengæld en forskel på 11 procentpoint (29 % er for tiltag til at stimulere økonomien, og 18 % er for at nedbringe de offentlige udgifter). 8

2) Nationale forskelle Nedbringe de offentlige udgifter/stimulere økonomien? Tiltag til at stimulere økonomien: Tiltag til at stimulere økonomien blev foretrukket frem for at nedbringe de offentlige udgifter i 19 medlemsstater, navnlig i Litauen, Irland, Rumænien og Grækenland. Nedbringelse af de offentlige udgifter: Spareforanstaltninger fik topprioritet i Frankrig, Tyskland og Østrig. Begge på samme tid: I de 27 medlemsstater generelt går man ind for at skabe økonomisk vækst og nedbringe de offentlige udgifter på samme tid. 9

B. Hvordan burde medlemsstaterne handle ifølge europæerne? Q: Som medborger, vil du så mene, at du vil være bedst beskyttet mod den nuværende krise, hvis...? 1) Europæisk gennemsnit Koordinerede tiltag Individuelle tiltag DK EU27 55 % (=) 38 % (+3) 7 % (-3) euroområdet 61 % (-1) 32 % (+3) 7 % (-2) uden for euroområdet 43 % (=) 48 % (+2) 9 % (-2) *( ) Forskel mellem september 2011 og marts 2012 NB: Der er en forskel på 18 procentpoint mellem landene i euroområdet og landene uden for euroområdet. 10

2) Nationale forskelle Koordinerede tiltag/individuelle tiltag I langt de fleste lande (22) ville borgerne føle sig "bedst beskyttet", hvis "deres land indførte tiltag og anvendte dem i samarbejde med de øvrige EU-lande". Landene, der er hårdest ramt af krisen, er mere tilbøjelige til at støtte en koordineret indsats mellem medlemsstaterne. Respondenterne i Det Forenede Kongerige, Den Tjekkiske Republik, Østrig, Letland og Cypern foretrækker tiltag, der anvendes individuelt. 11

II. Finde en vej ud af krisen A. Tiltag til at overvinde krisen Q: Europa-Parlamentet støtter en række tiltag, der skal hjælpe EU ud af krisen ved at sikre øget beskæftigelse og fornyet bæredygtig vækst. Hvilke tiltag bør efter din mening prioriteres? (maks. fire svar) 1) Europæisk gennemsnit Støtte til SMV'er Uddannelse, oplæring og forskning Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsh ed EU27 49 % 47 % 44 % euroområdet 51 % 49 % 44 % uden for euroområdet 45 % 42 % 46 % *Marts 2012 6 procentpoint skiller landene i euroområdet (51 %) og landene uden for euroområdet (45 %), hvad angår støtte til små og mellemstore virksomheder. Der ses også en forskel på 7 procentpoint mellem disse to landegrupper i spørgsmålet om investering i uddannelse, oplæring og forskning (49 % i euroområdet og 42 % uden for). 12

2) Nationale forskelle Respondenterne i 7 medlemsstater valgte "støtte til små og mellemstore virksomheder" som deres første svar: CY (63 %), ES (62 %), FR (60 %), PT (49 %), BE (47 %), IT (47 %, RO (46 %), AT (45 %). Respondenterne i 8 medlemsstater valgte "investering i uddannelse, oplæring og forskning" som deres først svar: DE (69 %), IE (62 %), MT (61 %), LU (58 %), NL (57 %), DK (57 %), UK (56 %), EE (49 %). Respondenterne i 8 lande valgte "øge indsatsen over for ungdomsarbejdsløshed" som deres første svar: EL (64 %), HU (64 %), BG (59 %), SI (56 %), LT (55 %), SK (55 %), PL (54 %), FI (50 %). Blandt respondenterne i Østrig opnåede både "støtte til små og mellemstore virksomheder" og "investering i uddannelse, oplæring og forskning" 45 %. Kun i Den Tjekkiske Republik fik "mindske bureaukratiet" en topplacering (53 %). Letland foretrækker tiltag til at "fremme iværksætterkulturen" (55 %), og Sveriges førsteprioritet er "investering i innovation samt forskning og udvikling" (48 %). 13

Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed: tværanalyse med statistik (Eurostat) Measures to be promoted by the EP: encourage the fight against youth unemployment EB/EP 77.2 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DE AT NL MT DK SI LU BE Youth Unemployment FR FI CZ SE UE27 UK RO EE HU CY PL LV BG SK LT 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Unemployment rate- less than 25 years (Eurostat) IE PT IT EL ES Data fra Eurostat fra marts 2012 for alle medlemsstater undtagen: EL, UK (januar 2012), RO, EE, LV, LT (data for 4. kvartal 2011) Respondenterne i lande med en relativt lav ungdomsarbejdsløshed (under 10 % i Østrig, Tyskland og Nederlandene) var mindre tilbøjelige til at vælge bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed som det tiltag, Europa-Parlamentet skal arbejde for. Omvendt er respondenterne i Grækenland, hvor ungdomsarbejdsløsheden er over 50 %, meget opmærksomme på problemet, idet 64 % vælger bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden som det tiltag, Europa-Parlamentet skal arbejde for. 14

Fokus på unge: toptre-svarene blandt unge (i alderen 15-24) Q: Europa-Parlamentet støtter en række tiltag, der skal hjælpe EU ud af krisen ved at sikre øget beskæftigelse og fornyet bæredygtig vækst. Hvilke tiltag bør efter din mening prioriteres? (maks. fire svar) Investering i uddannelse, oplæring og forskning Øge indsatsen over for ungdomsarbejdsløshed Støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) MT 85% 26% 17% DE 78% 37% 29% NL 72% 45% 31% DK 63% 48% 33% EE 63% 42% 32% UK 62% 43% 38% LU 58% 54% 38% IE 57% 47% 46% EL 55% 70% 36% EU27 52% 49% 41% CY 52% 75% 48% PT 52% 55% 49% SE 52% 50% 38% LT 51% 55% 35% FR 50% 64% 51% BG 49% 65% 40% LV 49% 53% 36% ES 48% 49% 65% AT 48% 43% 44% BE 46% 46% 34% CZ 46% 45% 35% RO 43% 43% 44% SK 39% 62% 33% FI 36% 54% 43% IT 35% 37% 44% HU 33% 70% 49% SI 33% 63% 42% PL 28% 56% 36% I 12 lande fik "øge indsatsen over for ungdomsarbejdsløshed" topprioritet blandt unge i alderen 15-24: CY, EL, HU, BG, FR, SI, SK, PL, LT, PT, FI og LV. I 10 lande fik "investering i uddannelse, oplæring og forskning" topprioritet blandt unge: LU, SE, DK; IE, NL, AT, UK, EE, DE, MT. Blandt Belgiens unge delte dette tiltag førstepladsen med "øge indsatsen over for ungdomsarbejdsløshed" (46 %). De unge i Spanien, Italien og Rumænien mente, at Europa-Parlamentet først og fremmest bør sikre "støtte til SMV'er". Kun de unge i Den Tjekkiske Republik mente, at det vigtigste var at "mindske bureaukratiet". 15

B Mod en samordning af budgetpolitikken 1) Europæisk gennemsnit Q: Når vi taler konkret om samordning af EU-landenes politik for de offentlige budgetter, er du så for eller imod at indføre en indledende høring mellem EU's institutioner og de nationale politiske institutioner ved udarbejdelsen af de enkelte landes budgetter? I alt "imod": 21 % (+3) I alt "for": 65 % (-2) I alt "for" I alt "imod" EU27 65% (-2) 21% (+3) 14% (-1) euroområdet 70 % (-2) 17 % (+2) 13 % (=) uden for euroområdet 56 % (-2) 28 % (+5) 16 %(-3) DK *( ) Forskel mellem september 2011 og marts 2012 Der er en meget tydelig forskel mellem landene i euroområdet (70 %) og landene uden for euroområdet (56 %): 16 procentpoint. 16

2) Nationale forskelle EB76.1 sept. 2011 I alt "enig" I alt "uenig" DK marts 2012 Forskel - EB 76.1 EB76.1 sept. 2011 marts 2012 Forskel - EB 76.1 EB76.1 sept. 2011 marts 2012 Forskel - EB 76.1 BE 74% 81% +7 22% 15% -7 4% 4% = DE 78% 78% = 17% 16% -1 5% 6% +1 SK 73% 75% +2 17% 16% -1 10% 9% -1 HU 73% 74% +1 16% 17% +1 11% 9% -2 EL 70% 72% +2 17% 16% -1 13% 12% -1 IT 75% 72% -3 9% 11% +2 16% 17% +1 BG 66% 71% +5 12% 12% = 22% 17% -5 CY 80% 71% -9 8% 16% +8 12% 13% +1 NL 82% 70% -12 13% 23% +10 5% 7% +2 PT 73% 69% -4 12% 12% 0 15% 19% +4 LU 66% 67% +1 19% 24% +5 15% 9% -6 FI 74% 66% -8 20% 26% +6 6% 8% +2 UE27 67% 65% -2 18% 21% +3 15% 14% -1 MT 51% 65% +14 7% 17% +10 42% 18% -24 AT 67% 65% -2 25% 26% +1 8% 9% +1 SE 61% 65% +4 33% 30% -3 6% 5% -1 ES 64% 64% = 14% 17% +3 22% 19% -3 LT 66% 64% -2 15% 14% -1 19% 22% +3 SI 77% 63% -14 12% 28% +16 11% 9% -2 CZ 65% 62% -3 27% 31% +4 8% 7% -1 DK 58% 61% +3 35% 33% -2 7% 6% -1 FR 65% 61% -4 18% 21% +3 17% 18% +1 PL 62% 60% -2 15% 22% +7 23% 18% -5 EE 56% 59% +3 19% 21% +2 25% 20% -5 LV 57% 52% -5 28% 29% +1 15% 19% +4 RO 66% 52% -14 9% 23% +14 25% 25% = IE 49% 47% -2 19% 29% +10 32% 24% -8 UK 46% 47% +1 33% 36% +3 21% 17% -4 I Rumænien (-14), Slovenien (-14) og Nederlandene (-12) var der et markant fald i antallet af respondenter, der bakkede op om indledende høringer, mens der konstateredes en stigning i Malta (+14). Fra toppen (Belgien, 81 %) til bunden (Det Forenede Kongerige, 47 %) er der en forskel på 34 procentpoint. 17

C. Overholdelse af fælles regler Q: Og når det drejer sig om håndhævelsen af disse fælles regler for offentlig gæld og underskud, kan du så fortælle mig, om du er for eller imod hvert af følgende tiltag. 1) Europæisk gennemsnit Gøre hjælp til medlemsstater i økonomiske eller finansielle vanskeligheder betinget Skal bistand til medlemsstater i økonomiske eller finansielle vanskeligheder gøres afhængig af, at de følger fælles regler I alt "for" I alt "imod" EU27 80 % 12 % 8 % euroområdet 83 % 11 % 6 % uden for euroområdet 73 % 16 % 11 % *( ) Forskel mellem september 2011 og marts 2012 Der er en forskel på 10 procentpoint mellem landene i euroområdet (83 %) og landene uden for euroområdet (73 %): Automatisk indførelse af stigende økonomiske sanktioner over for EU-lande, der ikke overholder de fælles fastlagte regler om statsgæld og offentligt underskud I alt "for" I alt "imod" EU27 72 % (+4) 19 % (=) 9 %(-4) euroområdet 76 % (+4) 17 % (-1)) 7 % (-3) uden for euroområdet 66 % (+5) 21 % (=) 13 %(-5) *( ) Forskel mellem september 2011 og marts 2012 Der er også her en forskel på 10 procentpoint mellem landene i euroområdet (76 %) og landene uden for euroområdet (66 %). DK DK 18

D. Bære gælden i fællesskab Q: Kan du fortælle mig, i hvilken grad du er enig eller uenig i hvert af følgende udsagn om dette emne: Det at lade en andel af EU-landenes statsgæld blive båret i fællesskab EU-borgerne synes at være delt i spørgsmålet: de synes på den ene side at være af den opfattelse, at det at bære gælden i fællesskab kunne være en vej ud af krisen, men er på den anden side bevidste om fordelene og ulemperne ved de mulige konsekvenser. 19

E. Afgift på finansielle transaktioner Støtte til afgiften på finansielle transaktioner? Q: Kan du for hvert af følgende udsagn vedrørende den pågældende afgift fortælle mig, i hvilken grad du er for eller imod? Princippet om en afgift på finansielle transaktioner (FT-afgift) 1) Europæisk gennemsnit Total "Opposed": 22 % (-4) Total "In favour": 66 % (+5) I alt "for" I alt "imod" DK EU27 66 % (+5) 22 % (-4) 12 % (-1) euroområdet 73 % (+10) 18 % (-7) 9 % (-3) uden for euroområdet 53 % (-1) 30 % (=) 17 % (+1) * Forskel mellem april-maj 2011 og marts 2012 Respondenterne i euroområdets medlemsstater er markant mere positive (73 %) over for princippet om en afgift på finansielle transaktioner end respondenterne i landene uden for euroområdet (53 %): en forskel på 20 procentpoint. 20

2) Nationale forskelle Q: Princippet om en afgift på finansielle transaktioner (FT-afgift) EB75.2 april-maj 2011 I alt "for" I alt "imod" DK marts 2012 Forskel - EB 75.2 EB75.2 april-maj 2011 marts 2012 Forskel - EB 75.2 EB75.2 april-maj 2011 marts 2012 Forskel - EB 75.2 EL 61% 81% +20 33% 14% -19 6% 5% -1 FR 69% 79% +10 22% 13% -9 9% 8% -1 DE 71% 78% +7 20% 15% -5 9% 7% -2 SK 69% 78% +9 24% 16% -8 7% 6% -1 AT 80% 74% -6 17% 22% +5 3% 4% +1 CY 54% 73% +19 34% 21% -13 12% 6% -6 LU 65% 73% +8 26% 20% -6 9% 7% -2 BE 67% 72% +5 30% 25% -5 3% 3% = IT 61% 72% +11 22% 17% -5 17% 11% -6 HU 66% 70% +4 28% 26% -2 6% 4% -2 SE 67% 70% +3 27% 25% -2 6% 5% -1 PT 66% 68% +2 17% 16% -1 17% 16% -1 EU27 61% 66% +5 26% 22% -4 13% 12% -1 ES 50% 66% +16 32% 20% -12 18% 14% -4 CZ 60% 64% +4 33% 29% -4 7% 7% = FI 63% 64% +1 28% 25% -3 9% 11% +2 DK 63% 63% = 31% 29% -2 6% 8% +2 LT 49% 62% +13 29% 18% -11 22% 20% -2 SI 44% 61% +17 39% 30% -9 17% 9% -8 NL 58% 60% +2 35% 33% -2 7% 7% = EE 47% 53% +6 33% 28% -5 20% 19% -1 LV 56% 53% -3 34% 33% -1 10% 14% +4 UK 65% 53% -12 25% 31% +6 10% 16% +6 BG 34% 52% +18 23% 18% -5 43% 30% -13 PL 45% 52% +7 36% 31% -5 19% 17% -2 IE 55% 47% -8 19% 33% +14 26% 20% -6 RO 38% 35% -3 32% 32% = 30% 33% +3 MT 30% 33% +3 44% 47% +3 26% 20% -6 Forskellen mellem medlemsstaten i toppen og medlemsstaten i bunden for så vidt angår opbakningen til FT-afgiften er næsten 50 procentpoint: 81 % i Spanien (+20) og 33 % i Malta (+3). I tre lande (Irland, Malta og Rumænien) ligger opbakningen til FT-afgiften på under 50 %. Malta er det eneste land, hvor flertallet er imod FT-afgiften (47 %). Med hensyn til forskelle var der markante stigninger i støtten til FT-afgiften i Grækenland (+20), Cypern (+19), Bulgarien (+18), Slovenien (+17) og Spanien (+16). 21

1) Europæisk gennemsnit Årsager til støtten til afgiften på finansielle transaktioner Grundlag: Spørgsmålet blev stillet til de 66 % af respondenterne, som er "for" FT-afgiften Q: Hvad er den vigtigste årsag til, at du er tilhænger af en afgift på finansielle transaktioner? En afgift på finansielle transaktioner vil gøre det muligt at 1) Europæisk gennemsnit 22

Årsager til modstanden mod FT-afgiften Grundlag: Spørgsmålet blev stillet til de 22 % af respondenterne, som er imod indførelsen af FTafgiften på EU-plan Q: Hvad er den vigtigste årsag til, at du er modstander af en afgift på finansielle transaktioner i EU? En afgift på finansielle transaktioner vil 1) Europæisk gennemsnit De respondenter, der er imod princippet om en afgift på finansielle transaktioner (22 %), er meget delte og synes ikke at være helt afklaret omkring årsagerne til deres holdning. 23

F. Eurobonds: kendskab og holdning Q: Har du nogensinde hørt om Eurobonds? 1) Europæisk gennemsnit Total "YES": 49 % (+7) No: (-7) Eurobonds Ja, og du ved, hvad det er Ja, men du ved ikke helt præcis, hvad det er EU27 15 % (=) 34 % (+7) 50 % (-7) 1 % (=) Euroområdet 17 % (=) 36 % (+7) 46 % (-7) 1 % (=) Uden for euroområdet 13 % (=) 29 % (+7) 57 % (-7) 1 % (=) *( ) Forskel mellem september 2011 og marts 2012 Nej DK 24

2) Nationale forskelle Q: Har du nogensinde hørt om Eurobonds? EB76.1 sept. 2011 Nej I alt "ja" DK marts 2012 Forskel - EB 76.1 EB76.1 sept. 2011 marts 2012 Forskel - EB 76.1 EB76.1 sept. 2011 marts 2012 Forskel - EB 76.1 DK 80% 77% -3 20% 22% +2 0% 1% +1 FR 73% 69% -4 27% 31% +4 0% 0% = LV 68% 69% +1 32% 31% -1 0% 0% = PT 75% 69% -6 24% 30% +6 1% 1% = RO 77% 68% -9 19% 27% +8 4% 5% +1 SE 68% 63% -5 31% 36% +5 1% 1% = LT 68% 58% -10 32% 41% +9 0% 1% +1 UK 62% 58% -4 38% 42% +4 0% 0% = HU 66% 57% -9 33% 42% +9 1% 1% = PL 63% 54% -9 36% 44% +8 1% 2% +1 LU 49% 53% +4 50% 46% -4 1% 1% = MT 58% 53% -5 42% 46% +4 0% 1% +1 BE 62% 52% -10 38% 48% +10 0% 0% = EU27 57% 50% -7 42% 49% +7 1% 1% = ES 57% 50% -7 42% 48% +6 1% 2% +1 EE 57% 49% -8 43% 51% +8 0% 0% = CY 59% 47% -12 41% 52% +11 0% 1% +1 SI 51% 45% -6 49% 55% +6 0% 0% = IT 55% 43% -12 43% 55% +12 2% 2% = FI 52% 42% -10 48% 58% +10 0% 0% = BG 61% 40% -21 38% 59% +21 1% 1% = AT 55% 39% -16 43% 60% +17 2% 1% -1 SK 56% 39% -17 44% 60% +16 0% 1% +1 NL 36% 38% +2 64% 61% -3 0% 1% +1 IE 42% 34% -8 57% 64% +7 1% 2% +1 CZ 46% 33% -13 53% 67% +14 1% 0% -1 DE 37% 32% -5 62% 67% +5 1% 1% = EL 28% 19% -9 72% 81% +9 0% 0% = De, der hyppigst svarer at have hørt om eurobonds, er grækerne (81 %), tjekkerne og tyskerne (67 %) samt irerne (64 %). De, der hyppigst svarer aldrig at have hørt om eurobonds, er danskerne (77 %), franskmændene, letterne, portugiserne (69 %) og rumænerne (68 %). Kendskabet til eurobonds er steget i 24 af de 27 medlemsstater. De højeste stigninger ses i Bulgarien (+21 procentpoint), Østrig (+17) of Slovakiet (+16). Der blev kun registreret fald i tre medlemsstater: Letland (-1), Nederlandene (-3) og Luxembourg (- 4). 25

3) Sociodemografiske forskelle På det sociodemografiske plan har langt flere mænd end kvinder hørt om eurobonds: 57 % i forhold til 42 %. Dimittendalder er også et meget vigtigt kriterium (62 % af de respondenter, som afsluttede deres uddannelse i en alder af 20 eller derover, kendte til eurobonds, mens andelen blot er 37 % for de, der afsluttede deres uddannelse, før de fyldte 15). Samme tendens viser sig med hensyn til beskæftigelsesstatus (68 % af lederne og 65 % af de selvstændige har hørt om eurobonds, mens tallet kun er 38 % for arbejdsløse). Støtte til indførelsen af eurobonds 1) Europæisk gennemsnit Q: Vil du sige, at du er for eller imod indførelsen af eurobonds ud fra, hvad du ved om dem? Grundlag: Spørgsmålet blev kun stillet til de adspurgte i euroområdet, som havde hørt om eurobonds Over en tredjedel af respondenterne svarer "ved ikke" på spørgsmålet om indførelse af eurobonds (31 %, +2). 1) Sociodemografiske forskelle Flere mænd (48 %) end kvinder (39 %) støtter indførelsen af eurobonds. Det samme gør sig gældende for de respondenter, som afsluttede deres uddannelse efter at være fyldt 20 (50 %), sammenholdt med dem, der forlod skolen, før de fyldte 15 (38 %). 26

III. Kreditvurderingsbureauer A. Kendskabet til kreditvurderingsbureauer Q: Har du hørt om kreditvurderingsbureauer? 1) Europæisk gennemsnit (=) (+5) (+5) (-11) Total "Yes": 61 % (+11) (+6) I modsætning til svarerne vedrørende kendskabet til eurobonds er det "faktiske kendskab" til kreditvurderingsbureauer ("Ja, og du ved, hvad det er") steget med 5 procentpoint (fra 27 % til 32 %). Kreditvurderingsbureauer Ja, og du ved, hvad det er Ja, men du ved ikke helt præcis, hvad det er EU27 32 % (+5) 29 % (+6) 38 % (-11) 1 % (=) euroområdet 32 % (+7) 31 % (+7) 36 % (-14) 1 % (=) uden for euroområdet 31 % (+2) 26 % (+5) 41 % (-8) 2 % (+1) *( ) Forskel mellem september 2011 og marts 2012 Nej DK 27

2) Nationale forskelle Q: Har du hørt om kreditvurderingsbureauer? I alt "ja" Nej DK EB76.1 sept. 2011 marts 2012 Forskel - EB 76.1 EB76.1 sept. 2011 marts 2012 Forskel - EB 76.1 EB76.1 sept. 2011 marts 2012 Forskel - EB 76.1 HU 47% 69% +22 52% 30% -22 1% 1% = SI 38% 60% +22 62% 39% -23 0% 1% +1 AT 55% 76% +21 44% 23% -21 1% 1% = IT 36% 56% +20 61% 41% -20 3% 3% = FR 40% 60% +20 60% 40% -20 0% 0% = SK 46% 64% +18 54% 35% -19 0% 1% +1 CY 33% 50% +17 66% 49% -17 1% 1% = DE 63% 79% +16 37% 21% -16 0% 0% = BE 41% 55% +14 59% 44% -15 0% 1% +1 EL 49% 63% +14 51% 36% -15 0% 1% +1 BG 34% 48% +14 63% 48% -15 3% 4% +1 FI 62% 73% +11 38% 27% -11 0% 0% = UE27 50% 61% +11 49% 38% -11 1% 1% = MT 27% 38% +11 72% 60% -12 1% 2% +1 RO 27% 36% +9 69% 59% -10 4% 5% +1 PL 26% 35% +9 73% 63% -10 1% 2% +1 LU 47% 54% +7 52% 45% -7 1% 1% = CZ 42% 49% +7 58% 51% -7 0% 0% = LT 22% 27% +5 78% 72% -6 0% 1% +1 UK 74% 78% +4 26% 22% -4 0% 0% = DK 68% 72% +4 32% 27% -5 0% 1% +1 EE 28% 31% +3 72% 69% -3 0% 0% = SE 77% 79% +2 23% 21% -2 0% 0% = NL 77% 78% +1 22% 22% = 1% 0% -1 PT 51% 52% +1 48% 47% -1 1% 1% = ES 45% 46% +1 54% 52% -2 1% 2% +1 LV 44% 44% = 56% 55% -1 0% 1% +1 IE 69% 68% -1 30% 30% = 1% 2% +1 Andelen af borgere, som har hørt om eurobonds, er stigende i 25 ud af 27 medlemsstater. Graden af kendskab til kreditvurderingsbureauer er højest i Sverige, Tyskland (79 %), Det Forenede Kongerige, Nederlandene (78 %) og Østrig (76 %). Graden af kendskab til kreditvurderingsbureauer er lavest i Letland (27 %), Estland (31 %) og Polen (35 %). Den mest markante stigning ses i Ungarn og Slovenien med 22 procentpoint, hvor kendskabet til kreditvurderingsbureauer er hhv. 69 % og 60 %. Der blev endvidere registreret en stigning på 21 procentpoint i Østrig (76 %) samt på 20 procentpoint i Italien (56 %) og Frankrig (60 %). Kendskabet til kreditvurderingsbureauer faldt kun i én medlemsstat (Irland) og med blot 1 point (fra 69 % til 68 %). 28

3) Sociodemografiske forskelle Som det var tilfældet med eurobonds, er der væsentlige sociodemografiske forskelle med hensyn til kendskabet til kreditvurderingsbureauer. Langt flere mænd end kvinder har hørt om kreditvurderingsbureauer: 68 % i forhold til 55 %. Dimittendalderen har også betydning for respondenternes svar: 76 % af de, som tidligst forlod deres studie som 20-årige, har hørt om kreditvurderingsbureauer, mens andelen kun er 44 % for dem, der gik ud af skolen, før de fyldte 15. Svarene varierede desuden alt efter beskæftigelsesstatus: (85 % lederne og 75 % af de selvstændige har hørt om kreditvurderingsbureauer i forhold til blot 52 % af de arbejdsløse). 29

B. Kreditvurderingsbureauernes rolle 1) Europæisk gennemsnit Q: Kan du fortælle mig, i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn om kreditvurderingsbureauer ud fra, hvad du ved om dem? Grundlag: Spørgsmålet blev stillet til de 61 % af respondenterne, som havde hørt om kreditvurderingsbureauer (CRA'er). Ambivalens over for kreditvurderingsbureauernes rolle og funktion Respondenterne var ambivalente over for kreditvurderingsbureauerne både over for deres rolle i udviklingen af krisen og opfattelsen af deres funktion. 30

Q: Kan du fortælle mig, i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn om kreditvurderingsbureauer ud fra, hvad du ved om dem? Grundlag: Spørgsmålet blev stillet til de 61 % af respondenterne, som havde hørt om kreditvurderingsbureauer I alt "enig" I alt "uenig" DK CRA'ers rolle EURO- OMRÅDET UDEN FOR EURO- OMRÅDE T EURO- OMRÅDET UDEN FOR EURO- OMRÅDE T EURO- OMRÅDE T UDEN FOR EURO- OMRÅDE T Kreditvurderingsbureauer har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af finanskrisen 70 % (-1) 58 % (+1) 17 % (=) 19 % (-3) 13 % (-1) 23 % (+2) De oplysninger, der leveres af kreditvurderingsbureauer ne, er nyttige for de økonomiske aktører som beslutningsgrundlag for de finansielle beslutninger 61 % (-1) 63 % (-3) 26 % (+2) 18 % (+4) 13 % (-1) 19 % (+1) *( ) Forskel mellem september 2011 og marts 2012 31

1) Europæisk gennemsnit Q: Under en alvorlig krise bør kreditvurderingsbureauerne ikke vurdere de EU-lande, der får økonomisk støtte fra andre EU-lande Grundlag: Spørgsmålet blev stillet til de 61 % af respondenterne, som havde hørt om kreditvurderingsbureauer Total "Agree": 54 % Total "Disagree": 29 % CRA'ers rolle I alt "enig" I alt "uenig" DK EU27 54 % 29 % 17 % euroområdet 58 % 27 % 15 % uden for euroområdet 45 % 33 % 22 % 32

2) Nationale forskelle Q: Under en alvorlig krise bør kreditvurderingsbureauerne ikke vurdere de EU-lande, der får økonomisk støtte fra andre EU-lande Grundlag: Spørgsmålet blev stillet til de 61 % af respondenterne, som havde hørt om kreditvurderingsbureauer I 24 ud af 27 medlemsstater mente størstedelen af respondenterne, som havde hørt om kreditvurderingsbureauer, at kreditvurderingsbureauerne ikke bør vurdere de EUlande, der får økonomisk støtte fra andre EU-lande. Dette tiltag nyder størst opbakning blandt de europæere, der er hårdest ramt af krisen, dvs. Grækenland (76 %), Cypern (74 %) og Portugal (66 %) efterfulgt af Spanien og Italien begge med 62 %. 33

1) Europæisk gennemsnit Q: Oprettelsen af et uafhængigt europæisk kreditvurderingsbureau ville danne modvægt til de eksisterende bureauers indflydelse Grundlag: Spørgsmålet blev stillet til de 61 % af respondenterne, som havde hørt om kreditvurderingsbureauer Total "Agree": 67 % (+2) Total "Disagree": 17 % (=) CRA'ers rolle Oprettelsen af et uafhængigt europæisk kreditvurderingsburea u ville danne modvægt til de eksisterende bureauers indflydelse EURO- OMRÅDET I alt "enig" I alt "uenig" DK UDEN FOR EURO- OMRÅDET EURO- OMRÅDET UDEN FOR EURO- OMRÅDET EURO- OMRÅDET UDEN FOR EURO- OMRÅDE T 72 % (+1) 56 % (+2) 15 % (+1) 22 % (-3) 13 % (-2) 22 % (+1) *( ) Forskel mellem september 2011 og marts 2012. 34

BILAG Data fra Eurostat Følgende tre tabeller viser udviklingen i forskellige nøgletal vedrørende den økonomiske og sociale EU-sammenhæng. De er uddraget af de opdaterede data fra Eurostat og udarbejdet af Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion. Den første tabel: Udviklingen i den offentlige gæld, budgetunderskuddet og bruttonationalproduktet Den anden tabel: Udviklingen i den samlede arbejdsløshed Den tredje tabel: Udviklingen i arbejdsløsheden efter aldersgruppe 35

Udviklingen i den offentlige gæld, budgetunderskuddet og bruttonationalproduktet Udviklingen i den offentlige gæld Udviklingen i budgetunderskuddet Prognose* for bruttonationalproduktet (BNP) Offentlig gæld (% af BNP) Ændring i den offentlige gæld (% af BNP) Budgetunderskud (% af BNP) Ændring i budgetunderskuddet (% af BNP) Procentvis ændring i forhold til det foregående år Lande 2011 forskel i procentpoint forskel i procentpoint forskel i % forskel i % 2011 (2010-2011) (2010-2011) (2011-2012) (2012-2013) EU 82,5 +2,5 4,5-2,00-0,03% +1,27% Belgien 98,2 +2,30 3,7-0,10-0,02% +1,24% Bulgarien 16,3 = 2,1-1,00 +0,50% : Den Tjekkiske Repu 41,2 +3,10 3,1-1,70 +2,81% -0,46% Danmark 46,5 +3,60 1,8-0,70 +1,09% +1,62% Tyskland 81,2-1,8 1,0-3,30 +0,68% +1,67% Estland 6-0,7-1 +0,8 +1,62% +3,79% Irland 108,2 +15,70 13,1-18,10 +0,53% +1,91% Grækenland 165,3 +20,30 9,1-1,20-4,74% = Spanien 68,5 +7,30 8,5-0,80-1,76% -0,33% Frankrig 86,4 +3,90 5,2-1,90 +0,47% +1,34% Italien 120,1 +1,50 3,9-0,70-1,41% +0,44% Cypern 71,6 +10,10 6,3-1,00 : : Letland 42,6-2,1 3,5-4,70 +2,59% +4,74% Litauen 38,5 +0,50-5,5-1,70 +2,40% +3,51% Luxembourg 18,2-0,9 0,6-0,30 +1,06% +2,10% Ungarn 80,6-0,8-4,3-8,50-1,66% -3,41% Malta 72 +2,60 2,7-1,00 +1,22% +1,90% Nederlandene 65,2 +2,30 4,7-0,40-0,89% +0,71% Østrig 72,2 +0,30 2,6-1,90 +0,78% +1,67% Polen 56,3 +1,50 5,1-2,70-0,41% +0,65% Portugal 107,8 +14,50 4,2-5,60-3,26% +0,25% Rumænien 33,3 +2,80 5,2-1,60 +0,72% +0,24% Slovenien 47,6 +8,80 6,4 +0,4-1,40% +0,66% Slovakiet 43,3 +2,20 4,8-2,90 +1,81% +2,87% Finland 48,6 +0,20 0,5-2,00 +0,76% +1,60% Sverige 38,4-1 -0,3 = +5,92% +4,49% Det Forenede Konge 85,7 +6,10 8,3-1,90-0,66% +5,55% Data fra Eurostat, dato for uddrag: 16.05.2012,: = ikke tilgængelig; * prognose 36

Udviklingen i den samlede arbejdsløshed Udviklingen i arbejdsløsheden Arbejdsløshedsprocent Procentvis ændring i forhold til det foregående kvartal Procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før Lande Marts 2012 forskel i procentpoint (4. kvartal 2011-1. kvartal 2012) forskel i procentpoint (1. kvartal 2011-1. kvartal 2012) EU 10,20% +0,20 +0,70 Euroområdet 10,90% +0,30 +0,90 Belgien 7,30% +0,10 +0,20 Bulgarien 12,60% +0,80 +1,20 Den Tjekkiske Re 6,70% +0,10-0,20 Danmark 8,10% +0,10 +0,40 Tyskland 5,60% = -0,40 Estland : : : Irland 14,50% -0,1 +0,40 Grækenland : : : Spanien 24,10% +0,80 +2,80 Frankrig 10,00% +0,20 +0,40 Italien 9,80% : : Cypern 10,00% +0,50 +2,50 Letland : : : Litauen : : : Luxembourg 5,20% +0,30 +0,40 Ungarn 11,20% +0,30 +0,30 Malta 6,80% +0,20 +0,10 Nederlandene 5,00% +0,10 +0,80 Østrig 4,00% : : Polen 10,10% +0,10 +0,50 Portugal 15,30% +0,90 +2,40 Rumænien 7,50% -0,2-0,20 Slovenien 8,50% -0,1 +0,60 Slovakiet 13,90% = +0,70 Finland 7,50% -0,1-0,30 Sverige 7,30% = = Det Forenede Kon : : : Data fra Eurostat; dato for uddrag: 10.05.2012; : = ikke tilgængelig 37

Udviklingen i arbejdsløsheden efter aldersgruppe Arbejdsløshedsprocent (%) Under 25 år Hele befolkningen Lande dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 Grækenland 47,0 51,2 : : 19,7 21,7 : : Spanien 48,4 50,3 50,9 51,1 22,7 23,5 23,8 24,1 Portugal 32,9 35,1 35,4 36,1 13,6 14,8 15,0 15,3 Italien 30,6 32,9 33,9 35,9 8,8 9,5 9,6 9,8 Litauen 34,3 : : : 14,3 : : : Slovakiet 33,8 34,0 34,1 33,9 13,9 14,0 14,0 13,9 Bulgarien 26,9 31,1 32,3 32,8 11,3 12,2 12,5 12,6 Irland 30,0 31,4 31,3 30,3 14,7 14,7 14,7 14,5 Cypern 26,9 28,8 28,8 28,8 9,0 9,6 9,8 10,0 Ungarn 26,6 28,4 28,1 28,4 10,9 11,3 11,1 11,2 Letland 27,3 : : : 14,6 : : : Polen 26,7 27,2 27,2 26,7 9,9 10,1 10,1 10,1 Estland 24,9 : : : 11,7 : : : Rumænien 24,8 : : : 7,3 7,2 7,1 7,5 Sverige 22,3 22,4 23,5 22,8 7,5 7,6 7,5 7,3 EU 22,0 22,4 22,5 22,6 9,9 10,1 10,2 10,2 Det Forenede Kong 22,0 21,9 : : 8,3 8,2 : : Frankrig 22,8 22,2 21,9 21,8 9,8 10,0 10,0 10,0 Finland 19,9 19,7 19,6 19,4 7,6 7,5 7,5 7,5 Den Tjekkiske Rep 18,1 18,8 19,1 19,0 6,5 6,7 6,8 6,7 Luxembourg 15,7 16,6 16,9 17,4 4,9 5,1 5,2 5,2 Belgien 18,2 17,0 17,0 17,1 7,2 7,3 7,3 7,3 Slovenien 16,4 16,5 16,5 16,5 8,6 8,7 8,7 8,5 Danmark 14,4 14,6 14,7 15,1 7,7 7,9 7,9 8,1 Malta 13,8 14,7 14,4 13,6 6,4 6,8 6,8 6,8 Nederlandene 8,2 9,0 9,4 9,3 4,8 5,0 4,9 5,0 Østrig 9,0 8,9 8,7 8,6 4,3 4,1 4,1 4,0 Tyskland 8,4 8,1 8,0 7,9 5,7 5,6 5,6 5,6 Data fra Eurostat; dato for uddrag: 10.05.2012; : = ikke tilgængelig 38