Generel Klinisk Studieplan

Sundhedsfaglig højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Marts 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Øre-, næse-, halskirurgisk afsnit Ø 05 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit Ø 05 er et øre-, næse-, halskirurgisk sengeafsnit beliggende på 5. etage på Regionshospitalet i Viborg. Afdelingen ledes af den ledende overlæge og oversygeplejersken. Sengeafsnittet Ø 05 er organisatorisk plejemæssigt lagt sammen med mammakirurgisk funktion på patienthotellet. Ledelsen af afsnit Ø 05 og mammakirurgisk funktion varetages af afdelingssygeplejersken med ansvar overfor afdelingsledelsen. Læs mere på hospitalets hjemmeside: http://www.regionshospitalet- viborg.dk/afdelinger/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafdeling+samt+h%c3%b8reklinik?edition=1 Samarbejdsrelationer På sengeafsnit Ø05 er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, en afdelingssekretær og læger. Der er desuden sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Plejepersonalet arbejder tæt sammen med afdelingens læger, som varetager opgaver både i sengeafsnit, på operationsgangen og i ambulatoriet Der er dagligt morgen- og middagskonference med deltagelse af ansvarshavende sygeplejerske, læger og sekretærer. På morgenkonference dannes et overblik over dagens opgaver og fordeling mellem de forskellige faggrupper. På middagskonference gøres status over formiddagens arbejde, de resterende opgaver og patienternes tilstand og behandling. Her planlægges næste dags operationsprogram også, og histologisvar vurderes og drøftes og henvisninger behandles. Læs mere: http://www.regionshospitalet-viborg.dk/afdelinger/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafdeling+samt+h%c3%b8reklinik/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafsnit+%c3%b805/om+afsnittet Øre- næse- halsafdelingen har sit eget ambulatorium, operationsafdeling og opvågning på samme etage. I øre- næse- halsambulatoriet varetages blandt andet nogle forundersøgelser og efterkontroller af patienterne. http://www.regionshospitaletviborg.dk/afdelinger/%c3%b8re-,+n%c3%a6se- HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 1 af 15

,+halsafdeling+samt+h%c3%b8reklinik/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsambulatorium I det daglige samarbejdes med mange andre faggrupper som portører, bioanalytikere, fysioterapeuter, logopæder, audiologiassistenter og diætister. Desuden samarbejdes med høreklinikken. Læs mere om høreklinikken: http://www.regionshospitalet- viborg.dk/afdelinger/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafdeling+samt+h%c3%b8reklinik/h%c3%b8reklinikken Sengeafsnittet har 14 sengepladser. Afsnittets plejeform er tildelt patientpleje. Patient/borger kategorier Patientkategorien spænder fra mennesker med enkle sundhedssvigt indlagt i korte planlagte forløb til svært kronisk syge / terminale patienter med længerevarende og komplekse forløb. Aldersmæssigt er der et stort spænd, da afsnittet modtager patienter fra 16 år og op. Afsnittet har akutfunktion og modtager derfor patienter hele døgnet. Patientkategorierne er: Indkaldte patienter med: Adenoide vegationer AV. (næsepolypper) Tonsillitis recidivans/chronica (fjernelse af mandler) Øreoperationer som tympanoplastik, myringoplastik, cholesteatom, orosclerose (høreforbedrende operationer) Næseoperationer: septumplastik, rhinoplastik (rettelse af næseskillevæg) Sinuitis recidivans: FESS (endoskopisk bihulekirurgi) Undersøgelse og behandling for hæshed Oesophagus divertikel/ striktur oesophagus (udposninger på spiserør og spiserørsforsnævring) Parotis tumores (fjernelse af ørespytkirtlen pga tumorer) Tumor i submandibularis (tumor i kæbespytkirtlen) Thyreoideaoperationer (fjernelse af skjoldbruskkirtlen) Aures alatae (kirurgisk korrektion af stritører) Akutte patienter med: Epistaxis (næseblod) Peritonsillær abces (byld i halsen) Mononukleose (kyssesyge) Epiglottitis acutae (infektion ved strubelåget) Infektion i øvre luftveje Otitis media (mellemørerbetændelse) Fremmedlegemer i spiserør Fremmedlegemer i luftrør, lunger og ører Ulykker f.eks. ætsninger i mund og svælg, læsioner, næsefrakturer Udredning for tumor i lunger Cancer i øre-, næse-, halsregionen HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 2 af 15

Centrale kliniske problemstillinger Dagligdagen på afsnit Ø 05 byder på mange forskellige sygeplejefaglige opgaver som: Sygepleje til patienter ved indlæggelser og udskrivelser Sygepleje til kirurgiske patienter (præ- og postoperativ sygepleje) Sygepleje til korttidsindlagte patienter Sygepleje til accelererede patientforløb Sygepleje til ernæringstruede patienter Sygepleje til terminale patienter Sygepleje til patienter indlagt acut Sygepleje til nyligt tracheostomerede patienter Sygepleje til patienter i krise http://www.regionshospitalet-viborg.dk/afdelinger/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafdeling+samt+h%c3%b8reklinik/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafsnit+%c3%b805/om+afsnittet/afsnit+%c3%b805 Tværfaglige og tværsektorielle forhold I det daglige samarbejdes med mange faggruppe : Fysioterapeuter bl.a. i forbindelse med ny-tracheostomerede patienter. Logopæder i forbindelse med operation for stemmebåndsparese. Diætister særligt i forbindelse med patienter med ernæringssonde. Primær sektor/ hjemmeplejens visitator kontaktes pr. telefon ved udskrivelse af patienter ved nyopstået behov for sygepleje/ hjemmehjælp i hjemmet Ved patienter, der normalt modtager disse ydelser fra hjemmeplejen, sendes en fax. Afdelingens sygeplejersker forestår undervisning af sygeplejersker i primær sektor ved udskrivelse af ny-tracheostomerede patienter (kanylepleje, sugning m.m.) Der samarbejdes med lungemedicinsk afdeling omkring diagnostik af lungecancer og andre lungesygdomme. Billeddiagnostisk kontaktes i forbindelse med radiologiske undersøgelser. Læs om vores samarbejdsrelationer på: http://www.sygehusviborg.dk/sw46411.asp#516_41650 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Patientforløbene i afsnit Ø 05 er oftest korte, planlagte og ukomplicerede forløb, men kan også være komplicerede, alvorlige forløb eller genindlæggelser. Eksempel på et elektivt patientforløb: Patienten modtages af sygeplejersken til forundersøgelse i afdelingen. Operationen foregår samme dag eller oftere dagen efter. Sygeplejersken forestår indlæggelsessamtale med information og rundvisning i afsnittet, måling af værdier, koordinering af lægesamtaler, blodprøvetagning, anæstesilægetilsyn, røntgen m.m. Dagen efter, på operationsdagen modtager sygeplejersken patienten og udfører præoperativ sygepleje: Informere igen patienten, gør seng klar, racerer operationsområdet, måler temperatur, giver præmedicin og gør journal klar. HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 3 af 15

Efter operation modtages patienten igen i afsnittet, hvor sygeplejersken udfører postoperativ sygepleje, med observation af smerter, kvalme, blødning, drænproduktion, mad- og væskeindtagelse, mobilisering, mestringsstrategi, mv. Sygeplejersken deltager i udskrivelse af patienten gennem deltagelse i stuegang, opfølgende information og vejledning til patienten om postoperative forholdsregler Andre patientforløb kan være: Sygepleje til patienter der gennemgår komplicerede postoperative forløb. Sygeplejersken yder fysisk og psykisk støtte og iværksætter evt. ny behandling ordineret af lægen. Sygepleje i forhold til patientens personlige behov, personlig pleje, særlige kosthensyn og behov for socialt støtte. Sygepleje til patienter med alvorlige sygdomsforløb, livstruende sygdom. Sygepleje til patienter i terminale fase i et palliativt forløb. Kommunikation med og vejledning af patient og pårørende, som medinddrages i samarbejdet. Sygepleje ved stort patientflow Sygeplejefaglige opgaver 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier mm 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder udføre sygeplejeinterventioner knyttet til de fysiologiske behov (jf.pkt 5): Personlig hygiejne: Kan indsamle data om patientens vaner Kan hjælpe patienten med brusebad / undtagelsesvis foretage sengebad. Kan udføre nedre toilette. Kan udføre pleje i forhold til: hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder og negle Kan hjælpe patienten med af- og påklædning Kan udføre sengeredning og skifte sengelinned Kan foretage oprydning og udluftning på stuen HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 4 af 15

Respiration: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til respirationen Kan indsamle data om patientens respiration Kan observere og vurdere: Respirationsfrekvens, mønster (f.eks. apnøperioder), lyde, dyspnøe, hoste og hudens farver Kan måle og vurdere iltsaturation Kan assistere ved og forsende A-punktur Kan observere og vurdere ekspektorat, mængde, farve, udseende og lugt (undtagelsesvis) Kan opsamle og sende diverse ekspektorat prøver (undtagelsesvis) Kan støtte og hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer og udluftning Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer, særligt i forhold til tracheostomerede patienter. Kender risikofaktorer i miljøet, f.eks. Rygningens betydning for vejrtrækningen ( Astma/allergi, rygestop/ erstatningspræparater) Kan lejre en patient med respirationsproblemer Kan evt. suge en tracheostomeret patient Kan samarbejde med fysioterapeuten Kredsløb: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til kredsløbet Kan udføre trombose profylakse Kan måle og vurdere puls og blodtryk Kan observere og vurdere hudens farve og temperatur Ernæring: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til fordøjelsessystemet. Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge ved: o diabetes o opheling af cicatricer o ønske om vægttab Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder o patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand o specielle behov i forhold til ernæring o patientens oplevelse af spisesituationen o madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Kan give sondemad under vejledning Har kendskab til specielle diæter Evt. samarbejde med diætist HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 5 af 15

Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til vandladning/defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere urin/afførings mængde, lugt og udseende Kan stikse og vurdere en urin Kan opsamle og sende urin- og afføringsprøver, bestille på EPJ. Kan hjælpe og støtte patienten der er obstiperet og/eller har diarré Kan administrere forskellige former for laksantia Kan anlægge og pleje kateter, evt. Kan give patienten bækken/urinkolbe, evt. Kan udføre steril intermitterende kateterisation (SIK) (undtagelsesvis) Smerter: Har viden om fysiologien og anatomien knyttet til smerter Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske smerteteorier Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika (f.eks. neurogene - og sårsmerter) med vægt på akut og kronisk smerte Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om årsager til kvalme og opkastning Har viden om kvalmens og opkastningens fysiologi og kan forklare konsekvenser for sundhedstilstanden Kan identificere og forklare symptomer på kvalme og opkastning Kan forklare og udføre sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning Kan forebygge, lindre, behandle og/eller minimere patientens kvalme og opkastning Kan varetage hygiejniske principper omkring kvalme og opkastning Aktivitet/ immobilitet: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan bevare patientens integritet og værdighed ved mobilisering og aktivitet Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære Kan observere, vurdere og forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 6 af 15

Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære trods feberen Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige metoder at måle temperatur på Forestående død: Har kendskab til: o Genoplivningsproblematik o Prognoser og risikofaktorer per- og postoperativt o Åndelige behov hos patient o Personalets omsorg for patient og pårørende o Personalets/den studerendes omsorg for sig selv Præoperativ sygepleje: Har kendskab til faste- og tørsteregler Har kendskab til væsketerapi/ GIK-drop Har kendskab til koordination omkring OP Har kendskab til klargøring af patient til operation herunder: o Bad før operation o Klargøring af seng o Identifikation af patienten (armbånd) o Smykker og værdigenstande o Make up og neglelak o Rasering o Information om operationen til patient og evt. pårørende o Præmedicineringsseddel Kan skabe tryghed omkring den enkelte patient og de pårørende Kan måle BT, P, tp., saturation og foretage urinstix/-dyrkning Opfølgende pleje under faste Postoperativ sygepleje: Kan deltage i modtagelse af patienten fra operation Kan observere og vurdere patient med henblik på: o Bevidsthedsniveau o Huden: temperatur, hævelse, farver og sensibilitet o Vandladning, mængde og farve. Kan observere patienter med: o Kateter o Smerter o Kvalme o Drop og forbindinger HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 7 af 15

o BT, P, temperatur, respiration og saturation Kan lejre patienten og forebygge sengelejets komplikationer (aktivitet/immobilitet) Kan tilbyde mad og drikke Udleverer værdigenstande 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening). Kan udføre en ernæringsscreening Kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: o Patienten o Pårørende/ bekendte o Papirjournal o EPJ o Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: o Kan opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje o Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål o Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: o EPJ o Observationsskemaer : BT, puls og temp - skema Blodsukker skema Væskeskema Ernæringsskema Narkoseskema Drænplejeskema 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. I forhold til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: o Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse o Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: o Samarbejdsrelationer og o Tværfaglige og tværsektorielle forhold 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 8 af 15

Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, Temp., BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være: måle BT, Temp., BMI og blodsukker For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre, forklare og argumentere for de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o egen uniformsetikette o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patientens tøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af sekreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- og forskningsområder og tiltag Ø 05 arbejder løbende med udvikling af sygeplejen. Aktuelt arbejdes der med: Opdatering og kvalificering af afsnittets plejestandarder i forhold til patientkategorier og placering i afsnittets dokumenthåndbog (den specialeansvarlige sygeplejerske) Projekt omkring profylakse af post-operativ kvalme. Dette foregår under operationen og er et lægeligt projekt med interesse for sygeplejersken. Læs mere: http://www.regionshospitalet-viborg.dk/afdelinger/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafdeling+samt+h%c3%b8reklinik/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafsnit+%c3%b805/om+afsnittet/projekter Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I afsnit Ø 05 arbejdes blandt andet med følgende sygeplejemetoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen ved tilrettelæggelse af sygeplejen til den enkelte patient. Dokumentation i EPJ Indlæggelses- og udskrivningssamtaler. Konferencer, rapport og sygeplejerapporter. HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 9 af 15

Der arbejdes ud fra sygeplejestandarder til forskellige patientkategorier udarbejdet af afsnittes specialeansvarlige Der informeres ud fra patientorienterede pjecer. Ernæringsscreening. Arbejder ud fra hospitalets gældende kliniske retningslinjer bl.a. for temperaturmåling. Refleksionsmetoder: Dokumentation i EPJ Sygeplejeprocessen ved tilrettelæggelse af sygeplejen til den enkelte patient. Konferencer, rapport og sygeplejerapporter. Udviklings- og forskningsmetoder: Arbejder ud fra hospitalets gældende kliniske retningslinjer bl.a. for temperaturmåling Udvikling af sygeplejen gennem intern undervisning i diverse emner afholdes 1 gang ugentligt. Udarbejdelse af tjeklister til specifikke patientforløb Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afsnit Ø 05 er det den kliniske vejleder som varetager den kliniske undervisning af sygeplejestuderende. De kliniske vejledere i afsnit Ø 05 og mammakirurgisk funktion http://www.regionshospitalet-viborg.dk/afdelinger/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafdeling+samt+h%c3%b8reklinik/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafsnit+%c3%b805/om+afsnittet/personale/kliniske+vejledere?edition=1 I Regionshospitalets kvalitets- og uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige sygeplejersker til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. http://www.regionshospitaletviborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kontakt+os Introduktionen til klinikken og klinik forberedende undervisning foregår før hvert modul og varetages af de uddannelsesansvarlige og koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på Regionshospitalet: http://www.regionshospitaletviborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/klinisk+undervisning I afsnit Ø 05 er de studerende knyttet til en vejleder, som har ansvaret for, at den studerende tilbydes uddannelsesmuligheder og tilbydes pleje af patienter, så der skabes mulighed for at han/hun kan nå sit læringsudbytte. Derudover vil de studerende også blive knyttet til afsnittets øvrige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Ca. 2 uger før den kliniske periodes start sender den kliniske vejleder et velkomstbrev samt mødeplan på viauc-mail. HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 10 af 15

Indenfor den første uge afholdes der planlægnings- og forventningssamtale med den studerende og klinisk vejleder, hvor den studerendes individuelle kliniske studieplan gennemgås og aftales. Der er læringstilbud i afsnittet både dag, aften, nat og weekender sammen med den kliniske vejleder. Den studerendes tilstedeværelse vil dog primært være dag- og aftenvagter. Læringstilbudet vil være på forskellige niveauer og forskellige sammenhænge svarende til modulets læringsudbytte: observation og iagttagelse af praksis deltagelse i praksis, hvor den studerende opøver en vis handlekompetence indenfor tildelt patientpleje selvstændigt udøvende, hvor den studerende vil udøve sygepleje i sin helhed, dvs. planlægge, udføre og evaluere sin sygepleje. mulighed for studiebesøg på øre- næse- halsambulatoriet og på operationsafdeling. ud over den kliniske undervisning i afsnittet vil der være mulighed for at følge patienterne til diverse undersøgelser. Den kliniske vejleder har ansvaret for at sikre, at den studerende får rammer og vilkår til at opnå læringsudbyttet for det enkelte modul. Læringsmiljø /Studiemiljø De studerende følges tæt af sin kliniske vejleder, i begyndelsen udelukkende som observerende og deltagende i plejen. Senere, i takt med at kompetencen øges, kan den studerende arbejde mere selvstændigt. Vores afsnit arbejder ud fra et fælles værdigrundlag som også omfatter de studerende. Læs mere om vores værdigrundlag: http://www.regionshospitalet-viborg.dk/afdelinger/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafdeling+samt+h%c3%b8reklinik/%c3%b8re-,+n%c3%a6se-,+halsafsnit+%c3%b805/om+afsnittet/afsnit+%c3%b805/v%c3%a6rdigrundlag+%c3%b805? Vi tilstræber et lærings- og studiemiljø, hvor den studerende: Føler sig velkommen i afsnittet. Ses som en fremtidig kollega Møder forventninger om gensidig loyalitet. Er tilknyttet en klinisk vejleder Får studiemuligheder afpasset efter sit uddannelsesniveau. Får mulighed for at reflektere over sine oplevelser i klinikken sammen med sin kliniske vejleder. Får mulighed for at fordybe sig i enkelte problemstillinger det vil sige får tid til f.eks. at følge en patient, at gå på studiebesøg, at læse relevant litteratur osv. Trygt kan afprøve sine argumenter i diskussioner Får hjælp til at strukturere sit læringsforløb Forventes at tage ansvar i forhold til sine kompetencer Får klare udmeldinger om sit standpunkt såvel om det personlige som det faglige. Har adgang til IT. Har adgang til - og får hjælp til - at finde relevant litteratur. Vi har forventninger til at den studerende: HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 11 af 15

Har læst afsnittets Generelle kliniske studieplan Har sat sig ind i modulets indhold og læringsudbytte Har udarbejdet skriftlig præsentation og forventninger, samt oplæg til Individuel klinisk studieplan til forventnings og planlægningssamtaler. Bruger e-portfolio som studieredskab. Heri opfordrer vi til, at den studerende nedskriver vigtige oplevelser, samt de refleksioner der hører med hertil. Desuden dokumenteres fastlagte og planlagte studieaktiviteter ligesom Individuel klinisk studieplan - ugeplanerne og litteraturlisten ajourføres løbende. Aktivt og engageret arbejder med at nå det personlige- og faglige læringsudbytte for modulet Tager ansvar for egen læring ved f.eks. at bede om hjælp, når det er aktuelt og er opsøgende, når der sker ting i plejen, der er relevante for studerende at deltage i. Overholder aftaler Deltager i plejefællesskabet Er bekendt med og respekterer afsnittets værdigrundlag Viser hensyn og respekterer patientens integritet Tager hensyn til, at der er andre studerende / elever, som skal lære, og at der kan opstå belastende situationer, hvor den studerende må træde i baggrunden. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges. Den studerende får før-, under- og eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang om ugen afsættes tid til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod, at den studerende lærer at dokumentere, udvikler fagsprog, udvikler overblik og arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer. Vi har ønske om at anvende empowerment evaluering som redskab ved statussamtale med teoretisk underviser. Fælles refleksion afholdes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed for på tværs af afsnittene at diskutere emner og erfaringer fra klinisk undervisning. Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Det er mapper til præsentation, refleksion / vidensopsamling, evaluering og litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-portfolio Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 12 af 15

Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af modul 4. Den studerende modtager en mail med oplysninger om evalueringsproceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering til den afsluttende samtale med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning er 450 sider. Der ud over anbefales den studerende selv at finde op til 300 sider relevant litteratur for studieenheden og afsnittets speciale. Pensum / Litteraturliste for Modul 4 på Ø 05: Bachmann, M. og Lindhardt, J. (2007) Patientens behov i forbindelse med søvn og hvile. I: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov. 1. del (Pedersen, S, Mekki, E.T. Red.) GADs forlag, Kbh. side 261-308 Bassett, B. (2008) Sygepleje til patienter med Diabetes Mellitus. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., red.). GADs forlag Kbh. 2.udgave, 1. oplag, Side 377-414 Brahe, L (2007) Forebyggelse af postoperativ kvalme og opkastning. Sygeplejersken 4/2007, side 36-37 Eskesen, B. (2003) Sygeplejefagligt skøn opfanger ernæringsproblemer, Sygeplejersken 32/2003. side 18-22. Glinsvad, J. og Ravn, A.W. (2004) Ernæring under sygdom. I: Ernæring og sygepleje. Munksgaard side 142-147 Grum, M.N (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje, 22. årg. Nr. 3, 2008 side 14-25 Hallig, L.J. og Skjødt, U. (2008) Præ- og postoperativ sygepleje I: I: Sygeplejebogen HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 13 af 15

2. Klinisk sygepleje. 1. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs forlag Kbh. 2. udgave, 1. oplag, Side 465-487 Ilkjær, Ingeborg (2007) Sygepleje til den døende patient. I: Sygeplejebogen 1. Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 1. del (Pedersen, S, Mekki, E.T. Red. ) GADs forlag, Kbh. side 209-246 Jensen, A.D. Donohoe, G (2006) Nu skal patienten drikke inden operation. Sygeplejersken 8/2006. Jepsen, O. og Thomsen, K.A. (1999) 9. udgave. Øre- næse- halssygdomme og hoved-halskirurgi. Side 19-22, 76, 149-50, 258-270, 312, 316, 324, 333, 353-363 Johnson, G. (2000) Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diarré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken 5/2000 side 32-45. Knudsen, V. Zoffmann. (1999) Det relationelle forhold mellem patient og professionel. Klinisk sygepleje 13. årgang, nr. 2, april 1999 side 114-125 Koblen, A. og Tonnesen, E. (2001) Mundpleje et forsømt område. Sygeplejersken 7/2001, side 26-41 Kopp, K. (2008) Sygepleje til patienter med kræft. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs forlag Kbh. 2. oplag, Side 485-511 Langkilde, P. og Bloch Jensen, T. (2008) Sygepleje til patienter med øre- næse og halslidelser. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs forlag Kbh. 2. oplag, 1. udgave Side 620-656 Lyytinen H et. Al (2002) Older patients first 72 hours in hospital. Int J Nurs Pract 2002; 8: 191-197 Meyer, M. (2008) Infektionsforebyggelse og sygepleje til patienter med infektionssygdomme. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., red.). GADs forlag Kbh. 2. oplag, 1. udgave, Side 450-482 Nielsen et. al. (2005) Traditionsbestemt sygepleje ved næseblod, Sygeplejersken, 20/2005 Olsen, I. (2003) Farmakologi for sygeplejestuderende, Munksgaard Danmark. Side 89-95 Patientens møde med sundhedsvæsenet, (De 20 anbefalinger) Skiveren, J. og Frandsen, J. (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken 19/2001, side 27-38. Sundhedsstyrelsen: Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 14 af 15

Sørensen, U.A.B. (2007) Hygiejne I: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov. 1. del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag Kbh. Side 407-436. Turner, B. (2003) Underernæring på sygehuset kan forebygges, Sygeplejersken, 10/2003. side 20-26 Wichmann, L. og Dich, B. (2008) Sygepleje til den akut syge patient. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs forlag Kbh. 2. udgave, Side 127-145 (For at læse artikler i sygeplejersken kræves medlemskab af DSR eller skolens login.) I alt ca. 460 sider Læs mere i e-dok om retningslinjer for: Hygiejne Sonde, klinisk retningslinje fødesonder juli 07.pdf Temperatur, Klinisk retningslinje temperaturmåling LSR juli 07 Trafik og påklædning i operationsafsnittene, Klinisk retningslinje: Viborg Amt. Nov. 2005 Vejledning i udarbejdelse af sygeplejefaglig klinisk retningslinje (2007) Kost og ernæring Apoteket: Temanummer om Afføringsmidler (2005). Sygehusapoteket Viborg. Maj 2005 Temanummer om Smertebehandling (2005). Sygehusapoteket Viborg. Marts 2005 Temanummer om Hudpleje (2005). Sygehusapoteket Viborg. April 2005 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i Individuel klinisk studieplan i e-portfolio. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 30.03.11 Udd. institutionens godkendelse: HR afdelingen, Uddannelse Modul 4: Side 15 af 15