Forløbsvejledning Turbo Folkeeventyr Tatjana Novovic og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Folkeeventyr, som også findes i iskriv. Turbo-forløbene kan bruges: - Hvis klassen tidligere har arbejdet med genren, og læreren ønsker, at eleverne skal have et brush-up, inden de selv skal skrive. - Eller hvis enkelte elever skal hjælpes ind i genren inden for et overskueligt tidsrum. Her er det oplagt, at læreren eller en anden resurseperson modellerer forberedelsen for én eller flere elever og derefter deler planlægningsfasen med eleverne. Se side 2 for forskellene mellem almindelige genreforløb og Turbo-forløb. Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse Tidsforbrug Til forløbet skal man regne med at afsætte 3-4 lektioner: - 2-3 lektioner til og med planlægningsfasen - - 1 lektion til evaluering Skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om skrivningen skal foregå i skoletiden eller som hjemmearbejde. Læs mere i den generelle lærervejledning. Skoletube i forløbet Hvis skolen har abonnement på Skoletube, kan eleverne demonstrere med en skærmoptager, hvilke genretræk de har brugt i deres tekst. Det sker i fasen Evaluér. Derefter kan de uploade filmen til Skoletube. Hvilken skærmoptager, de bruger, afhænger af, om de arbejder på pc, ipad eller Chromebook. 1
Forskellen på genreforløb og Turbo-forløb i iskriv.dk Hvad ved du? Analysér Planlæg Skriv Genreforløb Eleverne arbejder med deres forforståelse om genren. De læser og diskuterer en eksemplarisk tekst i genren. Høj grad af dialog mellem eleverne. Eleverne læser og analyserer en eksemplarisk tekst i genren. Høj grad af dialog mellem eleverne. Eleverne skal forberede sig til at skrive en tekst i samme genre, som den de lige har læst. Det gør de i den integrerede interaktive assistent, som afgrænser genren, og stilladserer elevernes skriftlige arbejde ved at stille spørgsmål til de ting, som de skal overveje i forhold til genren. Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Det kan foregå i skoletiden såvel som hjemme, da læreren nu er ude af processen. Turbo-forløb Eleverne arbejder med deres forforståelse ved at diskutere med en makker, hvad de ved om genren, og udfylder et tankekort. Mindre grad af dialog mellem eleverne. Læreren eller eleverne læser en tekst i genren i fællesskab i klassen, og læreren forklarer om de særlige træk, der knytter sig til genren. Mindre grad af dialog mellem eleverne. Obs: Hvis klassen tidligere har arbejdet med genren, eller hvis der ikke er så meget tid til rådighed, er det muligt at springe denne fase over og gå direkte til planlægningsfasen. Indholdsmæssigt ingen ændring i forhold til genreforløbet, men højere grad af elevstøtte gennem eksempler i marginen. - Hvis eleverne skal have et brush-up på genren, fordi de tidligere har arbejdet med den, kan de arbejde på egen hånd. - Hvis der er tale om enkelte elever, der skal løftes op på niveau med resten af klassen, bør læreren modellere fasen sammen med disse elever, før de skriver deres egen tekst. Ingen ændring i forhold til genreforløbet. Evaluér Eleverne forholder sig enkeltvis til, hvordan det har været at arbejde med genren, og hvad de hver især vil lægge særligt vægt på, næste gang de skal arbejde med iskriv. Eleverne laver en skærmoptagelse, hvor de demonstrerer, hvad de har lært, ved at ved at forklare og understrege genretrækkene i deres egen tekst og uploader den til en klassekanal. Fortsætter på næste side 2
Fokus på tegn på læring. Hvordan ændres didaktikken? Fokus på læsning og skrivning. Eleverne skriver en tekst på baggrund af et grundigt forforståelses- og analysearbejde. Fokus på skrivning, og at eleverne kan demonstrere og kommunikere om, hvad de har lært. Eleverne stifter bekendtskab med en tekst i genren, inden de skriver selv. Anslået tidsforbrug for forløbet 10-12 lektioner (skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om det skal foregå i skolen eller hjemme) 3-4 lektioner (skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om det skal foregå i skolen eller hjemme) Læringsmål Læreren introducerer folkeeventyrgenren og forløbet. Læringsmålene er, at eleverne skal: - Planlægge et eventyr - Skrive et eventyr - Fortælle om et eventyr. Derudover skal de aktivere deres forforståelse og læse et eventyr, som læreren efterfølgende holder et oplæg om. Fase 1: Hvad ved du? Eleverne aktiverer deres forforståelse. Fase 2: Analysér I denne fase læser eleverne eventyret Askepot enten hver for sig, eller i klassen i fællesskab. Bagefter udpeger læreren eventyrets genretræk for eleverne. I pdf en Læreroplæg, der ligger under Eksempeltekst i skuffen, er der påtegninger med folkeeventyrets genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, indhold og andre kendetegn. 3
Der er også den mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst, som eleverne har læst, og selv skaber analysen, så den passer til klassen, og det eleverne ved om genren allerede. Teksten hentes da frem på tavlen, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genre-trækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål Formålet med folkeeventyr er først og fremmest at underholde med en god historie. Dernæst indeholder genren et dannelsesaspekt gennem livsfilosofiske samtaler, fx forholdet mellem det gode og det onde, som er fremtrædende i folkeeventyr. Det giver eleverne mulighed for at forholde sig til deres egen livsverden og erfaringer med det gode og det onde. Afsender: De fleste folkeeventyr, vi kender i dag, er mundtlige fortællinger, der er blevet nedskrevet af Brødrene Grimm. Modtager: Modtagere af folkeeventyr er alle, der ønsker at høre en god historie. Især børn er glade for folkeeventyr, fordi de tit fortæller historien om, hvordan den svage, mindre kloge eller fattige vinder over den stærke, kloge eller rige. Opbygning (tekststruktur) Et folkeeventyr er bygget op som andre fortællende tekster med en begyndelse, hvor personerne og miljøet præsenteres, en midte hvori konflikten præsenteres og optrappes, og en slutning hvor konflikten løses. Desuden er begyndelse og slutning i folkeeventyr karakteriseret ved faste vendinger som Der var engang og De levede lykkeligt til deres dages ende. Midten er oftest bygget op med de tre prøver eller ønsker og er fortællingens højdepunkt Sprog I folkeeventyr er udsagnsordene skrevet i datid, fx havde, satte, græd. 4
Der er mange tids- og stedsangivelser i et folkeeventyr, fx der var engang, en dag, på samme tid, straks (tidsangivelser) og i byen, på hjemvejen, under træet, på den store slotstrappe (stedsangivelser). På trods af at der er mange af dem, får man hverken konkrete stedsangiveler eller tidsangivelser. Det er med til at understrege eventyrets almengyldighed: Det skal kunne tale til mennesker på tværs af tid og sted. Tidsangivelsernes funktion er derudover at drive handlingen fremad. Andre kendetegn Som alle andre fortællende tekster indeholder folkeeventyret en konflikt, som sætter handlingen i gang. I Askepot er konflikten, at Askepot ikke får lov til at tage til fest på kongeslottet sammen med stedsøstrene, og det sætter en række begivenheder i gang. I andre folkeeventyr er konflikten blot illustreret ved, at nogle er ude efter det samme. Det kan fx være en mand, der har tre sønner, som alle vil det samme. Faderen har ikke tiltro til den yngstes evner, men det ender med, at den yngste søn får bevist sit værd, selv om ingen troede på ham. Dvs. at den mindre kloge/svage vinder over de kloge/stærke. Jf. eventyr som eksempelvis Klodshans og Guldgåsen. Læreren kan med fordel komme omkring konflikten som begreb, selv om den ikke direkte italesættes over for eleverne i forløbet. I stedet spørges der ind til Hvad helten/heltinden er ude efter. Persongalleriet i folkeeventyr kan beskrives med den klassiske aktantmodel; her med udgangspunkt i Askepot: GIVER GAVE MODTAGER Kongeslottet/ Prinsen Askepot Prinsen Fuglene Askepot Stedsøstrene HJÆLPER HELT ELLER HELTINDE MODSTANDER Aktantmodellen er en enkel model for analyse af personernes roller i fortællinger. Ovenfor er der givet ét bud på, hvordan rollerne kan fordeles. Læreren kan sammen med eleverne eksperimentere og fx indsætte prinsen som helt i stedet for Askepot, hvorefter de andre positioner også vil ændre sig, fx vil gaven i så fald være en prinsesse. Øvelsen kan være med til at skærpe elevernes opmærksomhed på rollerne i fortællingen. Men den kan også få eleverne til at reflektere over de forskellige synsvinkler, man som læser kan lægge ned over en fortælling, og dermed tildele rollerne forskellige værdier og interesser. Man kan altså forskyde forholdet mellem det gode og det onde ved at lege med rollerne i aktantmodellen. 5
Personerne i folkeeventyr er stereotype og flade, dvs. enten gode/onde, kloge/ dumme eller modige/bange. I folkeeventyr skal helten/heltinden som regel gennemgå tre prøver for at få objektet/gaven. I Askepot er det dog stedsøstrene og Askepot, der på skift gennemgår den samme prøve med at prøve skoen. I andre folkeeventyr får helten/heltinden tre ønsker. Hjælperen i folkeeventyr er ofte en person, et dyr eller en ting med magiske evner. Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget folkeeventyr med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så de kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er det også en mulighed. Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sit folkeeventyr. Det gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af folkeeventyrassistenten bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Når teksten er skrevet, uploades den til sitet under Skriv-fasen. Dette er beskrevet grundigt i sitet. Evaluér I evalueringsfasen skal eleverne vise, hvad de har lært. Dvs. at de skal demonstrere tegn på læring. Det gør de ved at lave en skærmoptagelse, hvor de udpeger og forklarer forskellige genretræk i deres egen tekst. Det, eleverne skal forklare, står på siden i Evaluér-fasen og er differentieret i tre niveauer, i overensstemmelse med anbefalingen fra Undervisningsministeriet. Se evt. oversigten over mål og tegn på læring i forløbet på næste side. Se, hvilke Skoletube-programmer I kan bruge, på sitet. Det afhænger af, om I arbejder på pc, ipad eller Chromebook. Bagefter afleverer eleverne optagelsen til læreren ved at uploade den til klassens kanal i Skoletube. Se, hvordan man kan oprette en afleveringskanal her og en præsentationskanal her. 6
Turbo Folkeventyr Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning * Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket hjemmesiders struktur Eleven kan strukturere sin baggrundsviden metoder til strukturering af viden Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert regler for sammensætning af ord Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng tekstbånd Eleven kan samtale om teksters budskaber teksters påvirkende funktion Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven kan formulere enkle læseformål oplevelseslæsning og faglig læsning ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan anvende over- og underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten over- og underbegreber Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten læseforståelses-strategier Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge visualiseringsformer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling * Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur effektive skriveteknikker Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Eleven kan give respons på teksters genre og struktur teksters genre og struktur Eleven kan sætte tegn punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse metoder til mundtlig formidling Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele enkle fremstillingsprocesser Eleven kan udarbejde multimodale tekster beskrivende og berettende fremstillingsformer Eleven kan give respons på teksters genre og formål teksters æstetiske og faglige formål Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout enkle evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers enkle tomme pladser og teksters tid og rum Eleven kan undersøge virkemidler metoder til at afdække virkemidler i en tekst Eleven kan forklare sin tekstforståelse sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning fortolkningsmuligheder Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger personkarakteristik Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden metoder til omskabende arbejde Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet kvalitetskriterier Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg enkelte forfatterskaber Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper samtaleregler Eleven kan forstå eget og andres kropssprog stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog Eleven kan begå sig i et virtuelt univers digitale profiler og digital kommunikation Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund ligheder og forskelle i sprog på tværs af sociale, geografiske og kulturelle skel Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons lytteformål og undersøgende spørgsmål Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre rum, figur og forløb Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet digitale fodspor Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster norsk og svensk sprog og kultur Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog Alinea 2016, idansk Mellemtrin