Dato 4. marts 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/00108-5 Side 1/6 Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr. 33-0111 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 21. december 2015 på vegne af N over Stevns Kommunes afgørelse af 23. november 2015 om tildeling af vejret og godkendelse af ny adgang til den private fællesvej Hybenrosevej. Afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi henviser til begrundelsen nedenfor. Jeres argumenter I har anført, at kommunen skulle have anvendt proceduren i privatvejslovens 1 33, stk. 1, i stedet for proceduren i 33, stk. 2 og 3, og kommunen ikke har begrundet sit skøn over hvilke forhold, der er lagt vægt på ved vurderingen af, at 33, stk. 2 og 3, kan anvendes til i sagen kun at inddrage 2 ud af de 3 udstykningsområder, idet det allerede ved etableringen af Hybenrosevej lå fast, at vejen skulle opføres, driftes og vedligeholdes i samarbejde mellem de 3 udstykningsområder N, S og A, kommunen kan ikke tilsidesætte, de interesser grundejerne har i den faktiske udformning og anvendelse af Hybenrosevej, kommunen burde have indekseret anlægssummen for vejen, idet det ved etableringen af Hybenrosevej allerede var fastlagt, at S skulle vejbetjenes ad Hybenrosevej, og der ikke må kunne opnås en besparelse ved at afvente en årrække, før der ansøges om vejret, kommunen har valgt at afskrive vejen over 15 år, hvilket ikke er retvisende i forhold til vejens anslåede levetid, kommunen giver vejret til hele Hybenrosevej, hvorfor S s forholdsmæssige andel skal beregnes af den samlede anlægsudgift eller som minimum for den vejstrækning, der forbinder S med offentlig vej, og der kan ikke tages udgangspunkt i en anslået vejlængde på 69,25 m, kommunen har ikke undersøgt forholdene til bunds, idet den uprøvet har lagt S s oplysning om, at parterne ikke har kunnet blive enige om vejret til Hybenrosevej til grund. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011, lov nr. 552 af 2. juni 2014. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Baggrund Det fremgår af sagens dokumenter, at den private fællesvej Hybenrosevej ligger på ejendommene matr.nr. 5qb Strøby By, Strøby, tilhørende kommunen, og matr.nr. 5qp smst., tilhørende N. Vejen blev anlagt i 2008. Vejen ligger i byzone. Ved brev af 19. juni 2015 har Landinspektører søgt kommunen om i medfør af privatvejslovens 26, stk. 2, nr. 2, at tildele ejerne af ejendommen matr.nr. 8a smst. vejret til den private fællesvej Hybenrosevej. Landinspektøren har samtidig bedt kommunen om at godkende en ny overkørsel til Hybenrosevej fra den private fællesvej Nicolinevej, som ligger på matr.nr. 8a. Landinspektøren har oplyst, at ejeren af matr.nr. 8a er indstillet på at afholde en forholdsmæssig andel af ikkeafskrevne udgifter til vejens anlæg og større istandsættelser, for den del af den private fællesvej, som ligger på matr.nr. 5qp. Kommunen har ved sin afgørelse af 23. november 2015 tildelt vejret til en strækning af Hybenrosevej på 69,25 m. Strækningen omhandler vejstykket på matr.nr. 5qp fra skellet mod matr.nr. 5qb til den nye overkørsel fra Nicolinevej. 2 Kommunen har vurderet, at tildelingen af vejret kun har betydning for vejejeren og ansøgeren, jf. lovens 33, stk. 2, idet afgørelsen ikke begrænser de øvrige vejberettigedes brug af vejen og ikke vil få betydning for udformningen af andre tilsvarende udstykninger i området. Kommunen har derfor anvendt proceduren i privatvejslovens 33, stk. 3, med en partshøringsfrist på 3 uger. Ved brev af 4. november 2015 har I afgivet partshøringsbemærkninger til kommunen. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 3, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 4 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Nye eller gamle regler i privatvejsloven Selvom der med virkning fra den 1. juli 2015 er trådt en ændret privatvejslov i kraft, er det fortsat de gamle regler, der finder anvendelse. Dette fremgår af vejlovens 5 140, stk. 3 6. 2 Dette fremgår af afgørelsens side 1, 2 og 4. 3 Vejloven og privatvejsloven 4 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 5 Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. december 2015. 6 Efter denne bestemmelse skal sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for en kommune, eller er blevet indbragt for Vejdirektoratet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. 2
Reglerne om tildeling af vejret og godkendelse af adgange Udlæg af private fællesveje foretages som udgangspunkt af ejerne af de ejendomme, hvor vejen skal ligge. Det fremgår af privatvejslovens 26, stk. 1. Kommunen kan i særlige tilfælde foretage vejudlæg og tildele vejrettigheder til udlagte private fællesveje og private fællesveje. Det fremgår af lovens 26, stk. 2, nr. 2. Der er efter praksis tale om særlige tilfælde når kommunen ved vejudlægget tilgodeser udbygningen af et område i vejmæssig henseende eller i øvrigt tilgodeser almene, offentligretlige hensyn. Som vilkår for efter ansøgning at tildele vejret efter 26, stk. 2, til et areal, der allerede er anlagt eller ibrugtaget privat fællesvej, kan kommunen bestemme, at de grundejere, der opnår vejret, skal afholde en forholdsmæssig andel af ikkeafskrevne udgifter til vejens anlæg og større istandsættelser. Det fremgår af privatvejslovens 26, stk. 3. Før kommunen træffer beslutning om vejudlæg eller tildeling af vejrettigheder efter 26, stk. 2, nr. 2, skal kommunen offentliggøre projektet og fastsætte en frist på mindst 6 uger til at komme med indsigelser og ændringsforslag. Samtidig skal kommunen sende den offentliggjorte tekst til samtlige grundejere, der berøres af projektet, og hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Det fremgår af privatvejslovens 33, stk. 1. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis kommunen skønner, at vejudlægget eller tildelingen af vejret udelukkende har betydning for de ejendomme, der er omfattet af udlægget eller tildelingen. Det fremgår af stk. 2. I tilfælde omfattet af stk. 2 skal kommunen, før den træffer beslutning om vejudlæg eller tildeling af vejrettigheder efter 26, stk. 2, gøre sagens parter bekendt med den påtænkte beslutning og fastsætte en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag. Afgørelse kan først træffes, når denne frist er udløbet. Afgørelsen skal meddeles til enhver, der berøres af den. Det fremgår af stk. 3. Kommunen skal offentliggøre godkendte og foretagne vejudlæg samt tildelte vejrettigheder. Det fremgår af privatvejslovens 35, stk. 1, nr. 2. Nye adgange (overkørsler og overgange) fra tilgrænsende ejendomme eller fra andre private fællesveje og private fællesstier til en privat fællesvej må ikke etableres uden kommunens godkendelse. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1. Kommunen kan som betingelse for godkendelse efter stk. 1 stille krav med hensyn til den nærmere placering, udformning og anvendelse af de adgange, der er nævnt i stk. 1, hvis det skønnes påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde. Kommunen kan i den forbindelse stille krav om fri oversigt. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3. Vores vurdering Anvendelse af privatvejslovens procedure i 33 3
I brev af 21. juli 1983 har Ministeriet for offentlige arbejder udtalt, at det afgørende for om bestemmelsen, der svarer til den nuværende privatvejslovs 33, stk. 2, kan finde anvendelse, må være, om vejudlægget kan antages at få betydning for vejbetjeningen af andre ejendomme i området eller få betydning for udformningen af andre tilsvarende udstykninger i området. Vi kan konstatere, at kommunen med sin afgørelse efter lovens 26, stk. 2, nr. 2, ikke ændrer på vejens udlagte dimensioner, men udelukkende tildeler udstykningsområdet S vejret til en del af vejen. Endvidere syntes det efter sagens oplysninger forudsat allerede ved etableringen af vejen, at vejen på sigt skulle benyttes af 3 udstykningsområder, herunder S. Vi har på den baggrund ingen bemærkninger til kommunens skøn om, at tildelingen af vejret udelukkende har betydning for de ejendomme, der er omfattet af tildelingen. Vi er opmærksomme på, at tildelingen af vejret naturligvis vil have konsekvenser for den daglige brug af vejen, idet antallet af brugere på strækningen mellem kommunevejen Stevnsvej og adgangen til udstykningsområdet S, herunder på de 69,25 m af Hybenrosevej, som ligger på Ns ejendom, matr.nr. 5qp, vil stige. Vejen må dog anses for dimensioneret hertil, jf. ovenstående om at vejens dimensioner ikke ændres, og at S s brug var forudsat ved vejens etablering. Den eneste fysiske ændring af den private fællesvej Hybenrosevej, som kan ske i forbindelse med tildelingen af vejretten, er udnyttelse af kommunens samtidige tilladelse til etablering af adgang fra den private fællesvej Nicolinevej på ejendommen matr.nr. 8a til Hybenrosevej på ejendommen matr.nr. 5qp. Denne offentligretlige tilladelse meddeles med hjemmel i privatvejslovens 62, stk. 1, 7 og har formelt set ikke sammenhæng med vurderingen af, om proceduren i lovens 33, stk. 3, finder anvendelse ved afgørelsen om tildeling af vejret efter lovens 26, stk. 2, nr. 2. Indeksering af anlægssummen og afskrivningsfaktoren Vi kan oplyse, at det i privatvejslovens 26, stk. 3, er overladt til kommunens skøn, dels at bestemme, om de grundejere, der opnår vejret, skal afholde en forholdsmæssig andel af ikkeafskrevne udgifter til vejens anlæg og større istandsættelser, dels at fastlægge størrelsen heraf. For så vidt angår fastlæggelsen af afskrivningsfaktoren for en privat fællesvejs levetid er denne ikke lovbestemt. Lovbemærkningerne 8 til vejlovens 37, stk. 3, fastslår dog, at et vejbidrag anses for afskrevet over 20 år, mens det samme i den tidligere vejbidragslovs 9, stk. 2, var angivet til 15 år. Ligeledes er der i privatvejsloven ikke fastsat regler om, at vejmyndigheden skal indeksere den oprindelige anlægssum. Den konkrete fastsættelse af et betalingskrav beror derfor på vejmyndighedens skøn. Efter vores - og før det Ministeriet for offentlige arbejders - opfattelse bør beløbets størrelse bero på en vurdering af bl.a. vejanlæggets alder, herunder om vejudgifterne må antages at være afskrevet efter de almindelige afskrivningsprincipper. Vi har på den baggrund ingen bemærkninger til, at kommunen har skønnet, at vejen kan afskrives over 15 år, og at kommunen ikke har indekseret anlægssummen. 7 Det fremgår af privatvejslovens 56, stk. 1, at der er tale om en offentligretlig tilladelse. 8 http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l20/20141_l20_som_fremsat.pdf 4
Beregning af S s forholdsmæssige andel Vi må på baggrund af afgørelsens ordlyd konstatere, at kommunen har tildelt vejret til præcis 69,25 m af Hybenrosevej på matr.nr. 5qp regnet fra skellet mellem matr.nr. 5qb og 5qp og mod nordøst, dvs. de første 69,25 m af vejen på matr.nr. 5qp. Det fremgår således af kommunens afgørelse, at der ønskes vejadgang til Hybenrosevej ca. 69 m nordøst for skellet mellem matr.nr. 5qb og 5qp, samt at den omhandlede strækning på matr.nr. 5qp, hvortil der gives vejret, udgør 69,25 m. Dermed har det ikke været nødvendigt at foretage opmåling af vejlængden, fordi det med afgørelsen står klart, at der præcist er tildelt vejret til de første 69,25 m af matr.nr. 5qp. Den fysiske udførelse af en overkørsel fra den private fællesvej Nicolinevej på ejendommen matr.nr. 8a til Hybenrosevej på ejendommen matr.nr. 5qp skal således holdes inden for de første 69,25 m af vejstrækningen på matr.nr. 5qp for, at udnyttelsen af den offentligretlige tilladelse ikke synes i strid med vejretten. Det fremgår af sagen, at kommunen ejer den første strækning af den private fællesvej Hybenrosevej på ejendommen matr.nr. 5qb, fra kommunevejen Stevnsvej til skellet mellem matr.nr. 5qb og 5qp. Kommunen har privatretligt i medfør af privatvejslovens 26, stk. 1, tildelt vejret til den strækning af vejen, som kommunen er ejer af. Dette er ikke en del af kommunens afgørelse af 23. november 2015. Kommunen kan som vejejer privatretligt bestemme, om den vil stille krav om betaling for at tildele vejret til den vejstrækning, den ejer. Om dette er i strid med aftaler er et privatretligt problem, som i tilfælde af uenighed mellem grundejerne kun kan afgøres af domstolene. Vi er derfor enige med kommunen i, at beregningen af S s forholdsmæssige andel af anlægsudgifterne til vejen skal fastsættes på baggrund af en vejlængde på 69,25 m. Aftale med S om tildeling af vejret Formålet med privatvejslovens 26, stk. 2, nr. 2, er primært at give vejmyndigheden mulighed for at sikre en hensigtsmæssig byggemodning. Bestemmelsens betingelse om særlige tilfælde må efter Vejdirektoratets opfattelse antages at være til stede, når vejudlægget sker for at skaffe vejadgang til nyudstykkede parceller eller til andre ejendomme i området, som hidtil har haft vejadgang over en eller flere af de ejendomme, der udstykkes. Der er derimod ikke i privatvejslovens 26, stk. 2, nr. 2, hjemmel til at skaffe en ejendom yderligere en adgangsvej til ejendommene. Det sidste fremgår af dommen U1981.375Ø. Spørgsmålet, om kommunen konkret skal udnytte muligheden i privatvejslovens 26, stk. 2, nr. 2, beror på kommunens skøn. Kommunen er som vejmyndighed ikke forpligtet til at udnytte denne hjemmel til at tildele en grundejer vejret med henblik på at sikre vejadgang, jf. privatvejslovens 32, stk. 1, og udstykningslovens 9 18, til en påtænkt udstykning. Men det kan være kommunens vurdering, at en sådan vejadgang er den mest hensigtsmæssige i planmæssig og trafikal henseende. 9 Lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013. 5
Når et område udstykkes i nye parceller, kan det således være nødvendigt for kommunen som vejmyndighed at bestemme, hvilken vejadgang, der er mest hensigtsmæssig for de berørte ejendomme. Anvendelsen af privatvejslovens 26, stk. 2, nr. 2, er ikke betinget af, at de private parter uden held har forsøgt at indgå aftale om vejretten. Vi mener derfor ikke, at kommunen har haft pligt til at undersøge nærmere, om baggrunden for anmodningen om tildeling af vejret reelt har været begrundet i, at grundejerne ikke har kunnet komme overens med en aftale om vejretten. Vi har ikke grund til at mene, at kommunens tildeling af vejret er usaglig. Dette skyldes, at tildelingen er sket i forbindelse med en udstykning og i øvrigt er begrundet i, at det vejteknisk og trafiksikkerhedsmæssigt er den bedste løsning at samle trafikken fra boligområderne på stamveje for at begrænse antallet af sidevejstilslutninger til kommunevejen Stevnsvej, som oprindeligt var en amtsvej og er den mest befærdede vej i kommunen. Endvidere er der en dobbeltrettet cykelsti langs vejen. Endelig er Hybenrosevej i såvel kommuneplan som lokalplan planlagt til at være stamvej for de fremtidige udstykninger på N og S. Konklusion Kommunens afgørelse er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt. 6