Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Relaterede dokumenter
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B. Februar 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ET SLAVISK SPROGOMRÅDE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I F I L O S O F I. September 1996

Interim-studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSE I FINSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K L A S S I S K F I L O L O G I. September 1996

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

Interim-studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSE I FINSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I S L A V I S K. Februar 1997

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

BACHELORUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI. Interim-studieordning for DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F R A N S K. September 2002

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007

Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I NEDERLANDSK Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav Kapitel 3: Eksaminer Kapitel 4: Generelle Faglige mål Kapitel 5: Undervisningsformer Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver Kapitel 7: Undervisningen Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 24 Mundtlig sprogfærdighed 25 Skriftlig sprogfærdighed 26 Emneopgave I 27 Grammatik 28 Emneopgave II 29 Litteratur Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 2

Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i nederlandsk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Germansk Filologi, Studienævnet for Germansk Filologi. 2. Uddannelsen introducerer til forskningsområder i faget nederlandsk med henblik på, at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder. 3. Nederlandsk er sproget, der tales i Holland (Nederland) og i den nordlige del af Belgien (Flandern). Målet med nederlandskstudiet er at formidle kendskab til det nederlandske sprog, den nederlandsksprogede litteratur og de nederlandsksprogede landes kultur i bred forstand. I den sproglige del af uddannelsen lærer de studerende at læse og forstå nederlandsk, at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på nederlandsk og at oversætte fra nederlandsk til dansk. Desuden indeholder den sproglige del en indføring i den nederlandske grammatik. Uddannelsen omfatter derudover studieelementer, der giver de studerende mulighed for at fordybe sig i emner inden for nederlandsk lingvistik, litteratur og de nederlandsksprogede landes kultur, politik og samfundsforhold. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i nederlandsk er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet samt supplere 3

uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i nederlandsk er to års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Eksaminer 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af 4

flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 4 studerende. Prøven i Emneopgave I ( 26) kan som den eneste udarbejdes af flere studerende sammen. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren Bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Det normerede omfang af pensum til de enkelte prøver og det normerede omfang af de skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, angives i normalsider. Stk. 2. Ved pensumopgivelser forstås ved en normalside henholdsvis 1400 typeenheder prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller 5

tre-dobbelt. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum. Stk. 3. Ved skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, forstås ved en normalside 2400 typeenheder. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum. 17. Studienævnet for Germansk Filologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 18. Den studerende skal dokumentere gode kundskaber inden for nederlandsk sprog og litteratur, et grundlæggende kendskab til nederlandsk og flamsk historie, politik, kultur og samfundsforhold samt kunne udtrykke sig sikkert på nederlandsk. De specifikke krav er beskrevet nedenfor ( 24-29). Kapitel 5: Undervisningsformer 19. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil undervisningen omfatte mundtlige og skriftlige oplæg. Undervisning i nederlandsk sprogfærdighed foregår udelukkende som øvelse, hvorimod undervisningen i lingvistik, litteratur eller kultur- og samfundsforhold også kan tilrettelægges som forelæsning. Det må påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. 6

Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 20. Suppleringsuddannelsen i nederlandsk omfatter følgende prøver: prøvens navn Mundtlig sprogfærdighed ( 24) Skriftlig sprogfærdighed ( 25) Emneopgave I ( 26) Grammatik ( 27) Emneopgave II ( 28) Litteratur ( 29) censur vægtning intern 10 point ekstern 10 point intern 10 point ekstern 10 point intern 10 point ekstern 10 point 21. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 7: Undervisningen 22. Hvert semester starter et intensivt kursus i nederlandsk for begyndere. Dette er tilgængeligt for alle, der ønsker at tilegne sig et elementært kendskab til nederlandsk sprog. Kurset varer i 14 dage og består af intensiv undervisning i at lytte til, tale, læse og skrive nederlandsk. Derudover undervises der i sprogfærdighed på to niveauer: et begynderhold samt et hold for viderekomne og eksamenskandidater. Hvert semester udbydes der desuden et emne inden for nederlandsk litteratur, lingvistik eller realia (historie, kultur, politik og samfundsforhold). Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 23. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem disciplinbeskrivelse (de indholdsmæssige retningslinier for disciplinen), faglige mål 7

(de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 24. Mundtlig sprogfærdighed Stk. 1. Disciplinbeskrivelse: Disciplinen opøver den studerendes færdighed i at udtrykke sig frit og sammenhængende på nederlandsk. Det forventes, at den studerende opnår en evne til på baggrund af forelagt tekst at kunne fremlægge en samlet præsentation af teksten samt besvare spørgsmål vedrørende denne. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves færdighed i frit at kunne samtale om en eller flere forelagte tekster. Kandidaten skal demonstrere kendskab til det nederlandske sprogs basisordforråd. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven har form af oplæsning og et kort referat, efterfulgt af samtale på baggrund af en forelagt ikke-skønlitterær nederlandsk tekst på ca. 300 ord. Denne prøve kan erstattes af bestået eksamen i mundtlig nederlandsk sprogfærdighed på niveau "elementaire kennis" under Certificaat Nederlands als Vreemde Taal. Eksamenssprog: Nederlandsk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: En af studienævnet godkendt nederlandsknederlandsk ordbog. Forberedelsestid: 15 minutter. Varighed: 15 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 10 point. 25. Skriftlig sprogfærdighed Stk. 1. Disciplinbeskrivelse: Disciplinen opøver den studerendes færdighed i at oversætte nederlandske prosatekster til dansk. Derudover trænes evne til på skriftlig nederlandsk at kunne besvare spørgsmål vedrørende en teksts inhold, opbygning og argumentationsforløb. 8

Stk. 2. Faglige mål: Der kræves færdighed i oversættelse fra nederlandsk til mundret dansk af normalsproglige nederlandske tekster samt evne til på nederlandsk at besvare spørgsmål vedrørende en forelagt tekst. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven har form af oversættelse til dansk af normalsproglig nederlandsk prosatekst på 300-400 ord samt besvarelse af spørgsmål på nederlandsk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: En af studienævnet godkendt nederlandsknederlandsk ordbog og en af studienævnet godkendt nederlandsk grammatik. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 26. Emneopgave I Stk. 1. Disciplinbeskrivelse: Disciplinen omhandler enten sprog eller litteratur eller realia (historie, politik, kultur og samfundsforhold). Mindst én af emneopgaverne ( 26 eller 28) skal behandle et emne inden for sprog eller realia. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves evne til på egen hånd at gennemarbejde en problemstilling inden for det valgte område. Desuden kræves kendskab til fagets hjælpemidler samt færdighed i informationssøgning. For det enkelte emne aftales pensum med faglæreren. Dog skal pensum som minimum omfatte 500 normalsider (se 16), heraf mindst 250 på nederlandsk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Besvarelsen afleveres senest den 10. juni, subsidiært 10. januar. Eksamenssprog: Dansk eller nederlandsk efter den studerendes valg. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre 9

studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 4 studerende pr. opgave. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 15 normalsider pr. Studerende, også hvis opgaven skrives af flere studerende sammen. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 10 point. 27. Grammatik Stk. 1. Disciplinbeskrivelse: Disciplinen behandler de væsentligste områder inden for nederlandsk grammatik, så som morfologi, ordstilling samt idiomatiske forhold. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves kendskab til grammatisk analyse (fonetisk, morfologisk, syntaktisk og semantisk) af sproglige fænomener. Det krævede pensum svarer i omfang til 200 normalsider (se 16) og består af grammatisk faglitteratur samt uddrag fra Algemene Nederlandse Spraakkunst (ANS). Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i grammatisk viden på basis af et forelagt tekstmateriale. Eksamenssprog: Dansk eller nederlandsk efter den studerendes valg. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: En af studienævnet godkendt nederlandsknederlandsk ordbog og en af studienævnet godkendt nederlandsk grammatik. Varighed: 2 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 28. Emneopgave II Stk. 1. Disciplinbeskrivelse: Disciplinen omhandler enten sprog eller litteratur eller realia (historie, politik, kultur 10

og samfundsforhold). Mindst én af emneopgaverne ( 26 eller 28) skal behandle et emne inden for sprog eller realia. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves evne til på egen hånd at gennemarbejde en problemstilling inden for det valgte område. Desuden kræves kendskab til fagets hjælpemidler samt færdighed i informationssøgning. For det enkelte emne aftales pensum med faglæreren. Dog skal pensum som minimum omfatte 500 normalsider (se 16), heraf mindst 250 på nederlandsk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Besvarelsen afleveres senest den 10. juni, subsidiært 10. januar. Eksamenssprog: Dansk eller nederlandsk efter den studerendes valg. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med et omfang af ca. 15 normalsider. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 29. Litteratur Stk. 1. Disciplinbeskrivelse: I disciplinen behandles en periode, et forfatterskab, et tema eller en problemstilling inden for nederlandsk (flamsk og/eller hollandsk) litteratur. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves evne til litteraturhistorisk, tematisk, genremæssig og tekstanalytisk behandling af det valgte emne. Det til emnet hørende pensum skal omfatte nederlandsk skønlitteratur i et omfang af mindst 850 normalsider (se 16). Der kræves kendskab til fagets hjælpemidler og faglitteratur (håndbøger, litteraturhistorier, bibliografier etc.) samt færdighed i informationssøgning. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i litterær viden og evne til mundtlig redegørelse for det studerede emne. Eksamenssprog: Nederlandsk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inklusive censur. 11

Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 30. Ordningen træder i kraft den 1.9.1998. 31. Studerende, der efter tidligere studieordning har bestået dele af et-årig suppleringsuddannelse i nederlandsk, kan overføre disse til nærværende studieordning. Beståede prøver meritoverføres som følger: Suppleringsuddannelsen af 1988 Suppleringsudddannelsen af 1998 Skriftlig sprogfærdighed og grammatik 4.1. 6 Skriftlig sprogfærdighed 25 og Grammatik 27 Mundtlig sprogfærdighed 4.2. 6 Mundtlig sprogfærdighed 24 Emne 4.3.1. 6 Emneopgave II 28 Emne 4.3.2. 6 Emneopgave I 26 Emne 4.3.3. 6 Studienævnet træffer i hvert tilfælde afgørelse om indplacering af bestået emne GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI 1998. Ændring af 9, 11, 20, 23, 24 stk. 2, 25 stk. 2 og 3, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2 og 3 og 29 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen juli 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 12