Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015 2015 Side 1

Indhold - Overblik Indledning Om undersøgelsen Sammendrag af rapporten l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand I denne del fokuseres på centrale spørgsmål i datamaterialet, som vedrører danskernes opbakning, holdning og overordnede kendskab til udviklingsbistand. Læseren får indblik i,hvad danskerne mener om udviklingsbistand og ikke mindst, hvordan holdningen har flyttet sig over tid. l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene l 2 fokuserer på danskernes kendskab til og formodninger om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. Danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand, præsenteres også. l 3 Segmenter I del 3 gennemgås de fem segmenter, som undersøgelsen inddeler danskerne i på baggrund af bl.a. demografi og en række holdnings- og kendskabsspørgsmål. Her kan man som læser se resultater for det enkelte segment og sammenholde disse med resultater for de øvrige segmenter samt for segmentets egne resultater fra 2014. r gives således viden om, hvordan de enkelte segmenter evt. har flyttet sig, og hvordan segmenterne adskiller sig fra hinanden. Appendiks Supplerende nedbrud af resultaterne Spørgeskema 2015 Side 2

Indhold Indledning Om undersøgelsen 4 Sammendrag af rapporten 5 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 8 Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand 9 Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden 12 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene 21 Kendskab til statens forbrug på udviklingsbistand 23 Uhjulpet kendskab til organisationer 31 Kendskabet til FN s nye verdensmål 35 l 3 Segmenter 40 overbeviste 48 positive 53 tillidsfulde 58 skeptiske 63 negative 68 Appendiks 73 Supplerende kryds på opbakning til udviklingsbistand 74 Spørgeskema 77 2015 Side 3

Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsens formål t overordnede formål med undersøgelsen er at belyse danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. nne rapport indeholder således informationer om danskernes: 1) Overordnede holdninger til udviklingsbistand 2) Holdninger til en række udsagn vedrørende udviklingsbistand 3) Kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene nne rapport ligger i forlængelse af tidligere års undersøgelser. Hvor det er muligt, er der inkluderet tal fra tidligere års undersøgelser. I de fleste tilfælde kigger vi på udvikling fra 2012 til 2015. Enkelte steder er der alene fokus på resultater fra 2014 for at skabe et så overskueligt billede som muligt. I lighed med tidligere år er der gennemført en segmentering på baggrund af kendskab og holdninger til udviklingsbistand. Disse segmenter er således belyst i forhold til særlige karakteristika for hvert segment samt udviklingen i disse karakteristika ift. resultaterne fra 2014. fem segmenter, der arbejdes med, er overbeviste, positive, tillidsfulde, skeptiske og negative. Metode Til at belyse undersøgelsens formål har der været anvendt et spørgeskema med ca. 30 spørgsmål. n gennemsnitlige interviewtid har været på ca. 12 minutter. r er gennemført 3.619 interviews, hvilket skaber et særdeles robust statistisk grundlag for undersøgelsens resultater. n maksimale statistiske usikkerhed er således på +/- 1,6 procentpoint på totaler. I tilfælde, hvor summen af andele afviger fra 100%, skyldes dette afrundinger. n store mængde interviews betyder også, at det er muligt at dykke dybere ned i de enkelte segmenters holdning til og viden om udviklingsbistand. Data er indsamlet online gennem Wilkes onlinepanel, Wilke Wisdom. r er indsamlet data i perioden 15. april til 28. oktober 2015. n samlede indsamlingsperiode har været underopdelt i 7 indsamlingsperioder. tte er gjort for at sikre, at enkeltstående hændelser, og den opmærksomhed de har fået i medierne, ikke ville påvirke al data og således give et skævt øjebliksbillede af danskernes holdning til udviklingsbistand. Data er vejet, så dette er repræsentativt for Danmarks befolkning på køn, alder og 5 regioner. suden er data vejet, så fordelingen på uddannelse svarer til undersøgelsen for 2013 og 2014. tte er gjort, fordi uddannelsesniveau gennemsnitligt har betydning for holdning til udviklingsbistand, og derigennem skaber vi det bedste grundlag for at sammenligne resultaterne. 2015 Side 4

Sammendrag af rapporten 2015 Side 5

Sammendrag af rapporten Nedenfor følger et sammendrag af de vigtigste resultater fra undersøgelsen om danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand n danske befolkning støtter fortsat op om udviklingsbistand. I forhold til sidste måling, i 2014, har der i 2015 endda været en stigning i andelen af tilhængere. tte er en udvikling, som kan spores i løbet af 2015. rmed er andelen af tilhængere større i andet halvår 2015 end i første halvår. Samlet set bakker 63 % af befolkningen op om udviklingsbistanden. Andelen har haft en faldende tendens siden 2010, og selvom der siden sidste år har været en stigning, er andelen alt i alt gået tilbage med 13 procentpoint siden 2010. Tilsvarende er andelen af danskere, som hverken er tilhængere eller modstandere, steget. Holdningen til udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning, men dog ikke så negativ, at andelen af direkte modstandere stiger. Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand seneste 5 år har danskernes holdning til, hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistanden ligget på et stabilt niveau. Andelen af danskere, der synes, at Danmark bruger en passende mængde penge (36 %) eller for få penge (20 %) på udviklingsbistanden, er på niveau med sidste år. I andet halvår 2015 angiver en større andel (end i første halvår), at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand. Mere end en tredjedel af befolkningen mener, at Danmark bruger for mange penge, mens 9 % ikke kan tage stilling til spørgsmålet og svarer ved ikke. Sidstnævnte andel er faldet med 3 procentpoint i forhold til sidste år, hvilket kan indikere, at danskerne i højere grad end tidligere har en holdning til udviklingsbistanden og størrelsen på denne. Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej Om end der de seneste to år har været tendens til negativ udvikling i opfattelsen af, om udviklingsbistanden hjælper, så har målingen i år vist, at danskernes tro igen er oppe på niveau med 2012. I 2015 angiver 37 %, at udviklingsbistanden i nogen grad hjælper, og 12 % at den i høj grad hjælper. t er samlet set en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2014. nne udvikling er endvidere mere udtalt, jo længere ind i 2015 man kigger. rmed angiver flere, i andet halvår 2015, at de mener, at udviklingsbistanden hjælper. Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden Danskernes overordnede holdning til udviklingsbistanden følger tendensen fra sidste år men der er dog identificeret flere signifikante udviklinger. Danskerne er mest enige i udsagnene Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre (71 %) og Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande (62 %), hvilket også var tilfældet i 2014. Udviklingen for de to udsagn er stabil, da begge opnår omtrent samme andel enige/uenige danskere som i 2014. I forhold til sidste år er det generelt set de samme udsagn, der giver anledning til størst uenighed. Udsagnene, som danskerne er mindst enige i, er Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt (37 %) og Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs (19 %). Danskernes holdninger til de underliggende forhold hænger i høj grad sammen med, hvorvidt man mener, at staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. danskere, der mener, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, mener i højere grad end resten af befolkningen også, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. På samme måde mener disse danskere i højere grad, at den danske velfærd skal sikres, før det offentlige bruger penge på udviklingsbistanden. Omvendt ses det, at de danskere, der mener, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, i højere grad har tillid til, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden. I forlængelse af dette er der ligeledes stor sammenhæng med holdningerne til de underliggende forhold om udviklingsbistanden, og hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand. 2015 Side 6

Sammendrag af rapporten r er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i udviklingslandene og de faktiske forhold Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der flere steder er tegn på øget optimisme blandt befolkningens opfattelse af forholdene i udviklingslandene. r er dog stadig langt mellem den reelle virkelighed og den formodede virkelighed. 30% af befolkningen kender til, at Danmark bruger 16 mia. kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand (2015)*. tte er på niveau med de foregående år, 2014 og 2013. I forhold til 2014 er der færre personer (3 procentpoint), der formoder, at Danmark bruger mere, end tilfældet reelt er. r er langt færre mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end tilfældet var for 25 år siden. t er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med både 2013 og 2014 er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. r er dog sket en udvikling ift. 2014. Her var der 47%, der angav flere, hvorimod det i 2015 er faldet til 40%. Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene rent faktisk kommer i skole. Godt 55% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børnene i udviklingslandene, der kommer i skole. rmed er der et meget stort spænd imellem danskernes formodning og virkelighed. r er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole i udviklingslandene. Men danskerne vurderer, at antallet af piger, der går i skole, er langt mindre. Niveauet i 2015 for danskernes vurdering herom er på samme niveau som 2014. 10% af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand. Hovedparten af danskerne formoder, at denne andel er noget større (20-30%). nne forskel er således ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål. Danskerne er meget delte i deres opfattelse af, hvorvidt myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes. 36 % af befolkningen angiver, at de tror, at myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre anvendelse af bidraget. Omvendt mener 33 % kun i nogen grad eller slet ikke, at de enkelte myndigheder har medbestemmelse. Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene Siden 2012 har der været en generel tendens til, at kendskabet til Danida har udviklet sig i en negativ retning. tte gælder for såvel det uhjulpne som hjulpne kendskab. I 2015 angiver 28 % uhjulpet, at de kender Danida. r er tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til 2014. 72 % af befolkningen angiver hjulpet, at de kender organisationen. Her er der ligeledes tale om et fald på 3 procentpoint i forhold til 2014. t skal dog nævnes, at Danida uhjulpet fortsat har det næsthøjeste kendskab blandt organisationer, der arbejder inden for bistandsområdet. Dansk Røde Kors er den mest kendte organisati0n i Danmark (både uhjulpet og hjulpet). FN's nye verdensmål FN har i 2015 vedtaget en række nye verdensmål. 10 % af den danske befolkning mener, at de kender til indholdet i disse mål. Til trods for denne beskedne kendskabsgrad kan ¾ af danskerne (73 %) angive, at FN s nye verdensmål går ud på at udrydde fattigdommen og sikre bæredygtig udvikling i verden (efter at være blevet præsenteret for en række forskellige mål, heriblandt ovenstående). Danmark har særligt arbejdet på at få fire nye mål med i FN s prioritering. Mellem 32% og 56 % af befolkningen kan nævne Danmarks fire prioriteter. Flest (56 %) angiver, at Danmark arbejder særligt på, at alle får mulighed for skole og uddannelse. *I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI. 2015 Side 7

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2015 Side 8

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand Figur 1: Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? 80 76 70 60 67 69 65 63 61 50 40 30 20 10 0 2015 Side 9 Tilhænger 15 21 18 26 25 22 Hverken tilhænger eller modstander 7 11 11 12 12 10 Modstander 2 1 2 1 Ved ikke 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Danskerne støtter fortsat op om udviklingsbistand, og i forhold til sidste måling, i 2014, har der i år været en stigning i andelen af tilhængere. tte er en udvikling, som kan spores i løbet af 2015. rmed er andelen af tilhængere større i andet halvår 2015 end i første halvår 2015. r er fortsat et flertal af danskerne, der bakker op om udviklingsbistanden (63%). Andelen har haft en faldende tendens siden 2010, og selvom der siden sidste år har været en stigning, er andelen alt i alt gået tilbage med 13 procentpoint siden 2010. Tilsvarende er udviklingen for andelen af dem, som hverken er tilhængere eller modstandere, steget. Holdningen til udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning men dog ikke så negativ, at andelen af direkte modstandere stiger. Modstanden til udviklingsbistanden er størst blandt mænd og de 18-55 årige. danskere, der er enige i, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, udgør den største gruppe af tilhængere til udviklingsbistanden. danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper, udgør ligeledes en større del af tilhængerne til udviklingsbistanden end de danskere, der ikke mener, at bistanden hjælper. Jo længere uddannelse danskerne har, jo højere er andelen af tilhængere af udviklingsbistanden. Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? 2 2

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Figur 2: Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? 8 6 4 3 4 7 10 8 9 25 48 45 41 45 10 12 21 28 17 25 10 8 9 12 19 23 22 18 20 9 49 37 37 38 37 36 34 34 36 35 42 47 42 32 34 32 35 36 35 21 23 21 1990 1994 1998 2001 2005 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Ved ikke For få penge Passende For mange penge seneste 5 år har der været et stabilt niveau for holdningen til, hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistanden. Andelen af danskere, der synes, at Danmark bruger en passende mængde penge eller for få penge på udviklingsbistanden, er på niveau med sidste år. I andet halvår 2015 angiver en større andel (end i første halvår), at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand. t er i højere grad mænd, der mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand. Ligeledes er det i højere grad danskere med en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere, som mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand. n andel af danskere, der synes, at det offentlige bruger for få penge, mener ligeledes i højere grad, at vi har en moralsk forpligtelse, og at udviklingsbistanden rent faktisk gør nytte. Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? - For få penge = andel der svarer Alt for få penge eller For få penge - For mange penge = andel der svarer Alt for mange penge eller For mange penge 2015 Side 10

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej Figur 3: I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Udviklingsbistanden hjælper i høj grad 12 9 10 13 Udviklingsbistanden hjælper i nogen grad 37 34 36 37 Både og 17 20 18 17 Udviklingsbistanden hjælper i lille grad 26 26 29 29 Udviklingsbistanden hjælper slet ikke 4 5 Ved ikke 2 2 3 4 2015 2014 2013 2012 Danskernes tro på, at udviklingsbistanden hjælper, er igen stigende. n negative udvikling fra de sidste par år er derved blevet vendt blandt danskerne. I andet halvår 2015 angiver flere ligeledes, at de mener, at udviklingsbistanden hjælper (i forhold til første halvår 2015). Niveauet af danskere, der mener, at udviklingsbistanden gør en forskel, faldt til hhv. 46% i 2013 og 43% i 2014. I år opfatter danskerne i højere grad, at udviklingsbistanden gør en forskel. Niveauet er steget til 49%, altså kun 1 procentpoint fra niveauet i år 2012. t er specielt de danske kvinder, der i 2015 mener, at udviklingsbistanden i større grad gør nytte sammenlignet med tidligere år. Ligeledes er det de 56+ årige, som udgør den største andel af danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper. Også danskere med en lang videregående uddannelse mener, at udviklingsbistanden i højere grad gør nytte sammenlignet med danskere, der har en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere. Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 2015 Side 11

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes holdning til forhold, der vedrører udviklingsbistanden Figur 4: For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er Enig / Meget enig Uenig / Meget uenig Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 70 9 10 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 62 15 15 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption 55 52 52 51 50 50 48 45 46 47 17 20 21 22 19 18 20 22 29 30 Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt 45 37 44 49 43 41 42 42 40 45 37 38 14 13 23 28 20 21 28 30 29 27 34 34 Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 19 54 55 grå markeringer indikerer signifikante forskelle ift. resultater fra 2014. Kilde: Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Enighed måles som Top2 = den samlede andel, der svarer enig eller helt enig Svarmuligheden Ved ikke har ikke været anvendt i undersøgelsen i 2013. Personer, der svarer Ved ikke i 2014, er derfor ikke inkluderet i tal for at skabe bedst mulig sammenlignelighed. 2015 Side 12

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden Danskernes overordnede holdninger til udviklingsbistanden følger sidste år, dog med enkelte signifikante forskelle. Ligesom tilfældet var sidste år, er danskerne mest enige i udsagnene Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande og Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden. Sidstnævnte er signifikant flere danskere enige i end sidste år. Danskernes opfattelse af og holdninger til udviklingsbistand udspringer fortsat af de samme områder som tidligere år. Stigningen i andelen af tilhængere (se tidligere) fornemmes også her, hvor flere danskere er enige i de udsagn, som støtter op om udviklingsbistanden. Ligesom der er en sammenhæng imellem de udsagn, som danskerne er mest enige i (fra 2014 til 2015), er der også en sammenhæng imellem de udsagn, der giver anledning til størst uenighed. Således er danskerne mindst enige i, at Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt og Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs. 2015 Side 13

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes evne til at forholde sig til udviklingsbistand Figur 5: Er det svært for danskerne at forholde sig til udviklingsbistand? Slet ikke 2 I lille grad 7 Både og 12 I nogen grad 42 I høj grad 34 Ved ikke 3 2015 Danskerne mener overordnet set, at udviklingsbistand er et svært emne at forholde sig til. 66 % mener i nogen grad eller i høj grad, at det er svært for danskerne at forholde sig til. t er specielt de danske kvinder samt de 18-55 årige, der mener, at det er svært for danskerne at forholde sig til udviklingsbistand. Q20. Du har nu svaret på en række spørgsmål om dine holdninger til udviklingsbistand. I hvilken grad tror du, at det er svært for danskerne at forholde sig til sådanne spørgsmål om udviklingsbistanden? 2015 Side 14

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes evne til at forholde sig til udviklingsbistand Figur 6: Hvorfor kan det være svært at forholde sig til udviklingsbistand? I tvivl om det gavner/hvad pengene går til 33 Manglende viden/information 23 Langt væk/fjernt fra hverdagen 23 Komplekst/uoverskueligt emne 12 Fokus på problemer i Danmark kommer først 11 Manglende interesse 2 Andet 14 Ved ikke 12 2015 Danskerne mener især, at det kan være svært at forholde sig til udviklingsbistand, fordi mange er i tvivl om støtten overhovedet gavner, og hvad pengene går til. tte gælder specielt blandt andet den yngre del af befolkningen. Kvinderne mener i højere grad også, at emnet ligger langt fra danskernes hverdag, hvorfor det kan være svært at forholde sig til (26 % mod 19 % blandt mænd). Q21. Vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne har svært ved at forholde sig til udviklingsbistand. Hvorfor tror du, at det er svært? 2015 Side 15

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Opbakning til udviklingsbistand og underliggende holdninger, der vedrører udviklingsbistanden Figur 7: Opbakning vs. underliggende holdninger Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander n = 2282 n = 888 n = 372 Uenig 30 6 6 Hverken eller 33 19 4 Enig 37 75 90 Uenig 8 21 51 Hverken eller 17 36 25 Enig 76 43 25 Uenig 74 22 9 Hverken eller 20 47 23 Enig 6 31 68 Uenig 10 28 56 Hverken eller 27 44 27 Enig 63 28 17 Uenig 11 35 65 Hverken eller 29 43 24 Enig 59 22 11 Uenig 43 5 3 Hverken eller 36 27 6 Enig 21 68 92 Uenig 17 8 12 Hverken eller 48 33 18 Enig 35 58 70 Uenig 3 11 47 Hverken eller 7 43 34 Enig 90 46 19 Uenig 7 24 62 Hverken eller 21 46 26 Enig 72 29 12 Uenig 17 19 39 Hverken eller 34 46 39 Enig 49 34 22 Uenig 12 26 56 Hverken eller 27 45 30 Enig 61 29 13 Uenig 13 46 81 Hverken eller 29 38 13 Enig 58 16 6 Uenig 19 51 83 Hverken eller 30 34 10 Enig 51 15 7 Uenig 18 40 68 Hverken eller 21 37 18 Enig 60 23 13 Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 2015 Side 16

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Holding til forbrug på udviklingsbistand og underliggende holdninger, der vedrører udviklingsbistanden Figur 8: Holdning til brug vs. Underliggende holdninger Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? For få penge Passende For mange penge Ved ikke Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer n = 740 n = 1294 n = 1257 n = 328 Uenig 45 24 6 10 Hverken eller 33 35 12 35 Enig 22 41 81 54 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand Uenig 5 9 29 11 Hverken eller 14 20 30 25 Enig 82 71 41 64 Uenig 88 65 23 53 Hverken eller 9 28 34 36 Enig 3 7 43 11 Uenig 4 11 38 13 Hverken eller 21 32 35 41 Enig 75 58 27 46 Uenig 8 13 43 23 Hverken eller 20 35 36 35 Enig 71 52 22 42 Uenig 65 33 5 24 Hverken eller 27 43 16 51 Enig 9 25 79 25 I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give Uenig 19 15 11 15 udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til Hverken eller 52 47 27 50 os Enig 29 38 62 35 Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Uenig 2 3 21 4 Hverken eller 4 13 36 18 Enig 95 84 43 78 Uenig 4 8 36 11 Hverken eller 13 27 36 34 Enig 83 65 28 55 Uenig 17 16 25 22 Hverken eller 33 38 41 39 Enig 50 46 34 39 Uenig 5 14 37 17 Hverken eller 21 33 38 34 Enig 75 54 26 48 Uenig 7 13 58 24 Hverken eller 22 34 28 36 Enig 71 53 14 40 Uenig 10 20 63 28 Hverken eller 26 34 24 36 Enig 64 46 13 36 Uenig 8 20 51 30 Hverken eller 15 26 28 34 Enig 77 54 21 36 Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 2015 Side 17

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Opbakning, holdning til forbrug og holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden r er tendens til, at holdninger til de underliggende forhold i høj grad hænger sammen med holdningen til, hvorvidt staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. Hvis man mener, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, vil man i høj grad også mene, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Ligeledes vil man i høj grad mene, at den danske velfærd skal sikres, før det offentlige bruger penge på udviklingsbistanden. Mener man omvendt, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, har man i høj grad tillid til, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden, samt at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande. r er ligeledes naturligt stor sammenhæng med holdningerne til de underliggende forhold, og hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand. Modstanderne mener således i høj grad, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer, samt at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand. Tilhængerne mener derimod i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, og at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande. r er dog stor enighed blandt de forskellige grupper om, at udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os. 2015 Side 18

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes subjektive viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Figur 9: Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Jeg synes, jeg ved meget 23 23 26 23 Jeg synes ikke, jeg ved ret meget 73 73 70 71 Ved ikke/vil ikke svare 4 4 4 6 2015 2014 2013 2012 Godt 7 ud af 10 danskere synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistanden og forholdene i udviklingslandene. Udviklingen i danskernes viden om udviklingsbistanden har ligget på et nogenlunde stabilt niveau de sidste fire år. Danskernes viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene ligger i år på samme niveau som i 2014. Andelen af dem, der mener, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, er større blandt de 56+ årige end blandt de øvrige aldersgrupper. Ligeledes er det mændene, der synes, at de ved meget om udviklingsbistanden og forholdende. Fordelingen af mænd og kvinder, som synes, at de ved meget om udviklingsbistanden og forholdende herved er det samme som sidste år; 28% mænd og 18% kvinder. r kan identificeres en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og holdningen til, om man ved meget om udviklingsbistand og forholdende herved. Danskere med en lang videregående uddannelse mener i højere grad, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene end folk med en mellemlang videregående uddannelse eller lavere. Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 2015 Side 19

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand r er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i udviklingslandene og de faktiske forhold r er flere steder tegn på øget optimisme / forbedringer blandt befolkningens opfattelse af forholdene i udviklingslandene, men der er stadig langt mellem den reelle virkelighed og den formodede virkelighed. 30% kender til, at Danmark bruger 16 mia. kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand (2015)*. tte er på niveau med de foregående år, 2014 og 2013. I forhold til 2014 er der færre personer (3 procentpoint), der formoder, at Danmark bruger mere, end tilfældet reelt er. r er langt færre mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end tilfældet var for 25 år siden. t er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med både 2013 og 2014 er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. r er dog sket en udvikling ift. 2014. Her var der 47%, der angav flere, hvorimod det i 2015 er faldet til 40%. Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene kommer i skole. Godt 55% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børn i udviklingslandene, der kommer i skole. rmed er der et meget stort spænd imellem formodning og virkelighed. r er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole. Også her vurderer danskerne, at tallet er langt mindre. Niveauet i 2015 for danskernes vurdering herom er på samme niveau som 2014. 10% af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand. Hovedparten af danskerne formoder, at dette er 20-30%. nne forskel er ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål, om end der er sket et lille fald siden 2014 på 1 procentpoint af danskere, der formoder, at det er 10% af verdens befolkning. Danskerne er meget delte i deres opfattelse af, hvorvidt myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes. Ses der på segmenternes holdning, så er det især negative og skeptiske, der ikke mener, at de lokale myndigheder er med til at styre, hvordan bidraget bliver anvendt. Komplette resultater findes i rapportens l2. * I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI. 2015 Side 20

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene 2015 Side 21

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene I dette afsnit fokuseres på de underliggende parametre vedrørende viden om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. I afsnittet præsenteres også danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand. Når der spørges ind til kendskab og viden om de underliggende forhold, opnås et billede af befolkningens subjektive formodninger. t er således ikke nødvendigvis de korrekte tal eller præcise kendskab til fakta, der er interessante men i stedet formodningerne om forholdene, da disse hænger stærkt sammen med den overordnede holdning til udviklingsbistand. 2015 Side 22

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til statens forbrug på udviklingsbistand Figur 10: Hvor mange penge tror du, at den danske stat brugte på udviklingsbistand sidste år? I 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af BNI. Ca. 9 mia. kr., svarende til ca. 0,5 pct. af Danmarks BNI 0 0 8 Ca. 11 mia. kr., svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks BNI 8 11 11 Ca. 16 mia. kr., svarende til ca. 0,8 pct. af Danmarks BNI 30 30 30 Ca. 22 mia. kr., svarende til ca. 1,1 pct. af Danmarks BNI 19 20 23 Ca. 30 mia. kr., svarende til ca. 1,6 pct. af Danmarks BNI 8 13 13 Ca. 37 mia. kr., svarende til ca. 2,0 pct. af Danmarks BNI 7 9 10 Ca. 44 mia. kr., svarende til ca. 2,4 pct. af Danmarks BNI 6 4 4 2015 2014 2013 Ligesom målingerne fra de to foregående år viste, kender omkring 1/3 af den danske befolkning niveauet for, hvor stor en del af Danmarks BNI staten anvender på udviklingsbistand. I forhold til sidste år tror færre danskere, at bidraget er betydeligt større. Udviklingen fra sidste år er altså, at flere er tilhængere af udviklingsbistanden, mens færre opfatter niveauet for støtten over det faktiske niveau. Dog er det stadig over 47% af danskerne, som tror, at niveauet ligger over det faktiske niveau. t er især kvinder (50% mod 44 % blandt mænd), der har en opfattelse af, at bidraget er større, end det reelt set er. En markant større andel af de danskere, der mener, at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistand, er i stand til at angive det korrekte niveau (41 % mod 30 % for hele befolkningen). Omvendt kan kun 25 % af danskerne, der mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand, angive det korrekte niveau. Q8. Hvor mange penge tror du, at den danske stat anvendte til udviklingsbistand sidste år? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. 2015 Side 23

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til antallet af ekstremt fattige i forhold til for 20 år siden Figur 11: Hvor mange færre eller flere ekstremt fattige mennesker tror du, at der er i dag i forhold til for 25 år siden? 900 millioner færre 3 6 700 millioner færre 2 3 4 500 millioner færre 5 7 300 millioner færre 5 7 8 100 millioner færre 5 8 Samme antal 10 12 13 100 millioner flere 12 14 16 300 millioner flere 9 13 12 500 millioner flere 9 11 14 700 millioner flere 3 4 900 millioner flere 4 5 9 Ved ikke 13 16 16 2015 2014 2013 I forhold til 2014 er der i 2015 færre danskere 7 procentpoint færre, der mener, at antallet af mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, er blevet højere i forhold til for 25 år siden. Overordnet set mener danskerne altså, at der er blevet flere fattige i forhold til for 25 år siden. Andelen af danskere, der mener, at der er blevet færre mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, falder i takt med alderen. Således mener 43% af de 18-34 årige, at der er blevet færre fattige, mens andelen blandt de 35-55 årige og de 56+ årige er på hhv. 27% og 26%. Mænd udgør ligeledes en større andel af dem, der mener, at der er blevet færre mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Q9. For 25 år siden var der cirka 1,9 milliarder ekstremt fattige mennesker i verden (mennesker, der lever under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar - knap 7 kr. - om dagen). Hvor mange færre eller flere tror du, der er nu? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. 2015 Side 24

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af mennesker der lever under FN s fattigdomsgrænse Figur 12: Hvor mange mennesker lever i dag under FN s fattigdomsgrænse? 400 millioner mennesker 4 4 5 7 800 millioner mennesker 19 18 17 24 1,2 milliarder mennesker 32 29 31 32 1,8 milliarder mennesker 11 16 18 21 2,6 milliarder mennesker 5 8 9 9 Ved ikke 14 17 19 32 2015 2014 2013 2012 Andelen af mennesker, der på verdensplan lever under FN s fattigdomsgrænse, er anslået til ca. 18% eller 1,2 milliarder mennesker. I forhold til 2014 er der en faldende opfattelse af, at dette antal er mindre. Fra 2013 til 2014 steg denne opfattelse med 9 procentpoint, men i år er den igen faldet med 6 procentpoint. 24% tror derved i 2015, at der er færre mennesker, der lever under den reelle fattigdomsgrænse. I forhold til 2014 er der sket en omvæltning i forhold til kønsfordelingen. I 2014 var det især kvinder, som undervurderede antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen i år er det især mændene, der undervurderer antallet. Q15. Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar (knap 7 kr.) om dagen? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. 2015 Side 25

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af børn i udviklingslandene der kommer i skole Figur 13: Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? Cirka 10% Cirka 20% Cirka 30% 15 17 17 19 20 20 20 24 20 20 22 23 Cirka 40% 12 12 11 11 Cirka 50% 10 10 9 10 Cirka 60% 4 5 6 5 Cirka 70% Cirka 80% Cirka 90% 5 3 3 3 2 1 2 1 2 Cirka 100% 0 0 Ved ikke 7 8 10 2015 2014 2013 2012 Omkring 90% af børnene i udviklingslandene kommer i skole i dag. t er langt fra den opfattelse, den brede danske befolkning har. Andelen af danskere, der tror, at 90% af børnene i udviklingslandene kommer i skole i dag, er på niveau med sidste år. Q10. Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. 2015 Side 26

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af piger i forhold til drenge der går i skole i udviklingslandene Figur 14: Hvor mange piger i forhold til drenge, tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? Cirka 97 piger pr. 100 drenge 2 2 1 2 Cirka 82 piger pr. 100 drenge 5 7 8 8 Cirka 66 piger pr. 100 drenge 12 16 17 15 Cirka 51 piger pr. 100 drenge 16 17 16 18 Cirka 35 piger pr. 100 drenge 27 26 26 30 Cirka 20 piger pr. 100 drenge 24 23 26 32 Ved ikke 6 8 8 2015 2014 2013 2012 Opfattelsen af, hvordan fordelingen er blandt drenge og piger, der går i skole i udviklingslandene, er ligeledes langt fra det virkelige billede. Ca. 97 piger pr. 100 drenge går i skole, men halvdelen af danskerne (51%) tror, at antallet ligger imellem 20-35 piger pr. 100 drenge. t er især kvinder, der angiver, at andelen af piger er mindre, end den reelt er. Ligeledes er der en tendens til, at danskerne med længerevarende uddannelser angiver, at andelen af piger er større end den gennemsnitlige opfattelse. Q11. Hvor mange piger i forhold til drenge tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. 2015 Side 27

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af mennesker på kloden der ikke har adgang til rent drikkevand Figur 15: Hvor stor en del af alle mennesker på kloden har ikke adgang til rent drikkevand i dag? Cirka 10% Cirka 20% Cirka 30% Cirka 40% Cirka 50% Cirka 60% Cirka 70% Cirka 80% Cirka 90% Cirka 100% 0 0 0 0 2 1 1 3 3 3 2 5 4 5 4 9 12 13 12 11 12 21 21 33 34 33 9 Ved ikke 10 10 2015 2014 2013 24 Selvom kun 12% af den danske befolkning har en korrekt opfattelse af, hvor mange mennesker på kloden, der ikke har adgang til rent drikkevand (ca. 10%), så går udviklingen stadig i den rigtige retning. Personer i aldersgruppen 18-34 år har i højere grad en retvisende opfattelse af, hvor mange mennesker der reelt set er uden rent drikkevand. r er en forskel blandt aldersgrupperne, hvor 17% af de 18-34 årige svarer ca. 10% af verdens befolkning ikke har rent drikkevand, mens andelen der svarer 10% blandt de 35-55 årige og de 56+ årige er hhv. 13% og 7%. Q12. For 25 år siden manglede 25% af alle mennesker på kloden adgang til rent drikkevand. Hvor mange tror du, ikke har adgang til rent drikkevand i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. 2015 Side 28

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til myndighederne i de enkelte landes medbestemmelse i brugen af udviklingsbistanden Figur 16: I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden anvendes? Slet ikke 3 5 4 I nogen grad 24 28 32 Både og 21 23 27 I høj grad 26 26 31 I meget høj grad 8 10 10 Ved ikke 7 7 8 2015 2014 2013 36% af befolkningen opfatter i høj grad eller i meget høj grad, at myndighederne i det enkelte udviklingsland har stor indflydelse på, hvordan udviklingsbistanden skal bruges. tte er på niveau med sidste år. Kvinder mener i lavere grad end mænd, at myndighederne har indflydelse på, hvor bistanden skal gøre nytte (33% mod 39% blandt mænd). t samme gør sig gældende blandt aldersgrupperne, hvor tendensen er, at jo yngre man er, des mindre grad mener man, at myndighederne har indflydelse på bistanden. Ligeledes er der en tendens til, at des længere uddannelse man har, des højere grad mener man, at myndighederne i de enkelte udviklingslande har indflydelse på bistanden. Q13. I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden til landet anvendes? 2015 Side 29

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til graden af samarbejde om udviklingsbistand på tværs af lande og organisationer Figur 17: I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande og organisationer? Slet ikke 4 4 5 I nogen grad 24 27 31 Både og 23 27 26 I høj grad 24 24 27 I meget høj grad 5 4 4 13 Ved ikke 13 13 2015 2014 2013 Danskerne er splittede i forhold til, om de tror, at den danske udviklingsbistand i høj grad tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande eller organisationer. Andelen af danskere, der tror, at der er en høj grad af samarbejde om udviklingsbistanden på tværs af lande og organisationer, er steget med 4 procentpoint i forhold til sidste år. Aldersgruppen af 18-55 årige tror i højere grad, at samarbejdet finder sted end de 56+ årige. danske mænd tror ligeledes i højere grad, at samarbejdet finder sted end de danske kvinder, hhv. 34% mod 30%. Q14. I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med bistanden fra andre lande og organisationer? 2015 Side 30

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Uhjulpet kendskab til organisationer Ved uhjulpet kendskab bliver respondenterne bedt om at nævne de organisationer, de har kendskab til, uden nogen form for forslag eller hjælp. Figur 18: Hvilke organisationer kender du, som arbejder med udviklingsbistand? Dansk Røde Kors Danida Folkekirkens Nødhjælp Unicef Red Barnet Læger uden Grænser Mellemfolkeligt Samvirke IBIS Care Danmark SOS børnebyerne Dansk flygtningehjælp Børnefonden FN WHO Staten/Folketinget Amnesty International Udenrigsministeriet Caritas Plan Danmark ADRA Udviklingsministeriet Andre Ingen/Kan ikke nævne nogen 18 19 14 13 14 14 11 9 10 10 9 10 11 13 7 8 11 12 4 5 6 4 5 6 7 4 4 5 4 4 3 2 3 2 3 2 1 2 2 1 1 1 2 1 0 1 0 0 9 13 15 32 32 35 37 28 31 36 40 27 28 23 28 32 2015 2014 2013 2012 Q3. Hvilke organisationer private eller offentlige kender du, som arbejder med udviklingsbistand? 2015 Side 31

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Udviklingen i uhjulpet kendskab til organisationer Tabel 1: Uhjulpet kendskab til organisationer fra 2007-2015 Uhjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra 2007-2015 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Dansk Røde Kors 59 24 26 43 43 37 35 32 32 Danida 21 32 34 47 31 40 36 31 28 Folkekirkens Nødhjælp 36 16 20 28 24 28 27 19 18 Unicef - - 11 18 15 14 13 14 14 Red Barnet 15 11-14 15 10 10 9 11 Læger uden Grænser 22-11 18 15 11 13 10 9 Mellemfolkeligt Samvirke (MS) 11 11 66 18 7 12 11 7 8 IBIS - - 4 9 3 6 6 4 5 Care Danmark - - 6 7 4 6 7 5 4 SOS børnebyerne - - - 5 2 4 5 5 4 Dansk flygtningehjælp - - - - - - - 4 4 Børnefonden - - - - - - - 3 3 FN - - - - - - - 2 3 WHO - - - - - 2 2 3 2 Staten/Folketinget - - - - - 2 2 1 2 Amnesty International - - - 2 1 1 1 1 1 Udenrigsministeriet - - - - - - - 2 1 Caritas - - - - - - - 1 1 Plan Danmark - - - - - - - 1 0 ADRA - - - - - - - 0,1 0,2 Udviklingsministeriet - - - - - - - 0,3 0,0 Andre - 3 39 8 12 15 23 13 9 Ingen/Kan ikke nævne nogen - - - - - - - 28 32 t uhjulpne kendskab til Danida er faldet gradvist hvert år siden 2012. Ligesom i 2014 ligger Danida på en andenplads, når det kommer til det uhjulpne kendskab blandt private og offentlige organisationer, som arbejder med udviklingsbistand. Dansk Røde Kors ligger igen i år placeret som den organisation med højest uhjulpet kendskab. t uhjulpne kendskab til Danida stiger i takt med alder. t er altså specielt de unge mellem 18 og 34 år, som i mindre grad uhjulpet kender til organisationen. t uhjulpne kendskab er ligeledes lavere blandt den kvindelige del af befolkningen. 23% af kvinderne kender Danida, mens denne andel er 32% for mænd. Q3. Hvilke organisationer private eller offentlige kender du, som arbejder med udviklingsbistand? 2015 Side 32

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Hjulpet kendskab til organisationer Ved hjulpet kendskab bliver respondenterne præsenteret for en liste med organisationer, og de markerer herefter, hvilke organisationer de har kendskab til. Figur 19: Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? Dansk Røde Kors Folkekirkens Nødhjælp Læger uden Grænser Red Barnet Dansk flygtningehjælp 91 91 92 90 88 89 90 89 88 89 91 88 87 86 87 84 81 82 Danida Mellemfolkeligt Samvirke Udenrigsministeriet Care Danmark IBIS Caritas 29 30 33 30 27 27 30 28 21 21 57 56 58 54 72 75 79 78 68 69 74 74 ADRA CISU Kender ingen af de ovenstående Andre Ved ikke 1 1 1 0 5 9 1 2 1 2 2015 2014 2013 2012 Q4. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? 2015 Side 33

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Udviklingen i hjulpet kendskab til organisationer Tabel 2: Hjulpet kendskab til organisationer fra 2007-2015 Hjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra 2007-2015 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Dansk Røde Kors 100 73 90 88 90 90 92 91 91 Folkekirkens Nødhjælp 99 81 91 87 90 89 90 89 88 Læger uden Grænser - - 89 87 88 88 91 89 88 Red Barnet 99 85 86 83 88 84 87 86 87 Dansk flygtningehjælp - - - - - - - 82 81 Danida 90 56 80 83 74 78 79 75 72 Mellemfolkeligt Samvirke (MS) 93 74 75 77 72 74 74 69 68 Udenrigsministeriet 98 71 50 58 54 54 58 56 57 Care Danmark - - 34 35 27 30 33 30 29 IBIS 96 24 27 35 27 28 30 27 27 Caritas - - - - - - - 21 21 ADRA - - - - - - - 1 1 CISU - - - - - - - 1 1 Kender ingen af de ovenstående - - 1 1 1 0 1 1 1 Andre 0 9 6 9 9 9 9 5 5 Ved ikke - - - - - 2 1 2 1 I forhold til de sidste to år synes der at være en generel tendens til, at det hjulpne kendskab har udviklet sig i en negativ retning (dog i flere tilfælde marginalt). Ligesom sidste år er Danida den organisation, der oplever største fald i kendskabet. Faldet er på 3 procentpoint. I forhold til forskelle på tværs af køn gør samme tendens sig gældende for det hjulpne kendskab som for det uhjulpne kendskab. n kvindelige del af befolkningen har et signifikant lavere kendskab til Danida end mændene (67% mod 76%). t bemærkes endvidere, at det hjulpne kendskab til Danida er højest blandt den ældre del af befolkningen. n yngste del af befolkningen, de 18-34 årige, har kun en andel på 42%, som kender til Danida, mens de 56+ årige har en andel på 87%, som kender til Danida. Q4. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? 2015 Side 34

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskabet til FN's verdensmål Figur 20: Har du hørt om FN s nye verdensmål? 2015 10 82 8 Ja Nej Ved ikke 10 % af befolkningen har kendskab til FN s nye verdensmål. Kendskabet er højest (15%) i den yngre aldersgruppe (18-34 år). 35-55 årige danskere er dem, som kender mindst til FN s verdensmål. Her kender kun 7% til målene. Kendskabet til FN s verdensmål er højere blandt de danske mænd end blandt de danske kvinder. Kendskabet er på hhv. 11% og 9%. På tværs af uddannelsesniveauer kender dem med lang videregående uddannelse mere til FN s verdensmål end dem med kort/mellemlang videregående eller lavere uddannelse. Q5. Har du hørt om FN s nye verdensmål? 2015 Side 35

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskabet til FN's verdensmål Figur 21: Hvad tror du, at FN s nye verdensmål går ud på? Udrydde fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling i verden 73 Indgå globale aftaler om våben-nedrustning Styrke adgangen til fri handel mellem alle verdens lande 17 15 Skabe en FN-hær, der altid kan stå klar ved konflikter og medvirke til at sikre fred Reformere FN, så det kan træffe hurtigere beslutninger 10 10 Fastlægge landegrænserne omkring Nordpolen Andet 1 2 Ved ikke 17 2015 t er bred enighed i befolkningen om, at FN s nye verdensmål er at udrydde fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling i verden. 73 % angiver dette. Blandt mænd er andelen, der nævner dette udsagn, højere end tilfældet er blandt kvinder (75 % vs. 71 %). Q6. Hvad tror du, at FN s nye verdensmål går ud på? 2015 Side 36

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskabet til FN's verdensmål Figur 22: Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål? At alle får mulighed for skole og uddannelse 56 At alle får adgang til rent drikkevand At skabe en bæredygtig udvikling og grøn vækst i alle lande At alle får adgang til et rimelig godt sundhedsvæsen At alle mænd og kvinder får lige rettigheder At afskaffe hungersnød At skabe fred og stabilitet i alle lande At alle får fuld politisk og religiøs frihed At udrydde malaria At udviklingslandene får bedre transport og veje At slette de fattigste landes gæld At alle får adgang til telefon og internet Andet Ved ikke 0 2 5 7 12 16 21 32 35 35 34 43 54 2015 Danskerne mener især, at der er tre forhold, som Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål. t er skole/uddannelse, rent drikkevand samt bæredygtig udvikling og grøn vækst i alle lande. Specielt kvinderne mener, at Danmark arbejder særligt på skole/uddannelse og adgangen til rent drikkevand (hhv. 59 % vs. 52 % og 56 % vs. 51 %). Andelen af danskere i den øverste aldersgruppe, 56+ år, mener også i højere grad, at Danmark arbejder særligt på adgangen til rent drikkevand. Q7. I år skal alle lande mødes i FN og enes om en række nye verdensmål. Hvad tror du, at Danmark arbejder særligt på at få med i de nye mål? ( danske prioriteter er markeret med grå baggrund i figuren). 2015 Side 37

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Hvor ofte hører danskerne om udviklingsbistand? Figur 23: Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand? 2015 23 24 11 4 38 2014 24 27 10 3 35 2013 31 25 11 4 28 2012 26 27 12 2 32 I løbet af den seneste uge I løbet af det seneste halve år I løbet af den seneste måned For over et halvt år siden Ved ikke/husker ikke Danida? 2015 3 9 12 11 65 2014 5 10 14 11 60 Andelen af danskerne, der ikke ved/ikke kan huske, hvornår de sidst har hørt om udviklingsbistand, er steget fra 35% til 38% i 2015. r har været stigende tendens de sidste tre år til, at man ikke ved/ikke kan huske, hvornår man sidst har hørt om udviklingsbistand. t er dog stadig knap halvdelen af befolkningen, der har hørt om dette inden for den seneste måned. 12% af alle med kendskab til Danida har hørt om Danida inden for den seneste måned. tte er et fald på 3 procentpoint i forhold til 2014. 65% kan ikke huske, hvornår de sidst har hørt om Danida. Over halvdelen af de ældre (56+ år) og over halvdelen af mændene kan huske at have hørt om udviklingsbistand inden for den seneste måned, hvilket er over den gennemsnitlige opfattelse. For personer med kendskab til Danida, er det hovedsageligt de yngre (18-34 år) og mændene, der har hørt om Danida inden for den seneste måned, hhv. 16% og 14%. Q24. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand? Q25. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om Danida? (kun stillet til folk med kendskab til Danida) 2015 Side 38

l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til Verdens Bedste Nyheder Figur 24: Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? 2015 16 74 10 2014 17 74 9 2013 10 82 8 2012 8 83 10 Ja Nej Kan ikke huske Kendskabet til Verdens Bedste Nyheder er lavt, men billedet er det samme som sidste år. Kendskabet er højere blandt den yngre del af befolkningen (især 18-34 år). 26% af de 18-34 årige har kendskab til Verdens Bedste Nyheder, 17% af de 35-55 årige og 8% blandt de 56+ årige. r kan ikke identificeres nogen forskelle i kendskabet til Verdens Bedste Nyheder blandt kvinder og mænd. m, som har hørt om Verdens Bedste Nyheder, har i større grad en længere videregående uddannelse. r er en tendens til, at jo kortere uddannelse man har, jo mindre sandsynligt er det, at man har hørt om Verdens Bedste Nyheder. Q26. Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? 2015 Side 39

l 3 Segmenter 2015 Side 40

l 3 Segmenter Segmentering finition af segmenter I lighed med tidligere år inddeles danskerne i fem segmenter. fem segmenter er dannet ud fra fokus på 2 dimensioner: 1) t subjektive kendskab til udviklingsbistand Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 2) n overordnede holdning til udviklingsbistand Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Danskernes fordeling i segmenter (i parentes tal for 2014) tillidsfulde 12 % (2014: 10 %) Positiv overbeviste 16 % (2014: 16 %) Vidensniveau (oplevet) Lavt positive 33 % (2014: 31 %) Højt skeptiske 19 % (2014: 21 %) negative 6 % (2014: 6 %) Negativ Overordnet holdning Ikke klassificeret: 2015 = 13% / 2014 = 16% / 2013 = 13% Manglende klassificering skyldes, at man svarer ved ikke til de inkluderede spørgsmål i segmentnøglen. *Kilde: Segmentnøglen er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. 2015 Side 41

l 3 Segmenter Segmentering Figur 25: Segmenternes fordeling på anvendte segmenteringsspørgsmål Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Jeg synes, jeg ved meget 23 100 0 0 0 100 Jeg synes ikke, jeg ved ret meget 73 0 100 100 100 0 Ved ikke/vil ikke svare 4 0 0 0 0 0 Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Tilhænger 63 95 85 100 2 2 Hverken tilhænger eller modstander 25 5 15 0 63 47 Modstander 10 0 0 0 35 50 Ved ikke 2 0 0 0 0 0 Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Alt for mange penge 10 0 0 0 32 54 For mange penge 25 11 17 0 68 46 Passende 36 42 83 0 0 0 For få penge 16 34 0 79 0 0 Alt for få penge 5 13 0 21 0 0 Ved ikke 9 0 0 0 0 0 Figuren herover viser segmenternes besvarelser på de spørgsmål, der anvendes til at klassificere svarpersonerne. Disse spørgsmål er således fundamentet for segmenterne. Da personerne placeres ud fra deres besvarelser, er forskellene imellem segmenter derfor udtalte. For alle segmenter gælder, at der er lavet tilstrækkeligt med interviews (se tabel herunder) til at kunne konkludere på det enkelte segments resultater med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Til trods for at der er kun er gennemført 218 interviews blandt negative, er denne gruppes besvarelser alligevel så karakteristiske, at dette segment adskiller sig signifikant fra andre segmenter på flere forhold. Tabel 3: Gennemførte interviews pr. segment Segment Antal interviews overbeviste 584 positive 1207 tillidsfulde 445 skeptiske 691 negative 218 grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer). *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. 2015 Side 42

l 3 Segmenter Segmenterne - hovedtræk Segmentet overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet positive udgør en tredjedel af den danske befolkning og er dermed det største segment. positive er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er moderate tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er stærke tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet skeptiske er det næststørste segment. t er kendetegnet ved, at det ikke synes, det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstandere af udviklingsbistand. Segmentet negative er det mindste segment og udgør 6 % af den danske befolkning. Segmentet er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om området men er modstandere af udviklingsbistand. Segmenterne adskiller sig markant fra hinanden på deres demografiske profiler. Både overbeviste og negative er overrepræsenteret af mænd, hvilket blandt andet skyldes, at mænd oftere end kvinder angiver, at de ved meget om udviklingsbistand. Regionalt ses det, at skeptiske og negative oftere bor uden for Region Hovedstaden, end det er tilfældet for de segmenter, der er mere positive overfor udviklingsbistand. t bemærkes også, at både skeptiske og negative gennemsnitligt har en lavere uddannelsesgrad end tilfældet for de øvrige segmenter. Segmenternes demografiske profiler kan ses i figur 36. Segmenterne valideres i høj grad gennem fokus på de underliggende holdningsspørgsmål til udviklingsbistand, hvor markante forskelle identificeres. t ses, at overbeviste og tillidsfulde i høj grad følger hinanden og således primært adskilles af deres subjektive vurdering af vidensniveau. t samme er i nogen grad gældende for skeptiske og negative. største forskelle mellem segmenter findes ift., om udviklingsbistand i det hele taget hjælper. Segmenternes underliggende holdninger til udviklingsbistand kan ses i figur 37. Overordnet set har segmenterne de samme strukturer i deres medievaner (top og bund i forhold til anvendelse). t ses dog, at der er forskel i mængden af medier, der anvendes. Eksempelvis bruger overbeviste gennemsnitligt flere medier end f.eks. negative. overbeviste læser f.eks. også i højere grad landsdækkende aviser, hører radio, går til foredrag m.m. tte er altså mennesker, der i højere grad orienterer sig mod omverdenen via medier, hvor der ofte(re) er tid til dialog og fordybelse. Segmenternes medievaner kan ses i figur 38. t er blandt overbeviste og tillidsfulde, at hovedparten af medlemmer i organisationerne findes. 51% af negative og 49% af skeptiske støtter eller deltager ikke i nogen af de viste aktiviteter. Støtter disse segmenter, er det typisk ved indsamlinger eller gennem donation af brugte artikler. Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande kan ses i figur 39. 2015 Side 43

l 3 Segmenter Segmenternes demografiske profil Figur 26: mografi Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Køn Mænd 50 57 45 46 56 72 Kvinder 50 43 55 54 44 28 18-34 år 27 23 24 24 28 27 Alder 35-55 år 37 31 38 35 39 35 56+ år 37 47 37 41 33 38 Region Hovedstaden 31 38 30 40 22 26 Region Sjælland 15 12 15 11 18 20 Region Region Syddanmark 21 21 21 17 26 23 Region Midtjylland 22 20 25 24 21 20 Region Nordjylland 10 9 10 7 14 12 Grundskole 11 7 10 8 16 13 Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 47 38 59 51 Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 25 26 17 21 Lang videregående uddannelse 18 31 18 28 7 14 grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer). 2015 Side 44

l 3 Segmenter Segmenternes underliggende holdninger Figur 27: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 27 61 21 49 7 23 I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 57 85 13 8 Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 47 24 83 92 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 80 69 80 36 30 Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 9 2 46 59 Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 50 71 55 71 23 18 Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 50 68 17 12 Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 30 8 84 87 I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os 44 38 39 29 66 66 Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 84 94 33 30 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption 55 78 62 80 23 19 43 54 46 47 30 28 48 69 51 70 21 18 42 64 47 68 12 7 37 56 41 61 12 7 46 72 49 71 19 15 Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn. Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer). 2015 Side 45

l 3 Segmenter Segmenternes medievaner Figur 28: Medievaner Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade 32 53 28 38 22 43 Gratisaviser 26 23 25 24 30 35 Regionale dagblade 15 21 16 16 13 20 Lokale ugeaviser 29 25 32 24 34 31 Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 3 7 6 Månedsmagasiner 5 8 6 4 3 9 Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 16 23 15 17 TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 87 88 83 81 Radio 56 63 57 60 54 49 Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 70 71 60 64 Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 43 38 43 41 Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 10 13 5 14 Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 10 13 7 16 Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 53 55 36 45 Film 14 18 13 16 9 13 Bøger 19 30 19 25 10 18 Andet 2 3 1 1 3 4 Ved ikke 2 0 1 0 1 1 Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade 27 51 25 33 16 35 Gratisaviser 13 13 12 11 12 23 Regionale dagblade 8 12 9 7 6 12 Lokale ugeaviser 8 7 10 7 7 11 Ugeblade (fx dameblade) 2 2 2 0 2 2 Månedsmagasiner 1 3 1 1 0 3 Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 5 10 2 8 Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 4 12 1 6 TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 80 80 66 73 TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 42 35 26 27 Radio 36 49 36 47 28 38 Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 42 50 30 47 Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 9 15 7 19 Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 19 24 12 21 Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 13 15 6 12 Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 3 5 1 7 Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 2 4 1 9 Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 17 27 9 19 Ved ikke 10 1 6 3 19 5 Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer). 2015 Side 46

l 3 Segmenter Segmenternes anvendelse af sociale medier og bidrag/støtte til udviklingslande Figur 29: Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 63 75 25 22 Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande 52 61 60 64 33 32 Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 30 37 8 8 Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder 18 29 18 32 6 5 Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 10 24 2 4 Har et eller flere sponsorbørn 8 12 8 14 2 6 ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 7 16 2 2 Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 2 5 1 1 Andet 4 8 3 8 3 3 Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 15 5 49 51 Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer). 2015 Side 47

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler overbeviste 16 % Synes selv at de ved meget om udviklingsbistand Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (95 %) Synes at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand (47 %) : 57 % : 43 % 18-34 år: 35-55 år: 56 år: 23 % 31 % 47 % Segmentet overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. r er flere mænd end kvinder i segmentet, ligesom der er flere i den ældste aldersgruppe (56+ år) ift. hele befolkningen. overbeviste har ligeledes en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. tte gælder både for korte/mellemlange uddannelser og specielt for lange videregående uddannelser. overbeviste adskiller sig fra gennemsnittet af befolkningen på samtlige holdningsspørgsmål, når det kommer til udviklingsbistand. har f.eks. generelt en større interesse i at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Segmentet synes selv, at det ved meget om udviklingsbistand, og det er tilhænger. tte skinner i høj grad igennem i deres holdninger. overbeviste udgør nemlig det segment, som tror mest på udviklingsbistandens nytte og berettigelse. t mener både, at udviklingslandene og Danmark kan drage nytte af støtten. Generelt set er overbeviste også mere tillidsfulde end resten af befolkningen. F.eks. er 64% enige eller meget enige i udsagnet Jeg har tillid til, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål (gennemsnit for hele befolkningen er 42%). rudover mener 80 %, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge, og 89 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. I 2014 udgjorde segmentet 16 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 19 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser.½ 2015 Side 48

l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste En stor andel af segmentet bidrager også selv. F.eks. giver 70 % penge, når der er husstandsindsamlinger. Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom overbevistes medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det bruger flere forskellige medier til at opnå ny viden. F.eks. bruger segmentet i højere grad landsdækkende dagblade, fagblade og internettet end gennemsnittet. n samme tendens gør sig gældende i forhold til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. TV og internet er her de mest anvendte kanaler. Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år. Da overbeviste i høj grad er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. tte sker f.eks. ved at give penge, når der er husstandsindsamling, eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker. På tværs af segmenter er disse to typer af støtte/bidrag de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TVshows eller give penge til indsamlere, de møder på gaden eller som medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand. Figur 30: mografi Hele befolkningen overbeviste (2015) overbeviste (2014) positive tillidsfulde skeptiske negative Køn Mænd 50 57 59 45 46 56 72 Kvinder 50 43 41 55 54 44 28 18-34 år 27 23 22 24 24 28 27 Alder 35-55 år 37 31 32 38 35 39 35 56+ år 37 47 45 37 41 33 38 Region Hovedstaden 31 38 34 30 40 22 26 Region Sjælland 15 12 14 15 11 18 20 Region Region Syddanmark 21 21 20 21 17 26 23 Region Midtjylland 22 20 24 25 24 21 20 Region Nordjylland 10 9 8 10 7 14 12 Grundskole 11 7 7 10 8 16 13 Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 33 47 38 59 51 Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 26 25 26 17 21 Lang videregående uddannelse 18 31 34 18 28 7 14 2015 Side 49

l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Figur 31: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste (2015) overbeviste (2014) positive tillidsfulde skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 27 61 62 21 49 7 23 I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 61 57 85 13 8 Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 26 47 24 83 92 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 80 80 69 80 36 30 Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 4 9 2 46 59 Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 50 71 67 55 71 23 18 Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 57 50 68 17 12 Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 20 30 8 84 87 I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os 44 38 43 39 29 66 66 Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 87 84 94 33 30 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses 55 78 73 62 80 23 19 43 54 47 46 47 30 28 48 69 61 51 70 21 18 Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål 42 64 62 47 68 12 7 Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption 37 56 58 41 61 12 7 46 72 70 49 71 19 15 Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2015 Side 50

l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Figur 32: Medievaner Hele befolkningen overbeviste (2015) overbeviste (2014) positive tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade 32 53 59 28 38 22 43 Gratisaviser 26 23 30 25 24 30 35 Regionale dagblade 15 21 19 16 16 13 20 Lokale ugeaviser 29 25 31 32 24 34 31 Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 6 3 7 6 Månedsmagasiner 5 8 8 6 4 3 9 Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 32 16 23 15 17 TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 90 87 88 83 81 Radio 56 63 67 57 60 54 49 Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 80 70 71 60 64 Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 37 43 38 43 41 Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 27 10 13 5 14 Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 23 10 13 7 16 Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 59 53 55 36 45 Film 14 18 22 13 16 9 13 Bøger 19 30 37 19 25 10 18 Andet 2 3 5 1 1 3 4 Ved ikke 2 0 0 1 0 1 1 Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade 27 51 57 25 33 16 35 Gratisaviser 13 13 20 12 11 12 23 Regionale dagblade 8 12 15 9 7 6 12 Lokale ugeaviser 8 7 12 10 7 7 11 Ugeblade (fx dameblade) 2 2 3 2 0 2 2 Månedsmagasiner 1 3 5 1 1 0 3 Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 24 5 10 2 8 Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 18 4 12 1 6 TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 88 80 80 66 73 TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 39 42 35 26 27 Radio 36 49 55 36 47 28 38 Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 62 42 50 30 47 Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 27 9 15 7 19 Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 23 19 24 12 21 Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 25 13 15 6 12 Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 15 3 5 1 7 Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 11 2 4 1 9 Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 30 17 27 9 19 Ved ikke 10 1 1 6 3 19 5 Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2015 Side 51

l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Figur 33: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste (2015) overbeviste (2014) positive tillidsfulde skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 73 63 75 25 22 Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande 52 61 63 60 64 33 32 Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 35 30 37 8 8 Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 8 15 5 49 51 18 29 32 18 32 6 5 Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 26 10 24 2 4 Har et eller flere sponsorbørn 8 12 13 8 14 2 6 ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 15 7 16 2 2 Andet 4 8 8 3 8 3 3 Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 6 2 5 1 1 Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2015 Side 52

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler positive 33 % Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (85 %) Synes at Danmark bruger en passende mængde penge på udviklingsbistand (83 %) : 45 % : 55 % 18-34 år: 35-55 år: 56 år: 24 % 38 % 37 % Segmentet positive udgør en tredjedel af den danske befolkning og er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand samtidig med, at det er moderat tilhænger af udviklingsbistand. Segmentet positive minder demografisk i store træk om den gennemsnitlige profil af befolkningen. Foruden fordelingen på køn, så svinder de demografiske forskelle ikke mere end mellem 1-3 procentpoint i forhold til gennemsnittet. t vigtigste for hele befolkningen og dermed også positive, når det kommer til udviklingsbistand, er, at støtten fungerer som hjælp til selvhjælp. positive har ikke et specielt bredt kendskab til udviklingsbistand, men det føler i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre (84% mod 71% for hele befolkningen). Ligesom overbeviste mener positive, at vores bidrag til udviklingslandene kommer alle til gode. 62% er enige eller meget enige i, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe mere stabilitet i verden. Segmentet mener ligeledes i høj grad, at støtten gør nytte, og at den ender hos de rigtige modtagere. En stor andel af segmentet bidrager også selv. F.eks. giver 63 % penge, når der er husstandsindsamlinger. I 2014 udgjorde segmentet 31 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 30 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. 2015 Side 53

l 3 Segmenter Segmentprofil positive Segmentets medievaner følger det samme mønster, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Blandt øvrige medier adskiller segmentet sig mest fra gennemsnittet i deres brug af lokalaviser (32 % mod 29 % for hele befolkningen). Segmentets brug af sociale medier (f.eks. Facebook) er steget ift. tidligere år. Segmentet følger også det generelle billede for befolkningen, når det kommer til at få viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. TV og internet er de mest anvendte kanaler. Da positive er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. tte sker f.eks. ved at give penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). På tværs af segmenter er disse to typer af støtte/bidrag de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TV-shows (30 % mod 24 % for hele befolkningen). Figur 34: mografi Hele befolkningen overbeviste positive (2015) positive (2014) tillidsfulde skeptiske negative Køn Mænd 50 57 45 47 46 56 72 Kvinder 50 43 55 53 54 44 28 18-34 år 27 23 24 25 24 28 27 Alder 35-55 år 37 31 38 38 35 39 35 56+ år 37 47 37 37 41 33 38 Region Hovedstaden 31 38 30 33 40 22 26 Region Sjælland 15 12 15 13 11 18 20 Region Region Syddanmark 21 21 21 21 17 26 23 Region Midtjylland 22 20 25 22 24 21 20 Region Nordjylland 10 9 10 11 7 14 12 Grundskole 11 7 10 11 8 16 13 Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 47 46 38 59 51 Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 25 24 26 17 21 Lang videregående uddannelse 18 31 18 20 28 7 14 2015 Side 54

l 3 Segmenter Segmentprofil positive Figur 35: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive (2015) positive (2014) tillidsfulde skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 27 61 21 19 49 7 23 I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 57 52 85 13 8 Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 47 43 24 83 92 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 80 69 69 80 36 30 Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 9 9 2 46 59 Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 50 71 55 54 71 23 18 Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 50 39 68 17 12 Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 30 35 8 84 87 I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os 44 38 39 45 29 66 66 Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 84 82 94 33 30 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses 55 78 62 60 80 23 19 43 54 46 47 47 30 28 48 69 51 50 70 21 18 Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål 42 64 47 49 68 12 7 Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption 37 56 41 43 61 12 7 46 72 49 52 71 19 15 Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2015 Side 55

l 3 Segmenter Segmentprofil positive Figur 36: Medievaner Hele befolkningen overbeviste (2014) positive (2015) positive (2014) tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade 32 53 28 32 38 22 43 Gratisaviser 26 23 25 31 24 30 35 Regionale dagblade 15 21 16 20 16 13 20 Lokale ugeaviser 29 25 32 39 24 34 31 Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 9 3 7 6 Månedsmagasiner 5 8 6 6 4 3 9 Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 16 20 23 15 17 TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 87 88 88 83 81 Radio 56 63 57 61 60 54 49 Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 70 68 71 60 64 Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 43 38 38 43 41 Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 10 11 13 5 14 Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 10 11 13 7 16 Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 53 51 55 36 45 Film 14 18 13 14 16 9 13 Bøger 19 30 19 18 25 10 18 Andet 2 3 1 3 1 3 4 Ved ikke 2 0 1 1 0 1 1 Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade 27 51 25 28 33 16 35 Gratisaviser 13 13 12 18 11 12 23 Regionale dagblade 8 12 9 14 7 6 12 Lokale ugeaviser 8 7 10 11 7 7 11 Ugeblade (fx dameblade) 2 2 2 3 0 2 2 Månedsmagasiner 1 3 1 1 1 0 3 Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 5 5 10 2 8 Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 4 6 12 1 6 TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 80 84 80 66 73 TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 42 46 35 26 27 Radio 36 49 36 44 47 28 38 Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 42 43 50 30 47 Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 9 9 15 7 19 Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 19 17 24 12 21 Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 13 16 15 6 12 Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 3 4 5 1 7 Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 2 4 4 1 9 Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 17 20 27 9 19 Ved ikke 10 1 6 4 3 19 5 Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2015 Side 56

l 3 Segmenter Segmentprofil positive Figur 37: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive (2015) positive (2014) tillidsfulde skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 63 66 75 25 22 Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande 52 61 60 61 64 33 32 Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 30 31 37 8 8 Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 15 11 5 49 51 18 29 18 21 32 6 5 Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 10 11 24 2 4 Har et eller flere sponsorbørn 8 12 8 9 14 2 6 ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 7 7 16 2 2 Andet 4 8 3 6 8 3 3 Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 2 2 5 1 1 Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2015 Side 57

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler tillidsfulde 12 % Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand Tilhænger af at Danmark giver udviklingsbistand (100 %) Synes at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand (100 %) : 46 % : 54 % 18-34 år: 35-55 år: 56 år: 24 % 35 % 41 % Segmentet tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand samtidig med, at det er stærk tilhænger af udviklingsbistand. Fordelingen mellem kvinder og mænd i segmentet er rimelig balanceret med en lille overvægt af kvinder (54%). r er dog flere 56+ årige i dette segment, end tilfældet er i befolkningen generelt. r er ligeledes en overrepræsentation i hovedstadsområdet, og segmentet har generelt set en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. tte gælder både for korte/mellemlange uddannelser men specielt for lange videregående uddannelser. tillidsfulde er i høj grad tilhængere af udviklingsbistand, hvilket tydeligt afspejler sig i deres holdninger. Næsten alle personer i segmentet (94%) mener f.eks., at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. I forlængelse af navnet på segmentet har det naturligvis stor tillid til, at udviklingsbistanden bliver anvendt til fornuftige formål, ligesom det har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at støtten anvendes korrekt. Segmentet har også en fast tro på, at udviklingsbistanden er med til at fremme menneskerettighederne og afskaffe fattigdom i verden. Omvendt er tillidsfulde uenige eller meget uenige i, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden ikke nytter noget (2% enige mod 19% for hele befolkningen). I forlængelse af dette er segmentet ligeledes uenige i, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand (8% enige mod 40% for hele befolkningen). I 2014 udgjorde segmentet 10 % af befolkningen, og i 2013 var andelen 13 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. 2015 Side 58

l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det i højere grad bruger landsdækkende dagblade og fagblade. Når det kommer til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, adskiller segmentet sig ved i højere grad også at bruge landsdækkende dagblade, TV og internettet til inspiration. tillidsfuldes støtte til udviklingsbistand viser sig i den måde, det støtter og deltager i forskellige velgørende aktiviteter på. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. en overrepræsentation i segmentet, der giver penge, når der er husstandsindsamling (75 %) eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande) 64 %. Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved i højere grad også at give penge ved f.eks. TV-shows, er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand, har sponsorbørn eller deltager som indsamler. Figur 38: mografi Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2015) tillidsfulde (2014) skeptiske negative Køn Mænd 50 57 45 46 47 56 72 Kvinder 50 43 55 54 53 44 28 18-34 år 27 23 24 24 27 28 27 Alder 35-55 år 37 31 38 35 30 39 35 56+ år 37 47 37 41 43 33 38 Region Hovedstaden 31 38 30 40 40 22 26 Region Sjælland 15 12 15 11 16 18 20 Region Region Syddanmark 21 21 21 17 20 26 23 Region Midtjylland 22 20 25 24 19 21 20 Region Nordjylland 10 9 10 7 6 14 12 Grundskole 11 7 10 8 7 16 13 Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse 47 35 47 38 37 59 51 Kort/mellemlang videregående uddannelse 23 27 25 26 30 17 21 Lang videregående uddannelse 18 31 18 28 25 7 14 2015 Side 59

l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Figur 39: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2015) tillidsfulde (2014) skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 27 61 21 49 48 7 23 I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 49 74 57 85 79 13 8 Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 52 30 47 24 27 83 92 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande 62 80 69 80 80 36 30 Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs 19 7 9 2 2 46 59 Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande 50 71 55 71 69 23 18 Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden 45 67 50 68 56 17 12 Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 40 19 30 8 8 84 87 I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os 44 38 39 29 39 66 66 Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 71 89 84 94 94 33 30 Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses 55 78 62 80 76 23 19 43 54 46 47 42 30 28 48 69 51 70 60 21 18 Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål 42 64 47 68 69 12 7 Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption 37 56 41 61 67 12 7 46 72 49 71 74 19 15 Kilde: Q2. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q18. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q19. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2015 Side 60

l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Figur 40: Medievaner Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2015) tillidsfulde (2014) skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade 32 53 28 38 45 22 43 Gratisaviser 26 23 25 24 33 30 35 Regionale dagblade 15 21 16 16 15 13 20 Lokale ugeaviser 29 25 32 24 31 34 31 Ugeblade (fx dameblade) 5 3 6 3 4 7 6 Månedsmagasiner 5 8 6 4 7 3 9 Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 18 26 16 23 30 15 17 TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 84 86 87 88 86 83 81 Radio 56 63 57 60 58 54 49 Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 67 74 70 71 69 60 64 Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 42 40 43 38 38 43 41 Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 11 22 10 13 18 5 14 Undervisning og undervisningsmaterialer 12 19 10 13 17 7 16 Samtale med familie, venner og bekendte 49 52 53 55 59 36 45 Film 14 18 13 16 22 9 13 Bøger 19 30 19 25 31 10 18 Andet 2 3 1 1 2 3 4 Ved ikke 2 0 1 0 0 1 1 Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade 27 51 25 33 42 16 35 Gratisaviser 13 13 12 11 21 12 23 Regionale dagblade 8 12 9 7 10 6 12 Lokale ugeaviser 8 7 10 7 7 7 11 Ugeblade (fx dameblade) 2 2 2 0 2 2 2 Månedsmagasiner 1 3 1 1 2 0 3 Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) 7 17 5 10 14 2 8 Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer 6 15 4 12 13 1 6 TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat 74 83 80 80 83 66 73 TV: Indsamlingsshows og lignende 35 37 42 35 41 26 27 Radio 36 49 36 47 45 28 38 Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende 42 60 42 50 52 30 47 Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende 12 26 9 15 19 7 19 Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende 19 23 19 24 23 12 21 Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer 12 17 13 15 21 6 12 Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer 5 13 3 5 8 1 7 Undervisning og undervisningsmaterialer 5 13 2 4 6 1 9 Samtale med familie, venner og bekendte 18 26 17 27 28 9 19 Ved ikke 10 1 6 3 1 19 5 Kilde: Q22. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2015 Side 61

l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Figur 41: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2015) tillidsfulde (2014) skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger 53 70 63 75 79 25 22 Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande 52 61 60 64 61 33 32 Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) 24 33 30 37 36 8 8 Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse 24 8 15 5 5 49 51 18 29 18 32 37 6 5 Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 12 26 10 24 26 2 4 Har et eller flere sponsorbørn 8 12 8 14 14 2 6 ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande 8 15 7 16 15 2 2 Andet 4 8 3 8 9 3 3 Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand 3 6 2 5 5 1 1 Kilde: Q28. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2015 Side 62

l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler skeptiske 19 % Synes ikke at de ved ret meget om udviklingsbistand Modstandere af at Danmark giver udviklingsbistand (35 %) Synes at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand (100 %) : 56 % : 44 % 18-34 år: 35-55 år: 56 år: 28 % 39 % 33 % Segmentet skeptiske er det næststørste segment. t er kendetegnet ved, at det ikke synes, det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstander af udviklingsbistand. r er en lille overvægt af mænd i segmentet (hhv. 56% og 44%), ligesom fynboer og jyder er overrepræsenteret. Uddannelsesmæssigt har markant flere af skeptiske en gymnasial/ erhvervsfaglig uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. skeptiske er modstandere af udviklingsbistand. tte grunder blandt andet i en forventning om, at størstedelen af støtten ender i de forkerte lommer (83% mod 52% for hele befolkningen). rudover opfatter segmentet (i højere grad end resten af befolkningen) også, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs. Modstanden til udviklingsbistanden er ligeledes begrundet med, at vi i højere grad bør sikre velfærden i Danmark, før pengene bruges andre steder. skeptiske mener også i højere grad, at vi burde give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os, frem for at vi bruger penge på udviklingsbistand. Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. I 2014 udgjorde segmentet 21 % af befolkningen og i 2013 var andelen 18 %. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. 2015 Side 63