Økonomisk Teori og Virkeligheden Brobygning 25. Oktober 2006 IST - Sundhedsøkonomi Oversigt Økonomisk teori og virkeligheden Hvad er virkeligheden? Platons hulelignelse Årsagssammenhænge Eksempler: Uddannelse og Ulighed Ledighed og Aktivering Hvad påvirker Kriminalitet 1
Økonomisk teori og virkeligheden Formål med meste teori: Give redskab til at analysere/forstå, forklare og forudsige sammenhænge Økonomi fokuserer på institutions-, samfunds- og individniveau Teori dannes i samspil med observationer fra virkeligheden Hvad er virkeligheden: Platons hulelignelse Vi ved ikke hvad folk ønsker men vi kan se skyggen via hvad de gør Økonomers virkelighed: Ser virkeligheden gennem folks handlinger afslører hvad de ønsker Fokus på hårde målbare facts Derfor er statistik en vigtig og integreret del af økonomiske teori 2
Vigtig begreb: årsagssammenhæng For at kunne forklare og påvirke adfærd må vi kende årsagssammenhænge á la: Beskæftigelsen stiger når skatten sænkes Kriminalitet falder når straffen øges Dermed kan snakkes fx om effekten af et politisk tiltag. Årsagssammenhænge Bombarderes med påståede sammenhænge (avisudklip) Men: samvariation giver IKKE årsag og effekt X og Y kan samvariere fordi: X påvirker Y Y påvirker X Andre forhold, Z, påvirker både X og Y Faktor X?? Faktor Z Faktor Y 3
Årssagssammenhænge Hvordan afdækkes de empirisk? Ideelle verden: Kontrollerede randomiserede forsøg: 1. Repræsentativt udsnit af personer 2. Fordel tilfældigt i kontrol- og behandlingsgruppe 3. Forskel er pga. behandling Kontrolgruppe Behandlings gruppe Y 1 Y 2 Samfundsøkonomiske verden: Handler om mennesker, ikke mus og medicin Kan IKKE lade sig gøre (dyrt, uetisk, svært at kontrollere) 3 cases Hvordan kobles økonomisk teori med virkeligheden om at finde (overraskende?) årsagssammenhænge CASE 1: Uddannelse og sundhed CASE 2: Mindsker aktivering ledigheden? CASE 3: Årsag til kriminalitet 4
CASE 1: Sociale uligheder i sundhed Store sociale forskelle i sundhed: Personer med mere uddannelse og højere indkomst lever længere og har generelt bedre fysisk og psykisk helbred Tendens til stigende ulighed i vestlige verden ikke blot et fattigdoms-problem Offentlig prioritering Tidligere regerings sundhedsprogram, 1999: Denne regerings sundhedsprogram, 2002: 5
Det er IKKE kun pga. sunde vaner Risk of death over ten years Medium or long advanced Short advanced Vocational No further education 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Controlled for gender and age Controlled for gender, age and lifestyle Source: Juel K., Notat nr. 8 til Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. DIKE maj 1999. Uddannelse og sundhed Hvad er årsags-sammenhængen mellem sundhed og uddannelse? Uddannelse (E)? Helbred som voksen (H) Sociale vilkår i barndom. Genetik. (A e, A h ). Optimerende adfærd Fordi der er uobserverede forhold, afdækkes ikke faktiske sammenhæng E H H Observeret A h, A e Sand E 6
Hvordan afdækkes om der er en årsagssammenhæng? Uddannelses-eksperiment Her benyttes skolereform i 1958: Mellemskole afskaffes og landsbyskole ligestilles med købstadsskole. Giver kontrol og behandlingsgruppe : Generationer før og efter reform er ens bortset fra, at uddannelsesmuligheder forbedret efter reform Hvad siger data? Data for hospitalsindlæggelser i DK Hospitalsindlagt (%) 5 4 3 2 1 0 Med uddannelse Uden uddannelse Kontrol for alder Kontrol for alder og uobserverede forskelle Uddannelse mindsker sandsynligheden for hospitalsindlæggelse med op til 40% 7
CASE 2: Hvad gør aktivering ved de ledige? Hjælper aktivering de ledige i at finde job? Kan vi fx måle ved at se på: T 2 -T 1, hvor T 2 = tid det tager ikke-aktiveret at finde job T 1 = tid det tager aktiveret ledig at finde job Hvad siger det om effekten af aktivering? Ikke meget fordi folk der aktiveres er forskellige fra folk der IKKE aktiveres Aktivering Formål er vel at forbedre lediges kompetencer og jobsøgningsegenskaber Eksempel 1: Jobsøgningskurser. Folk med lille jobsøgningserfaring tendens til at T 2 -T 1 er negativ Eksempel 2. Privat jobtræning. De aktiverede er i forvejen ønsket af firmaerne tendens til at T 2 -T 1 er positiv Forskning tyder på at ingen af disse effekter er store 8
Har aktivering andre virkninger? Motivationseffekten: Aktivering er uønsket og ledige søger ekstra ihærdigt efter job lige inden de skal aktiveres Geerdsen (2006), SFI: Anvender sænkning af aktiveringsfrist: 1994 aktivering skal ske senest efter 4 år 1996 aktivering skal ske senest efter 3 år 1998 aktivering skal ske senest efter 2 år Motivationseffekt Hvor mange finder job i given måned efter påbegyndt ledighed KLAR motivations (TRUSSELs-) effekt 9
CASE 3: Kriminalitet Fra Levitt: Freakonomics (anbefales!) Hvad forklarer faldende mordrate i USA fra 1990? Hvad siger teorien? Hvad er incitamenterne for at begå kriminalitet? Afhænger af: Din indkomst? Sandsynligheden for at påbegribes? Hvad er straffen? 10
Hvad synes at være hovedforklaringerne (iflg. Levitt)? Mere politi på gaden Præventiv effekt og flere arrestationer Flere i fængsel færre på gaden Legalisering af abort i 1970-73! Reducerer antal uønskede fødsler Uønskede børn har større risiko for kriminalitet 18-25-årige overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker Levitt viser: Negativ sammenhæng mellem abort og kriminalitet: Kriminalitet falder 18 år efter abort tillades Faldet sker tidligere for stater der legaliserer abort i 1970 11
Men igen Uden kontrollerede forsøg udelades faktorer: Økonomer : Til SLUT - Er også gode talknusere - Er tæt på virkeligheden - Beskæftiger sig med (næsten) alle emner inden for menneskelig adfærd - Fokuserer på årsagssammenhænge Det er det vi skal kende for at lave politik Rigtig godt studievalg! 12