Kerneårsagsanalyser DREJEBOG 1

Relaterede dokumenter
DREJEBOG 2. Kerneårsagsanalyser. Kortere undervisningsoplæg eller indlæg på fx et personalemøde (30 45 minutter)

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Kerneårsagsanalyser. Kompendium for risikomanagere og andre med ansvar for analyse af utilsigtede hændelser. Elisabeth Brøgger Jensen.

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)

Kerneårsagsanalyse. Sundhedsvæsnets havarikommission. Jacob Anhøj Overlæge Enhed for Patientsikkerhed

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Højrisikoprocesser er karakteriseret ved (1) - Variabel input. Patienter er meget forskellige, og personalet har uens kvalifikationer.

Fælles retningslinjer for utilsigtede hændelser på socialområdet

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

Maj Retningslinje vedrørende utilsigtede hændelser

Årsrapport UTH i Fysioterapipraksis

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH).

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED UTILSIGTEDE HÆNDELSER VERSION 2

Primærsektorkonference

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

Af hensyn til reglerne om fortrolighed kan administrationen ikke orienterer om yderligere detaljerne i sagen.

Rapportering af utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden

Sødisbakkes instruks for UTH

Patientsikkerhed i kommunerne. Jeanette Hjermind cand.cur risikomanager,plejecenterleder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for Kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

chvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2013

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser på Rehabiliteringscenter Strandgården

Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser i Klinik P

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser på Kærvang

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Patientsikkerhedsarbejdet utilsigtede hændelser

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser på Visborggaard

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhedsrunde

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

Internt Survey. Anæstesiologisk afdeling RHE. Mette Bruun Pedersen, Jens Oluf Bruun Pedersen

Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser

Opfølgning på utilsigtede hændelser i Speciallægepraksis

Redegørelse for fejlmedicinering på Plejecentret Breelteparken.

chvpe Side Patientsikkerhed årsrapport 2014

Øjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg

Tilsynsrapport KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS

Farmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015

Jørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

ÅRSRAPPORT Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum

Statusrapport Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Anæstesiologisk afdeling Hospitalsenheden Vest

Plejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Status for UTH arbejdet i Almen Praksis og Lægevagten 1. halvår 2013

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Center for Børn og Unge, Egelys retningsgivende dokument for utilsigtede hændelser

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Sundhedsfaglige utilsigtede hændelser i kommunen

UDKAST. Sundhedsaftale om opfølgning på utilsigtede hændelser

Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Afdeling Sygeplejen, Center for Sundhed og Forebyggelse, Bornholms Regionskommune

Under skift til dosis pakket medicin er der ordineret 100 ug eltroxin i stedet for 50 ug i dosispakket. Fejlen blev opdaget ved skæve blodprøver.

Patientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Steffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for arbejdet med utilsigtede hændelser

SUOC - Team Sundhed og Udvikling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Jens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift

Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Rapport fra Internt Survey november Medicinsk Afdeling, afsnit M1 og tilhørende ambulatorier. Regionshospitalet Holstebro

Utilsigtede hændelser - Børnevaccinationsprogrammet

Ørelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Utilsigtede hændelser i Region Sjælland. v. Konsulent Liv Nørregaard Skøtt

Omsorg for patienter, pårørende og personale efter en utilsigtet hændelse

Sundhedsaftalen om opfølgning på utilsigtede hændelser

SUOC - Team Udvikling

Rapportering af utilsigtede hændelser i Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen April 2004

Glyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Medicineringsfejl 2008

Afgørelse om påbud til Hjemmesygeplejen i Egedal Kommune, område Ølstykke

chvpe Side Patientsikkerhed

Transkript:

DREJEBOG 1 Kerneårsagsanalyser Til undervisning i hvad kerneårsagsanalyser er og hvorfor, hvornår og hvordan kerneårsagsanalyser gennemføres (1 1½ times oplæg og dialogøvelser)

Kerneårsagsanalyser

Hvad er en KÅA? En systematisk metode til afdækning af Hvad skete der? Hvorfor kunne det ske? Hvordan undgå at det sker igen? men aldrig hvem gjorde det?

KÅA hvornår? Når en utilsigtet hændelse har haft alvorlige konsekvenser for patienten Faktuelt eller potentielt Død eller varigt betydende funktionstab eller risiko herfor = score 3

Før kerneårsagsanalysen 1. En utilsigtet hændelse erkendes af frontlinjepersonalet; ledelsen involveres 2. Umiddelbare handlinger: Stillingtagen til pt`s fortsatte behandling Fysisk materiale eller datamateriale sikres Rapportering internt, (evt. eksternt) Information af patient, (evt. pårørende) Opfølgning i relation til personalet

Trin i analysen 1. Igangsættelse af analysen 2. Afklaring af hændelsesforløb 3. Afdækning af problemområder 4. Identifikation af kerneårsager 5. Yderligere dataindsamling 6. Prioritering af kerneårsager 7. Udarbejdelse af handlingsplan 8. Godkendelse af rapport

Tidsforbrug To til tre møder i teamet á ca. to timers varighed Sagsbehandling Forberedelse til møder Interview Litteratursøgning Andet materiale (fx foto) Rapportskrivning

Trin 1: Igangsættelse Hændelsen scores baseres på bedste faglige skøn Ledelsen tager evt. i samråd med direktionen beslutning om at igangsætte kerneårsagsanalyse

Safety Assessment Code (SAC) Matrixscore baseres på alvor af skade på patienten og risiko for gentagelse SAC har fastlagte kriterier for skadens omfang og hyppighed Potentiel risiko for skade sidestilles med faktuel skade Trin 1

Matrixscore-skema Katastrofal Betydende Moderat Minimal/ ingen Hyppig 3 3 2 1 Mindre hyppig 3 2 1 1 Sjælden 3 2 1 1 Meget sjælden 3 2 1 1 Trin 1 Faktuel skade / potentiel risiko for skade

En utilsigtet hændelse Eksempel: Et nyfødt barn, født ved sectio, får umiddelbart efter fødslen injektion Methergin i.m. Barnet skulle have haft injektion K-vitamin i.m. Forvekslingen opdages umiddelbart efter indgift af lægemidlet Barnet overflyttes til observation i neonatalafdelingen Trin 1

Øvelse Hvilken score får denne utilsigtede hændelse? Faktuel Potentiel

Matrixscore-skema Faktuel Potentiel Katastrofal Betydende Moderat Minimal/ ingen Hyppig 3 3 2 1 Mindre hyppig 3 2 1 1 Sjælden 3 2 1 1 Meget sjælden 3 2 1 1 Trin 1 Faktuel skade / potentiel risiko for skade

Analyseteam Ledelse og risikomanager mødes for at sammensætte analyseteam og beslutte, hvem der skal lede analysen Altid: en person med beslutningskompetence som mødeleder frontlinjepersoner med i analysen eller interview af frontlinjepersoner, hvis de ikke er med i analysen risikomanager Trin 1

Rammer for analysen Teamet mødes hurtigst muligt efter hændelsen Følgende sikres Neutralt mødested Ingen afbrydelser ingen telefoner Faste tidsrammer Mødepligt for den aftalte møderække Aftaler om fortrolighed Teamet introduceres til metoden Trin 1

Trin 2: Faktuelt forløb En præcis kronologisk afbildning af den serie af begivenheder, der gik forud for den utilsigtede hændelse Beskrives som tekst og/eller i et forløbsdiagram Trin 2

Faktuelt forløb (2) Det faktuelle forløb fastlægges RM har på forhånd udarbejdet et udkast til faktuelt forløb (forløbsdiagram og/eller tekst) ud fra rapportering af hændelsen, patientjournal og evt. interview med frontlinjepersoner Trin 2

Forløbsdiagram Barnet forløses ved sectio og lægges på Sechers bord Da barnet er dårligt, og ikke trækker vejret ventileres, hvorefter vejrtrækning normaliseres Barnet får injektion i.m. i højre lår Personalet opdager at der er givet Methergin i stedet for K-vitamin Trin 2

Det faktuelle forløb Er baseret på hændelseshistorien, men kan evt. inddrage en delmængde af sygehistorien Hændelseshistorie Sygehistorie Trin 2

Trin 3: Problemområder Kommunikation (K) Oplæring (O) Arbejdsmiljø (A) Udstyr (U) Procedurer (P) Barrierer (B) Trin 3

Hv-formuleringer Udfra det faktuelle forløb anlægger teamet et helikopterperspektiv på hændelsen og stiller hv-spørgsmål Spørgsmål og svar listes på tavlen i den rækkefølge de fremsiges Udsagnene ordnes i forhold til problemområder - Håndbogens gule sider Problemområderne prioriteres Trin 3

Trin 4: Kerneårsager Teamet gennemgår de supplerende spørgsmål i Håndbogen side 21 40 indenfor de områder, hvor der blev konstateret problemer Teamet spørger: hvorfor og svarer: fordi indtil det ikke længere giver mening

Analyse hvorefter RM analyser alle udsagn og yderligere data RM beskriver forslag til identificerede kerneårsager Trin 4

Årsags-virkningsdiagram Problem: Et spædbarn får umiddelbart efter forløsning ved akut kejsersnit en injektion Methergin intramuskulært. Barnet skulle have haft injektion K-vitamin. HVORFOR? evt. ved hjælp af et årsagsvikningsdiagram fordi De to præparater bliver forvekslet fordi ampullerne ligner hinanden og.. fordi Ampullerne er taget ud af originalemballagen fordi En ampul med Methergin ligger i kassen med ampuller med K-vitamin fordi Under oprydning på operationsstuen er en ampul Methergin lagt ned i kassen med K-vitamin fordi Ampullen bliver først kontrolleret efter, at medicinen er givet fordi Sygeplejersken bliver distraheret på det tidspunkt, hvor hun giver barnet injektionen Jf. kompendiet fordi Risici forbundet med muligheder for forveksling af medicin som følge af dette er ikke erkendt fordi De to kasser til henholdsvis Methergin og K-vitamin er placeret lige ved siden af hinanden fordi Kommunikationen i afdelingen tillader, at man afbryder (distraherer) også under dispensering af medicin Kerneårsag: Kerneårsag: Kerneårsag: Patientsikkerhed er ikke tænkt ind i designet af medicinampuller og emballage, så det fungerer som en barriere mod fejl (B). Kasser med medicin til henholdsvis moder og barn er placeret ved siden af hinanden. Dette øger sandsynligheden for at lægge medicin i den forkerte kasse (B). Som følge af afbrydelse (distraktion og travlhed) i arbejdet bliver medicinen ikke kontrolleret før den gives. Dette øger sandsynligheden for at forvekslingen af medicinen ikke opdages (A, K). Trin 4

Trin 5: Dataindsamling Afhængig af analysens karakter! Interviews Billedmateriale Love/Procedurer/retningslinier m.v. Litteraturgennemgang - som minimum Sentinel Event Alerts (JCAHO) Making Health Care Safer (AHRQ) Trin 5

Trin 6: Prioritering Teamet mødes igen og identificerer kerneårsager ud fra oplægget fra RM En kerneårsag er den mest grundlæggende årsag til, at de særlige omstændigheder på det pågældende tidspunkt førte til den utilsigtede hændelse Der er altid flere kerneårsager Trin 6

Kontrol af kerneårsager Kerneårsager formuleres ud fra: De fem regler og reglen om at hvis vi fjernede denne årsag, så ville hændelsen ikke være sket Håndbogen side 41-43 Trin 6

Regel nr. 1 - Eksempel Beskrivelse af kerneårsager skal klart vise forholdet mellem årsag og virkning Forkert: Lægen var træt Rigtigt: Lægens bedømmelsesevne var nedsat pga. træthed. Det øgede sandsynligheden for at overse instruktioner og førte til forkert ordination

Regel nr. 2 - eksempel Negative beskrivelser bør ikke bruges i kerneårsagsanalyser Forkert: Inkompetent sygeplejerske Rigtigt: Sygeplejersken var ikke tilstrækkeligt informeret om komplikationer til en bestemt undersøgelse, hvilket øgede sandsynligheden for, at hun ikke vidste, at patienten blev dårlig som følge af undersøgelsen

Regel nr. 3 - eksempel Hver menneskelig fejl skal have en underliggende årsag Forkert: Sygeplejersken lavede en fejl ved at tage et forkert præparat i medicinskabet, som hun gav til patienten Rigtig: Flere ens udseende ampuller i medicinskabet øgede sandsynligheden for at forveksle præparater

Regel nr. 4 - eksempel Overtrædelser af procedurer/ retningslinjer er ikke kerneårsager, de skal have en underliggende årsag Forkert: Lægen iværksatte en forældet behandling for forhøjet blodtryk Rigtigt: Lægen var ikke informeret om at afdelingen havde en opdateret instruks og kun den gamle lå fremme i afdelingen Her skal man gå videre og se på, hvordan revision af instrukser formidles i afdelingen

Regel nr. 5 - eksempel Manglende handling er kun kausal, hvor der allerede er en velbeskrevet og velkendt pligt til at handle En læges manglende ordination af fx bloddyrkning hos febrile patienter er kun kausal, hvis der er en velkendt retningslinie på området

Trin 7: Handlingsplan Trin 7 Teamet udarbejder for hver kerneårsag forslag til handlingsplan hvordanundgå at det sker igen? Handlingsplanen adresseres hvemgør hvad til hvornår? Teamet udarbejder forslag til monitorering af handlingsplanen RM redigerer rapporten og sender den til godkendelse i teamet (evt. mødes teamet)

Trin 8: Analyserapporten Kerneårsagsanalyserapporten er ikke en del af patientjournalen derfor: Ingen cpr.numre eller andre data, der kan identificere patienten Ingen navne eller andre data der kan identificere de involverede fagpersoner Er et internt arbejdsdokument Direktionens og de(n) involverede afdeling(er)s ejendom Trin 8

Formidling Lokal læring I de(n) involverede afdeling(er) Generel læring På hospitalet fx via kvalitetsrådet, nyhedsbreve På landsplan via www.dpsd.dk Trin 8