Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Relaterede dokumenter
Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013

Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser

Kontakter til speciallæger 1996

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Befolkning i Slagelse Kommune

Almen praksis analyser - kort fortalt

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark

4. Selvvurderet helbred

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

PLO faktaark 2017 Region Syddanmark

PLO faktaark 2017 Region Sjælland

PLO faktaark 2017 Region Nordjylland

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

3.1 Region Hovedstaden

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

PLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

Analyse 26. marts 2014

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Ensomhed blandt ældre

BEFOLKNINGSPROGNOSE

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Organisering og sikring af lægedækningen

Befolkningen bliver ældre og ældre

FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

3.6 Planlægningsområde Syd

Orientering fra Velfærdsanalyse

Praksisplan for almen praksis

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Modtagere af integrationsydelse

Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Stigende social ulighed i levetiden

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr og

PLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl

I Fiktiv Kommune bor der personer pr. 1. januar Heraf er kvinder og mænd.

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

4.4 Alternativ behandling

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

3.5 Planlægningsområde Byen

Velfærdspolitisk Analyse

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

Tandstatus hos søskende

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Transkript:

A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende lægers arbejde, der foregår blandt ældre patienter. Dette gøres ved at undersøge andelen af alle patientkontakter i almen praksis, som foregår blandt ældre, samt at undersøge eventuel udvikling i dette fra 2009 til 2014. Den 24. september 2015 Ref BHH Analysens hovedkonklusioner Borgere på 65 år eller derover står for 32 pct. af alle konsultationer hos almen praktiserende læge i 2014, selvom denne aldersgruppe kun udgør 18 pct. af befolkningen. Antallet af kontakter til almen praksis pr. person er steget fra 2009 til 2014 blandt 80+årige, mens det er faldet i den øvrige del af befolkningen. Kontakter til almen praksis blandt 80+ årige udgør en stigende andel af alle kontakter i almen praksis også når der tages højde for at denne aldersgruppe udgør en stigende andel af befolkningen. De ældste borgere (80+ årige) havde 120 pct. flere kontakter til almen praksis end gennemsnitsborgeren i 2009, mens de i 2014 havde 138 pct. flere kontakter end gennemsnittet. Blandt 16-17 årige er der sket et fald i antallet af kontakter til almen praksis fra 2011 til 2014. bhh@kl.dk Dir 3876 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk Side 1/6

1. Baggrund Almen praktiserende læger har kontakt med ca. 84 pct. af befolkningen i løbet af et år. I gennemsnit har danskerne ca. 7 kontakter til deres læge om året. Nogle befolkningsgrupper har af gode grunde et større forbrug af ydelser hos almen praktiserende læger end andre, herunder ældre og kronisk syge borgere. I denne analyse undersøges eventuelle forskydninger i brugen af ydelser i almen praksis mellem forskellige aldersgrupper i befolkningen, samt udviklingen i brugen af hjemmebesøg hos ældre patienter. Dette vil kunne indikere mulige ændringer i befolkningens behov for sundhedsydelser og/eller i opgavefordelingen mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. 2. Metode Analyserne er foretaget med adgang til data over alle kontakter til almen praktiserende læge i Sygesikringsregisteret (2009-2014) koblet med oplysning om patienternes alder pr. 1/1 det pågældende år i Danmarks Statistiks befolkningsregister. Kontakter til almen praksis er defineret som reelle kontakter (ikke tillægesydelser) under speciale 80 i sygesikringsregisteret. Analyserne er lavet for alle kontakter, både de med fysisk møde i praksis eller under hjemmebesøg og kontakter uden fysisk møde (email-konsultationer, telefonkonsultationer, receptfornyelser m.m.). Der foretages analyser for hele befolkningen samlet samt for en række aldersgrupper, herunder 0-5 årige (førskolebørn), 6-15 årige (skolebørn), 18-64 årige (borgere i den erhvervsaktive alder), 65+ årige og 80+ årige. Dels analyseres antallet af konsultationer i hvert år i hver aldersgruppe og hvor stor en andel de udgør af alle konsultationer det givne år. For at tage højde for at antallet af personer i hver aldersgruppe også udvikler sig over tid, sammenholdes resultaterne med hver aldersgruppes andel af den samlede befolkning i hvert år. Dertil beregnes det gennemsnitlige antal kontakter årligt pr. person i hver aldersgruppe. Alle analyser foretages både for begge køn samlet, samt inddelt på mænd og kvinder (se bilag 1). 2

3. Resultater Ældre borgere bruger af gode grunde sundhedsvæsenet mere end andre aldersgrupper. Borgere på 65 år eller derover står for 32 pct. af alle patientkontakter med almen praktiserende læge, selvom denne aldersgruppe kun udgør 18 pct. af befolkningen. Omvendt bruger børn og unge (0-17 årige) kun 11 pct. af lægernes konsultationer, selvom de udgør 21 pct. af befolkningen, jf. tabel 1. Fra 2009 til 2014 er de ældre borgeres andel af alle konsultationer hos almen praksis steget fra 29 pct. til 32 pct., mens børn og unges andel af konsultationerne er faldet fra 13 pct. til 11 pct. I samme periode er andelen af ældre i befolkningen dog også steget fra 16 til 18 pct., mens andelen af børn og unge i befolkningen er faldet lidt fra 22 til 21 pct. Tabel 1. Kontakter hos almen praktiserende læge efter patienternes alder 2009 2014 Alle kontakter Befolkningen Alle kontakter Befolkningen Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Alle 38.713.084 100,0% 5.511.451 100,00% 37.254.515 100,0% 5.627.235 100,00% 0-5 år 2.193.588 5,7% 392.371 7,12% 1.931.301 5,2% 370.524 6,58% 6-15 år 2.024.927 5,2% 685.798 12,44% 1.653.818 4,4% 666.320 11,84% 16-17 år 654.500 1,7% 139.036 2,52% 512.430 1,4% 140.580 2,50% 0-17 år 4.873.015 12,6% 1.217.205 22,09% 4.097.549 11,0% 1.177.424 20,92% 18-64 år 22.712.924 58,7% 3.418.750 62,03% 21.150.451 56,8% 3.423.077 60,83% 65-79 år 7.608.482 19,7% 648.640 11,77% 8.296.136 22,3% 791.843 14,07% 65+ år 11.127.145 28,7% 875.496 15,89% 12.006.515 32,2% 1.026.734 18,25% 80+ år 3.518.663 9,1% 226.856 4,12% 3.710.379 10,0% 234.891 4,17% Kilde: KL-analyse baseret på data fra Sygesikringsregisteret via Danmarks Statistiks Forskningsservice. Det årlige antal af kontakter til almen praksis pr. person er faldet lidt fra 7,0 til 6,6 kontakter om året fra 2009 til 2014. Udviklingen i antallet af kontakter pr. person er imidlertid ikke ens i alle aldersgrupper jf. figur 1. De 80+ årige patienter adskiller sig som den eneste aldersgruppe med stigende antal kontakter pr. person. 3

Figur 1. Gennemsnitligt antal konsultationer hos almen praksis pr. år pr. person 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 80+ år 15,51 15,63 15,99 16,04 15,98 15,80 65-79 år 11,73 11,50 11,56 11,22 10,87 10,48 18-64 6,64 6,55 6,61 6,47 6,30 6,18 0-17 år 4,00 3,90 4,00 3,70 3,49 3,48 Kilde: KL-analyse baseret på data fra Sygesikringsregisteret via Danmarks Statistiks Forskningsservice. Hvis man sammenholder de forskellige aldersgruppers andel af alle konsultationer med deres andel af befolkningen samlet i de enkelte år, får man et mål for hvordan aldersgruppernes relative brug af konsultationer udvikler sig over tid, samtidigt med at der tages højde for ændringer i aldersgruppernes størrelse. I figur 2 herunder ses hver aldersgruppes forbrug af kontakter til almen praksis som procentvis afvigelse fra landsgennemsnittet i de enkelte år. De ældste borgere (80+ årige) havde 121 pct. flere kontakter end gennemsnitsborgeren i 2009, mens denne afvigelse steg til 138 pct. flere kontakter end gennemsnittet i 2014. De 80+ årige optager således en stigende andel af lægernes tid på patientkontakter også når der tages højde for, at der bliver flere ældre i befolkningen. Årsagerne til dette kendes ikke, men forklaringer kunne være, at især de ældre patienterne bliver udskrevet tidligere fra hospitalet og derfor har et større behov for ydelser i primærsektoren, og det kan skyldes, at flere ældre har kroniske sygdomme, og ofte flere kroniske sygdomme samtidigt. 4

Figur 2. Procentvis afvigelse i forbrug af konsultationer i den enkelte aldersgruppe i det enkelte år i forhold til alle borgere 150,00 100,00 50,00 0,00 80+ år 65-79 år 18-64 år 0-17 år -50,00-100,00 80+ år 120,82 125,03 126,71 132,64 137,41 138,60 65-79 år 66,99 65,52 63,91 62,71 61,55 58,25 18-64 år -5,42-5,67-6,35-6,17-6,41-6,67 0-17 år -43,00-43,87-43,23-46,39-48,14-47,43 Kilde: KL-analyse baseret på data fra Sygesikringsregisteret via Danmarks Statistiks Forskningsservice. Hvis man zoomer ind på gruppen af børn og unge, ses det, at udviklingen er forskellig blandt førskolebørn, skolebørn og unge jf. figur 3. Blandt 0-5 årige børn er der sket et fald i antallet af kontakter til almen praksis fra 2011 til 2013 også når der tages højde for at denne aldersgruppe udgør en mindre og mindre del af befolkningen. Men fra 2013 til 2014 sker der en stigning i brug af almen praksis blandt førskolebørn, mens der sker et fald i brugen af almen praktiserende læger i gruppen af 16-17 årige fra 2013 til 2014. Figur 3. Procentvis afvigelse i forbrug af konsultationer i den enkelte aldersgruppe i det enkelte år i forhold til alle borgere 0,00-10,00-20,00-30,00-40,00-50,00 0-5 år 6-15 år 16-17 år -60,00-70,00-80,00 Kvinder har generelt et større forbrug af almen praktiserende læger end mænd, især i den reproduktive alder. I bilag 1 ses alle resultater opdelt på mænd og kvinder. 5

BILAG 1. Kønsopdelte resultater Gennemsnitligt antal konsultationer hos almen praksis pr. år pr. person mænd (stiplet) og kvinder (solid) separat 11 9 7 5 3 40-64 år kvinder 40-64 år mænd 25-39 år kvinder 25-39 år mænd 18-24 år kvinder 18-24 år mænd 0-17 år kvinder 0-17 år mænd 1 Procentvis afvigelse i forbrug af konsultationer i det enkelte år i forhold til alle borgere mænd (stiplet) og kvinder (solid) separat 140,00 80+ år kvinder 80 + år mænd 90,00 40,00-10,00 65-79 år kvinder 65-79 år mænd 40-64 år kvinder 40-64 år mænd 25-39 år kvinder 25-39 år mænd 18-24 år kvinder 18-24 år mænd 0-17 år kvinder 0-17 år mænd -60,00 6