Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne i Sundhed og Omsorg skal varetages. Kvalitetsaftalen er en forpligtende aftale mellem aktørerne indenfor uddannelsesopgaven i Sundhed og Omsorg. Formålet med kvalitetsaftalen er, at: Sikre fokus på uddannelsesopgavens formål og krav Der er klare rammer for varetagelsen af opgaverne i forbindelse med SOSU-elevers praktikforløb Definere og synliggøre kvaliteten i SOSU-elevers praktikforløb Sikre, at SOSU-elever modtager professionel og kvalificeret vejledning Sætte en ramme for drøftelse, evaluering og udvikling af praktikvejledningen Målet med kvalitetsaftalen er, at: Uddannelse er en prioriteret opgave i Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg tilbyder professionelle læringsmiljøer og velorganiserede uddannelsesforløb Uddannelserne er attraktive og af høj kvalitet At eleverne uddannes, så de besidder de nødvendige faglige og personlige kompetencer Høj gennemførselsprocent Kvalitetsaftalen omfatter rammer og kvalitet i forhold til vejledning af elever på følgende uddannelser: Grundforløb på social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. På Medarbejderportalen findes links til informationer om de forskellige uddannelser ( fanen Medarbejder menupunktet Uddannelse ): http://medarbejderportalen.adm.aarhuskommune.dk/so/medarbejder/uddannelse/sosuelever/sider/love ogregler-elever.aspx Principper for uddannelse af elever i Sundhed og Omsorg En række forhold har særlig betydning for SOSU-elevernes gennemførsel af den praktiske del af uddannelsen. For uddannelse af SOSU-elever i Sundhed og Omsorg gælder det derfor, at: Elevens læring er fokus i praktikken Uddannelse af elever er en fælles opgave Vi styrker elevers læring gennem relationer og fællesskab Vi har en arbejdspladskultur, hvor uddannelse og læring er en integreret del af det daglige arbejde Vi ser uddannelse af elever som en kerneopgave og en udviklingsmulighed
2 Tidsmæssig ramme og indhold i vejledningen Det vejledende tidsforbrug til praktikvejledning er fire timer pr. uge pr. elev. Tidsforbruget er gennemsnitligt og kan variere fra uge til uge og alt efter, hvor mange elever en vejleder har på et givent tidspunkt. Følgende opgaver ligger inden for det vejledende tidsforbrug: Forberedelse, planlægning og sparring Vejledning Samtaler Deltagelse i diverse møder Tidsforbruget skal fremgå af vagtplan og disponering. I vejledningssituationer og i forbindelse med forberedelse og samtaler skal praktikvejlederen fritages for opgaver, der ikke har relevans for vejledningen. Vejledningen kan organiseres sådan, at vejledningstimerne samles sammen i løbet af ugen. Kompetenceudvikling ligger udover tidsrammen. Vejledning i praktikforløbet Vejledningen af eleven spiller en central rolle for elevens læring. Praktikvejledningen foregår som en kombination af individuel vejledning og gruppevejledning. Som hovedregel skal praktikvejledningen foregå efter metoden før-vejledning, under-vejledning og efter-vejledning. Vejledningsmetode: Før-vejledning, under-vejledning og efter-vejledning Før-vejledning Elevens planer for dagen og læringsmuligheder i opgaverne? Har eleven brug for hjælp, vejledning, rådgivning? Efter-vejledning Hvad er gået godt og hvad vil eleven gerne gøre anderledes? Er der noget eleven er i tvivl om eller noget der skal følges op på? Under-vejledning / følgetid Fordele ved før-, under- og eftervejledning Eleven skal have mulighed for såvel at observere den erfarne udøver, som at varetage opgaver under vejledning Der bør være følgetid to gange om ugen frem til prøvetidssamtalen, derefter en gang om ugen Eleverne får bedre mulighed for at se læringen i opgaverne Eleverne bliver bedre klædt på til at løse opgaven hos borgerne En mere udførlig beskrivelse af vejledningsmetoden findes i dokumentet Vejledning og samtaler i SOSUelevers praktikforløb, som findes på Medarbejderportalen: (Link indsættes)
Samtaler i praktikforløbet Samtalerne i praktikforløbet har stor betydning, og bruges blandt andet om et styringsredskab i forhold til praktikmål og til udvikling af elevens kompetencer. Samtaler Startsamtalen Præsentation af eleven og gensidig forventningsafstemning Dialog om, hvordan eleven lærer bedst og hvilke pædagogiske linjer, der følges Faglige og personlige mål i forhold til uddannelsens mål og individuelt niveau 3 Ugesamtalen Elevens refleksionsevne stimuleres, så refleksion over egen faglig og personlig indsats udvikles igennem hele praktikforløbet Kobling mellem teori og praksis Midtvejssamtalen Hvor langt er eleven nået med sine faglige og personlige mål? Eventuel justering af pædagogiske tilgange eller metoder i forhold til elevens læring Opstille nye faglige og personlige mål i resten af praktikken Slutsamtalen Hvilket uddannelsesniveau har eleven opnået? Samlet evaluering af praktikforløbet En mere udførlig beskrivelse af samtalerne findes i dokumentet Vejledning og samtaler i SOSU-elevers praktikforløb, som findes på Medarbejderportalen: (Link indsættes) Fælles undervisning, elevsparring og elevnetværk Udover den egentlige praktikvejledning tilrettelægges og afholdes undervisning, elevnetværk og gensidig sparring mellem elever: For at styrke elevernes læring og det faglige indhold under praktikforløbet afholdes fælles undervisning for eleverne om praksisrelevante emner som fx dokumentation i den elektroniske journal, velfærdsteknologi, rehabilitering og demens. Erfarne elever giver sparring til nye elever, når dette indebærer et læringsmæssigt sigte for den erfarne elev Elever følges ad to og to og giver gensidig sparring i det omfang, det kan lade sig gøre og giver mening Der etableres praktiknetværk for elever
4 Roller og ansvar Vejleders ansvar Praktikvejlederen er nøgleperson i forhold til elevernes uddannelse under praktikforløbet og har ansvaret for: Elevernes praktikforløb i samarbejde med teamlederen og teamet Den daglige pædagogiske planlægning og justering af læringstiltag Introduktion af elever til SOSU-hjælperens/-assistentens daglige arbejde og ansvarsområder Gennemgang af forventninger til eleverne ved startsamtalen og evaluering af eleverne ved midtvejs - og slutsamtaler Tilrettelæggelse af praktikforløbet sammen med eleverne og koordinering af dette sammen med teamet Udarbejdelse af individuel praktikplan sammen med eleverne Udvælgelse af borgere, der matcher elevernes faglige og personlige læringsmål, sammen med eleverne Planlægning af tidspunkter for samtaler i praktikforløbet sammen med eleverne og teamleder At stå til rådighed for eleverne fagligt og læringsmæssigt Stimulere elever til refleksion og koble til teoretisk viden Aftale tidspunkt for ugesamtale og sørge for uforstyrret lokale Fungere som bindeled mellem elever, kontaktpersoner, teamleder og teamet Udarbejde standpunktsbedømmelse/ PASS erklæring (= vurderingen af, hvorvidt elevens praktik er godkendt) i samarbejde med den uddannelsesansvarlige At holde sig fagligt opdateret og deltage i vejledermøder og efteruddannelse Praktikvejlederens ansvarsområde, personprofil og kvalifikationsbaggrund er beskrevet i jobprofil for praktikvejledere. Jobprofilen findes på Medarbejderportalen: (Link indsættes) Teamets ansvar Uddannelse af elever er en fælles opgave for teamet og teamet har ansvaret for: Modtagelse, introduktion, oplæring og undervisning Elever varetager opgaver eller helhedsplejen hos borgeren men elever har aldrig hele ansvaret for en borger Teamleders ansvar Ledelse af uddannelse er nøglen til succes og teamlederen har ansvaret for: Praktikforløb for elever i eget team Rammerne omkring elevers arbejdsmiljø og trivsel At aftalte rammer og regler for elever og vejledere følges Vejledernes deltagelse i kompetenceudvikling Deltager efter behov i de tre hovedsamtaler i praktikken: Start, midtvejs og slutsamtale Afholdelse af prøvetidssamtale og evt. fraværssamtaler Fokus på fastholdelse af elever og fokus på elevers sygefravær Justering af elevens praktikplan og uddannelsesmål Deltagelse i lokale vejledermøder (så vidt muligt)
5 Uddannelsesansvarliges ansvar Overordnet ansvarlig for organisering af praktikforløb og udvikling af læringsmiljøer Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsesindsatsen Evaluerer og justerer sammen med vejledere og teamledere rammer, læringsmiljø og læringsmetoder på praktikstedet og sikrer ensartede vilkår for eleverne i området Fordeling af elever Velkomstbreve, introduktionsprogram, praktikmappe mv. til eleven Velkomstmøde for elever før praktikstart og introduktion af eleverne ved praktikstart Deltager efter behov i samtaler Inddrages altid ved problemer i praktikforløb og deltager altid i helhedsevalueringer Fokus på fastholdelse af elever og fokus på elevers sygefravær Sparringspartner for praktikvejledere og teamledere Kontaktperson til SOSU-skolen og Personaleudvikling Ansvarlig for afholdelse af vejledermøder og etablering af elevnetværk Udarbejde standpunktsbedømmelse/ PASS erklæring (= vurderingen af, hvorvidt elevens praktik er godkendt) i samarbejde med praktikvejlederen Den uddannelsesansvarliges ansvarsområde, personprofil og kvalifikationsbaggrund er beskrevet i jobprofil for uddannelsesansvarlige. Jobprofilen findes på Medarbejderportalen: (Link indsættes) Personaleudviklings ansvar Indgåelse af uddannelsesaftaler med elever samt ophævelse og forlængelse af uddannelsesaftaler Lønbudget til elever Indlæsning af elever i det digitale uddannelsesadministrationssystem Fordeling af SOSU-hjælperelever på områder/enheder Varetagelse af elev-sager Krav til læringsmiljøer Uddannelsesstederne stiller følgende faciliteter til rådighed: Adgang til pc ere for vejledere og elever Adgang til uforstyrrede samtalerum Evaluering og kvalitetssikring Uddannelsesstederne afholder kvalitetsmøder (minimum årligt) mellem relevante ledere, praktikvejledere og uddannelsesansvarlige, hvor elevernes tilbagemeldinger, læringsmiljø og rammer for praktikvejledningen og drøftes, evalueres og udvikles. Herudover gennemføres jævnligt fælles evaluering af uddannelsesindsatsen via blandt andet spørgeskemaundersøgelser. Udarbejdelse og revision Kvalitetsaftalen er besluttet i Uddannelsesudvalget den x/x-xxxx. Uddannelsesudvalget tager kvalitetsaftalen op til revision minimum hvert andet år.