Regnbuens mad-og måltidspolitik 2011 Det er Regnbuens målsætning: at servere sund, næringsrig og varieret kost, gerne økologisk. at overholde de ernæringsmæssige retningslinier fra kommunen og fødevaredirektoratet.. at lære børnene sunde kostvaner ved hjælp af gode eksempler og rart samvær omkring måltidet. at udvikle børnenes motoriske færdigheder i forbindelse med måltidet. at køkkendamen er engageret og interesseret i at lave sund og ernæringsrigtig mad og følger med indenfor området bl.a. ved at deltage i kurser o.lign. at respektere forældrenes ønsker m.h.t. kosten ved allergi, religion o.lign. at synliggøre og inddrage forældrene i kostpolitikken, madplanen m.m. at minimere sukkerindtaget i dagligdagen, til fødselsdage, traditioner mm. at lære børnene om håndhygiejne før og efter spisning. at lære børnene om vores kulturs bordskik på en god og hyggelig måde. At spise sammen er hyggeligt og gir næring til mange ting, samvær, samtaler, pædagogik. At vi som voksne er bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene og hvordan vi omtaler mad og agerer ved måltidet. At skabe en god og rolig ramme omkring måltidet. I madplanen tager vi udgangspunkt i børnenes behov, årstiden m.m. Vi bestræber os på at gøre madplanen varieret. I madplanen indgår grøddag, fisk, indmad, kød, grønt, rugbrød osv. Madplanen hænger ved køkkenet og forældrene er altid velkomne til at kigge på den og få en snak om kosten med køkkendamen. I Frb. Kommune skal min. 75 % af kosten være økologisk. Vi køber økologisk mælk, grønt, kød osv. i det omfang vi har mulighed for det. Vi drikker mælk og vand til morgenmaden og frokosten. Skal barnet på diæt eller har allergi, skal vi have en lægeerklæring, idet det er vigtigt altid at have lægens vurdering, inden man sætter barnet på diæt, da det ellers kan blive fejlernæret. Har forældrene ønsker om, at barnet ikke må få specielle madvarer f.eks. svinekød af religiøse grunde, respekterer vi det, men vi laver ikke speciel kost, men tilbyder barnet noget andet f.eks. kartofler, grøntsager el.lign. Madordning: Bestyrelsen har, efter tilkendegivelse fra de øvrige forældre, besluttet at deltage i den kommunale frokostordning, hvor vuggestue- og børnehavebørnene får frokost tilberedt i vores eget køkken. Stillingtagen til frokostordning vil skulle ske hvert andet år. morgenmad Indtil kl. 7.45 har børnene mulighed for at få morgenmad. Vi sidder ved det store bord i gangen og bestræber os på at skabe en hyggelig stund, så vi kan starte dagen på en rar måde. Til morgenmad er der
havregryn og rugbrød,ost og frugt. Børnene kan få mælk, og det er også muligt for forældrene at sætte sig ned og drikke en kop kaffe. vuggestuen: Kost til børn under 1 år: Vi følger meget nøje den kostplan, vi har fået af sundhedsplejersken (udgivet af sundhedsstyrelsen). Vi taler altid grundigt med forældrene, om hvad barnet har fået at spise derhjemme, og aftaler hvad barnet må få at spise i vuggestuen. Alle børn under 1 år får modermælkserstatning/sødmælk efter aftale med forældrene, enten i kop eller sutteflaske. Kost til børn over 1 år: Børnene følger den alm. madplan, med mindre andet er aftalt med forældrene. Alle børn mellem 1 og 3 år drikker letmælk af kop. Har vi børn over 3 år kan de få let - eller skummetmælk at drikke. Formiddagsmåltid: Vi holder morgensamling efter behov, kl. ca. 9, hvor børnene får lidt at spise og drikke Morgenmåltidet består af f.eks. vand samt brød og frugt. Frokost: Kl. 11 er frokosten klar. Vi henter madvognen i køkkenet, og når den kommer ind på stuen, vækker det jubel hos børnene. Når vi spiser, sidder vi i mindre grupper ved flere borde. Nogle gange spiser børnene samtidig og nogle gange på forskellige tidspunkter. F.eks. hvis nogle børn er på tur og kommer senere hjem. Inden børnene skal spise vasker de hænder, og derefter sætter de sig ved bordene. Maden bliver stående på rullebordet, da der i perioder er forkølede børn i vuggestuen, som kan nyse på maden, hvis den står på bordet. Den voksne kommer maden på tallerkenen, så den ser indbydende ud maden bliver ikke blandet sammen. Barnet skal have mulighed for at se, hvad det skal have at spise. På den måde kan barnet selv vælge, om det har lyst til at spise al maden. Vi tvinger aldrig et barn til at spise noget, hvis det ikke har lyst, men vi opfordrer gerne barnet til at prøve at smage på maden. Under måltidet, hvor den voksne spiser det samme som børnene, prøver vi at skabe en rar stemning. Vi snakker om maden, om hvad vi har lavet om formiddagen eller om andre ting, som optager børnene. Vi vil gerne hjælpe til med at barnet selv lærer at spise, og fra barnet er ca. 10 mdr. får det mulighed for at være med til at spise selv. Barnet bruger gerne fingrene til at røre ved maden og putte den ind i munden. Barnet får en ske i hånden samtidig med, at den voksne mader barnet med en anden ske.
Når barnet er ca. 2 år får det mulighed for at spise med kniv og gaffel. Vi hjælper det selvfølgelig med at skære maden ud, men f.eks. kartofler er ikke så svære, og det er dejligt selv at kunne. Hvis vi løber tør for mælk på stuen, beder vi et af de store børn om at hente mælk i køkkenet hos køkkendamen, og det er en meget stolt mælkehenter, som kommer ind på stuen igen bærende på en ny mælk. De mindste børn (½ - ca.2 år) kommer ud at sove, efterhånden som de er færdige med at spise, idet de ofte er meget trætte, når de har spist. De større børn bliver siddende ved bordet og venter på hinanden (indenfor rimelighedens grænser), eller sætter sig hen i sofaen med en bog, indtil de skal ind for at sove til middag. Børnene løber aldrig rundt med mad i vuggestuen, og har de rejst sig fra bordet, er de færdige med at spise. Når måltidet er slut og børnene er lagt til at sove, snakker de voksne om, hvad børnene har syntes om maden og skriver på dagssedlen, hvad børnene har spist. Børnehaven: Frokost. Før vi spiser frokost vasker vi hænder og sætter børnene sætter sig på deres garderobeplads. Det gør vi for at skabe ro og fokus på, hvad vi skal nu. Tit har børnene været i aktivitet eller på tur og nu skal der ske noget andet, nemlig spisning. En voksen dækker vort rullebord og henter maden i køkkenet, tit sammen med 1 eller flere børn, der hjælper med at dække bord. Imedens bliver der i garderoben leget lille hund imens. Når middagen er klar tæller dem der har hjulpet med at dække bord, alle børnene i garderoben, og hjælperne skiftes til at sige en farve, og hvis man har tøj i den farve, må man gå ind og sætte sig ved middagsbordet. I garderoben skaber vi en fællesskabsfølelse mellem de børn, der har lavet forskellige ting til formiddag. Nu er vi sammen alle sammen og skal sammen ind og spise. Samtidigt har vi mulighed for at øve at tælle og huske forskellige farver. Vi spiser frokost kl.11. Klubbørnene sætter sig i et lille separat rum, vi kalder Klubben. Det er de store børn, der skal starte i skole efter sommerferien. Tit kan der være klubgæster fra Eliten, som vi kalder de øvrige børn. Eliten spiser på stuen ved 2 3 borde, alt efter hvor mange børn vi er. Vi bestræber os på, når det er muligt, at der sidder en voksen med ved hvert bord og er ligesom vært. Dette kan lade sig gøre, når børneantallet er til at spise omkring 3 borde og vi er 3 voksne. Ellers spiser de store Klubbørn for sig selv og de voksne sidder ved de mindste børn. Maden er serveret på små fade og mælken i små kander og børnene tager selv maden og mælken og sender den videre. Det øver dem i, at kunne selv og hjælpe hinanden og samtale. Vi er en social gruppe rundt om et bord og vi har måltidet, som fælles fokuspunkt. Der er meget læring gemt i det at spise sammen. Frokosten betragter vi både som et måltid, der skal dække børnenes energi- og næringsbehov, men også som en social aktivitet.
Når alle er klar omkring bordet, bliver der sagt vær så god og måltidet starter. Vi kræver ikke, at børnene skal sige Tak for mad, men de fleste siger, nu er jeg færdig, mæt eller tak for mad. Vi holder en rimelig bordskik, men der kan både pjattes og grines. Vi vil gerne have at børnene bliver siddende ved bordet mens de spiser, når de altså ikke lige skal på toilettet e.l. Vi har ingen regler om, i hvilken rækkefølge maden skal spises. Jo færre regler vi har, jo færre konflikter giver det, og hvis børnene er sultne, skal de nok spise. Hvis børnene ikke er sultne, tvinger vi dem ikke til at spise. Magtkampe om mad får som regel tingene til at gå i hårdknude. Langsomt spisende børn har mulighed for at sidde længere tid. Når børnene er færdige med at spise, skal de rydde op efter sig selv. Tallerken, bestik og kop skal stilles på rullebordet. Derefter bliver borde og stole vasket af og gulvet fejet. Børnene går efter oprydning på toilettet igen, tisser og vasker hænder. Frugt. På et forældremøde har forældrene vedtaget flg. frugtordning: Børnene tager selv en frugtmadkasse med hver dag, som bliver sat i vores køleskab på stuen. Frugtmadkassen består af frugt, grønsager, nødder, rugbrød osv. Vi spiser frugt ml. kl. 14 15 hver dag og også her vasker vi hænder inden og efter. Om sommeren spiser vi tit på vores legeplads og om vinteren spiser vi tit i 2 grupper på skift inde i klubben. Børnene snakker, taler sammen og lader sig inspirere af hinandens frugtmadkasser. Kostpolitik i forbindelse med Regnbuens traditioner: I forbindelse med Regnbuens traditioner, forsøger vi at minimere sukkerindtaget, dette gør vi bl.a. ved ikke at servere slik og saftevand for børnene, medens de er i Regnbuen. Det lader vi være op til forældre og bedsteforældre. F.eks : Fastelavn: På børnenes fastelavnsris er der pynt, som børnene selv har fremstillet. Der er ikke slik på fastelavnsriset. Til frokost bliver der serveret pølser, brød og grønsagsstave. I børnehaven bider børnene til bolle om eftermiddagen. Boller, som børnene selv har været med til at bage. Påskefrokost: En af de sidste dage før påske handler klubbørnene ind og dækker bord i børnehaven. Lotte tilbereder påskefrokost til hele huset.
Vi holder påskefrokost med børnene på stuerne. Vi dækker op med blomster, dug og servietter og spiser påskemad, f.eks. kyllingelår, karrysild, æg, karse mm. Om eftermiddagen triller vi æg af hårdkogte æg på legepladsen og leger gemmeleg med æggene. Første December løber vi julen ind alle børn og voksne i Regnbuen. Vi løber rundt på legepladsen og i huset i en lang kæde, medens vi synger Nu er det jul igen. Bagefter spiser vi Risengrød på stuerne. Julefrokost for børn: Julefrokost er en tradition blandt voksne. Man mødes med venner/kollegaer, spiser god mad og hygger sig. Sådan er det også for børnene i Regnbuen. Her er det børnehavebørnene, der inviterer de ældste børn i vuggestuen på julefrokost. Dette er en meget social aktivitet. Der er et stort fællesskab omkring forberedelsen af frokosten, børnene er med til at handle ind, fremstille pindemadder, dække bord m.m. De er meget stolte, når alt er klart. Frokosten er hyggelig. Børnehavens vindueskarm bliver lavet om til ta selv buffet, hvor børnene udvælger de bedste pindemadder, får dem placeret på tallerkenen og balancerer hen til bordet. Der er en livlig trafik mellem borde og buffet. Børnene får kendskab til forskelligt mad og oplever, at maden kan se anderledes ud end den plejer. Desuden prøver de at spise på en anden måde end de er vant til. Til Regnbuens fødselsdag bliver der om eftermiddagen serveret æbleskiver for børnene for at markere dagen. Julefest: Vi synger julesange, danser om juletræet, kalder på julemanden som kommer ned fra loftet med godter til børnene (en forældre/bedsteforældre/personale er julemand). I godteposerne er der f.eks. appelsiner, æbler, pebernødder, gulerødder. Børnene har hørt meget om julemanden, og her oplever de ham som en rar person. Nogle af børnene har ikke set julemanden før, så de kan godt blive lidt usikre/bange og derfor sidder de hos en voksen, de er tryg ved. På den måde oplever børnene, at julemanden ikke er farlig. Vi spiser alle traditionel julemad, flæskesteg m. rødkål, kartofler og sovs. De børn, der ikke spiser svinekød, får tilbudt kalkun. Fødselsdage : Når børnene holder fødselsdag i Regnbuen kan de have frugt, en kage eller en is med. Vi tænder lys for barnet og synger en fødselsdagssang. Udarbejdet af : Britta Søndergaard, Maibritt Fuglsang Poulsen, Mai Rørvig, Jeannette Winther