Mad og bevægelse i Dagplejen

Mad og bevægelse i Dagplejen

Indhold Mad og bevægelse i Dagplejen 2 Den gode madoplevelse 3 Måltidet 3 Hygiejne 4 Økologi og tilsætningsstoffer 4 Børn med særlige behov, andre kulturer 4 Ernæringsrigtig mad 5 Dage med traditioner 6 Bevægelse og leg 6 Aktiviteter i dagligdagen 7 Mad og bevægelse i Dagplejen Mad- og bevægelsespjecen tager udgangspunkt i den overordnede Madpolitik for de 0-6-årige i Assens Kommune samt ide officielle kostråd fra fødevarestyrelsen. Mad- og bevægelsespjecen er revideret i foråret 2014 i et samarbejde mellem dagplejere, forældrerepræsentanter, dagplejeledelsen, børnefysioterapeut og sundhedsplejen. Til pjecen hører en fagdel udarbejdet til brug for dagplejerne. Dele af fagdelen er tilgængelig for alle på Dagplejen i Assens Kommunes hjemmeside. Mad og bevægelse har stor betydning for børns udvikling og trivsel. Da de fleste børn tilbringer mange af deres vågne timer i dagplejen, har dagplejeren et stort medansvar for, at barnet får ernæringsrigtig mad og en god oplevelse i forbindelse med måltidet. Leg og bevægelse er ligeledes en vigtig forudsætning for barnets trivsel. 2

Den gode madoplevelse Det er vigtigt at skabe de optimale rammer for en god madoplevelse. Dagplejeren er rollemodel og viser i høj grad en holdning til maden og måltidet samt former rammerne omkring måltidet. Den positive stemning er med til at påvirke børnenes appetit samt vække deres nysgerrighed og lyst til at prøve noget nyt. For at fremme den gode madoplevelse er det derfor vigtigt: At forberede barnet på spisetiderne i god tid, så der er tid til at afslutte igangværende lege ordentligt At dagplejeren spiser sammen med børnene At der er ro og tid til måltidet. Plads til at snakke - giver lyst til at spise At børnene lærer at vente på hinanden og sidde ved bordet At servere maden på en indbydende og overskuelig måde At tage hensyn til og respektere det enkelte barns spisetempo At børnene ikke tvinges til at spise, børns appetit kan svinge meget At børnene opfordres og hjælpes til at smage ny mad. Måltidet Det er vigtigt at skabe optimale rammer for et godt måltid. Herunder tænkes på, at børnene inddrages i alle faser af måltidet dække bord, smøre mad, skære maden ud, kravle op og ned af stol, spise med fingre, gaffel og ske, drikke af kop og hælde af lille kande m.m. Børnenes mundmotoriske færdigheder styrkes, når de tilbydes mad af forskellig konsistens, størrelse, form og temperatur samt fint- og groft mad. 3

Hygiejne Det er vigtigt med god håndhygiejne og køkkenhygiejne for at undgå sygdomme. Derfor: Skal børn og voksne vaske hænder før og efter måltidet Skal børnene have hver deres klud til mund og hænder, da bakterier ellers kan overføres fra det ene barn til det andet via kluden Skal det enkelte barns klud skiftes dagligt, eller der skal bruges engangsklude Skal frugt og grønt afvaskes og tørres grundigt Skal mad nedkøles hurtigt. Økologi og tilsætningsstoffer Der skal købes frugt og grønt efter årstiden, gerne dansk og økologisk Mælk og smør skal være økologisk Maden skal indeholde så få tilsætningsstoffer og farvestoffer som muligt. Se evt. mere på www.foedevarestyrelsen.dk Vådservietter og håndsæbe skal være Svanemærkede og Astma-Allergi mærkede. Børn med særlige behov Hvis forældre af religiøse/kulturelle eller af andre årsager fx allergi ønsker udelukkelse af enkelte produkter, skal dette respekteres Hvis barnet skal have specielle madprodukter, medbringes disse Hvis en hel madgruppe ønskes udelukket fra barnets kost fx mælkeprodukter skal dagplejepædagogen kontaktes Hvis der er særlige kosthensyn, er det altid en god ide at drøfte det med sin dagplejer og sundhedsplejerske. 4

Ernæringsrigtig mad Barnet skal have dækket sit energi- og næringsbehov i løbet af dagen, så det har energi til en aktiv dag i dagplejen. Derfor: Tilbydes børnene varieret mad tilberedt af mange forskellige råvarer, gerne årstidsbestemt Foretrækkes friske og uforarbejdede råvarer, hvor det er muligt Vælges generelt nøglehulsmærkede og fuldkornsmærkede fødevarer Tilbydes få gode pålægstyper - gerne nøglehulsmærkede Tilbydes børnene fisk eller fiskepålæg dagligt, dog må børn under tre år ikke får store rovfisk som f.eks. tun. Det gælder også tun på dåse Indgår grøntsager og frugt i alle måltider Serveres brød med fuldkornsmel, dog ikke med hele kerner til børn under ca. 3 år Tilbydes børnene havregrød eller øllebrød til morgenmad Serveres der både formiddag og eftermiddag et måltid bestående af fiberholdigt brød/knækbrød eller grød, samt frugt/grønt. Det ene af mellemmåltiderne skal indeholde grøntsager Tilbydes børnene løbende vand Skal børn under 1 år have modermælk/modermælkserstatning Skal børn fra 1-2 år have letmælk Skal børn over 2 år have magre mælkeprodukter såsom minimælk, skummet mælk eller kærnemælksprodukter. Må børn tidligst fra 9 mdr. tilbydes maks ½-1 dl syrnede sødmælksprodukter. Må syrnede mælkeprodukter med højt proteinindhold såsom skyr, ymer og ylette tidligst gives fra 2 år. Skal sukker og sukkerholdige produkter undgås i dagligdagen Skal børnene ikke tilbydes slik og søde drikke i dagplejen Skal kiks ikke serveres i dagplejen Skal børn under 1 år ikke tilbydes honning Må børn 0-3 år max få 50 g rosiner om ugen svarende til max 3 små pakker. 5

Dage med traditioner Der er dage med traditioner, hvor noget fejres. Fx: Fødselsdage Udmeldelse af dagpleje Julearrangement Fastelavn Dagplejens Dag Tænk sundt og kreativt til festlige lejligheder. Det er ikke børnenes behov at få en masse sukkerholdigt. Dagene kan festliggøres ved at have fokus på det enkelte barn og ikke kun på maden. Barnet kan være i centrum igennem dagen, der kan leges, flages og synges sange samt gøres noget ud af dagen på andre måder. Ideer til måltidet på disse dage kan findes i fagdelen. Bevægelse og leg Som forældre og dagplejere spiller I en meget stor rolle med hensyn til udviklingen af jeres børns bevægelseskultur. Gode vaner grundlægges tidligt i barnets liv. Fysisk aktivitet hos børn er en forudsætning for udviklingen af kropsbevidsthed, gode motoriske færdigheder, personlighed, selvværd og ikke mindst kognition og læring. Overordnet handler det om at bevæge sig- det vigtigste er, at det er meningsfyldt for barnet. Børn kan være fysisk aktive på mange forskellige måder, både inde og ude: At lege, cykle, løbe om kap, klatre i træer, gå på trapper osv. Den daglige bevægelse, som indgår i hverdagens gøremål helt naturligt er også fysisk aktivitet: rengøring, hænge tøj op, feje, køre brænde, samle blade m.m. 6

De fleste børn bevæger sig helt naturligt af sig selv og er nysgerrige overfor nye udfordringer. Det er derfor vigtigt, at børn har gode rammer at bevæge sig i såvel indenfor som udenfor. Børn har samme behov for leg, udfoldelse og fysisk aktivitet i dag, som de altid har haft. Men tidens trends og det miljø, som nutidens børn vokser op i, er meget anderledes end tidligere. Fjernsyn, computere, ipads er kommet til og spiller en stor rolle i de fleste børns liv allerede de første leveår. Når børn sidder foran en skærm lang tid hver dag, bliver de inaktive og får ikke brugt deres krop nok. Børn bevæger sig, hvis vi ikke forhindrer dem heri! Aktiviteter i dagligdagen Påklædning og bleskift er aktiviteter, hvor barnet bør være så selvhjulpen som muligt alderen taget i betragtning. Jo mere barnet inddrages i at være aktiv i disse situationer, jo højere grad af selvværd hos det enkelte barn. Bevægelse har gunstig indflydelse på barnets følelse af at kunne noget og på dets fornemmelse af at lære og udvikle sig gennem fysisk aktivitet. Påklædning Dagplejeren og forældrene bør guide og motivere børnene til selv at tage tøj af og på det er lettest for barnet, når det sidder på gulvet eller på en skammel. Bleskift Lad barnet selv kravle op og ned af puslebordet brug evt. en mindre trappestige Lad barnet være fysisk aktiv med at løfte bagdel, selv komme om på maven, komme op og sidde mm. 7

Dagplejen Assens Møllebakken 22A 5690 Tommerup Tlf.: 64746810 www. assens.inst.dk 8