VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER



Relaterede dokumenter
GÅ OP I RØG. Lærervejledning: Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. 39

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

Årsplan i biologi klasse

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Årsplan for 5. klasse, matematik

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi klasse

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

MINDRE PLADS - MERE MAD

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg

Matematik. Matematiske kompetencer

Forsøg med luftkvalitet / CO2

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede?

Navn:&& & Klasse:&& STATISTIK - Fase 1

Selam Friskole Fagplan for Matematik

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Årsplan matematik 7. Klasse

Undervisningsbeskrivelse

Formalia NF-projekt pa Svendborg Gymnasium og HF

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Excel 2007 (5): Formler, diagrammer og tips

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Excel-5: Formler, diagrammer og tips

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater:

Forløbsplan til. til undervisere i gymnasiet

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

forhold og procent trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan Samfundsfag 8

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

statistik og sandsynlighed

Transkript:

KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17

Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige cigaretter. Vi ved, at det er skadeligt at ryge, men de færreste ved, at det faktisk også er miljøbelastende at dyrke tobak. Endvidere er tobaksdyrkningen meget arbejdskrævende, og oftest udføres arbejdet af tobaksbønder fra fattigere lande. En forsvindende lille andel af cigaretters udsalgspris havner hos tobaksbønderne, hvorimod cigaretproducenterne, med House of Prince som eksempel, tjener enorme summer på de danske rygere. Nogle tror også, at den danske stat tjener mange penge på tobaksafgifterne, men det er bestemt ikke tilfældet tværtimod. Kapitlets formål Formålet med kapitlet er, at eleverne reflekterer over problematikker som de lave lønninger til tobaksbønderne, tobaksproduktionens miljøbelastning og den store økonomiske belastning, som rygere er for den danske stat. Formålet er derudover, at eleverne gennem opgaveløsning får en forståelse for, hvor pengene fra cigaretsalget i Danmark havner. Dette kapitel skal træne eleverne i at: Forholde sig til aktuelle miljøproblemer Vælge hensigtsmæssige regningsarter til given opgave Læse og anvende statistik Få en forståelse for afgifter Regne med valutakurser, tidsenheder og længdemål Anvende Internet og forholde sig kritisk til information Vælge og udarbejde diagrammer og grafer i Excel Fag Kapitlet henvender sig især til fagene matematik og biologi. 18 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til forsøg og opgaver Vejen fra tobaksplante til færdige cigaretter Opgave 1.1 - biologi Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede? Opgaven handler om forædling med udgangspunkt i tobaksfrø. Opgaven fokuserer på viden om emnet, men også i høj grad på de etiske spørgsmål der er i forhold til disciplinen forædling. Eleverne vil træne færdigheder i at argumentere for og imod et emne ud fra en faglig viden om emnet. En del af den viden om emnet, der skal bruges til opgaven, skal de finde på nettet. Det er her hensigten, at eleverne skal forholde sig kritisk til den information, de finder på nettet, en færdighed der er stor brug for i deres hverdag. Forsøg 1.1 - biologi Mål forskellen på vækst af tobak, der får næringsstoffer, og vækst af tobak der ikke får næringsstoffer Eleverne skal gennem et forsøg med såning og gødning af tobaksplanter iagttage forskellige virkninger af gødning, idet der gødes på fire forskellige måder: Ingen gødning, kunstgødning, overdosering af kunstgødning og naturgødning. Eleverne får en forståelse for fordele og ulemper ved gødning med henholdsvis kunst- og naturgødning. Forsøget ligger op til en snak om økologisk kontra konventionelt landbrug, hvor der i økologisk landbrug ikke må anvendes kunstgødning. Hent eventuel inspiration og informationer på www.okologi. dk. Her findes også skolematerialer til undervisning i økologi, under "økologi i skolen". Tobaksplanten skal sås indenfor i det tidlige forår og er afblomstret omkring september. Tobaksplanter er giftige, og de skal derfor ikke plantes et sted, som de yngre elever har adgang til. Da der hverken er bær eller bælger på tobaksplanterne, er de ikke umiddelbart attraktive at putte i munden, så vi vurderer, at det er sikkert at lade de ældre elever arbejde med planterne. Der kan læses om og købes tobak her: tobaksfrø: www.danmarksinsekter.dk/tobak.shtml tobaksplanter: www.plantorama.dk/produkter/sommerblomster/tobaksplante.html Alternativ kan man anvende græs til forsøget. Opgave 1.2 biologi, matematik Hvad har tørring af tobak at gøre med CO 2 -udslip og drivhusgas? I opgaven bruges afbrænding af træ ved tobakstørring som eksempel på udslip af CO 2. Opgaven giver eleverne en forståelse for CO 2 -udslip og drivhuseffekten. I opgaven forklares og gennemgås CO 2 -udslip, fotosyntesen og drivhuseffekten. Gennem opgaveløsning får eleverne et indtryk af, hvor stort et CO 2 - udslip der er ved tobakstørring, og derudover en forståelse for hvor meget CO 2, de selv udleder i deres dagligdag. www.op-i-røg.dk 19

Kapitel 1: Opgave 1.3 - matematik Bliver Bucho, der er tobaksbonde i Argentina, rig af at dyrke tobak? Ved hjælp af et eksempel på en tobaksbondes tobaksproduktion er det opgavens formål, at eleverne opnår en forståelse for de forskellige omkostninger, der er i forbindelse med den produktion, der skal dækkes af indtjeningen fra tobakken. Opgaven er illustrativ for produktionen af mange andre varer end cigaretter, hvor der typisk er mange fordyrende led undervejs. Endvidere er opgaven tænkt som en øjenåbner for, hvor forsvindende lille en andel af prisen på varer i vesten der ender hos producenterne i de ofte fattigere lande. Det er i dag meget almindeligt, at produktionen af varer bliver flyttet til lande, hvor lønningerne og leveomkostningerne er væsentlig lavere end i den vestlige verden. Opgaven kan bruges som en øvelse i kursberegning, hvor der regnes frem og tilbage mellem Pesos, USD og d.kr., og der kan suppleres med en øvelse i at finde aktuelle dagskurser på nettet: www.valutakurser.dk. Opgaven kræver, at eleven har et godt overblik og kan holde styr på mange tal og informationer undervejs i opgaven. Opgave 1.4 - matematik Hvor lang tid tager det at producere cigaretter til alle 14-årige i Danmark? Opgaven træner eleverne i at regne og omregne mellem tidsenhederne minutter, timer, dage og år, samt mellem længdemålene centimeter og kilometer. Opgaven træner også eleverne i at håndtere meget store tal. Gennem opgaven vil eleverne opnå en indsigt i, hvor ufatteligt store mængder cigaretter det er, der dagligt produceres på House of Prince. Vil I gå i dybden med emnet og arbejde mere med statistik, kan der suppleres med nedenstående opgaver, hvor der arbejdes med data fra Danmarks Statistik. Opgaven kan gøres aktuel ved at finde nye tal på, hvor mange 14-årige der er i Danmark. Gå ind på Danmarks Statistiks hjemmeside på: www.danmarksstatistik.dk under: 1) Statistikbanken 2) Befolkning og valg 3) Folketal 4) BEF5: Folketal pr. 1. januar efter køn, alder og fødeland (1990-2008) På ovenstående hjemmeside under www.danmarksstatistik.dk kan der laves mange spændende supplerende øvelser, hvor eleverne lærer at læse og bruge statistiske data og præsentere dem i tabeller, diagrammer med mere. Eksempler på opgaver: Lav opgave 2, men med antal 14-årige i jeres egen by/landsdel, ved at gå ind under BEF1A07: Folketal pr. 1. januar efter kommune/region, civilstand, alder og køn (2005-2008) Lav tabel, cirkeldiagram, søjlediagram og landkort, der viser andelen af 14-årige i alle kommunerne i jeres region. Find kommunerne i jeres region under: www.kort.krak.dk/borgerdk.kortsoegning/imapdkbig.asp?komnr=0 og gå ind på Danmarks statistik under: BEF607: Middelfolketallet (Folketal 1. juli) efter kommune/region, civilstand, alder og køn (2007) 20 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Endvidere kan andelen af 14-årige rygere udskiftes med tal fra jeres egen skole, hvis I har lavet spørgeskemaundersøgelsen om unges rygning i kapitel 1 i Tobak, mennesker, medier og samfund. Opgave 1.5 - matematik Find ud af om staten får dækket sine udgifter fra rygere ved tobaksafgifterne Tobak er en af de varer, der har de højeste afgifter. Man kan sige, at staten får dækket nogle af sundhedsudgifterne til rygerne gennem afgifterne. Eleverne kan med opgaven få en forståelse for, at rygere koster staten rigtig mange penge, fordi de er langt mere syge end ikkerygere, og fordi statens indtjening på cigaretsalget via tobaksafgifterne kun dækker en mindre andel af de samlede udgifter til rygerne. Endvidere bliver eleverne opmærksomme på, at tobaksafgifter indirekte bliver brugt til at dække omkostninger, der er forbundet med rygning og ikke bare ender på bunden af statens pengekasse, men at der er en mening med afgifterne. I opgaven antages det, at tobaksafgifterne bliver anvendt direkte til sundhedsvæsenet og herunder rygernes ekstra sundhedsomkostninger. Det har vi gjort for overskuelighedens skyld. Derfor har vi valgt ikke at komme ind på, at der egentlig er tale om to forskellige statskasser, og vi betragter i stedet staten, som havende en stor pengekasse, hvorfra alle penge går ind og ud. Opgaven giver eleverne træning i procentregning, og opgaven indeholder flere informationer og data, som eleverne skal inddrage. Opgave 1.6 - matematik Tjener staten virkelig mere end cigaretproducenterne, når der bliver købt en cigaret? Og hvor meget får tobaksbonden? Hvor opgave 1.5 tager udgangspunkt i, hvor meget staten tjener ved tobaksafgifter, er udgangspunktet i denne opgave, hvor stor en andel af cigarettens pris der udgøres af afgifter, hvor stor en del der udgøres af moms, og hvad fortjenesten til de forskellige forhandlings- og produktionsled er. Andele af fortjeneste skal eleven visualisere ved udformning af diagrammer, hvor det tydeligt fremgår, at stort set hele cigarettens pris går til staten og tobaksindustrien. Det er en god øvelse i procentregning og brug af Excel-ark til blandt andet grafiske illustrationer, hvor eleven skal vurdere, hvilket diagram der bedst illustrerer opgavens data. I stedet for at anvende Excel kan andelene tegnes ind i et cirkeldiagram på papir. Det giver eleverne træning i regning med grader og procenter. Opgave 1.7 - matematik Hvad koster det Julie at ryge nu og gennem hele livet? Opgaven giver eleverne et indblik i hvor mange penge det koster at ryge. Med udgangspunkt i Julie, som starter med at ryge som 15-årig, beregnes det hvor meget det koster at ryge gennem et helt liv. Her får eleverne trænet renteregning. www.op-i-røg.dk 21

Kapitel 1: Uddybende emner Kapitlet kan rundes af med en afsluttende diskussion, hvor der samles op på den viden eleverne har fået gennem arbejdet med kapitlet, og hvor de får mulighed for at forholde sig til problemstillinger ved tobaksproduktionen. Diskussionsemnerne kan også inddrages løbende under de enkelte opgaver og afsnit i kapitlet. Lavtlønnede tobaksarbejdere Skal tobaksindustrien, for eksempel House of Prince, give de tobaksarbejdere, som er en forudsætning for hele tobaksproduktionen, en bedre løn, eller er det okay, at industrien tjener klart mest på tobakssalget? Tobaksarbejderne i mange lande er afhængige af tobakssalget til tobaksindustrien, og deres skæbne og økonomi er i høj grad bestemt af den pris, de får for deres tobak. Har tobaksindustrien nogen etiske forpligtigelser overfor tobaksarbejderne i forhold til løn, arbejdsforhold med mere? Eller skal det frie markeds spilleregler prioriteres højst? Miljøproblemer Hvem er ansvarlige for miljøproblemerne, der opstår i forbindelse med tobaksdyrkning og tobakshøst? Er det rygerne, tobaksindustrien, tobaksbonden, de enkelte tobaksproducerende lande eller helt andre? Kan rygerne gøre en forskel ved at stoppe med at ryge? Skal der udvikles Max Havelaar / økologiske cigaretter, eller er det et forkert signal at sende om en vare, der som udgangspunkt er meget skadelig? Skal tobaksindustrien betale en del af deres overskud fra cigaretsalget til sikring af bedre miljø? Skal miljøproblemerne minimeres ved hjælp af penge fra højere tobaksafgifter? Er det tobaksbøndernes ansvar, og dem der skal garantere, at deres produktion tager mest mulig hensyn til miljøet? Skal alle lande betale en vis sum penge til de tobaksproducerende lande, hvor andelen af rygere i hvert land afgør, hvor mange penge landet skal betale? Hent eventuel inspiration på www.tobaccoschildren.org, der blandt andet behandler emnet miljøproblemer ved tobaksproduktion. Statens udgifter til rygere Rygerne koster samfundet rigtig mange penge, særligt på grund af de store omkostninger til sundhedssystemet. Man kan sige, at en del af disse udgifter betaler rygerne selv tilbage til staten ved afgifterne, der er på cigaretter men langt fra alle udgifterne. Er det rimeligt, at ikkerygere skal være med til at betale for alle rygernes omkostninger, når nu det er rygernes eget valg at ryge? Er det nu også rygernes helt eget valg, at de er begyndt at ryge? Eller er samfundet også en medskyldig? Og hvad med overvægtige og alkoholikere, der også er omkostningsfulde for sundhedssystemet, skal de betragtes på lige fod med rygerne i denne debat? 22 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 23