Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Poli&kere vil kun få succes, hvis de forsøger at behandle mennesker som de fak&sk er, i modsætning &l, hvordan de gerne vil have, at de er. Hvis vi kombinerer denne meget simple og grundlæggende konserva&ve tanke følg den menneskelige natur ved hjælp af alle fremskridtene i adfærdsøkonomi, så tror jeg, at vi kan skabe mærkbare forbedringer i menneskers velfærd og lykke, og skabe et stærkere samfund, uden nødvendigvis at øge statens udgiaer. - David Cameron, TED 2010 ADFÆRDSDESIGN MYNDIGHEDERNES NYE VÆRKTØJSKASSE
Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Kort tid efter David Camerons indtrædelse som engelsk premierminister i 2010, nedsatte han adfærdsenheden, Behavioural Insights Team (BIT), med det formål at basere alle former for velfærdsydelser på adfærdsdesign i folkemunde kaldet nudging. Rationalet bag BIT s indsættelse var: Hvis vi tager højde for menneskers reelle adfærd i vores tiltag, kan vi omsætte vores politiske beslutninger til indsatser, der virker bedre og meget billigere. I Danmark har denne pointe aldrig været mere relevant end nu. Vi står over for en regulær velfærdsklemme, hvor staten skal levere mere kvalitet til flere borgere for færre penge. Vi befinder os med andre ord i en situation, hvor en nødvendighed kan vendes til en mulighed, og hvor inspirationen kan findes i det britiske. Fra holdning til handling Adfærdsdesign er baseret på en dybt pragmatisk tilgang til mennesket, en tilgang som fordrer handling og ikke bare holdninger. Adfærdsvidenskaben har for længst vist os, at information er den længste omvej til adfærd. Særligt i et overkommunikerende samfund som det danske. Information Holdning Adfærd 2 maj 15
Det meste af vores politik er i dag baseret på forventninger om, at mennesker selv omdanner den information de får til den rette handling. Det er naturligvis en behagelig, men også fejlagtig forventning. Menneskers holdninger og intentioner hænger nemlig ofte dårligt sammen med deres faktiske handlinger. Evidensbaseret politik Når politiske tiltag føres ud i livet, bør det være et mål i sig selv at kunne dokumentere den ønskede effekt og ideelt set isolere de specifikke faktorer, der udløste den ønskede effekt. Virkeligheden muliggør sjældent fuldstændigt isolerede test uden uønsket ekstern påvirkning, men det bør tilstræbes. Dette er netop, hvad BIT og netværket What Works har gjort i årevis i England. BIT er blevet berømt for flere opsigtsvækkende fund. For eksempel, at sociale normer er et langt mere effektivt middel til at få medborgere til at indbetale deres restskat til tiden end trusler om straf og sanktioner. BIT foretog således et forsøg, der testede effekten af forskellige budskaber på engelske borgeres tilbagebetaling af restskat. Effekten af sociale normer var så robust, at tilbagebetalingsprocenten steg fra 67,5% til 83% i takt med at borgernes geografiske identitet og lokalsamfund blev tydeliggjort. 1 Ved at bruge klassiske politiske redskaber var BIT s restskatseffekt måske aldrig blevet opdaget. Men fordi man brugte en interventions- og kontrolgruppe, var det muligt at isolere effekten af forskellige budskaber og ordlyde på borgernes adfærd. Det vil altså sige, at man sendte den gamle formular til én gruppe (kontrolgruppen) og den nye formular til en anden gruppe (interventionsgruppen), hvorefter man målte på, hvor mange, 3 maj 15
Det britiske What Works netværk, er sat i verden for at finde frem til hvad der virker bedst. Uden skelen til ideologier og politiske mavefornemmelser, sikrer What Works, at briterne får mest muligt ud af hver eneste skattekrone. der i de to grupper, betalte deres restskat til tiden. På baggrund af den store forskel mellem grupperne, kunne BIT med relativt stor sikkerhed sige, at formularens udformning påvirker, hvordan englænderne tilbagebetaler restskat. I forsikringsverdenen finder vi et andet eksempel på, hvordan en simpel ændring i en formular kan medføre konkrete adfærdsændringer med store besparelser til følge. Det er nemlig et velkendt fænomen, at folk ofte underrapporterer antallet af kørte kilometer, når de ansøger om bilforsikringer, for at opnå en lavere præmie. Et amerikansk forskerteam satte sig derfor for at undersøge, hvordan man kunne få folk til at rapportere et mere sandfærdigt billede af, hvor meget de egentlig kørte. 2 Forskerne fandt, at placeringen af underskriftsfeltet i ansøgningsformularen havde en betydelig effekt på ansøgernes ærlighed. Det viste sig nemlig, at ansøgerne rapporterede 10% flere kørte kilometer, når de skrev under på ansøgningen inden de udfyldte den, i modsætning til efter, som hidtil havde været praksis. Måske ikke helt tilfældeligt, at vidner i det amerikanske retssystem sværger at fortælle hele sandheden og kun sandheden inden vidneudsagnet og ikke bagefter. 4 maj 15
Share with Care I Danmark er vi så småt begyndt at høste gevinsterne ved at bruge adfærdsdesign. Mange husker nok de kampagner, der skulle få os til at stoppe med at dele filer ulovligt på nettet. Argumenter som du ville jo heller ikke stjæle en bil og du ville jo heller ikke stjæle et VHS-bånd fra en butik tonede frem på skærmen, når du satte den lejede DVD i maskinen. Kampagnerne viste sig dog utilstrækkelige. Ikke alene ændrede de ikke adfærden hos forbrugerne i nogen målbar grad, de skabte samtidig en dyb konflikt mellem lovløse forbrugere og griske pengebagmænd. For at komme problemet til livs med nye metoder, engagerede Kulturministeriet, teleindustrien og rettighedshavere /KL.7, som sammen med projektkonsortiet planlagde og lancerede adfærdskampagnen. Et af elementerne i denne kampagne var adfærdsdesign på udvalgte uddannelsesinstitutioner. På skolernes computere blev der opsat en ekstra side, når eleverne for eksempel prøvede at besøge www.thepiratebay.org. Denne side fortalte eleverne, at kunstnerne ikke blev betalt for deres rettigheder på The Pirate Bay, men at det stod eleverne frit for at fortsætte ind på den indtastede hjemmeside, hvis de ønskede det. Denne adfærdspåvirkning virkede alene ved at den introducerede et ekstra beslutningspunkt. Kun 24% af eleverne fortsatte ind til den side, som de oprindeligt ville ind på. Dette er en markant effekt baseret på et meget lille ressourceforbrug, og vel at mærke uden at moralisere eller kriminalisere de unge mennesker. 5 maj 15
Adfærdsdesign i dansk politik? Flere partier på begge fløje af det politiske spektrum er begyndt at få øjnene op for anvendelsen af adfærdsdesign i udviklingen af politiske tiltag. Dette er ikke blot et modefænomen; det er, i vores optik, selve den politiske nøgle til at levere mere kvalitet til flere borgere for færre penge. I England har man vurderet, at BIT har sparet den engelske regering for 300 millioner alene i perioden fra 2010-2012, og indtil 2016 forventer man at denne besparelse vil løbe op imod 1 milliard. 3 Der er foreløbigt al mulig grund til at tro, at en systematisk anvendelse af adfærdsdesign kan opnå lignende resultater i en dansk kontekst. Vi er spændte på at se, hvor mange penge adfærdsdesign vil spare den danske stat for fremover. Kilder: 1. Cabinet Office (2012). Applying Behavioural Insights to Reduce Fraud, Error and Debt. 2. Shu et al. (2011). When to Sign on the Dotted Line? Signing First Makes Ethics Salient and Decreases Dishonest Self-Reports. Working Paper. 3. Decision Science News (2013). http:// www.decisionsciencenews.com/2013/07/15/u-sbehavioral-insights-team/ Vil du vide mere om adfærdsdesign kan du helt gratis hente den nye e-bog: Adfærdsdesign Aben og Jakkesættet på vores side, www.adfærdsdesign.dk B o g e n e r d e n f ø r s t e g r u n d i g e introduktion til feltet, og samtidig den første i rækken af fem e-bøger, der udkommer i løbet af 2015. 6 maj 15