Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier består i udfasningshastigheden, der antages at finde sted med henholdsvis et halvt og et helt år om året fra og med 2011. Således vil efterlønsalderen i det ene eksperiment øges til 61 år i 2011 og efterfølgende med et år om året indtil 2015, hvor tidligste efterlønsalder er sammenfaldende med folkepensionsalderen og ordningen dermed er endeligt afviklet. I eksperimentet omhandlende aftrapning med et halvt år årligt øges efterlønsalderen første gang til 60,5 år i 2011 indtil folkepensionsalderen nås i år 2020. Sidstnævnte tilgang er således ækvivalent med et af Arbejdsmarkedskommissionens forslag til afvikling af efterlønnen. Udviklingen i folkepensionsalderen i marginaleksperimenterne er identisk med udviklingen i grundforløbet. Afskaffelse af efterlønsordningen afstedkommer, at generationer, der har indbetalt til ordningen, men som følge af de ændrede regler ikke længere er berettigede til modtagelse af efterløn, vil få deres bidrag tilbagebetalt. I henhold til de gældende regler om tilbagebetaling af allerede indbetalte bidrag ved fortrydelse af tilknytning til efterlønsordningen antages, at tilbagebetalingen gennemføres ved at overføre indbetalte bidrag til en kapitalpensionsordning. Afvikling af efterlønsordningen vil i begge scenarier forøge arbejdsudbuddet, hvilket på sigt medfører større produktion, indkomst og forbrug. Et forhøjet aktivitetsniveau styrker de offentlige indtægter og vil samtidig resultere i lavere offentlige udgifter. Scenarierne resulterer i en forbedring af den primære saldo og vil dermed formindske det offentliges fremtidige finansieringsproblem. Holdbarhedsindikatoren vil i scenariet med den hurtigste aftrapning forbedres fra -2,1 pct. af BNP til -1,13 pct. af BNP. Dette svarer til i 2010 til en permanent forbedring af holdbarheden på 16,45 mia. kr. om året 1. I det andet scenarium er holdbarhedsindikatoren -1,14 pct. af BNP, hvilket svarer til en årlig forbedring på 16,37 mia. kr. i 2010. Tekniske forudsætninger for beregningerne Marginaleksperimenterne afvikles som stød til DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2009, der har 2006 som basisår. Eksperimenterne annonceres over for modellens agenter samme år, som aftrapningen af efterlønsalderen indledes, dvs. i 2011. 1 Økonomisk Redegørelse 2009: BNP i 2010 er 1726 mia. kr.

Side 2 af 14 Holdbarheden sikres i beregningerne gennem den såkaldte udenlands-lukning, hvor det antages, at transfereringer fra udlandet til den offentlige sektor vælges endogent i år 2080 og frem således, at det samlede forløb er holdbart. Disse transfereringer bruges herefter til at beregne holdbarhedsindikatoren, der bestemmes som den tilbagediskonterede værdi af de nødvendige transfereringer. Ændring i den socioøkonomiske fremskrivning Ved afskaffelse af efterlønsordningen, er det nødvendigt at vurdere, hvordan strukturen i tilbagetrækningsmønsteret ændrer sig, når nogle generationer ikke længere har mulighed for tidlig tilbagetrækning via efterlønsordningen. Dette gøres med udgangspunkt i den kendte aldersfordeling for hver genration, der er givet som i DREAMs grundforløb før der korrigeres for Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Fremgangsmåden er at anvende de samme værktøjer, som anvendes i DREAMs grundforløb til korrektion for Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Hvis det vurderes, at en tendens er absolut aldersbetinget anvendes en ekstrapolator, som viderefører den observerede tendens fra umiddelbart før efterlønsaldrene til ligeledes at gælde gennem efterlønsaldrene for de generationer, som efter afskaffelse ikke længere er berettigede til efterløn. For alle øvrige statusgrupper anvendes en såkaldt elastik, som strækker en observeret adfærd til ligeledes at gælde gennem efterlønsaldrene. De anvendte fremskrivningsmetoder illustreres bedst med et eksempel som nedenfor, og er i øvrigt beskrevet nærmere i Hansen, Hansen og Andersen (2009). Betragt som eksempel generationen født i år 1955. Denne vil under de nuværende regler tidligst kunne overgå til efterløn som 60-årige, dvs. i løbet af år 2020. I den alternative fremskrivninger med 1-årig udfasning af efterlønsordningen fra år 2011 vil denne generation imidlertid ikke have mulighed for at overgå til efterløn, og det skal således bestemmes, hvilken adfærd generationen vil have i aldersintervallet omkring de nuværende efterlønsaldre, når muligheden for efterløn ikke længere eksisterer. Bemærk, at folkepensionsalderen for denne generation er uændret i forhold til i dag, da Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform først hæver folkepensionsalderen med virkning fra år 2024, dvs. den øgede folkepensionsalder er gældende for generationer født fra og med år 1959. Som eksempel betragtes den aldersbetingede andel af denne generation, som modtager førtidspension samt andelen af forsikrede personer på aktivering. Som det fremgår af Figur 1a observeres der for mænd af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse en med alderen stigende andel af generationen, som modtager førtidspension. Gennem de nuværende efterlønsaldre ses det, at andelen på førtidspension flader ud og er relativt konstant på knap 10 procent af årgangen. Hovedårsagen hertil vurderes at være, at en del af de personer, hvis helbred er nedslidt, og som derfor ville være berettigede til førtidspension i stedet overgår til efterlønsordningen. Hvis efterlønsordningen afskaffes, må det således formodes, at en del af de personer, som under de nuværende regler ville overgå til efterløn i stedet søger og får tilkendt førtidspension. Når aldersprofilen for personer på førtidspension skal korrigeres, idet efterlønsordningen afskaffes, tages der udgangspunkt i den relative konstante stigning i andelen af personer på førtidspension, som observeres umiddelbart inden den nuværende efterlønsalder. Ved korrektionen fastholdes denne stigning i andelen af generationen på førtidspension gennem de nuværende efterlønsaldre, som det fremgår af Figur 1a.

18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 Side 3 af 14 Figur 1 - Aldersbetinget andel af generation født i 1955, som modtager førtidspension samt forsikrede personer på aktivering. Mand af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse. a) Modtagere af førtidspension b) Aktiverede, forsikrede 14.0% 12.0% 10.0% 8.0% 6.0% 4.0% 2.0% 0.0% 0.8% 0.7% 0.6% 0.5% 0.4% 0.3% 0.2% 0.1% 0.0% Grundforløb Uden mulighed for efterløn Grundforløb Uden mulighed for efterløn Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsregnskab 2009. Andelen af forsikrede personer af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse, der er i aktivering er relativt konstant frem til alderstrinnet umiddelbart før den nuværende efterlønsalder, hvor der observeres en stor stigning, jf. Figur 1b. Herefter falder andelen igen, og er aftagende gennem de nuværende efterlønsaldre. Hvis efterlønsordningen afskaffes forventes den stigende andel på aktivering i stedet at blive forskudt til umiddelbart før folkepensionsalderen, som det fremgår af Figur 1b. Efter samme princip som illustreret med eksemplerne ovenfor korrigeres aldersprofilen for ledige, overførselsgrupper samt øvrige udenfor arbejdsstyrken. Efter der er skønnet over, hvor stor en andel af befolkningen, som er udenfor arbejdsstyrken eller er ledige, hvis efterlønsordningen afskaffes, kan den samlede beskæftigelsesfrekvens residualberegnes, og herefter opsplittes på undergrupper. Den aldersbetingede erhvervsfrekvens, som resulterer af de anvendte antagelser om udviklingen i andelen af personer i hver statuskategori, hvis efterlønsordningen afskaffes, er afbilledet i Figur 2. Som det fremgår af figuren betyder den anvendte implementering, at det fald i erhvervsfrekvensen, som i dag observeres umiddelbart inden den første mulige efterlønsalder, videreføres gennem de nuværende efterlønsaldre.

18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 Side 4 af 14 Figur 2 - Aldersbetinget erhvervsfrekvens for generation født i 1955. Mand af dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse. 1 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 Grundforløb Uden mulighed for efterløn Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsregnskab 2009. Fra folkepensionsalderen falder erhvervsfrekvensen til samme niveau som i DREAMs grundforløb, idet det antages, at de personer, som i grundforløbet trækker sig tidligt tilbage via efterlønsordningen i stedet vil forlade arbejdsmarkedet senest ved den første mulige folkepensionsalder, hvis muligheden for efterløn ikke længere er til rådighed. Skøn over indbetalte efterlønsbidrag fordelt på alder Generationer, der ikke længere er berettiget til efterløn får deres indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt i form af en overflytning til en kapitalpensionsordning. Ved at kombinere en stikprøve af registerdata med makrodata fra Statistikbanken 2 er foretaget en vurdering af den køns- og aldersfordelte formue, der skal tilbagebetales primo 2011. De samlede indbetalinger fra Statistikbanken er tilgængelige fra kravet om indbetaling startede, dvs. fra 1999, og indtil 2008. Det antages derfor forsimplende, at indbetalingerne i 2009 og 2010 er identiske med indbetalingerne i 2008, dvs. ca. 6,2 mia. kr. Indbetalingerne fordeles på køn og alder og det antages, at beløbene forrentes nominelt med 4,75 % om året (som er renten anvendt i DREAM). Således opnås et skøn over de enkelte generationers tilgodehavende primo 2011, hvilket fremgår af Tabel 1. Af tabellen ses, at generation 1960 eksempelvis har et tilgodehavende på i alt 3 mia. kr. i år 2011. De enkelte aldersgruppers tilgodehavende fordelt på køn fremgår ligeledes af Figur 3. 2 www.statistikbanken.dk: tabellen SKAT.

Side 5 af 14 Tabel 1 Samlede indbetalte og forrentede efterlønsbidrag fordelt på køn, alder og generation, primo 2011, mia. kr. Kilde: Egne beregninger Alder Generation Mænd Kvinder I alt Akkumuleret 30 1981 0.04 0.04 0.08 0.08 31 1980 0.10 0.11 0.20 0.28 32 1979 0.16 0.18 0.34 0.62 33 1978 0.22 0.25 0.47 1.09 34 1977 0.28 0.31 0.60 1.68 35 1976 0.37 0.40 0.76 2.45 36 1975 0.46 0.51 0.97 3.41 37 1974 0.55 0.60 1.16 4.57 38 1973 0.68 0.77 1.45 6.02 39 1972 0.82 0.91 1.73 7.75 40 1971 0.91 1.06 1.97 9.72 41 1970 1.08 1.19 2.26 11.98 42 1969 1.20 1.38 2.59 14.57 43 1968 1.32 1.56 2.89 17.46 44 1967 1.50 1.71 3.21 20.67 45 1966 1.53 1.75 3.28 23.95 46 1965 1.53 1.75 3.28 27.23 47 1964 1.47 1.66 3.13 30.36 48 1963 1.44 1.63 3.08 33.44 49 1962 1.42 1.60 3.02 36.46 50 1961 1.42 1.62 3.04 39.50 51 1960 1.42 1.59 3.00 42.51 52 1959 1.44 1.64 3.08 45.59 53 1958 1.50 1.68 3.19 48.77 54 1957 1.55 1.68 3.23 52.00 55 1956 1.48 1.67 3.15 55.16 56 1955 1.49 1.66 3.15 58.31 57 1954 1.55 1.63 3.18 61.49 58 1953 1.52 1.56 3.08 64.57 59 1952 1.52 1.60 3.12 67.70 60 1951 1.52 1.64 3.16 70.85 61 1950 1.42 1.50 2.92 73.77 62 1949 1.39 1.42 2.81 76.59 Figur 3 Indbetalte og forrentede efterlønsbidrag fordelt på køn og alder, primo 2011, mia. kr. 2.00 1.80 1.60 1.40 1.20 1.00 0.80 0.60 0.40 0.20 0.00 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 Mænd Kvinder Kilde: Egne beregninger

Side 6 af 14 I eksperimentet, hvor efterlønsalderen udfases med et år om året, er generation 1950, der i 2011 er 61 år, den sidste generation, der modtager efterløn. Generation 1951 fylder 60 år i 2011 og er således sammen med alle efterfølgende generationer ikke berettiget til efterløn, da aldersgrænsen på dette tidspunkt er øget til 61 år. Sammenlagt har personer født i 1951 eller senere i henhold til ovenstående tabel et tilgodehavende på 70,85 mia. kr., der således vil blive indsat på de berørte generationers kapitalpension på annonceringstidspunktet for afskaffelsen. Den offentlige gæld øges samtidigt med det tilsvarende beløb. Personer, der ikke længere er berettiget til efterløn stopper selvsagt samtidigt med at indbetale til ordningen. Alternativet med den langsommere udfasning afstedkommer, at flere generationer bevarer retten til efterløn, men at perioden med udbetaling fra ordningen reduceres betydeligt og samtidigt vil variere mellem generationer. I nedenstående tabel er angivet alderen for generation 1951-1956 i de år, hvor efterlønnen udfases. Eksempelvis vil personer født i 1951 fylde 60 år i 2011, hvor personer født året senere vil fylde 59 år. De i tabellen markerede aldre angiver de aldersgrupper i den pågældende generation, der vil være helt eller delvist berettiget til efterløn. En markering med kursiv angiver, at blot halvdelen af aldersgruppen vil være berettiget til efterløn. Tabel 2 Efterlønsberettigede aldersgrupper for udvalgte generationer ved udfasning af efterlønsordningen med et halvt år om året fra og med 2011. Reformår Efterlønsalder 1951 1952 1953 1954 1955 1956 2011 60.5 60 59 58 57 56 55 2012 61 61 60 59 58 57 56 2013 61.5 62 61 60 59 58 57 2014 62 63 62 61 60 59 58 2015 62.5 64 63 62 61 60 59 2016 63 65 64 63 62 61 60 2017 63.5 66 65 64 63 62 61 2018 64 67 66 65 64 63 62 2019 64.5 68 67 66 65 64 63 2020 65 69 68 67 66 65 64 Kilde: Egne beregninger. Markerede aldersgrupper er for de pågældende generationer berettiget helt eller delvist (kursiv) til efterløn. Ud fra en antagelse om, at man er født jævnt fordelt over året, vil det for personer født i 1951 gælde, at blot halvdelen vil være berettiget til at modtage efterløn som 60-årige i 2011, hvor efterlønsalderen er øget til 60,5 år. Året efter er efterlønsalderen øget til 61 år, hvorfor alle født i 1951 nu vil modtage efterløn indtil folkepensionsalderen nås. Samme princip gør sig gældende for de efterfølgende generationer, men her vil det gælde, at stadigt færre aldersgrupper vil være berettiget til efterløn. Personer født i 1955 fylder 64 år i 2019, hvor efterlønsalderen er 64,5 år, hvorfor blot halvdelen af generationen vil være tilknyttet ordningen det pågældende år. Generation 1956 vil være den første, hvor ingen har mulighed for at blive tilknyttet efterløn. Denne og efterfølgende generationer får derfor i lighed med det foregående eksperiment det allerede indbetalte bidrag, hvilket iht. Tabel 1 er 55,2 mia. kr., indsat på en kapitalpension til udbetaling inden den sidste planlæggende alder. Samtidigt annulleres fremtidige indbetalinger til ordningen fra og med generation 1956. Idet generationerne født i perioden 1951-55 ikke er berettiget til fuld efterløn (5 år) må det i et vist omfang formodes, at enkelte selv fravælger ordningen og får det indbetalte bidrag refunderet. Forsimplende antages det her, at fortrydelsesomfanget er proportionalt med den andel af efterlønsperioden, som man mister ved reformen. Generation 1951 har gennemsnitligt ret til 4,5 års efterløn og mister således gennemsnitligt 10 % af sin oprindelige

Side 7 af 14 tildelingsperiode. Det antages således, at 10 % af generationens medlemmer fortryder sin indbetaling og i stedet vælger, at få overført sin formue til en kapitalpension 3. 10 % af formuen opgøres iht. Tabel 1 til 0,316 mia. kr. Med tilsvarende fremgangsmåde for de resterende generationer vurderes udbetalingerne som følge af frivillig fortrydelse at beløbe sig til 7,86 mia. kr., jf. Tabel 3. Således overføres der sammenlagt godt 60 mia. kr. til en kapitalpensionsordning i alternativet med den gradvise udfasning af efterlønnen. Tabel 3 Vurdering af tilbagebetalingsomfanget som følge af frivillig fortrydelse Generation Indbetalte bidrag, mia. kr. Efterlønsperiode i år Andel af formue, der tilbagebetales Beløb der overføres til kapitalpension, mia. kr. 1955 3.15 0.5 0.9 2.83 1954 3.18 1.5 0.7 2.23 1953 3.08 2.5 0.5 1.54 1952 3.12 3.5 0.3 0.94 1951 3.16 4.5 0.1 0.32 I alt 7.86 Kilde: Egne beregninger. Effekten på arbejdsstyrken Afskaffelse af efterlønsordningen vil have en positiv effekt på arbejdsstyrken, idet en del af de personer, som under de nuværende regler ville overgå til efterløn i stedet fastholdes i beskæftigelse, hvis muligheden for efterløn afskaffes. Som det fremgår af Figur 4 forventes arbejdsstyrken i DREAMs grundforløb at aftage frem mod år 2019, hvorefter Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform i kombination med befolkningsudviklingen sikrer, at arbejdsstyrken er voksende frem mod slutningen af dette århundrede. Som det ligeledes fremgår af figuren vil en afskaffelse af efterlønsordningen betyde, at faldet i arbejdsstyrken frem mod indfasningen af Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform undgås, og i begge forløb er den fremtidige arbejdsstyrke større end i dag. En afskaffelse af efterlønnen fra 2011, som indfases ved, at efterlønsalderen hæves med ét år årligt, betyder, at arbejdsstyrken på kort sigt stiger relativt meget, og denne er i år 2015 knap 110.000 personer større end i DREAMs grundforløb. I takt med at efterlønsalderen i grundforløbet øges, som følge af Velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform, formindskes differencen mellem de to forløb. På lang sigt forøges arbejdsstyrken med op mod 100.000 personer årligt, hvis efterlønsordningen afskaffes. En afskaffelse af efterlønnen fra 2011, som indfases ved, at efterlønsalderen hæves med et halvt år årligt, betyder en knap så voldsom stigning i arbejdsstyrken på kort sigt, og denne vil i 2015 være godt 60.000 personer større end i DREAMs grundforløb. Fra år 2020, hvor efterlønnen er fuldt udfaset i begge alternative kørsler, er arbejdsstyrken sammenfaldende i de to alternative kørsler, som dermed har samme langsigtseffekt på arbejdsstyrken. 3 Modelteknisk er det ikke muligt, at blot en andel af en generation ophører med at indbetale til efterlønsordningen. Til trods for, at en andel således har valgt at fortryde sin tilknytning til ordningen og dermed i 2011 får sit bidrag overført til en kapitalpension, vil de pågældende altså fortsætte med at indbetale til ordningen idet, der stadig er andre af generationens medlemmer, der er tilknyttet. Denne tekniske antagelse afstedkommer, at saldoen i fremskrivningens første år vil være marginalt bedre end hvad der i virkeligheden ville være tilfældet.

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070 2075 2080 2085 2090 2095 2100 Side 8 af 14 Figur 4 - Arbejdsstyrken i DREAMs grundforløb samt alternative forløb med gradvis afvikling af efterlønsordningen, 2000-2100. 3 700 000 3 500 000 3 300 000 3 100 000 2 900 000 2 700 000 2 500 000 Grundforløb Afskaffelse efterløn fra 2011, efterlønsalderen hæves med 1 år årligt Afskaffelse efterløn fra 2011, efterlønsalderen hæves med ½ år årligt Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsregnskab 2009. Den anvendte implementering betyder på lang sigt, at omkring 84 procent af de personer, som i grundforløbet er berettigede til efterløn (inkl. beskæftigede efterlønsmodtagere) vil overgå til at være i arbejdsstyrken, mens de resterende cirka 16 procent er udenfor arbejdsstyrken. Makroøkonomisk virkning Som nævnt ovenfor vil udfasning af efterlønsordningen i begge scenarier medføre stort set samme langsigtede udvikling i arbejdsstyrken, hvorfor de makroøkonomiske effekter også vil være ensartede på mellemlangt og langt sigt. Forskellen i udfasningshastigheden afstedkommer dog som bemærket en markant forskel i arbejdsstyrkens udvikling i fremskrivningens første år, hvilket vil afspejle sig i et varierende aktivitetsniveau i denne periode. Stigningen i arbejdsudbuddet giver i scenariet med den hurtige udfasning af efterlønsordningen anledning til en stigning i beskæftigelsen på 3,7 pct. i 2015 relativt til grundforløbet, jf. Tabel 4. Den langsommere afvikling vil på samme tidspunkt have afstedkommet en stigning i beskæftigelsen på blot 1,9 pct., jf. Tabel 5. I begge scenarier forklares beskæftigelsesstigningen primært af en stigning i beskæftigelsen i de private sektorer. Stigningen i den offentlige beskæftigelse er affødt af en stigning i det kollektive offentlige forbrug, der antages at følge udviklingen i BNP. Det individuelle offentlige forbrug følger den demografiske udvikling, hvorfor dette er uændret i begge marginaleksperimenter. I 2040 vil såvel BNP, beskæftigelse samt kollektivt offentligt forbrug i begge scenarier være 3,2 pct. højere end i grundforløbet. Udviklingen i beskæftigelsen medfører øgede investeringer i den offentlige sektor samt i primært den private udenlandskonkurrerende sektor. Mængden af jord og eksportmarkedernes størrelse kan ikke følge med den almindelige opskalering af økonomien, som en stigende arbejdsstyrke giver anledning til. Prisen på jord

Side 9 af 14 stiger brat med ca. 5,5 pct. i scenariet med den hurtige afvikling af efterlønnen og ca. 5,2 pct. i scenariet med den langsomme udfasning. Outputprisen i den udenlandskonkurrerende sektor falder brat med hhv. 0,9 og 0,7 pct. i de to forløb. Eksporten stiger som følge af det lave prisniveau og vil i begge forløb været øget med ca. 4,2 pct. i 2040. Det faldende prisniveau medfører et fald i reallønnen. Produktreallønnen i den udenlandskonkurrerende sektor er i 2015 faldet med ca. 4 pct. og 2,5 pct. i de to forløb, mens reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) er faldet med henholdsvis 2 og 1 pct. på samme tidspunkt. På grund af stigningen i både det private og det offentlige forbrug vil importen stige, men idet eksporten stiger relativt mere, vil betalingsbalancen gradvist forbedres gennem begge alternative forløb. Tabel 4 Makroøkonomisk virkning af udfasning af efterlønnen 2011-2015, reale termer 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2040 2050 ----- Indeks, grundforløb = 100 ---- BNP faste priser 100.0 100.0 103.5 103.3 102.6 103.5 103.2 102.5 Privat forbrug 100.0 100.0 101.5 101.7 101.6 101.5 101.3 101.2 Offentligt forbrug 100.0 100.0 101.2 100.9 100.7 101.0 100.8 100.6 - Individuelt offentligt forbrug 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 - Kollektivt offentligt forbrug 100.0 100.0 103.7 103.1 102.5 103.6 103.2 102.4 Netto eksport 100.0 100.0 65.9 61.1 72.8 67.9 63.8 59.6 - Eksport 100.0 100.0 103.0 104.0 103.5 104.3 104.2 103.4 - Import 100.0 100.0 102.0 100.9 100.9 101.2 100.9 100.6 Investeringer 100.0 100.0 109.9 103.5 101.7 105.0 103.6 102.1 - Boliger 100.0 100.0 113.5 107.4 96.0 104.9 101.8 100.7 - Byggesektor (c) 100.0 100.0 108.1 95.0 105.9 104.6 104.8 101.9 - Offentlig sektor (g) 100.0 100.0 103.0 99.2 100.8 103.6 103.5 101.5 - Øvrig privat (p) 100.0 100.0 109.4 102.9 104.9 105.6 104.6 103.0 - Udvinding af råolie sektoren (xo) 100.0 100.0 101.0 98.6 99.7 100.3 100.2 100.5 - Udvinding af naturgas sektoren (xg) 100.0 100.0 100.8 99.7 99.2 99.8 100.1 100.1 - Raffinaderi sektoren (eo) 100.0 100.0 103.9 101.5 101.3 102.2 101.8 101.1 - Energiforsyningssektoren (ep) 100.0 100.0 109.2 103.9 102.4 104.1 102.9 101.8 - Forarbejdning af naturgas sektoren (eg) 100.0 100.0 107.9 105.6 101.1 103.7 102.6 101.3 - Lager investeringer 100.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 Beskæftigelse, 1000 pers. 100.0 100.0 103.7 103.2 102.5 103.6 103.2 102.4 - Private sektorer 100.0 100.0 105.0 104.4 103.4 104.9 104.4 103.3 - Offentlige sektor 100.0 100.0 101.4 100.9 100.7 101.2 101.1 100.7 Arbejdsløshed, procent 100.0 100.0 105.0 103.4 97.7 102.4 103.6 101.5 Offentlige budget underskud, pct. af BNP 100.0 100.0 42.2 60.2 67.1 60.3 62.4 62.7 - Offentlige primære budget underskud 100.0 100.0 32.6 57.9 67.7 57.6 61.2 62.2 - Offentlige netto rente udgifter 100.0 100.0 138.2 69.0 65.9 64.5 63.4 62.8 Nettofordringer på udlandet, pct. af BNP 100.0 100.0 73.2 68.3 72.9 74.9 74.0 73.8 Kilde: Egne beregninger

Side 10 af 14 Tabel 5 Makroøkonomisk virkning af udfasning af efterlønnen 2011-2020, reale termer 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2040 2050 ----- Indeks, grundforløb = 100 ---- BNP faste priser 100.0 100.0 101.9 103.2 102.6 103.5 103.2 102.5 Privat forbrug 100.0 100.0 101.2 101.5 101.5 101.4 101.3 101.1 Offentligt forbrug 100.0 100.0 100.6 100.9 100.7 101.0 100.8 100.6 - Individuelt offentligt forbrug 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 - Kollektivt offentligt forbrug 100.0 100.0 101.9 103.2 102.5 103.6 103.2 102.4 Netto eksport 100.0 100.0 101.0 72.2 74.2 67.4 63.2 58.7 - Eksport 100.0 100.0 101.4 103.4 103.4 104.3 104.2 103.4 - Import 100.0 100.0 101.4 101.1 100.9 101.1 100.9 100.6 Investeringer 100.0 100.0 105.2 105.4 102.2 105.1 103.6 102.1 - Boliger 100.0 100.0 102.5 111.3 97.1 105.0 101.8 100.7 - Byggesektor (c) 100.0 100.0 109.0 97.2 105.3 104.4 104.8 101.9 - Offentlig sektor (g) 100.0 100.0 101.3 100.1 100.9 103.8 103.7 101.7 - Øvrig privat (p) 100.0 100.0 107.7 104.1 105.2 105.6 104.6 103.0 - Udvinding af råolie sektoren (xo) 100.0 100.0 100.2 96.9 99.7 100.3 100.2 100.5 - Udvinding af naturgas sektoren (xg) 100.0 100.0 100.2 99.1 99.4 99.8 100.1 100.1 - Raffinaderi sektoren (eo) 100.0 100.0 102.3 102.1 101.5 102.3 101.8 101.1 - Energiforsyningssektoren (ep) 100.0 100.0 106.2 105.0 103.0 104.2 102.9 101.8 - Forarbejdning af naturgas sektoren (eg) 100.0 100.0 103.6 106.1 102.2 104.0 102.6 101.3 - Lager investeringer 100.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 Beskæftigelse, 1000 pers. 100.0 100.0 101.9 103.1 102.5 103.6 103.2 102.4 - Private sektorer 100.0 100.0 102.5 104.3 103.4 104.9 104.4 103.4 - Offentlige sektor 100.0 100.0 100.7 101.0 100.7 101.2 101.1 100.7 Arbejdsløshed, procent 100.0 100.0 98.2 104.4 97.7 102.4 103.5 101.5 Offentlige budget underskud, pct. af BNP 100.0 100.0 75.8 64.2 70.5 62.9 64.3 64.3 - Offentlige primære budget underskud 100.0 100.0 68.0 58.4 67.9 57.4 60.5 60.8 - Offentlige netto rente udgifter 100.0 100.0 153.9 86.4 75.6 71.2 67.2 65.6 Nettofordringer på udlandet, pct. af BNP 100.0 100.0 72.7 105.3 84.8 81.5 77.4 76.1 Kilde: Egne beregninger De offentlige finanser Det stigende aktivitetsniveau vil afstedkomme en stigning i de samlede offentlige indtægter i alternativforløbene relativt til grundforløbet. På sigt er udviklingen i indtægtsgrundlaget stort set ækvivalent, mens man i 2015 kan konstatere, at de samlede indtægter er steget med 1 pct. i forløbet med den hurtige udfasning af efterlønnen og blot med halvdelen i det alternative scenarium. Stigningen i beskæftigelsen vil trods faldet i reallønnen bidrage til forøgelse af skattebasen for husholdningerne, hvilket vil føre til øget indtjening fra kildeskatter. Samtidig vil øget produktion bidrage til øgede indtægter fra selskabsskatter. Grundet stigningen i BNP vil indtægter fra kildeskatter dog udgøre en mindre andel af BNP i alternativforløbene relativt til grundforløbet. I begge eksperimenter er provenuet fra selskabsskatter dog steget mere end BNP, hvorfor indtægterne fra denne post relativt til BNP på sigt er højere end i grundforløbet, jf. Tabel 6 og Tabel 7. Provenuet fra ejendomsskatter vil stige som følge af de stigende jordpriser, hvilket trods stigende BNP i begge forløb vil medføre, at pågældende skatter udgør en højere andel af BNP end i grundforløbet. Det forøgede forbrug og investeringer afstedkommer desuden stigninger i indtægten fra moms- og afgifter, der dog for førstnævntes vedkommende ikke er tilstrækkelige til, at posten udgør en større andel af BNP end i grundforløbet.

Side 11 af 14 Tabel 6 Virkning af udfasning af efterlønnen 2011-2015 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks. 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2040 2050 Indeks, grundforløb = 100 Offentlige indtægter 100.0 100.0 98.4 98.5 98.9 98.7 98.7 98.7 - Direkte skatter 100.0 100.0 98.4 98.8 99.5 98.9 99.0 99.0 - Kildeskatter 100.0 100.0 97.2 97.6 98.3 97.3 97.6 98.1 - Selskabsskatter 100.0 100.0 103.2 100.3 99.8 102.7 102.7 101.8 - Andre direkte skatter 100.0 100.0 99.3 101.3 102.4 101.6 101.0 100.0 - Indirekte skatter 100.0 100.0 100.9 100.3 100.1 100.4 100.2 100.2 - Moms 100.0 100.0 100.5 99.6 99.2 99.6 99.4 99.4 - Punktafgifter 100.0 100.0 100.4 100.5 100.6 100.5 100.5 100.5 - Ejendomsskatter 100.0 100.0 101.4 102.4 102.6 102.1 102.2 102.3 - Andre indirekte skatter 100.0 100.0 103.3 102.1 102.6 102.9 102.6 101.9 - Anden indkomst 100.0 100.0 90.2 90.9 91.6 91.5 91.9 92.1 Offentlige udgifter 100.0 100.0 95.7 96.0 97.1 95.9 96.4 97.1 - Offentlige kollektive forbrug 100.0 100.0 99.6 99.7 99.9 99.9 99.9 99.9 - Offentligt individuelt forbrug 100.0 100.0 96.0 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Sundhedsudgifter 100.0 100.0 96.0 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Udgifter til uddannelse 100.0 100.0 96.0 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Socialomsorg 100.0 100.0 96.0 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Andet individuelt forbrug 100.0 100.0 96.0 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Offentlige indkomstoverførsler 100.0 100.0 91.3 91.9 94.1 91.4 92.1 93.6 - Folkepension 100.0 100.0 96.4 96.1 97.5 96.3 96.8 97.4 - Efterløn 100.0 100.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 - Førtidspension 100.0 100.0 102.2 102.2 101.9 101.5 100.6 99.9 - Dagpenge 100.0 100.0 105.7 103.3 97.6 102.7 103.9 101.6 - Kontanthjælp 100.0 100.0 98.8 97.9 97.5 98.1 98.7 98.6 - Barlselsdagpenge 100.0 100.0 96.4 96.1 97.5 96.3 96.8 97.4 - SU 100.0 100.0 96.4 96.1 97.5 96.3 96.8 97.4 - Andre indkomst overførsler 100.0 100.0 98.2 97.9 98.8 98.3 98.8 99.1 - Offentlige investeringer 100.0 100.0 99.8 96.4 98.6 100.6 100.8 99.4 - Andre udgifter 100.0 100.0 100.3 100.3 100.3 100.4 100.3 100.2 Kilde: Egne beregninger

Side 12 af 14 Tabel 7 Virkning af udfasning af efterlønnen 2011-2020 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks. 2006 2010 2015 2020 2025 2030 2040 2050 Indeks, grundforløb = 100 Offentlige indtægter 100.0 100.0 99.0 98.6 98.9 98.7 98.7 98.8 - Direkte skatter 100.0 100.0 99.3 98.7 99.3 98.9 99.0 99.0 - Kildeskatter 100.0 100.0 98.9 97.6 98.2 97.2 97.6 98.1 - Selskabsskatter 100.0 100.0 100.6 101.4 99.8 102.6 102.6 101.8 - Andre direkte skatter 100.0 100.0 99.7 100.4 101.7 101.5 101.0 100.0 - Indirekte skatter 100.0 100.0 100.6 100.5 100.1 100.3 100.2 100.1 - Moms 100.0 100.0 100.2 100.0 99.3 99.6 99.4 99.4 - Punktafgifter 100.0 100.0 100.4 100.4 100.5 100.4 100.3 100.4 - Ejendomsskatter 100.0 100.0 101.8 101.9 102.4 102.0 102.2 102.2 - Andre indirekte skatter 100.0 100.0 102.5 102.2 102.6 102.8 102.6 101.9 - Anden indkomst 100.0 100.0 92.5 92.0 92.8 92.3 92.7 93.1 Offentlige udgifter 100.0 100.0 97.7 96.1 97.1 95.9 96.4 97.1 - Offentlige kollektive forbrug 100.0 100.0 99.8 99.7 99.9 99.9 99.9 99.9 - Offentligt individuelt forbrug 100.0 100.0 97.9 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Sundhedsudgifter 100.0 100.0 97.9 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Udgifter til uddannelse 100.0 100.0 97.9 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Socialomsorg 100.0 100.0 97.9 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Andet individuelt forbrug 100.0 100.0 97.9 96.7 97.5 96.4 96.8 97.5 - Offentlige indkomstoverførsler 100.0 100.0 95.6 92.3 94.1 91.4 92.1 93.6 - Folkepension 100.0 100.0 98.1 96.4 97.5 96.3 96.8 97.4 - Efterløn 100.0 100.0 54.2 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 - Førtidspension 100.0 100.0 100.8 102.6 101.9 101.5 100.6 99.9 - Dagpenge 100.0 100.0 98.1 104.7 97.6 102.7 103.9 101.6 - Kontanthjælp 100.0 100.0 98.1 98.5 97.5 98.1 98.7 98.6 - Barlselsdagpenge 100.0 100.0 98.1 96.4 97.5 96.3 96.8 97.4 - SU 100.0 100.0 98.1 96.4 97.5 96.3 96.8 97.4 - Andre indkomst overførsler 100.0 100.0 98.9 98.1 98.8 98.3 98.8 99.1 - Offentlige investeringer 100.0 100.0 99.5 97.4 98.7 100.8 101.0 99.6 - Andre udgifter 100.0 100.0 100.2 100.3 100.3 100.4 100.3 100.2 Kilde: Egne beregninger Afskaffelsen af efterlønnen fører til en på sigt ensartet besparelse på de offentlige udgifter i de to alternative forløb. Kortsigtsbesparelsen er selvsagt størst i tilfældet med den hurtige udfasning. Ud over at afstedkomme en højere erhvervstilbøjelighed for de personer, der tidligere var berettigede til efterløn, vil udfasningen, som anført i afsnittet om ændringen i den socioøkonomiske fremskrivning også betyde en stigende tilknytning til specielt førtidspension og ledighed. Dette afspejler sig i stigende udgifter til de tilhørende indkomstoverførsler målt relativt til BNP, jf. Tabel 6 og Tabel 7. Udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter vil resultere i en forbedring af den offentlige primære saldo, faldende nettorenteudgifter og således også en formindskelse af underskuddet på den faktiske saldo relativt til grundforløbet, jf. Figur 5. I eksperimentet med den hurtige udfasning af ordningen er den umiddelbare effekt på den primære saldo i annonceringsåret en stigning på 3,1 mia. kr. i 2010-niveau 4. På samme tidspunkt er effekten i det andet eksperiment 1,7 mia. kr. I 2013 er forbedringen i de to eksperimenter på hhv. 14,2 og 7,3 mia. kr., hvilket blot to år senere i 2015 er øget til hhv. 26,8 og 12,5 mia. kr. I 2020 er forbedringen på den primære saldo relativt til grundforløbet stort set identisk i de to marginaleksperimenter og vil således være hhv. 25,4 og 25,1 mia. kr. De umiddelbare effekter på den faktiske saldo er identiske med effekterne på den primære. I 2013 er den faktiske saldo i 2010-niveau forbedret med 11,2 mia. kr. i forløbet med den hurtige udfasning og 4,5 mia. kr. i forløbet med den halve udfasningshastighed. I 2015 er 4 Beregnet ud fra BNP opgjort til 1736 mia. kr. i Økonomisk Redegørelse 2009.

Side 13 af 14 forbedringerne hhv. 24,8 og 10,4 mia. kr. Faldet i nettorenteudgifterne betyder, at forbedringen af den faktiske saldo i 2020 er 30,2 mia. kr., når efterlønnen udfases med et helt år årligt og 27,2 mia. kr. i det alternative forløb 5. Figur 5 - Virkning af udfasning af efterlønnen på det offentlige primære budgetoverskud og det offentlige budgetoverskud, pct. af BNP Primær saldo 5.00 4.00 3.00 2.00 1.00 0.00 2006 2011 2016 2021 2026 2031 2036 2041 2046 2051 2056 2061 2066 2071 2076-1.00-2.00-3.00-4.00-5.00 Grundforløb Udfasning af efterlønnen 2011-2015 Udfasning af efterlønnen 2011-2020 Faktisk saldo 4.00 2.00 0.00-2.00 2006 2011 2016 2021 2026 2031 2036 2041 2046 2051 2056 2061 2066 2071 2076-4.00-6.00-8.00-10.00-12.00 Grundforløb Udfasning af efterlønnen 2011-2015 Udfasning af efterlønnen 2011-2020 Kilde: Egne beregninger på DREAM. 5 At effekten på den primære saldo i fremskrivningernes første år er højere end effekten på den faktiske, skal tilskrives, at nettorenteudgifterne grundet forøgelsen af den offentlige gæld med beløbet svarende til de tilbagebetalte efterlønsbidrag initialt vil være øget relativt til grundforløbet. I begge scenarier vil nettorenteudgifterne dog mindskes på sigt som følge af udfasningen.

Side 14 af 14 Referencer Hansen, J. Z., Hansen, M. F. og Andersen, M., 2009. Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning - Befolkningsregnskab 2009. DREAM rapport, september 2009. Rapporten kan downloades fra www.dreammodel.dk