Åbent Brev til Regions- og Kommunalpolitikere Nordjylland /Mors.

Sundby 02.12.2012 Åbent Brev til Regions- og Kommunalpolitikere Nordjylland /Mors. /Om Råstofplan 2012 og Molerindvinding i Stærhøj / Forvaltningen i Region Nordjylland er fremkommet med sit forslag til Råstofplan 2012 - herunder stillingtagen til bl.a. Damolin s ansøgning om en sydlig udvidelse af graveområdet i Stærhøj i Fårtoft på Nordmors. Forvaltningens indstilling til politisk godkendelse er en udvidelse af graveområdet i sydlig retning på 4o m. I den anledning kan man i dagspressen (MF d. 06.11.2012) læse, at Damolin v. Direktør Søren Klitskov roser denne indstilling som et kompromis mellem de oprindeligt af Damolin ansøgte 75 m (??) og de indsigelser, som er indkommet i den forudgående høringsfase. En ejendommelig konklusion. Der har ikke på noget tidspunkt i offentligheden været præsenteret et oplæg på en sådan 75 m bred udvidelse mod syd. Tværtimod blev det af Udvalget for Teknik og Miljø v. Morsø Kommune i forbindelse med lokalt informationsmøde afholdt i Bjergby tidligere på året fremført, at der var tale om en nærmest symbolsk og bagatelagtig udvidelse af størrelsesordenen 8-12 m (!). Set i det perspektiv forekommer disse sølle 8-12 m i dag at være et slet skjult forsøg på at gøre noget ubehageligt og uacceptabelt spiseligt for evt. kritikere. Og de 75 m opleves som endnu en behændig manøvre fra Damolin s side for senere at kunne proklamere, at de 40 m fremstår som et kompromis, hvor Molerindustrien giver afkald på væsentlige interesser for at imødekomme kritikken. Denne taktiske tilgang underbygges yderligere af overskrifterne til artikler om emnet i Morsø Folkeblad: d. 28-9-12: "Lille stribe jord giver konflikt ved Stærhøj" og I teksten refereres Direktør Søren Klitskov for at udtrykke: "Det svarer nogenlunde til bredden af en blyantstreg på kortet " Knap 2 mdr. senere d.6-11-2012: Forside appetizer: "Mindre grav." Artikel overskrift: "Graveområde ved Stærhøj reduceres i ny råstofplan.." I teksten står herefter at læse :" Det var Damolin, der foreslog at reducere området." Og embedsmændene i RN refereres for i indstillingen til ny Råstofplan at have skrevet: "at ændringen vil betyde en væsentlig reduktion i indsigten i graven" Helt ærligt, hvordan er det, man reducerer en blyantstreg, så det vil betyde en væsentlig reduktion????? her brister den sproglige og logiske sammenhæng, og man må efterlades med en påtrængende oplevelse af at blive udsat for forsøg på intet mindre end manipulation! Forvaltningen fremstilles som ophav til en salomonisk løsning på et penibelt problem og Damolin som kompromissøgende Men NEJ der er IKKE tale om noget kompromis. Molerindustrien får lige præcis, det den hele tiden har ønsket, beredvilligt bistået og imødekommet af Forvaltningen -

naturen og Morsingboerne står tilbage - ikke berigede, men berøvede, svigtede og ført bag lyset. For uanset hvordan Molerindustrien argumenterer, og uanset der måtte blive tale om en overskridelse på 10, 40 eller 75 m, vil det under alle omstændigheder repræsentere en grov tilsidesættelse og krænkelse af et helt overordnet og grundlæggende princip for fastlæggelse af molerindvindingens gravegrænser, således som det kommer til udtryk i Molerrapport fra 1985, selvsamme rapport som Damolin refererer til i sit krav på retten til at grave moler i Stærhøj, og som Morsø Kommune benytter som baggrund for det standpunkt, at man er nødt til at imødekomme molerindustriens ansøgning om tilladelse til indvinding af moleret i dette område. Som det fremgår af ovenstående, har såvel forvaltningerne i Morsø Kommune og Region Nordjylland som Damolin haft endog meget svært ved at tolke kortmaterialet i rapporten (illustreret ved at samme afstand optræder som 8 meter og 75 meter, og at bredden af en blyantstreg på et kort skulle repræsentere 75 meter i bredden) Derfor er det langt mére præcist og uden mulighed for fejltolkning at tage udgangspunkt i den faktisk ordlyd i aftaleteksten, således som den er gengivet i sin originaludformning nedenfor. Formuleringen er, hvad angår fastlæggelse af gravegrænser i bevaringsværdige og sårbare landskaber, side 31 pkt. III b vedr. Stærhøjbuen: (ordret citat se foto af den originale tekst): ------------xxxxxxxxx------- Stærhøjbuen svarer til Mosebjergbuen, og en eventuel gravning her bør foregå efter de samme retningslinier som ovenfor beskrevet, dvs. bag sydfacaden og så langt fra kysten som muligt, helst usynlig fra søsiden. Disse krav kan imødekommes, hvis gravningen udføres fra den buede randbakkes krone. Herved mistes kronepartiet, mens bakkens facader bevares. --------------xxxxxxxxx-------- Denne tekst kan ikke gradbøjes og er ikke til hverken at misforstå eller at gøre til genstand for smidig og behændig fortolkning med sigte på egen vinding eller kortsigtede, snævertsynede hensyn og særinteresser! På samme vis står fastlæggelsen af den buede randbakkes krone heller ikke til diskussion. Den defineres fuldstændigt præcist ved geodætiske højdekurver og anskueliggøres ganske klart og eentydigt ved hoslagte foto, som er taget fra vest mod Stærhøj s toppunkt i øst. Imod dette kan ikke argumenteres med geologers detail tolkning af moleraskeserier og kortmateriales varierende detailleringsgrad, således som man ser det praktiseret af hhv. Damolin og forvaltningen i Morsø Kommune. Så indsigelserne og de kritiske holdninger kan ikke blot med en uklædelig arrogance og ulidelig lethed affærdiges som værende udtryk for naboers og naturelskeres sædvanlige og forudsigelige brok, fine fornemmelser eller sarte følelser. De understøttes tværtimod i netop den Molerrapport fra 1985, som Molerindustrien bringer i anvendelse i sin påberåbelse af retten til molerindvindingen. Damolin s spin ville nå sit ultimative klimaks, dersom politikerne træffer netop den beslutning, som Damolin ønsker og ihærdigt har arbejdet hen imod - men vi vælger fortsat at tro på og have tillid til, at politikerne gennemskuer dette forløb og den fulde sammenhæng og substans i dette komplexe spørgsmål.

Så derfor, kære Politikere, læs, læs - og læs ikke kun overskrifterne i den lokale presse, ikke kun forvaltningernes vurdering, som efter vor opfattelse i alt for høj grad afspejler Damolin s synspunkter, ønsker og behov - men derimod også, hvad den landskabelige sagkundskab med særlig indsigt i bevaringsværdige landskabstyper herunder molerlandskaberne udtrykker i f.ex Rapporten fra NIRAS konsulenterne "Landskabsbeskrivelse" af Hanklit-Salgerhøj området fra 2009. En sagkyndig rapport, som paradoksalt nok er blevet udarbejdet på foranledning af Morsø Kommune og således betalt med offentlige skattekroner og netop med sigte på i planlægningen at styrke de landskabelige sammenhænge, som Øen rummer.. Læs også selv de foreliggende indsigelser mod forslag til Råstofplan 2012. Deri ligger omfattende og velunderbygget dokumentation. Er man derimod ikke til omfattende læsning, så læg søndagsturen forbi Stærhøj Mosebjerg området. Så vil I ved selvsyn kunne konstatere, hvad det er, der bør værnes om. Der er tale om et landskab med særpræg og kvaliteter langt ud over det almindelige. Derefter vil I have et helt anderledes grundlag for at træffe Jeres beslutninger. En ansvarlig og modig beslutning, vil være en beslutning, som vægter samfundsmæssige hensyn tungere end snævre og kortsigtede interesser for en kapitalfondsejet molerindustri. I yderste konsekvens vil det være at nægte tilladelse til molerindvinding i Stærhøj Mosebjerg området. Og dette ER politisk muligt jf. Råstoflovens 3. Men hvis I uagtet ovenstående alligevel beslutter at give tilladelse til indvinding, så tillad kun molergravning bag sydfacaden, således at bakkekammen fortsat vil forblive intakt. Det er et spørgsmål om at bevare en af Danmarks smukkeste landskabstyper og udsigter med Hanklit i baggrunden! Hanklit som netop kandiderer til Unesco Verdensarv-status. Og tillad kun indvinding til og med 2028 (anmeldt rettighed udløber 2028) og ikke til 2032 som ansøgt af Damolin. Hverken afvisning af Damolin s ansøgning om udvidelse af graveområde i sydlig retning eller den 4 årige afkortning vil indebære erstatningspligt ift. Damolin. Jeres beslutning i dette spørgsmål har så langt fra bagatelagtig karakter. Den vil tværtimod være af afgørende betydning for, hvorvidt Mors fremover kan fastholde sin position som turistattraktion med særlige landskabelige værdier og som bosætningsområde, der kan tiltrække ressourcestærke familier. Det er derimod naivt at fastholde troen på, at Molerindustrien baseret på udvinding fra Stærhøj-Mosebjerg området vil være en økonomisk netto-gevinst for Mors. En industri, der ødelægger en varig ressource i form af et ganske særegent og værdifuldt naturområde, som overbelaster dets spinkle og sårbare vejnet med en løbende og svimlende vedligeholdelsesudgift til følge, og gør landsbyerne og ejendommene i omegnen uinteressante for andre end Låsby Svendsen typer medførende tilflyttere, som med usvigelig sikkerhed vil have brug for en

kommunekasse, der er mere velspækket end den, Morsø Kommune nogensinde kommer til at kunne præstere. Damolin s ejerskab er bosiddende i sikker og komfortabel afstand fra Råstofgravene og lægger sine skattekroner i helt andre kasser.. Inger & Jørgen Saaby

Chefredaktør Leif Kristiansen Morsø Folkeblad Læserbrev at indrykke i Morsø Folkeblad: Fantastisk!! Om hvordan, man markedsfører et ekskrement som lagkage Og fører læseren bag lyset Giv et bud på, hvor følgende tekstuddrag stammer fra. -Smukt og bakket landskab- -Flot lodretstående molervæg- -Fantastiske moler og askelag- -Fantastiske naturfænomener- -Fantastisk, unikt, og enestående, der kun findes på øerne Mors og Fur -Landskabelig gevinst- Umiddelbart forledes man til at tro, at disse maleriske udsagn var fra en entusiastisk turistguide, der viser rundt på molerbakkerne Stærhøj og Mosebjerg anno 2012, hvor ordet fantastisk, som jo bruges igen og igen, suverænt ville afspejle oplevelsen af det endnu stort set intakte og storladne molerlandskab ved Sundby og i Fårtoft på Nordmors. De flotte lodretstående molervægge kunne være de meget markante klinter langs fjorden, som under bølgernes uafladelige påvirkning vedbliver at fremstå skarpt med sine synlige moler-og askelag, som rækker 55 MIO år tilbage og på fascinerende vis beretter om en fjern fortid og istidernes imponerende landskabsdannelser. Antallet af læger på Mors falder støt og jævnt og der ser desværre ikke ud til at komme nye. Man kunne derfor også henfalde til den antagelse, at det fristende ordvalg optrådte i en annonce, der skulle motivere unge læger til at immigrere til øen og give dem tungtvejende grunde til at opgive storbyen med al dens fortrædelighed, støj, os og dyre boliger, som næsten ikke lader sig købe for almindelige penge. Til det formål har vi netop brug for at overbevise dem om, at det er FANTASTISK at bo på Mors. Det ville være oplagt at lokke nye lægefamilier med muligheden for at komme til at bo på een af de allerskønneste lokaliteter i Danmark. Vi kunne servere en totalpakke for dem. I en sådan annonce kunne der også stå: Tæt på Limfjorden i storslåede områder og landskaber med fjordnære bakker og usædvanligt smukke panoramaudsigter over både Ø og fjord fra bakkekronerne. Tæt på lystbådehavnen ved Sundby, Margueritruten fra Mosebjerg til Hanklit, som også kaldes den eneste bjergkæde i Danmark, tæt på een af landets smukkest beliggende kirker, hvorfra der er et ubrudt enestående udsyn til bjergene, og Thisted bredning. Tæt på A 26 med hyppige busforbindelser til arbejdspladserne i Nykøbing og Thisted, Tæt på Thisted sygehus og Øens topmoderne praksiscentre og behandlerhuse.

Eller ville det være falsk reklame på falske forudsætninger? At plante helt forkerte forventninger? at føre dem bag lyset..? Det meste holder vand, men Ikke det hele, for vi må i ærlighedens navn tilføje: Hvis I skulle finde tilbuddet attraktivt, så vær dog på vagt, for jo smukkere sted I finder, jo større er risikoen for, at netop det område ligger i MOLER-RÅSTOFGRAVEOMRÅDE. For moler findes netop i de selvsamme og allersmukkeste fjordnære bakkeområder på Nordmors. Og så er vi tilbage ved de indledende overvældende og storladent positive - om end lidt rigeligt gentagne formuleringer. Stammer de rent faktisk fra reklamespots for Mors, lokkende og farvestrålende turistbrochurer eller annoncer, i hvilke der søges nye læger til Mors? Nej det gør de ikke, selvom en vis inspiration derfra kunne mistænkes. De er såmænd fundet i molerfirmaet Damolins beskrivelse af det berigede landskab, de vil efterlade sig og forære os om 20 år, når de er færdige med at bortgrave 1.5 millioner ton moler fra bakkerne i Fårtoft. Det, som følger efter, beskrives som et smukt og bakket landskab ja faktisk en landskabelig gevinst Alle de lokkende formuleringer står at læse firmaets svar på, at der har været en del bekymringer om en eventuel forringelse af den landskabelige værdi i Stærhøj ved molerindvindingen. Så vi, der har boet her mellem 30 og 50 år og nydt landskabet, stilheden og den rene luft i fulde drag hver eneste dag, har faktisk misforstået det hele - vi kan bare glæde os til noget endnu bedre i fjern fremtid. Og mens vi så venter på denne oplevelse, undergår stedet og egnen en brutal forvandling til en åben råstofgrav, og de små biveje bliver gennemkørt af 18 meter lange lastvognstog med anhængere hvert tolvte minut i samme 20 år. Støj, molerstøv, dieselos og en trafikal belastning, som umuligt kan afstemmes med det spinkle vejnet, hvis udbygning og vedligehold vil belaste Morsø Kommunes slunkne kasse med et svimlende millionbeløb, bliver i samme tidsrum en del af hverdagen. At få et ekskrement og en ulækker efterladenskab til at fremstå ligeså indbydende som den lagkage, som går forud, er en øvelser, som for de fleste vil række langt ud over det sædvanlige og som selv Damolin med sin velsmurte retorik ikke vil lykkes med. Og intet bliver mere rigtigt af at blive gentaget igen og igen med åbenlyst dækningsløse 3. grads tillægsord. Det giver indtryk af en argumentation, som ganske enkelt er useriøs. Hermed skal udtrykkes et håb og ønske om, at vore politikere måtte medinddrage ovenstående i deres beslutning om fremtiden for molerindvindingen på Mors - og med en forventning om, at man som alternativ indkalkulerer de varige og næsten ubegrænsede ressourcer henset til turisme, oplevelsesindustri og attraktive bosætningsområder, som vore

ganske særegne naturskabte værdier repræsenterer i særdeleshed i et perspektiv, hvor Hanklit kandiderer til status som UNESCO verdensarv. Vores råd er derfor: BEVAR MOLERLANDSKABERNE PÅ NORDMORS INTAKTE! -For de er verdens arv til morsingboerne og alle andre. Inger & Jørgen Saaby

Åbent brev til Regionspolitikerne Regionsrådets behandling af ansøgning om udvidelse af molerråstofgraveområde ved "Stærhøj" på Nordmors er nu nært forestående. Molerfirmaet Damolin kæmper en indædt kamp for at overbevise politikerne om, at deres ansøgning bør imødekommes. Men Damolin har en dårlig sag og bringer derfor ufine midler i anvendelse. Damolin s strategi følger et karakteristisk mønster, hvor argumentationen løbende tilpasses det forhåndenværende formål. Molervirksomheden blev i 2010 opkøbt af kapitalfonden Erhvervsinvest. Direktøren udtalte i den forbindelse d. 20-10-10 til TV midt / vest :" Vi vil investere i udlandet. Vi har allerede en fabrik i Frankrig, den skal styrkes." Efter NOX afgiftens indførelse optræder d. 13-04-12 følgende overskrift og udtalelser i Skive Folkeblad: "NOX afgifter koster lokale arbejdspladser." I teksten læses: "Med en ny fabrik i Ruhr-distriktet udvider Damolin A/S sine aktiviteter udenfor Danmark. Udvidelsen sker bl.a. på bekostning af en planlagt millioninvestering i Damolins aktiviteter på Mors...lyder varslet fra Damolin." 02-07-12 følger "Børsen" op med overskriften: "Nye afgifter gør dansk produktion dyrere." Og videre: "Og Damolins adm. direktør holder fast i, at det økonomisk er blevet stadig mere nødvendigt at se på muligheder for at få arbejdet udført i udlandet, hvor energiafgifter ofte er væsentligt lavere." Kun ca 2 måneder senere, hvor den politiske beslutning om udlægning af molerråstofgraveområde nærmer sig, bringes d. 28-09-12 i Morsø Folkeblad et interview med Damolins direktør, Søren Klitskov. Det forlyder nu : "Visionen for Damolin på Mors er at tilrettelægge fremtidige investeringer i produktionsanlægget, så man kan håndtere andre og importerede mineraler fra USA, Grækenland og Cypern. Når vi har udstyret og uddannet personale på Nordmors, kan vi også producere bentonitter til konkurrerencedygtige priser. Vi slår to fluer med et smæk og kan sikre en positiv udvikling, ansætte flere og skabe nye lærepladser for unge. Den udvikling skulle nødigt standses med en forkert beslutning ved "Stærhøj", siger Søren Klitskov. Unægteligt ganske anderledes toner..!! og smart af Direktøren at indflette ordet "visioner", for sådanne har vi jo alle sammen lov at have.. Realiteterne tegner sig snarere ved at sammenligne med en anden fondsejet virksomhed Skamol, der ligesom Damolin har sin oprindelse i moleret på Mors, og som for få dage siden blev videresolgt fra en kapitalfond til en anden med stor fortjeneste. I den anledning blev det oplyst, at Skamol nedlægger fabrikker i Ålborg og Canada - og åbner en ny i Rusland. Af Skamols årsrapport 2011 fremgår, at virksomheden har flyttet sine aktiviteter fra Skarrehage på Mors til ny fabrik i Rødding, og at denne nu fremstår som en topmoderne og fuldautomatiseret produktionsvirksomhed. Så summa summarum, lukning af fabrikker i Danmark, nye i udlandet, og måske/måske ikke et enkelt fuldautomatisk moderne fabriksanlæg lokalt. Hvor mange nye arbejdspladser vil en fuldautomatisk fabrik mon give på Mors, hvis samme mønster gør sig gældende i Damolin-sammenhæng? Det kan ingen vide -men visionen om de mange lokale ardejdspladser fortoner sig.

Så derfor, kære regionsrådsmedlemmer, læs vores åbne brev til jer - bragt i Morsø Folkeblad d.4-12, og sendt personligt til Jer alle. Og læs indsigelserne vedr. "Stærhøj" i deres originale udformninger - og ikke kun forvaltningens vurdering. Eller tag en tur ned og se på Mosebjerg-Stærhøj-Salgerhøj-Hanklit området på Nordmors, som er et sammenhængende, enestående unikt molerlandskab i Verdensarvklasse! Det sidste vil være det bedste, for herefter vil ingen længere være i tvivl om, hvad der er den rigtige beslutning ved Stærhøj. Det er i orden, at kapitalfonde tjener penge, men det skal ikke ske på bekostning af det eneste varige råstof, som Morsingboerne skal leve af både nu og i fremtiden, nemlig vores enestående natur og molerlandskaber - og heller ikke, hvis omkostningen er, at man derved ødelægger attraktive bosætningsområder med 18 meter lange lastbiler med anhængere hver 12. minut de næste 20 år, så de ændres til Låsby Svendsen områder. Det har Mors ganske enkelt ikke råd til! Inger & Jørgen Saaby.