Skolepolitiske målsætninger

Fremtidens skole for børn i tiden 2016-2018 Skolepolitiske målsætninger Arbejdsdokument

Indhold Forord...2 Baggrund...3 Fase 1...4 Resumé...4 Procesplan...8 Fase 2...9 Resumé...9 Målsætninger...10 Elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning...10 Elevernes trivsel understøttes af nære relationer...11 Elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer...12 Fase 3...12 Forslag til de nye skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag...13 Fase 4...14 1

Forord Dette dokument henvender sig til dig, der på forskellig vis er en del af Brønderslev Kommunes skolevæsen det være sig både på politisk-, ledelses-, medarbejder-, bestyrelses-, forældre- og elevniveau. Som det fremgår af forsiden, er dette dokument et arbejdsdokument og ikke et færdigredigeret dokument, idet udarbejdelsen af de nye skolepolitiske mål 2016-2018 sker som følge af en inddragelsesproces beskrevet i procesplanen vedtaget af Børne og Skoleudvalget 3. nov. 2015. Arbejdsdokumentet indeholder indtil videre forslag til Brønderslev Kommunes 3 nye skolepolitiske målsætninger, som skal godkendes af Børne- og Skoleudvalget 1. dec. 2015 og skabe en fælles retning for udviklingen af skolevæsenet de kommende to år. Målsætningerne er et resultat af procesbeskrivelsen med inddragelse af Børne- og Skoleudvalg, evalueringskonsulent Jais Brændgaard Heilesen, skoleledere, lærerkreds, fagenhed og udvalgte viceskoleledere samt medarbejdere. Målsætningerne er et udtryk for, hvad vi gerne vil lykkes med som skolevæsen i de kommende to år. Næste skridt i processen er at skabe et vurderingsgrundlag på baggrund af udfyldte Rubrikker som udtryk for, hvordan det ser ud, når vi lykkes med målsætningerne. For at de udfyldte Rubrikker får liv og bliver omsat til målbar handling, har vi brug for at høre din stemme. Derfor har du nu muligheden for at forholde dig til, hvordan vi i Brønderslev Kommune nedbryder målsætningerne og skaber et meningsfyldt vurderingsgrundlag. Med sætningen Hokus pokus elever i fokus ønsker vi sammen med dig at skabe de få rå skolepolitiske målsætninger, som har eleverne i fokus og gør det lettere at følge op på og forholde sig til målene i hverdagen. Rigtig god arbejdslyst med udfyldelsen af Rubrikkerne De bedste hilsner fra 2

Baggrund Med henblik på at forberede og udvikle Brønderslev Kommunens skoler til fremtiden blev der over efteråret/vinteren 2011/2012 gennemført en visionsproces. Målet var at skabe en fælles vision for folkeskoleområdet. Kendetegnet for visionsprocessen var medinddragelse af både børn og voksne med et stort engagement til følge, og resultatet blev visionen: FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden. Visionen fungerer fortsat som en fælles og overordnet ramme for de initiativer, der efterfølgende skal udvikles og implementeres på folkeskoleområdet. I Brønderslev Kommune er børnenes læring og trivsel samt den varierede skoledag i fokus, og intentionen er fortsat skabelsen af fremtidens skole for børn i tiden. Rammen for folkeskoleområdet er i bevægelse, derfor har fagenheden et ønske om at skabe et fælles arbejdsgrundlag for de næste to år på baggrund af Folkeskolereformen. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen, der er inddraget i kvalitetsrapporten. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. For overskuelighedens skyld er procesplanen og dette dokument efterfølgende blevet inddelt i 4 faser, som består af følgende: 1. Introduktion og udarbejdelse af procesplan 2. Formulering af målsætninger 3. Nedbrydning af målsætninger i Rubrikker og formulering af vurderingsgrundlag 4. Implementering af skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag i ny skolestruktur og nye ledelsesteams 3

Fase 1 Introduktion og udarbejdelse af procesplan I processens første fase introduceres Børne- og Skoleudvalget, lærerkredsen og skolelederne for praksisfortællinger fra folkeskolerne i Brønderslev Kommune og påbegynder udarbejdelsen af et nyt arbejds- og vurderingsgrundlag for de kommende to år i samarbejde med fagenheden og evalueringskonsulent Jais Brændgaard Heilesen. Efterfølgende udarbejder fagenheden en procesplan, som godkendes af Børne- og Skoleudvalget 3. nov. 2015. Resumé I samarbejde med Børne- og Skoleudvalget påbegyndes således nedenstående proces for at skabe et fælles arbejdsgrundlag for de næste to år med udgangspunkt i elevernes læring og trivsel samt den varierede skoledag. Processen indledes med afholdelse af et 12-12 seminar, hvor Børne- og Skoleudvalget, skoleledere, lærerforeningen og fagenhed sætter fokus på, hvordan vi i fællesskab udmønter Folkeskolereformens ord og samtidig skaber et tydeligt grundlag for, hvad - men også hvordan, vi vil holde hinanden op på at lykkes med det som skolevæsen de næste to år. Målet med processen er således at skabe både et fælles arbejds- og vurderingsgrundlag for elevernes læring og trivsel uddybet i følgende punkter: At få skabt et tydeligt grundlag for de næste to års arbejde i Brønderslev Kommunes skolevæsen. At skabe en model for at kunne drøfte udviklingen i skolevæsenet på tværs af niveauer (skoler, forvaltning og politikere) Overordnet set indeholder processen omkring udarbejdelsen af nye skolepolitiske mål fire omdrejningspunkter: Inspiration fra egne praktikere, udvælgelse af tre fokusområder, udarbejdelsen af arbejdsgrundlag og udarbejdelsen af vurderingsgrundlag. Omdrejningspunkterne danner grundlag for en cirkulær processtyring illustreret i nedenstående model: 4

Brønderslev Kommunes skolepolitiske mål Brønderslev Kommunes skolepolitiske mål 2016-2018. 2016-2018 Udarbejdelse af et fælles vurderingsgrundlag vha. opfølgningssystematik og dialogkæder Inspiration fra egne praktikere Vision Udarbejdelse af et fælles arbejdsgrundlag vha. " Rubrikker " Fokus på tre overordnede indsatsområder Arbejdsgrundlag Vurderingssgrundlag Første omdrejningspunkt: Inspiration fra egne praktikere På 12-12 seminaret tages afsæt formidlingen af praksisfortællinger fra kommunens skoler og repræsentanter fra Danske Skoleelever. Efterfølgende inspirerer og kvalificerer skolelederne og udvalgte medarbejdere det videre forløb i processen. Formålet er at få skabt fælles forståelser af praksis som grundlag for det videre arbejde. Andet omdrejningspunkt: Udvælgelse af tre overordnede indsatsområder På 12-12 seminaret tages udgangspunkt tre udvalgte indsatsområder affødt af skolereformen. Efterfølgende inspirerer og kvalificerer fagenheden og udvalgte medarbejdere det videre forløb. Formålet med dette omdrejningspunkt er at tydeliggøre retningen i hvert af de tre indsatsområder. Tredje omdrejningspunkt: Udarbejdelse af et fælles arbejdsgrundlag vha. Rubrikker På 12-12 seminaret præsenteres og anvendes en model, der hedder Rubrikker i en dansk udgave. Rubrikker er et hyppigt anvendt redskab i skolesammenhæng, bl.a. i forhold til at differentiere målsætninger. I vores sammenhæng er Rubrikker velegnet som model, fordi den på samme tid nedbryder en overordnet målsætning, opstiller både kvalitative og kvantitative indikatorer for vores arbejde og giver et grundlag for at diskutere og sætte ord på udviklingen i skolevæsenet. Rubrikker er bygget op af niveauer, der beskriver, hvordan vi forventer at praksis ser ud fra en tidlig udvikling i et indsatsområde mod en avanceret udvikling. Når man drøfter indholdet af de forskellige niveauer, kombinerer man brede kvalitative beskrivelser og relevante kvantitative data. Når man i fællesskab vurderer udviklingen, spejler man praksis i niveauerne og vurderer, hvilket niveau der bedst passer på praksis. Se et eksempel på Rubrikker nedenfor: 5

Fagenheden udfylder efterfølgende Rubrikkerne i samarbejde med lærerkredsen og udvalgte medarbejdere, hvilket behandles i skolebestyrelser og MED-udvalg. Derefter justeres det endelige forslag, som bliver arbejdsgrundlaget for Brønderslev Kommunes skolevæsen. Formålet med dette omdrejningspunkt er at tydeliggøre en tidlig udvikling i et indsatsområde mod en avanceret udvikling i hvert af de tre indsatsområder. Fjerde omdrejningspunkt: Udarbejdelse af et fælles vurderingsgrundlag vha. opfølgningssystematik og dialogkæder På 12-12 seminaret introduceres og drøftes muligheder for, hvordan vi i Brønderslev Kommune kan skabe en god opfølgningssystematik. Med afsæt i erfaringerne fra andre kommuner drøftes, hvordan en god model kan se ud i Brønderslev. Efterfølgende udarbejder fagenheden et vurderingsgrundlag i samarbejde med skolelederne og udvalgte medarbejdere, hvilket sendes til godkendelse i Børne- og Skoleudvalget. Vurderingsgrundlaget tager udgangspunkt i følgende model: 6

Formålet med dette omdrejningspunkt er at tydeliggøre og systematisere et vurderingsgrundlag og dialogkæder i hvert af de tre indsatsområder. På den baggrund tager efterfølgende procesplan udgangspunkt i drøftelsen på 12-12 seminaret og forløber over perioden fra okt. 2015 til endelig godkendelse af Børne- og Skoleudvalget 8. marts 2016. I denne periode udarbejder fagenheden i samarbejde med skolelederne og udvalgte medarbejdere en samlet evalueringssystematik, hvor det fremgår, hvordan det kommende arbejdsgrundlag vil blive fulgt op og evalueret de kommende 2 skoleår på de forskellige niveauer i organisationen. Til Børne- og Skoleudvalgsmødet 8. marts 2016 fremlægges således BÅDE udfyldte Rubrikker samt endeligt forslag til en evalueringssystematik. Procesplan Heraf ses den faseopdelte inddragelsesproces beskrevet fra introduktion og udarbejdelse af procesplan, formulering af målsætninger, nedbrydning af målsætninger i Rubrikker og formulering af vurderingsgrundlag til implementering af skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag i ny skolestruktur og nye ledelsesteams. Procesplanen er godkendt af Børne- og Skoleudvalget 3. nov. 2015. 7

Faser Aktører Tidspunkt Indhold Fase 1 Introduktion og udarbejdelse af procesplan Børne- og Skoleudvalget, skoleledere samt lærerforeningen 12-12 seminar 8. 9. okt. 2015. Opstart på nyt arbejds- og vurderingsgrundlag Fase 2 Formulering af målsætninger Fase 3 Forslag til nedbrydning af målsætninger i Rubrikker og formulering af vurderingsgrundlag Fagenheden Perioden fra 21. oktober november Børne og Skoleudvalget Fagenheden og skoleledere Børne- og Skoleudvalg Fagenheden, skolelederne, lærerkredsen, udvalgte medarbejdere og elever Skolebestyrelser og MEDudvalg Fagenheden Børne- og Skoleudvalg Børne og skoleudvalgsmøde 3. nov. 2015 Skoleledermøde 5. november Børne- og Skoleudvalgsmøde 1. december 2015 November januar Januar februar Primo februar ultimo februar Børne- og Skoleudvalgsmøde 8. marts 2016 Fagenheden samler op på input fra 12-12 seminaret: - Overordnede mål inden for LÆRING, TRIVSEL og DEN VARIEREDE SKOLEDAG - Renskrivning af sedlerne fra 12-12 seminaret - Udarbejder eksempler på progressionsforløb Børne og Skoleudvalget godkender procesplan Ledernes input til forslag til overordnede målsætninger inden for hvert af indsatsområderne - Forslag til arbejds- og vurderingsgrundlag - Forslag til implementeringsplan på skolerne Børne- og Skoleudvalget godkender de overordnede målsætninger inden for hvert af indsatsområderne. Arbejdsgrundlag ( Rubrikkerne ) og vurderingsgrundlag (opfølgningssystematik) udarbejdes med udgangspunkt i drøftelserne fra 12-12 seminaret. Vurderingsgrundlaget evaluerer målsætningerne. Samlet materiale sendes til skolerne mhp. behandling i skolebestyrelser og MED udvalg Fagenheden behandler input fra bestyrelser og medudvalg og justerer det endelige forslag til arbejds- og vurderingsgrundlag Børne- og Skoleudvalget godkender arbejds- og vurderingsgrundlag de kommende 2 skoleår Fase 4 Implementering af skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag i ny skolestruktur og nye ledelsesteams Fagenheden og nye ledelsesteams 12-12 seminar for alle nye ledelsesteams 10. 11. marts 2016 Som en del af dette 12-12 seminar vil arbejds- og vurderingsgrundlaget indgå mhp at de nye teams drøfter, hvordan de vil arbejde med dette de kommende 2 skoleår. Fase 2 Formulering af målsætninger I processens anden fase udarbejder fagenheden forslag til målsætninger på baggrund af drøftelse med Børne- og Skoleudvalget, lærerkredsen og skolelederne, hvilket godkendes af Børne- og Skoleudvalget 1. dec. 2015. Resumé Børne- og Skoleudvalget i Brønderslev Kommune har en ambitiøs vision for udviklingen af kommunens skoler de kommende år. Den tager udgangspunkt i et ønske om skabe en endnu bedre 8

skole, som tilgodeser børn og unge i Brønderslev Kommune bedst muligt. De politiske målsætninger vedrører både skolens undervisnings- og fritidsdel og skolens relation til det omgivende samfund. Derfor er de få rå skolepolitiske mål formuleret med afsæt i, at børn og unge i skolesammenhæng ofte er mere end elever. De er hele børn og unge, som vi skal sikre et sammenhængende skoletilbud til. Fremtidens skole for børn i tiden udfolder sig derfor i tre skolepolitiske fokusområder: Læring, trivsel og den varierede skoledag. De tre fokusområder skal tænkes ind i skolens hverdag og i det arbejde, der allerede gøres i skolen i forhold til implementeringen af Folkeskolereformen. Fokusområderne skal binde skolens mange aktiviteter bedre sammen og være gennemgående elementer i undervisningen i og på tværs af fagene, undervisningsmiljøet, skolens fritidsdel og skolehjemsamarbejdet, for blot at nævne nogle af skolens mange opgaver. Det er en afgørende ambition, at de skolepolitiske målsætninger skal motivere, involvere og være vedkommende for eleverne, deres forældre og skolens forskellige medarbejdere. Det er af største betydning, at udfoldelsen af de skolepolitiske mål sker på den enkelte skole for at sikre ejerskab og forankring. Derfor skal skolen både i fritids- og undervisningsdelen vise, hvordan skolen vil arbejde med de enkelte fokusområder og deres målsætninger, og hvorledes skolen vil evaluere og dokumentere arbejdet, herunder indsatsernes resultater og effekter. Målsætninger Et af de overordnede mål med folkeskolereformen er at øge elevernes trivsel i folkeskolen. For at opfylde denne målsætning indføres blandt andet en længere og mere varieret skoledag med brug af anderledes læringstilgange og strategier, nye samarbejdsformer i skolen og understøttende undervisning. Et væsentligt element i reformen er, at der skal ske en kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale, og at der i højere grad skal være en stærkere viden tilgængelig på skolen om indsatser, der har en positiv effekt på elevernes faglige og sociale udvikling (Forskningskortlægning, undervisningsmiljø og trivsel. UVM marts 2014). Brønderslev Kommunes skolepolitiske målsætninger bygger på den ambition, at fokusområderne skal kunne ses helt ned i den enkelte elevs skoletaske, og at den medtænkes i al planlægning og gennemførelse af en given undervisning og andre aktiviteter. Dette kræver, at alle gode kræfter samles om at føre visionen ud i livet. Denne fælles formulering af skolepolitiske målsætninger er første skridt på vejen. På baggrund af tidligere beskrevet inddragelsesproces er forslag til de skolepolitiske målsætninger for 2016-2018 i Brønderslev Kommune formuleret i tre korte og præcise målsætninger med eleverne i fokus, hvilket efterfølgende uddybes: LÆRING TRIVSEL DEN VARIEREDE SKOLEDAG Elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning Elevernes trivsel understøttes af nære relationer Elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer Elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning Det første fokusområde handler om elevernes læring. I Folkeskolereformen er bevægelsen fra undervisning til læring et centralt område i forhold til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som, de kan og mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. I Brønderslev Kommunes skolevæsen ønsker vi derfor at rette fokus på, at elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning de næste to år. Læringsmålstyret undervisning er et middel, som tydeliggør målene for eleverne og kan defineres som følgende: 9

Læringsmålsstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. (Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning, s. 3. UVM 2014) For at understøtte denne proces uddannes der læringsvejledere i Brønderslev Kommune, hvis funktion er at understøtte en læringsmålsstyret undervisning med fokus på læringsprogression, opfølgningssystematik, feedback, evaluering og en synlig læring. Læringsvejlederne har således et særligt fokus på at nedbryde færdigheds- og vidensmål til individuelle mål. Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolechef, pædagogiske konsulenter, skoleledere, it-vejledere og itafdelingen, som har til opgave at udarbejde et forslag til en procesplan for implementeringen af et LMS (Learning Management System) i Brønderslev Kommunes skolevæsen. Dette brugerportalsinitiativ er aftalt mellem KL og regeringen. Kommunerne er, ifølge aftalen, forpligtiget til at anskaffe sig to digitale platforme - en samarbejdsplatform og en læringsplatform med virkning fra august 2017. Læringsplatformen er central i denne sammenhæng, idet den understøtter elevernes læring ved at være en synlig digital platform for videns- og færdighedsmål i de enkelte fag, elevernes læringsprogression, lærernes opfølgningssystematik, elevrelateret feedback og evaluering. Du kan læse mere om Brugerportalsinitiativet her: http://www.kl.dk/pagefiles/1300842/brugerportalsinitiativet.pdf Elevernes trivsel understøttes af nære relationer Det andet fokusområde handler om elevernes trivsel. I Folkeskolereformen er der fokus på, at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som, de kan og at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fra forskningen ved vi, at trivsel og undervisningsmiljø er nært koblet til elevernes læring og udvikling, og det at have nære relationer i skolen har betydning for, at eleverne trives og kan lære (Trivselsmåling). I Brønderslev Kommunes skolevæsen ønsker vi derfor at rette fokus på, at elevernes trivsel understøttes af et mål om at skabe nære elev/elev relationer og elev/lærer relationer. 10

Elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer Det tredje fokusområde handler om at understøtte elevernes skoledag ved at skabe varierede læringsmiljøer. I Folkeskolereformen er der fokus på, at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som, de kan og at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fra forskningen ved vi, at trivsel og undervisningsmiljø er nært koblet til elevernes læring og udvikling. Flere undersøgelser viser, at et undervisningsmiljø, der vurderes til at være af høj faglig kvalitet, har positive effekter på elevernes læring. Tilsvarende sandsynliggør flere undersøgelser sammenhænge mellem elevernes trivsel og deres læring og udvikling.. Eksisterende viden viser, at trivsel og undervisningsmiljø synes at være vigtige faktorer i arbejdet med at udvikle skolen i en hensigtsmæssig retning. Derudover er der en del dansk forskning, der peger på, at uddannelse og skolegang generelt er en afgørende løftestang for børns trivsel generelt. (Forskningskortlægning, undervisningsmiljø og trivsel. UVM marts 2014). I Brønderslev Kommune skolevæsen ønsker vi derfor at rette fokus på, at elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer, som kan danne en god ramme om elevernes læring og trivsel. For at understøtte dette uddannes der læringsmiljøvejledere, hvis funktion er at styrke den enkelte elevs læring og trivsel ved at skabe gode og inkluderende læringsmiljøer for alle elever i skolen. Fase 3 Forslag til nedbrydning af målsætninger i Rubrikker og formulering af vurderingsgrundlag I processens tredje fase kvalificerer fagenhed, skoleledere, lærerkreds, udvalgte medarbejdere og elever Børne- og Skoleudvalgets politiske målsætninger ved at drøfte forslag til nedbrydning af målsætninger og formulering af vurderingsgrundlag på baggrund af nedenstående forslag. Dernæst sendes et samlet materiale ud til skolerne mhp. behandling i skolebestyrelser og MED-udvalg. Børneog Skoleudvalget godkender d. 8. marts 2015 det endelige arbejds- og vurderingsgrundlag. Et af omdrejningspunkterne i procesplanen er at skabe et tydeligt vurderingsgrundlag for de næste to års arbejde. Rationalet for at starte ud med fire kategorier var, at fire niveauer frem for tre, ville gøre det nemmere at beskrive udvikling. Opsamlingen fra 12-12 seminaret med Børne- og Skoleudvalget, lærerkredsen og skolelederne viste, at netop opgaven med at differentiere var udfordrende og derfor er de to mellemkategorier kollapset, således at der nu kun er tre niveauer: vi ser små tegn på udvikling, vi ser nogen tegn på udvikling og vi ser en markant udvikling. I nedenstående Rubrikker er der sat særligt fokus på at beskrive de kvalitative elementer i nogle hele, brede og beskrivende sætninger. Hensigten er at give en bred beskrivelse af den praksis vi gerne vil se, fremfor at beskrive smallere kvalitative variabler. Formålet er igen at give et grundlag at samtale ud fra med afsæt i hvilken situation, der ligner praksis mest lige nu. Alle udarbejdede formuleringer er indskrevet i Rubrikkerne og nogle steder har fagenheden i samarbejde med Jais Brændgaard Heilesen udfyldt dem på alle niveauer. I princippet er der ikke nogen øvre grænse for hvor mange områder, der kan inddrages i hver rubrik, dog er der en skønhed i ikke at kigge på alt, men rette fokus på de få rå ift. at sikre målopfyldelsen. 11

Som indledningsvis skrevet, er dette dokument et arbejdsdokument, hvilket betyder at det er workin-progress, så intet er helligt! Forslag til de nye skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag I nedenstående model ses de foreløbige forslag til nedbrudte mål. De nye skolepolitiske målsætninger og vurderingsgrundlag De nye skolepolitiske målsætninger Vi ser en markant udvikling af praksis LÆRING TRIVSEL DEN VARIEREDE SKOLEDAG Elevernes læring understøttes af læringsmålstyret undervisning 1 Arbejdet med læringsmål er en integreret del af vores praksis, og eleverne bliver i stigende grad i stand til at reflektere over og sætte ord på egen læring 2 Feedback på læring er en integreret del af undervisning og eleverne får løbende feedback på deres læring 3 Eleverne er motiverede for at påbegynde ungdomsuddannelse, og er reflekterede over deres uddannelsesvalg 4 Resultaterne af afgangsprøveren er forbedret på de fleste områder 5 Resultaterne fra de nationale tests er forbedret på de fleste områder 6 Læringsvejlederne vejleder alle teams Elevernes trivsel understøttes af nære relationer 1 Trivsel er et tydeligt fokusområde for skolen, og vi ser mange positive tegn på at eleverne trives 2 Lokale trivselsinitiativer er blevet en fast del af skolens praksis 3 Trivselsmålingen er forbedret på de fleste områder 4 Alle elever har en nær ven Elevernes skoledag understøttes af varierede læringsmiljøer 1 Erhvervslivet udviser interesse for skolens arbejde og efterspørger fx virkelige undervisningsopgaver 2 Eleverne deltager aktivt i og oplever at det omkringliggende samfund er en naturlig del af undervisningen 3 Den understøttende undervisning tilrettelægges målrettet mod at hjælpe eleverne til at koble teori med praksis i de enkelte forløb 4 LæringsMILJØvejlederne vejleder alle teams 12

Vi ser nogen udvikling af praksis 1 Arbejdet med læringsmål er blevet godt indarbejdet i vores praksis og vi 1 Vi er løbende opmærksomme på elevernes trivsel, og vi ser nogle 1 Eleverne kender forskellige virksomheder i lokalområdet kan se at eleverne i stigende grad positive tegn på at eleverne trives. 2 Eleverne er bevidste om deres kan beskrive hvordan konkrete 2 Vi ser de første positive resultater af lokalområde, og deltager i stigende forløb understøtter forskellige vores lokale trivselsinitiativer grad i forskellige aktiviteter i deres læringsmål 3 Trivselsmålingen er forbedret på nogle nærområde (fx idræt, musik eller 2 Eleverne får jævnligt, men ikke altid, områder arbejde) feedback på deres læring 4 Eleverne føler og oplever at tilhøre et 3 Skolen inddrager i stigende grad på 3 Det er en tydelig dimension i fællesskab på deres egen skole eksterne ressourcer i den undervisningen at gøre eleverne klar 5 Eleverne oplever, at de voksne tager understøttende undervisning til ungdomsuddannelse sig af deres problemstillinger 4 LæringsMILJØvejlederne vejleder 4 Resultaterne fra afgangsprøven er 6 At forældrene taler positivt om deres nogle teams forbedret på nogle områder børns skole 5 Resultaterne fra de nationale tests 7 Alle elever skal opleve faglige og er forbedret på nogle områder sociale succeser 6 Læringsvejlederne vejleder nogle 8 De fleste elever har en nær ven Vi ser små tegn på udvikling af praksis teams 1 Vi har fokus på at arbejde med læringsmål, og vi kan se at eleverne 1 Vi sikrer at elevernes trivsel løbende er på skolens dagsorden 1 Vi har fokus på at arbejde sammen med det lokale erhvervsliv, og eleverne begynder at kende og kan gengive 2 Skolen har iværksat lokale initiativer begynder at møde forskellige personer egne læringsmål med fokus på trivsel (fx legepatrulje, fra erhvervslivet i undervisningen 2 Der er sat fokus på at give feedback særlig fokus på pauser, 2 Vi har fokus på hvordan vi gennem på læring på skoleniveau venskabsklasser, fokus på at forebygge hele skoledagen kan sikre en god 3 Vi har som skole fokus på, hvordan mobning mv.) kobling til vores lokalområde der kan skabes en god 3 Trivselsmålingen er på samme niveau 3 På skoleniveau er der sat fokus på sammenhæng mellem som tidligere forskellige muligheder i undervisningen og 4 Enkelte elever har en nær ven understøttende undervisning ungdomsuddannelse 4 LæringsMILJØvejlederne vejleder 4 Resultaterne fra afgangsprøven er enkelte teams på samme niveau som tidligere, men ikke faldet 5 Resultaterne fra de nationale tests er på samme niveau som sidst, men ikke faldet 6 Læringsvejlederne vejleder enkelte teams Fase 4 Nye ledelsesteams implementerer målsætninger og vurderingsgrundlag Fortsættelse følger, når forslaget er godkendt i Børne- og Skoleudvalget 8. marts 2015. 13