Journalistik & Sagprosa Et undervisningsmateriale UCV NB 1
Mediebillede Vi modtager nyheder og informationer et hav af forskellige steder fra i vores hverdag. Opgave 1: Giv 5 eksempler (ét eksempel fra hver punkt (1-5) herunder) på hvor vi får nyheder og informationer fra. Nyhed/information Medie Hvor får medierne nyhederne fra? 1. Nyhedsredaktionen abonnerer på telegrammer fra et nyhedsbureau*. 2. Redaktionen har selv medarbejdere på steder, hvor der forventes at ske noget interessant. Enten som faste korrespondenter eller faste reportere. 3. Rutinemæssigt kontakter redaktionen andre, f. eks politikere eller offentlige kontorer, for at høre om de har nyt at fortælle. 4. Redaktionen får tips fra almindelige folk, der ved noget, de tror vil interessere. Nogle aviser udlover ligefrem dusør til læsere der ringer ind med varme tips. 5. Redaktionen bliver kontaktet af interesseorganisationer, pressemedarbejdere eller politikere, der gerne vil have noget omtalt. 6. Redaktionen skaber sin egne nyheder Opgave 2: Gå på Google og find ud af hvad et nyhedsbureaue er og kom med eksempler på nyhedsbureauer: 2
Nyheden at åbne læserens øjne Du kan ikke finde på en nyhed - den skal findes. Oftest dukker den op, når du researcher på et interessant emne. Når du undrer dig over noget. Der vil pludselig være noget, som er nyt for dig - og så er der stor chance for, at det også vil være nyt for dine læsere. Nyhedsartiklen skildrer en aktuel begivenhed eller afdækker viden, der endnu ikke er offentligt kendt. Nyheden kan være lille og stor, nær og fjern. Det eneste krav er, at den er ny for din læser. Der er visse kriterier, en artikel skal leve op til for at kunne kalde sig en nyhed: Nyhedskriterierne: 1. Aktualitet - emnet er oppe i tiden, det sker lige nu. 2. Væsentlighed - emnet har grundlæggende betydning for mange menneskers liv. 3. Identifikation/nærhed - læseren kan finde sig selv i emnet, ex Det kunne være mig, Bare det var mig, Godt, det ikke er mig. 4. Konflikt - når interesser eller personer er på kollisionskurs. 5. Fascination - når emnet bryder med vores vante forestilling, noget usædvanligt, skræmmende, tillokkende el. lign. Nyheder er hele journalistikkens grundlag. Derfor er kriterierne for nyhedsartiklen også gældende for de andre journalistiske genrer. Hver artikel behøver ikke at opfylde alle kriterier, men jo flere jo bedre. 3
Opgave 3: Find i artiklen herunder de forskellige nyhedskriterier: 4
Nyhedsartiklen Der findes flere forskellige slags (nyheds)artikler. Den ene slags kaldes en trekantet nyhedsartikel: Næsten alle nyhedshistorier (også i TV) konstrueres i den såkaldte nyhedstrekant. I trekanten fordeles stoffet efter faldende vigtighed: først kommer konklusionen på historien, gerne som en rubrik, derefter det meget vigtige, så det vigtige, det mindre vigtige, det uvigtige, det kedelige og så det, der alligevel var på blokken, men sagtens kunne undværes. Fordelen for læseren er, at man straks får at vide, hvad historien handler om og kan holde op med at læse når som helst, fordi det vigtigste allerede er fortalt. Rygraden i alle nyhedshistorier er hv-ordene: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan, hvad så. Hvis historien ikke dækker dem, sidder læseren tilbage med ubesvarede spørgsmål. Opgave 4: Hvorfor er de fleste nyheder bygget op efter nyhedstrekanten? 5
Opgave 5: Opdel nedenstående artikel i nyhedstrekantens dele: Konklusion, meget vigtigt, vigtigt, mindre vigtigt, ikke vigtigt og kedelig rest: 6
Reportagen (new journalisme) - Don't tell it, show it Den anden nyhedsartikel kaldes for en reportage og kan betegnes som en fortællende nyhedsartikel. I reportagen tager journalisten læseren med ud i virkeligheden. Du er en flue på væggen, der sanser og ser alt, og indtrykkene formidler du til læseren med levende beskrivelser af steder og begivenheder. Stilen kaldes ofte for new journalisme. Reportagen beskriver et sted eller en begivenhed. Den kræver meget af journalisten som reporter; du skal lægge mærke til lugt, lyd, farver, lys og stemninger og beskrive dem indlevende i artiklen. Du er fluen på væggen. Don't tell it, show it Du skal vise din læser de kaffebrune karklude på gulvet, tallerkenerne med indtørret tomatsovs i vasken, lugten af sur mælk osv. Læseren skal have billeder i hovedet og forestille sig stedet på sit indre filmlærred. Reportagen består hovedsagligt af masser af gode beskrivelser og sproglige billeder, som er relevante for din vinkel. Det ses ofte, at journalisten også taler med mennesker til citat og bruger viden fra skriftlige kilder, så reportagen oplyser og informerer læseren, samtidig med at han/hun får én på opleveren. Opgave 6: Læs artiklen Fra et politisk dødsfald herunder. Find og understreg alle de ord og vendinger i artiklen, der gør den til en reportage. 7
8
Baggrundsartiklen Der udover findes der baggrundsartikler. Baggrundsartiklen er en uddybning af nyhedshistorien. Her får læseren de nødvendige oplysninger for at forstå baggrunden, årsagen, konsekvenserne og den større sammenhæng, nyheden skal sættes ind i Baggrundshistorien tager afsæt i en nyhedsartikel eller en aktuel begivenhed. Den folder nyhedens problemstilling ud, og forklarer generelle problemer eller historiske, økonomiske eller politiske forhold, som hænger sammen med nyhedshistorien. Historisk ramme Med afsæt i noget aktuelt kan en baggrundsartikel også opsummere, hvad der er historisk er sket på området. Det giver læseren en historisk ramme at forstå samfundet ud fra. Der må gerne være mange informationer og meget viden gemt i baggrundsartiklens spalter. Dog skal de tørreste tal og fakta tages ud i en faktaboks. Baggrunden må gerne gøre læseren klogere og mere oplyst. Form Baggrundshistorien tager altid afsæt i det konkrete og det aktuelle. For at vække læserens interesse begynder baggrundsartiklen ofte med et konkret eksempel - fx nyhedshistorien - som viser problemstillingen. Du kan også med fordel indlede din baggrundsartikel med et fængende sprogligt billede, som illustrerer hele historien. Der skal hurtigt citater på banen - så ved læseren, at historien handler om mennesker, hvilket er afgørende for læserens interesse. I tilknytning til artiklen er der ofte faktabokse og grafiske illustrationer Opgave 7: Undersøg hvad det er der gør nedenstående artikel, Attentatmand til en baggrundsartikel og ikke en nyhedsartikel Rediger kraftigt i artiklen og lav den om til en nyhedsartikel 9
10
Artiklens udstyr Når du afleverer din artikel, skal den være udstyret med forskellige faste elementer. Her har du en tjekliste Rubrikken Underrubrikken Byline Fotobyline Brødtekst Mellemrubrikker Billede Billedtekst Temaord Fremhævede citater Rubrikken Artiklens overskrift. Fanger læserens opmærksomhed og understreger artiklens vinkel. Vækker, ægger og dækker! Underrubrikken Artiklens underoverskrift. Kort resume af artiklen, så læseren ved, hvad han/hun kan forvente. Nuancerer og understøtter rubrikken. Byline Artiklens forfattere (under fotos, fotografens navn). Fulde navne og skole! Brødtekst Artikelteksten. Her får læseren alle nødvendige informationer, beskrivelser og sprogbilleder alt efter genre. Generelt opbygget med indledning, underafsnit og en afslutning, som gerne hænger sammen med indledningen. Mellemrubrikker Mellemoverskrifter. Artiklen inddeles altid i afsnit, når der er et skift i tid, handling, emne eller anden form for naturlig overgang til noget nyt. Hvert afsnit skal have en mellemrubrik på meget få ord. Billede Fotografi eller illustration med tilknytning til artiklen. Skal fange øjet. Se i øvrigt manualen for billedjournalister. Billedtekst Kort tekst til billedet. Gerne noget, som fortæller om baggrunden for billedet og ikke blot, hvad der sker. Flet altid personerne på billedets navne ind i teksten. Billedteksten bliver læst før artiklen, så den skal være god! Husk navn på fotografen. 11
Fremhævede citater Hvis du har gode citater i artiklen, kan de fremhæves grafisk, så de bliver større og mere iøjefaldende på avissiden. Foreslå selv citater til fremhævelse, når du afleverer artiklen. Opgave 8: Angiv artiklen udstyr på nedenstående artikel: Rubrikken Underrubrikken Byline Brødtekst Mellemrubrikker Billede Billedtekst Fremhævede citater 12
Netartiklen Netartiklen kan både være en nyhedsartikel, reportage eller en baggrundsartikel. Men en netartikel kan være udstyret med flere forskellige elementer, som ikke ses i et trykt medie. Se artiklen her: 13
Opgave 9: Find og navngiv artiklens udstyr i netartiklen Opgave 10: Find og navngiv det nye udstyr i netartiklen Opgave 11: Hvilke fordele og ulemper her en netartikel i forhold til en artikel i et trykt medie. Journalistisk sprog Journalistisk sprog skal kunne forstås af (næsten) alle. Det skal være tæt på hverdagssproget, enkelt bygget op, renset for unødvendige fremmedord og ord, der hører til specielle fagområder. Som hovedregel kan man sige, at sproget skal være som en velpudset glasrude, som man kan se igennem uden at blive distraheret af urenheder og fejl i glasset. Skriv klart Overskriften skal være klar og dække hovedindholdet i teksten Overskriften skal kunne stå alene Indled teksten med et kort resumé - sagen kort Resuméet skal informere om indholdet i få, korte sætninger Del hovedteksten op i korte, klare afsnit Hvert afsnit skal rumme én central idé Hvert afsnit skal kunne stå alene Giv hvert afsnit en underoverskrift Skriv kort Skriv korte sætninger Sætninger bør helst ikke have mere end en ledsætning pr. hovedsætning Placer udsagnsord og navneord så tæt på hinanden som muligt Skriv konkret og direkte - sig det som det er 14
Opgave 12: 1. Lav alternative rubrikker til artiklerne: Bilister blæser på rødt lys i Århus 15-årig bag tremmer for våbenfund Britney på turne med sex-show Opgave 13: Lav en rubrik til nedenstående artikel. En kun 14-årig dreng overfaldt i aftes en 18-årig mand og stak ham flere gange med kniv ved en Føtex-butik i Randers, oplyser politiet. Offeret kom gående alene ad Fredensgade, da en gruppe på omkring 10 unge råbte ukvemsord efter ham. Manden råbte tilbage, hvilket fik drengen til at stikke ham flere gange; bl.a. en gang i brystet. Stikket i brystet ville have ramt ham direkte i hjertet, hvis ikke det var prellet af mod et ribben. Et vidne havde taget et billede af overfaldet på sin mobiltelefon, så politiet kunne anholde den 14-årige. Overgives til sociale myndigheder "Det er dejligt, at der er nogen, der er så langt fremme i skoene," siger vagtchefen. Det viste sig dog, at der ikke skulle blive brug for billedet, for på hospitalet dukkede en mand op for at se til offeret. Da han mødte politiet fortalte han med det samme, at det var hans søn, der havde gjort det. Politiet tog med faderen hjem til sønnen, der viste betjentene, hvor han havde gemt kniven. Afhøringen af den 14-årige var natten til fredag stadig i gang, og det er uvist, hvad der fik ham til at gå amok med kniven. Da drengen er under den kriminelle lavalder, vil han i dag blive overgivet til de sociale myndigheder. Opgave 14: Er der i ovenstående artikel tale om en nyhedsartikel eller en baggrundsartikel? 15
Opgave 15: Her er en række løsrevne sætninger. Sætningerne er informationer, som stammer fra én nyhed men de bliver ikke læst op i kronologisk rækkefølge. Du skal tage notater, sortere og derefter skrive nyheden. Brug nyhedstrekanten. Scooterføreren er kendt af politiet fra tidligere forhold - drengene flygter og patruljen eftersætter mister herredømmet over scooteren og ender i Vejle Å ved Bryggen - Vejle 23. august klokken 23.15 det var 20 grader og stjerneklart - politipatrulje ser drengene på gågaden scooterføreren bliver pågrebet, mens kammeraten flygter - to 15-årige dreng på én scooter Scooterføreren er overgivet til de sociale myndigheder, oplyser vagtchefen ved Vejle Politi vagtchefen ved Vejle Politi har snart 25-års jubilæum 16
13-årig dreng dræbt i motocross-ulykke Tragisk ulykke blev i weekenden fatal for ung motorcrosskører Ekstra Bladet.dk En blot 13-årig dreng mistede i går livet i en motocross-ulykke. Ulykken skete sidst på formiddagen i Rødme lidt nord for Svendborg på Sydfyn, hvorefter drengen blev indbragt på Odense Universitetshospital. Men klokken 20 i aftes blev han erklæret død.
- Det er to knægte, der ligger og kører rundt. Og den ene svæver så hen over et bump og lander uheldigt, så han får et kraftigt slag i hovedet, så hjernen hæver op. Man lægger ham i respirator, men vælger senere at erklære ham død efter aftale med forældrene, siger vagtchef hos Fyns Politi, Jesper Fält, til Ekstra Bladet. Begge fædre til de to drenge var til stede på banen, da ulykken skete, og de tilkaldte en ambulance. Politiet blev først underrettet om ulykken, da drengen blev erklæret død senere på aftenen, så de havde ikke mulighed for at komme ud og besigtige knallerten og banen i går. - Da vi blev underrettet, var vi allerede på baghjul, så det bliver formentlig lokalpolitiet, der tager ud og besigtiger bane og knallerten, siger vagtchefen og understreger, at alt tyder på, at det var en ulykkelig hændelse, der førte til dødsfaldet. Ekstra Bladet har talt med bestyrelsesmedlem i klubben, der har banen, hvor ulykken skete. - Det var en soloulykke, der skete under en træning, forklarer bestyrelsesmedlem Anders Johansen, der garanterer, at banen levede op til alle retningslinjer. - Der var førstehjælp til stede, da ulykken skete, påpeger Anders Johansen over for Ekstra Bladet. Det er tyvende gang i 2013 der sker en alvorlige ulykke. To gange tidligere har er der sket alvorlige styrt - dog uden døden til følge. Ekstra Bladet har kontaktet Dansk Motorsport Union, og spurgt om motorcrossbanen i Rødme ikke er for farlig. 17
- Motorcross er en farlig sport og der sker uheld. Hvis man vil undgå uheld, bør man dyrke en anden sport, udtaler Hans Jensen, formand for Dansk Motorsport Union. Banen i Rødme er ikke farlig. Den har været brugt i over 20 år - og dette er første dødsulykke. Johannes Petersen, der er læge og tilknyttet ekspert ved Rådet for større Færdselssikkerhed, er ikke enig. - Når der sker så mange ulykker på en motorcrossbane, er den simpelthen for farlig. Enhver kan jo nok forstå, at det kan ikke være meningen, at man skal risikere liv og lemmer, blot fordi man dyrker en sport. Opgave 16: I ovenstående artikel er der flere kilder. Nævn de forskellige kilder Opgave 17: Hvilke af de forskellige kilder er mest troværdige? Argumentationskneb Karakterkneb: Afvise eller anerkende en bemærkning ved at henvise til en persons karakter/personlighed. 18
Når Helle Thorning-Schmidt siger, at det vil gå sådan, så må det være rigtigt Når det er selve David Beckham, som siger det Underforstået: Personen lyver ikke, han har en troværdig karakter/personlighed. Autoritetskneb: Bare fordi autoriteterne siger det, behøver det ikke være rigtigt. Fordi læreren siger det, er det rigtigt Kør ikke ud i glat vejr, siger Politiet Ekspertkneb: Bare fordi en ekspert siger det, behøver det ikke være rigtigt. Eksperter siger det, du kan derfor ikke have ret Sådan har det altid været, det siger alle sagkyndige Prestigekneb: at lade hensynet til prestige/respekt fremstå (ofte skjult) som argument for noget. som ansvarlig minister der har lavet loven, kan jeg naturligvis ikke bare tage den af bordet, forbi nogen unge protesterer Underforstået: Så taber jeg prestige/respekt Idolkneb: At henvise til idoler i stedet for argumenter gør det du er bedst til, det gør også David Beckham 19
Selvsikkerhedskneb: At være selvsikker/overlegen i stedet for argumenter. Det er helt klart Dev VED jeg. Der er overhovedet ikke tvivl Jeg VED bare, det er... Lærdomskneb: Henvise til lærdom i stedet for argumenter. Minder om ekspertkneb. videnskaben siger, at al erfaring siger Hensigtskneb: Gå efter manden i stedet for bolden. Forskyde interessen til din modstanders hensigter/bagtanke når du siger, at du vil fjerne topskatten, bunder det i din egen misundelse over ikke tjene så meget det er et latterligt forslag, din bagtanke er nok bare Generaliseringskneb: uden argumenter at slutte fra lille del til større helhed. Eller fra store til lille. jeg så en fuld svensker i København alle svenskere er alkoholikere jeg så engang en muslim med en selvmordsbombe sådan gør de bare alle sammen Familien Danmark skal spare, det skal du også Påfuglekneb: at camouflere/ skjule sine manglende argumenter eller vinde tid eller imponere (som en påfugl) en tilhører med mange og lange fremmedord. hvorom alting er, og det lå i mit foregående svar, er tingene også efter valget, alt andet lige bla bla (sløringer) 20
Fornuftskneb: at lade henvisning til sund fornuft eller lignende erstatte argumentet det er almindelig sund fornuft, at enhver kan forstå, at det er simpel logik, at alle finder det indlysende, at Historiekneb: At lade en henvisning til noget mere eller mindre bestemt historisk, traditionelt, altid, gamle dage etc. erstatte argumenter. Elever har altid haft kristendom i skolen i 1950 erne var alting lettere I gamle dage var der et større fællesskab mellem danskere Enkelte holdningsord i stedet for argumenter Negative eller positive farvede ord: fx krigsministerium >< forsvarsministerium øse >< bil kælling >< kvinde Opgave 18: Find forskellige argumentationskneb i artiklen 13-årig dreng dræbt i motocross-ulykke 21