Udviklingsplan for. St. Thorlund. Thorlund Gymnastikforening

Relaterede dokumenter
Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Udviklingsplan for. Drantum. Drantum Forsamlingshus

Udviklingsplan for. Klode Mølle. Klode Mølle Borgerforening

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner

Udviklingsplan for. Hampen. Hampen Borgerforening

Udviklingsplan for. Uhre. Uhre Udviklingsråd

Udviklingsplan for. Paarup. Vision Paarup under PGIF

Udviklingsplan for. Moselund. Moselund Borgerforening

Udviklingsplan for. Blåhøj. Beboerforeningen for Blåhøj. og omegn

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Udviklingsplan for Hald

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Godkendelse af opsamling på fordebat, Byudviklingsplan for Godthåb

Udviklingsplan Nimtofte diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012

Strukturbillede VIBY Sjælland

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Visionsplan for Hårlev

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Vision og strategi for Sdr. Hygum Sdr. Hygum skal være et sted man vælger at bosætte sig for at leve et aktivt liv, også når man bliver ældre.

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

T V I S U d v i k l i n g s p l a n f o r. Tvis Borgerforening. Grøn Kile Bolig. Landskabsbælte 1,1 km.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

VISIONSPLAN FOR GJERNDRUP OG OMEGN

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

Fotos: Karl Petersen m. fl.

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 09 MØRKE. Juli 2012

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Giv dine synspunkter til kende...

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

KOMMUNEPLAN

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Organisering erfaringer fra Viborg Kommune

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september side

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Politik for Nærdemokrati

DAGSORDEN LIV I BY OG SKOLE

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Den største omstilling i nyere tid

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 02 HORNSLET. Juli 2011

Oprindeligt er vejen ned over åen en vej der er brugt af bønderne i Olding når de skulle ud til

KUNST og KULTUR som byprofil?

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Stationsbyer i forandring

N O T A T. Ansøgning om nyt boligområde i det østlige Skjern. Det ansøgte projekt

Magneter i Øster Velling

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

Byudvikling Samarbejde mellem vore tre lokale byer Rekreative fællesområder Bosætning Bofællesskaber Storparceller

Borgermøde - Lokalplan 2009 og Bus 109

Adsbøl som Det lille Venedig og Kulturlandsbyen. Adsbøl hva ellers? Lokal Udviklingsplan Historie Analyse Vision Strategi Handling

Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune

Bevaringsværdige bygninger

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Landdistriktspolitik Randers Kommune

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

Registrering af Voerladegård Registreringen er en del af et samlet projektforløb for landsbyerne i Skanderborg Kommune 2009.

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

NOTAT. Borgermøde i Askov d. 7 oktober 2019 ERHVERV & BORGERSERVICE. Dato: 10. oktober 2019 Sagsnr.: 19/9070. Kontaktperson: Louise Ulderup

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

ØSTER LINDET XXX - 11

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Transkript:

Udviklingsplan for St. Thorlund Thorlund Gymnastikforening Januar 2009

Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Thorlund Gymnastikforening med hjælp fra Plankonsulent Henrik Bojsen, COWI A/S, Aalborg. Kontaktperson Laura Rahbek Mail laura_rahbek@hotmail.com Fotos Robert Mogensen, COWI A/S

Udviklingsplan for St. Thorlund Forord På en planworkshop d. 12. november 2008 i St. Thorlund Forsamlingshus blev fremtiden for St. Thorlund drøftet. Resultatet var denne udviklingsplan, som blev drøftet ved et borgermøde i St. Thorlund d. 21. januar 2009. Tilstede ved planworkshoppen var Henriette Budde Knud Erik Feldt Peter Hansen Cecilia Lebeuf Laura Rahbek Eigil Slothus Kirsten Høj Benno Høj Søren Falsig Lars Andersen Malene Kur Nina Slothus Niels Jørgen Nagel Lars Jensen Ayol Jensen Planforslaget rummer en opsamling på borgernes opfattelse af identiteten eller de væsentligste karakteristika ved St. Thorlund. Dernæst rummer den en liste af udviklingstemaer, som deltagerne ved planworkshoppen bragte på banen. Endelig rummer den et statusafsnit, der uddyber identitetsafsnittet ved at tilføje COWIs registrering af byen. Udviklingsplanen bliver St. Thorlunds bidrag til debatten om Kommuneplanen for Ikast- Brande Kommune for perioden 2009-2021. Planen sætter fokus på centrale temaer, der viser borgernes ønsker til landsbyens fremtid. Kommuneplanen er under udarbejdelse, og det er vigtigt, at vi som borgere gør vores indflydelse gældende. Bestyrelsen i Thorlund Forsamlingshus ser denne plan som et godt udgangspunkt for projekter som gavner St. Thorlunds udvikling i de kommende år. Vi ser frem til, at borgerne løfter i flok, når ønskerne i planen skal føres ud i livet gennem projekter. Bestyrelsen i Thorlund Gymnastikforening

Udviklingsplan for St. Thorlund Landsbyens identitet Ved planworkshoppen blev følgende punkter trukket frem som vigtige i St. Thorlunds identitet: Fællesskab Alle kender alle i St. Thorlund og fællesskabet i byen er præget af rummelighed og plads til forskellighed. Sportspladsen er en af de udendørs rammer om fællesskabet, forsamlingshuset er den indendørs, og foreningslivet med Thorlund Gymnastikforening og Thorlund Forsamlingshus bidrager med tilbud om fælles aktiviteter for alle aldersgrupper. Trygt og roligt I kraft af omfartsvejen har landsbyen et trygt og roligt bymiljø forskånet for trafikgener. Der er en god hjælpsomhed og beboerne passer eksempelvis gerne hinandens børn. Få flytter fra byen, så der er en stor kontinuitet. Central placering I løbet af 30 minutter kan man nå byer som Vejle, Horsens, Herning, Ikast, Silkeborg og Billund, så St. Thorlund er centralt placeret med adgang til job, indkøb og kultur. Friskole og naturbørnehave Thorlund Friskole og naturbørnehaven, som også hører under friskolen er med til at gøre St. Thorlund mere synlig som landsby med den store andel af børn og elever fra andre byer. Samtidig gir børnene liv i byen. Stor natur nær ved landsbyen St. Thorlund ligger midt i stor og smuk natur i kraft af nærheden til Holtum Å & ådal samt hejrekolonien ved Risager Langt til ungdomsuddannelser Landsbyen ligger relativt langt fra ungdomsuddannelser, så unge må påregne lang transporttid når de skal på gymnasiet, handelsskole mv. Stor andel af modne borgere St. Thorlund er kendetegnet af en stor andel af modne borgere, og landsbyen rummer således ikke særlig mange børnefamilier

Udviklingsplan for St. Thorlund Målsætning og indsatstemaer Lidt flere borgere, sti lang Holtum Å, flytning af sportspladsen og fokus på bymiljø og oprydning er sammen med etablering af et indendørs mødested i samarbejde mellem TGF og Friskolen hovedpunkterne i indsatstemaer og målsætninger Målsætning for udviklingen i St. Thorlund Borgerne prioriterer følgende mål for udviklingen af St. Thorlund i de kommende 12 år: Forbedre de natur-rekreative muligheder Fastholde og forbedre fællesskabet for alle aldersgrupper Etablere et indendørs mødested for byen og oplandet En moderat vækst i antallet af husstande En forbedring af trafiksikkerheden herunder etablering af en cykelsti langs landevejen Forbedre den kollektive trafikbetjening så landsbyen bliver ligestillet med den øvrige kommune Sikre et pænt og indbydende visuelt miljø i St. Thorlund St. Thorlund er kendetegnet ved sine grønne omgivelser

Udviklingsplan for St. Thorlund Tema: Trafik Dette tema har højeste prioritet. Der ønskes mere sikre adgangsforhold til St. Thorlund fra landevejen (185). Det vil kunne gøres i form af en tunnel under vejen, anlæggelse af et helleanlæg samt afblænding af èn eller flere af de tre veje som fører ind i byen fra landevejen. Konkret ønskes udkørslerne til Brandevej ved Thorlundvej og i den østlige ende af Byvej lukket. Samtidig er der et ønske om etablering af cykelsti mellem Nr. Snede og Ejstrupholm, hvilket også vil styrke sikkerheden for de bløde trafikanter v. St. Thorlund. Cykelstien bør gå gennem St. Thorlund ad Byvej. Langs Byvej bør der etableres en allé af træer for at styrke bymiljøet. Der skal tages kontakt til kommunen vedrørende træplantning og vedligehold af alleen. Endelig trænger busskuret på Brandevej til renovering og evt. genetablering. Friskolen vil fortsætte sit arbejde for at der kan være gratis skolebusordning, således som det er tilfældet i den øvrige del af Ikast-Brande Kommune. Der vil blive etableret interessegrupper, som kan arbejde videre med trafikprojektet. Tema: Flytte sportspladsen Området ved Friskolen og Forsamlingshuset skal rumme en sportsplads og samtidig kunne fungere som gadekær og dermed uformelt mødested for landsbyens borgere. Flytningen vil give en bedre udnyttelse af faciliteterne i forsamlingshuset og friskolen. Bl.a. vil det blive mere oplagt at bruge skolens legeplads. Initiativtagere er TGF og Friskolen. Tema: Velkomstpakke til nye borgere En arbejdsgruppe skal sammensætte en velkomstpakke, som skal få nye borgere til at føle sig velkomne til byen. Den vil kunne rumme blomster samt en folder om livet i byen. Tema : Nyt multilokale ved forsamlingshuset Der er et konkret behov for flere multianvendelige lokaler i landsbyen, som både kan anvendes af borgerne og friskolen. En tilbygning til de eksisterende faciliteter i forsamlingshuset overvejes i den forbindelse. TGF og Friskolen vil undersøge mulighederne for i fællesskab at etablere og drive et multilokale med udgangspunkt i det nuværende forsamlingshus. Tema: Byggegrunde i St. Thorlund Borgerne ønsker at der udstykkes et mindre antal byggegrunde. Det vil kunne gøres, eksempelvis på den plads hvor sportspladsen ligger nu, hvis man får flyttet den til en ny pladsering. Det kunne være storparceller, hvor nye borgere vil blive tiltrukket af mulighederne for at bygge nær den attraktive natur ved landsbyen. Tema: Natursti langs Holtum Å Der ønskes etableret en natursti langs Holtum Å i retning mod Ejstrupholm, således at lokale rekreative muligheder bliver koblet på de øvrige stier i kommunen. Stien ønskes anlagt, sådan at man kan både starte og slutte sin gåtur i St. Thorlund. Der nedsættes en interessegruppe, som kan arbejde videre med projektet. Tema: Forbedring af bymiljøet Borgerne ønsker en øget opmærksomhed på oprydning og vedligehold i St. Thorlund.

Udviklingsplan for St. Thorlund Status og befolkningsstatistik Landevejen peger sammen med friskolen på nøglen til St. Thorlunds relativt korte historie som mindre serviceby. Før var der station, købmand og smed, men Holtum Å er stadigvæk med til at give byen en attraktiv placering i landskabet. Landevej og jernbane St. Thorlund har ikke meget mere end 100 år på bagen og er opstået som landevejsby ved hovedvej 185 Ejstrupholm og Nr. Snede. Senere fik landsbyen status som en mindre stationsby på Horsens Vestbaner, der lukkes for persontransport i 1957 nedlægges helt i 1962 uden at have opnået nogen videre succes i skyggen af biler og rutebilers stigende betydning. Med skole, smed og købmand har landsbyen spillet en rolle som serviceby for de omgivende landbrug og deres ansatte. Bosætningsby, gymnastik og friskole Landsbyens har bibeholdt en del af sin funktion som serviceby med opretholdelsen af den lokale skole, der blev til Friskole i 1983, og med Thorlund Gymnastikforening, som trækker en del af sine aktive fra oplandet. Købmand, smed og station er imidlertid lukket, og byen rolle er således i større omfang blevet som bosætningsby, selvom der stadigvæk er en lokal produktion af døre og vinduer. Thorlund Friskole er med til fortsat at give landsbyen et ansigt udadtil

Udviklingsplan for St. Thorlund Beskyttet natur og den kommunale planlægning St. Thorlund har øst for landsbyen Holtum Å og Ådal samt en mindre bæk, der løber umiddelbart syd for. Der udover er der flere pletter af beskyttet natur i form af småsøer, en og mose. Åen, bækken og områderne er beskyttet af bl.a. Naturbeskyttelsesloven, som kan findes på webadressen www.retsinfo.dk. Der er ikke foretaget lokalplanlægning i St. Thorlund og landsbyen har i den gældende kommuneplan status som landzone, men der er i regionplanen foretaget en afgrænsning af landsbyen. Dette kort er hentet fra www.miljoeportalen.dk/arealinformation Bindinger_planer_St. Thorlund Målforhold 1:9571 Dato 12/11-2008 Signaturforklaring Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen Landsbyanalyse og registrering Som optakt til planworkshoppen har COWI gennemført en analyse og vurdering af St. Thorlund. Borgere har gennemført en registrering af byens foreningsliv, brugen af naturområder og samarbejde med oplandet mv. Både analyse og registrering er blevet præsenteret på planworkshoppen og har dermed været en del af udgangspunktet for dialogen om identitet, udviklingsmål og indsatstemaer. De kan ses på Ikast-Brande Kommunes website under adressen www.ikast-brande.dk - klik videre til landdistrikter under nyttige links.

Udviklingsplan for St. Thorlund Befolkningsstatistik Første figur viser udviklingen i befolkningstallet fra 2004-8 i landsbyen. Anden figur viser alderssammensætningen i procent fordelt på seks grupper. Procenttallene kan sammenlignes med Ikast & Brande, 4 bystørrelser, landområderne, kommunen samlet samt landsbyen helt ude i højre side. Tredie figur viser udviklingen i gennemsnitsalderen fra 2003 til 2008 - landsbyen igen til højre. 64 Befolkningstal 62 60 58 56 54 52 50 2004 2005 2006 2007 2008 35% 30% 0-5 år 6-16 år 17-24 år 25-39 år 40-59 år 60+ år 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ikast Brande By +1000 Landsby 500-1000 Landsby 200-500 Landsby <200 Landområder Kommunetotal Thorlund 42 41 Snitalder 2003 Snitalder 2008 40 39 38 37 36 35 34 33 32 Ikast Brande By +1000 Landsby 500-1000 Landsby 200-500 Landsby <200 Landområder Kommunetotal Thorlund