Børnemiljøvurdering Børnemiljøet ligger som en rød tråd gennem den måde vi forvalter driften af Børnehuset. Det skal mærkes og ses når man træder ind i huset, at børnemiljøet er tænkt ind i dagligdagen. Når fokus er personalesamarbejdet, når de enkelte børn drøftes på personalemøderne. Ved ombygninger og nyanskaffelser, tænkes børnemiljøet ind. Ved nyansættelser, skal personalegruppen sammensættes så vi har så mange ressourcer som muligt. Det er tænkt ind, når børnene fordeles på stuerne og hvordan de fysiske rammer benyttes. I børnevurderingen 2012 har personalet på hver stue, formuleret hvordan de oplever børnemiljøet, ud fra et spørgeskema. Der er i en af børnehavegrupperne lavet børneinterview, som personalet har brugt til udarbejdelse af deres vurdering. Arbejdsmiljøgruppen har samlet materialet og behandlet det. Den er herefter fremlagt i samarbejdsudvalget og i forældrebestyrelsen. Hvordan oplever børnene institutionen? Er børnene trygge, og kan I give specielt nye børn en tryg og rolig start? Her prioriteres at bruger meget energi og ressourcer på at skabe en tryg hverdag. Børnene er omgivet af tydelige voksne der støtter dem, både i det daglige og når børn har særlige vanskeligheder. Vi oplever at børnene generelt er trygge. De fleste nye børn oplever en rolig og tryg start. Nye børn får de voksnes hjælp til at falde til. Der er af forskellige årsager børn der er længere om at blive trygge. For nogle børn er det svært at vende sig til noget nyt. Det kan være særlig følsomme børn. Børn der har vanskeligheder af fysiske eller psykiske årsager. Det kan være tidspunkter hvor der kommer mange nye børn i institutionen. Der kan i personalegruppen være ferieafholdelse eller andet fravær. Omsorg: Det prioriteres at børn har forskellige behov og ønsker. Her vises interesse for børnene. De er i fokus hos personale der lytter, viser interesse, smiler og giver fysisk omsorg. Det opleves fra personalets side at der særlig i forhold til sårbare børn er svært at finde tid til dette store arbejde, så det føles som tilstrækkeligt. Vi oplever at institutioner skal rumme stadig flere børn med særlige behov. Medbestemmelse: Her handles med en opmærksomhed på at imødekomme børnenes ønsker, give dem så meget medbestemmelse som muligt. Der spørges ind til børnene og de får friheden til at skabe deres lege og aktiviteter med hinanden, indenfor de grænser der er i forhold til rutiner og børnenes sikkerhed, med plads til de enkelte børns medbestemmelse. 1
Venner og kammerater De enkelte børn støttes i at danne venskaber. På stuerne gøres der meget ud af at styrke børnenes opmærksomhed på hverandre. Børnene opfordres til at inddrage hinanden i samværet dagligt. Vi taler til og om hinanden i en positiv omgangstone. Eksempel: navnelege og snak om hvem der er mødt op. Huset giver mange muligheder på grund af de åbne døre til at danne venskaber til de andre børn og samtidig mulighed for at føre de venskaber videre fra lillestuen til den øvrige vuggestuen og videre i børnehaven. Udvikle selvstændighed Vi gør meget for at give plads til børnenes selvstændigheds udvikling. Børnene får plads til at udvikle deres egen personlighed. Børnene er deltagende og får små ansvarsopgaver der er tilpasset deres udvikling Udvikle sociale kompetencer. Børnene udvikler deres sociale kompetencer i samværet med hinanden, støttet af de voksne. Vi giver børnene plads til at takle deres konflikter samtidig med at vi støtter dem i at håndteringen af disse. Her arbejdes med fællesskaber og børnene styrkes i at rumme forskelligheder. Demokrati Der bliver lyttet til børnenes meninger, når der træffes beslutninger hvor børn kan involveres. Børnene er med til at bestemme inden for de rammer der er mulige i institutionen. Alle opfordres til at bidrage i fællesskabet. Æstetik Arbejdes der med sammenhængen mellem rum, æstetik og adfærd? Vi arbejder løbende med at skabe overskuelige og organiserede rum. Rum der giver lyst og plads til Leg. Områder med farver og figurer der indbyder til dialog, sang og hygge, steder der kan bruges til at finde ro. Vi har rum der er funktionsopdelte til særlige aktiviteter. Atelier, værksted til sprogarbejde samt diverse rum til andre aktiviteter. Der arbejdes løbende med at indrette med henblik på at støjniveauet minimeres. Her er en stor opmærksomhed på at rummene virker imødekommende at træde ind i. Dette vil altid være noget vi arbejder videre med. Er muligheder for sanseoplevelser prioriteret i det pædagogiske arbejde. Føle-, smags-, lugte-, syns- og høresansen har en central plads i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde med børn. 2
Hvordan inddrages børn i at undersøge hvad der kendetegner det smukke? Vi taler om at der skal se pænt og rart ud på stuen. Det smukke er udefinerbart, det smukke findes i alt, alt efter hvordan vi ser på det. Vi forholder os til den feedback vi modtager udefra. Kan børns sans for æstetik komme til udtryk på lige fod med de voksnes? Jo ældre børnene, er jo mere kan de give udtryk for sans for æstetik. Det er de voksnes æstetiske sans der sætter rammerne. Æstetik er individuelt, vi prøver at udvikle det enkelte barns sans for æstetik og støtter dem via den daglige kommunikation. Aktiviteter på stuen lærer og udvikler børnene sans for æstetik Vi giver dem plads til at være forskellige individer, med udtryk for hver sin æstetik. Vi kan blive bedre til at inddrage børnene mere i det æstetiske. Beskæftigelsesmaterialer Har kommunen eller institutionen særlige indkøbsregler? Det vi indkøber skal være sikkerhedsmæssigt i orden. Sidder børnene i passende højde ved forskellige aktiviteter værksteder, arbejdsborde m.m. Det gør de som hovedregel. Er institutionen indrettet med regulerbare pusleborde, de største børn kravler selv op ved hjælp af stige. Andre redskaber Stiger til kybber Automatiske døråbner De fysiske rammer Vurderes det at institutionen har plads nok Lillestuen har gode pladsmuligheder i deres to grupperum. De øvrige stuer kunne godt bruge mere plads, end de kvadratmeter pr barn, som er kommunens retningslinier. Det er derfor godt at vi har andre disponible rum og gangarealet til rådighed. Er der plads til ro fordybelse, store og små lege, kropslige aktiviteter, udforskning og til at være sig selv i et fælleskab. Det føles forskelligt i de to afdelinger. I vuggestueafdelingen I det store og hele ja I børnehaveafdelingen ikke i tilstrækkelig grad Det ville være godt dels at have flere kvadratmeter pr barn i grupperummene, dels at der var bedre normeringer, så kunne børnene deles mere i små grupper, så aktivitets rummene kunne benyttes mere dagen igennem. Giver indretningen og inventaret en oplevelse at tryghed og sikkerhed. 3
vi oplever at indretning og inventaret giver en oplevelse af tryghed og sikkerhed. Er der i rummene noget kendt og betydningsfuldt for børn der hænger foto af de enkelte børn. En stue har Familiebilledkollager. Børnenes egne kreative produkter bliver sat op i grupperum og gangarealer. Det enkelte barn har mulighed for at have sit private legetøj med. Børnene har deres egne garderober. Børnehavebørnene har deres egne skuffer. Afspejler rummene det som børn er optaget af og engageret i. vi prøver at repræsentere forskellige fin- og grovmotoriske interesser på stuerne og på fællesarealerne. Er det muligt at ændre og tilpasse rummene til børnenes interesser og behov. I et vist omfang er det muligt at tilpasse rummene til forskellige interesser, Der er områder der tilgodeses periodevis. Mange af rummene er faste funktionsrum. Hele institutionen er indrette med henblik på at tilgodese børnenes behov. Kan børn nemt finde rundt og orienterer sig i institutionens rum. De mindste i det nære miljø. De større kan orientere sig i det der er til deres rådighed. Hvilke muligheder har børnene for selv at sætte deres præg på rummene De mindste er vore børn er for små til dette. Det er de voksne der skal se hvad børnene har behov for. Eksempelvis. Familiebilleder på væggen, på de voksnes initiativ. De større vuggestuebørn og børnehavebørnene kan bedre være med til at sætte deres præg. Vi arbejder på at rumme de forskellige interesser ind på stuerne i form af indretning og legetøj. Vi tager børnene med på råd. Vi sætter deres ting op. Har der fundet udvidelser af børnetallet med uden at de fysiske rammer er fulgt med? Vi har fået flere børn ind gennem årene, det samlede areal er forøget, der er kommet flere aktivitetsrum. Grupperummene er ikke blevet større. Børnegarderobe størrelse og indretning De fleste af garderoberne er placeret på smalle gange, dette giver anledning til konflikter og er en stor udfordring ved personalefravær. Og opleves som en særlig belastning om vinteren, når børnene skal have meget tøj på. Det er ikke muligt at undgå at børnene har udendørsfodtøj på indendørs, hvilke er uhensigtsmæssigt, da gangarealet indgår i legearealet for alle aldersgrupper. Opholdsrummenes størrelse og indretning De vejledende regler der angiver 3 kvadratmeter pr. vuggestuebarn og 2 kvadratmeter pr. børnehavebørn, er lidt i forhold til børnenes dagligdag. Opholdsrummene indrettes så hensigtsmæssigt som muligt. De fleste borde kan rykkes rundt. Er der passende aktivitetsrum ud over grupperummene vi har fem forskellige rum, i varieret størrelse, der kan benyttes til forskellige aktiviteter. Dette giver mulighed for at dele børnene op, Vi har ingen rum der store nok til at vi alle kan samles. 4
Hygiejne Er institutionen nem at rengøre men der er mange store og tunge ting der skal fjernes fra gulvet for at give plads til rengøringspersonalet Inventaret er for det meste nemt at gøre rent. Bliver der gjort ordentlig rent Hvis rengøringen ikke er i orden, løser vi det med rengøringsfirmaet. Vejledning - et toilet til 10 børn Nej Babygruppen har ikke toiletter. Stue 3 og 5 har 1 toilet til 12 børn, stue 4 og 5 har 2 toiletter til 12 børn. Stue 6-8 har to toiletter til 22 børn. Handicaptoilet Let adgang til håndhygiejne for både børn og ansatte? Sygelighed blandt børnene Det er meget varieret fra barn til barn. Risiko for smitte er betinget af at mange mennesker der kommer fysisk tæt på hinanden. Ofte forekommende tilfælde af mellemørebetændelse, blandt de helt små vuggestuebørn. Forkølelser, der er ofte nogen der er forkølede. astma ja enkelte børn Allergi Lidt allergi, børneeksem. Hovedpine Børnene viser ikke tegn på det. Diarre det kan opstå perioder, når syge børn bliver afleveret og smitter andre børn. Det kan også være børn der kaster op i institutionen, her er det svært at begrænse smitterisikoen i forhold til børn og voksne. 5
Modtager institutionen børn med fysiske og/eller psykiske udviklingsvanskeligheder? Ind imellem, modtager vi børn med særlige vanskeligheder Hvad står der i APV en om sygefravær? Sygefraværet var meget begrænset, da vi lavede den sidste APV. Fravær på grund af sygdom er dog altid en ekstra belastning, da den fraværendes arbejdsopgaver og arbejdstid skal varetages af de øvrige ansatte ofte med kort varsel. Ernæring Har institutionen udarbejdet kost og ernæringsplan, vi har arbejdet med kost og ernæring. Herunder minimal sukkerpolitik og økologi. Indgår kost og ernæring på særlig vis i institutionens virksomhedsplan eller pædagogiske læreplan? Støj og akustik Hvordan opleves institutionens akustik (rumklang) I og med at lokalerne ikke har højt til loftet eller er kæmpestore, så er akustikken fin, lyden bremses forholdsvis hurtigt. alligevel kan støjniveauet i børnehavegrupperne ind imellem forekomme højt når mange børn leger på forholdsvis begrænset plads. Er der mulighed for at opdele børnene i mindre grupper?, vi har tre legepladser, flere aktivitets rum og ind imellem bruger vi frittens sal og klubbens sportssal. Det benytter vi os af. Har i mulighed for at adskille støjende og ikke-støjende aktiviteter? Har institutionen en uddannet støjvogter? En ansat som har til opgave at have særlig fokus på støj, og som har fået en eller anden form for kursus eller lignende. Nej Har institutionen en støjpolitik? Nej, vi arbejder på at minimere støjen med pædagogiske tiltag og fysiske forandringer. Hvad står der i APV en om støj og akustik? Ikke noget Personlenormering Vurderes det at institutionen har en passende personalenormering? 6
De ressourcer vi er tildelt, og som til stadighed gennem årene er er blevet færre, gør at det tilbud vi kunne ønske os at give børn og forældre, har nogle begrænsninger. Der er perioder hvor der er flere børn der skal tages særlig hensyn til. Det er et vilkår der må arbejdes med. Er der ting I ikke når, fordi normeringen ikke er god nok?, se ovenstående. Er der ting I har, måtte slække på, fordi normeringen ikke er god nok?, praktiske gøremål. APV en og personalenormeringen stress arbejdsbyrder nye opgaver nedslidning? Nej Legepladsen Vurderer I, at jeres legeplads er spændende og udviklende? i nr.75 for vuggestuebørn. Legepladsen skal fortsat udvikles og fornys. I nr.73 og 50 er legepladserne både for store vuggestuebørn og børnehavebørn. Disse legepladser skal også løbende fornyes, Der er to områder i nr. 73 der skal nyindrettes i 2012. dette er endnu ikke sat i gang. Vi vil godt have noget der tilgodeser de største børnehavebørn. Er legepladsen opbygget med henblik på børnenes forskellige motoriske formåen? Indgår legepladsen som et led i institutionens samlede pædagogiske virke? vi bruger dagligt legepladserne Er legepladsen byggesagsbehandlet Nej. - Er legepladsen blevet gennemgået af en eksamineret/certificeret legepladsinspektør? ja, det bliver legepladserne løbende. Lever redskaberne op til DS/EN 1176 DS/EN 1177 (faldunderlag)?. Er der på legepladsen redskaber som er omfattet af standarden om naturlegepladser DS 1500? Nej. Har institutionen særlige regler for brug af legepladsen? 7
Er der imprægnerede materialer på legepladsen bl.a jernbanesveller eller elmaster. Her tænkes først og fremmest på materialer som er imprægneret med creosot, krom ellert kobber? Nej. Særlige indsatsområder Musik Her bliver sunget og spillet på forskellige instrumenter. Stuerne arbejder med musik og sang. Her er Fredagssang samlet for stue 3,4, og 5 i vuggestuen og for 6,7 og 8 i børnehaven. Der benyttes cd Musikafspiller. Natur og udeliv? Babyerne er på legepladsen når vejret er godt. Vuggestuebørnene er som regel ude dagligt. Børnehavebørnene er altid ude, hvis ikke vejret undtagelsesvis er helt uegnet for børn. Vi er meget ude om sommeren, hvor børnene får kendskab til naturen via leg og dialog. Vi tager naturen indenfor og bruger blade kogle og så videre til diverse aktiviteter, som børn og voksne samler. Smådyrene studeres. Højbede passes og afgrøderne benyttes. Drama? Vi arbejder en del med drama, for eksempel fortællinger med roller, eller sange med fagter og i det daglige samvær leger vi med rollerne. Motorik og bevægelse? Der er Legeredskaber som opfordrer til bevægelse, samt frie gulvarealer til leg på alle stuerne, så børnene kan bevæge hele kroppen. Dette er meget højt prioriteret for de mindste vuggestuebørn. I vinterperioden har vi bevægelse i salen for de store vuggestuebørn og børnehavebørnene. Gangarealerne er indrettet så de opfordre til fysisk udfoldelse. Særlige pædagogiske retninger? Vi opfordre til bevægelse og har indrettet stuen derefter. At børnene kan bevæge sig rundt i hele afdelingen. Vi arbejder ud fra anerkendende tilgang og har fokus på fællesskaber, venskaber og individualitet og selvstændighed. Det er vigtigt at børnene befinder sig i et inkluderende miljø. Indeklima Er der mekanisk ventilation i alle rum?. Fungerer ventilationen tilfredsstillende?, men der luftes også ud flere gange dagligt. Vedligeholdes ventilationssystemet? 8
. Støjer anlægget. Nej. Er der trækgener når det kører? Nej Hvad står der i APV en om indeklima? Ingenting. 9