Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser, haller, kommunale institutioner og øvrige sammenhænge, hvor børn, unge, voksne og ældre færdes. Sunde rammer Forskning peger på, at små og langsomme ændringer i samfundet har fået os til at spise mere sukker og fedt, bevæge os mindre, drikke mere alkohol - og der ryges stadig meget tobak. Det usunde valg er i mange sammenhænge blevet det nemme valg, fx tager flere bilen i stedet for cyklen, udbuddet af fastfood og færdigretter er blevet større, slikposerne og sodavandsflaskerne er blevet større, osv. Selv om der er viden i befolkningen om konsekvenserne af en usund livsstil, træffer vi stadig mange usunde valg, pga. vaner, strukturer og normer men de kan heldigvis påvirkes. Nemme valg De 8 kostråd: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Holbæk Kommune vil styrke de gode vaner ved at tænke sundhed ind i de rammer og strukturer, der omgiver os. Det kan være ved at udvikle vores byer og landdistrikter, så det bliver nemmere, mere sikkert og attraktivt at bevæge sig til fods og på cykel. For eksempel ved at sikre skolevejene, så børnene selv kan cykle. Det kan også være ved at indrette kommunale arealer, så de indbyder til en smuk gåtur, en intens fodboldkamp eller andre sunde aktiviteter. Desuden kan gode kostvaner styrkes ved at sørge for, at der ikke bliver serveret sukkerholdig, usund og fedende mad i kommunens institutioner og afdelinger. Ved at påvirke rammer og strukturer på denne måde, bliver det let og attraktivt at bevæge sig og spise sundt og det sunde valg bliver det nemme valg. 1
Udviklingsmål Det skal være let for borgere og ansatte at efterleve Fødevarestyrelsens kostråd. 1. Det skal være op til forældrene at bestemme, hvor meget sukker deres børn skal indtage. Derfor skal der ikke tilbydes sukkerholdige fødevarer/drikkevarer i dagtilbud, skoler, SFO er og haller. 2. Børn og unge skal have mulighed for at købe sunde måltider og snacks på deres skole, samt hvor der i øvrigt er salg af fødevarer til børn og unge i kommunalt regi. 3. Der skal ikke serveres eller indtages alkohol på skoler, institutioner, sportshaller og -anlæg, som kommunen ejer, driver eller giver tilskud til. 4. Borgernes muligheder, viden og færdigheder i at lave eller skaffe sunde måltider skal styrkes. Det skal være nemt, trygt og attraktivt at være fysisk aktiv og at transportere sig uden bil. 5. Byrum og offentlige arealer skal indrettes så de inspirer til fysisk udfoldelse og socialt samvær, fx ved at lette adgangen til naturområder, offentlige parker og pladser med borde/bænke. 6. Selvtransporten skal øges, fx ved bedre markering af cykel, gang- og løberuter i hele kommunen. 7. Børn og unge i skoler og dagtilbud skal sikres daglig bevægelse svarende til sundhedsstyrelsens retningslinjer (Faktaboks: 60 minutter pr. dag). 8. Muligheden for bevæge sig i arbejdstiden, skal styrkes for kommunens medarbejdere. Der skal være færre rygere og færre som udsættes for passiv rygning 9. Børn og unge skal færdes i røgfri miljøer, også når de deltager i udendørs aktiviteter. 10. Der skal laves særlige indsatser for at nedbringe antallet af børn der udsættes for passiv rygning i hjemmet, fx ved at rygende forældre hjælpes til at undgå røg i hjemmet 2
Udviklingsområde 2: Lighed i sundhed særlige sundhedsindsatser Holbæk Kommune skal have særligt fokus på at sundheden løftes hos de borgere, der har største sundhedsproblemer. Det gælder fx borgere med stof- eller alkoholmisbrug, sindslidende og fattige. Socialt udsatte er sammenlignet med befolkningen generelt dårligere stillet i forhold til sundhed, sygelighed og trivsel. Fattige og stofmisbrugere er dem, der er dårligst stillet Sundheden er ulige fordelt I Danmark har der i de sidste 20 år været en stigende ulighed i sundhed det gælder også for Holbæk Kommune. Uligheden betyder, at der er grupper af borgere som bliver mere syge, dør tidligere og har dårligere livskvalitet, end resten af befolkningen. Der er flere forhold som har betydning for uligheden, fx uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, og om man har gode familieforhold og indgår i fællesskaber. Nogle borgere oplever desuden særligt vanskelige vilkår i livet eller i opvæksten, fx pga. handicap eller misbrug. Sundhedsproblemerne kan blive endnu større, hvis man samtidig kæmper med sproglige eller kulturelle udfordringer, blandt andet fordi kontakten til sundhedsvæsenet bliver vanskelig. Særlig opmærksomhed Holbæk Kommune vil gøre noget ved uligheden i borgernes sundhed. Derfor tager vi særligt hånd om de borgere, der har vanskelige livsbetingelser og opvækstvilkår. Vi vil gøre en indsats for at bryde den negative sociale arv, når det gælder usund livsstil, misbrug, dårlig trivsel, omsorgssvigt, lavt uddannelsesniveau, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og kulturelle barrierer. I nogle boligområder bor der mange sårbare og udsatte borgere, som møder disse udfordringer. Derfor vil vi have fokus på en målrettet indsats i disse områder. 3
Udviklingsmål: Alle skal have adgang til og mulighed for fysisk aktivitet og sociale fællesskaber 1. Fritids- og idrætstilbud skal tilpasses og udvikles med fokus på særlige og udsatte borgere, der ikke deltager i fysiske aktiviteter, idræt eller foreningsliv. 2. Borgere uden for arbejdsmarkedet skal støttes til at være fysisk aktive og deltage i foreningsliv. [faktaboks om hvad bevægelse har af gavnlige effekter]. Unge, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, skal støttes i at gennemføre. 3. Der skal være fokus på opsporing af unge, der er i risiko for at droppe ud af deres uddannelse, og der skal være mulighed for at støtte dem i at gennemføre. 4. Holbæk Kommune og ungdomsuddannelserne skal etablere forpligtende samarbejder om at fastholdelse unge i uddannelse Sundhedstilstanden skal forbedres hos socialt udsatte i Holbæk Kommune 5. Holbæk Kommunes forebyggende og sundhedsfremmende tilbud skal tilpasses udsatte borgere. 6. Alle, uanset social, fysisk og personlig formåen, skal have mulighed for at få gavn af sundhedstilbud og sociale tilbud, fx ved at de kan komme uden tidsbestilling hos lægen og på skadestuen. 7. Der laves en strategi og handlingsplan for forbedring af sundhedstilstanden hos voksne med særlige behov. Sundhedstilstanden skal forbedres i særlige boligområder i Holbæk Kommune 8. I de sociale boligområder skal der være fremskudte indsatser til etniske borgere og andre med særlige sundhedsmæssige udfordringer og/eller dårlig kontakt til sundhedsvæsenet. 9. Der skal ske en systematisk udvikling af strategier og indsatser for at forbedre sundhedstilstanden hos udsatte borgere i særlige boligområder. 4
Udviklingsområde 3 - Trivsel og livskvalitet Sundhed handler ikke kun om at være rask det handler også om at have det godt, trives, være psykisk robust, og have mod på livets forskellige udfordringer. Mental sundhed er vigtig Mange oplever, at de trives på trods fysisk sygdom. Andre oplever dårlig trivsel uden at have en fysisk sygdom. Det siger noget om, at et godt mentalt helbred og mod på livet, kan være afgørende for om man føler sig sund eller ej. Mentale helbredsproblemer ligger til grund for: 50 % af alle langtidssygemeldinger 48 % af alle førtidspensioner Mentale sundhed og trivsel har også betydning for risikoen for at udvikle både psykiske og fysiske sygdomme. Fx udvikler op mod 50 % af mennesker med stress, depressioner mv. langvarige sygdomme som fx diabetes og KOL. Og risikoen for tidlig død, er lige stor ved ensomhed som ved rygning. Omvendt giver god trivsel og god mental sundhed bedre indlæring, mindre frafald på ungdomsuddannelser, mindre sygefravær og andre positive forhold. Når vi trives, kan vi udfolde vores evner, håndtere dagligdagens udfordringer og deltage i fællesskaber. Trivsel i fællesskab Holbæk Kommune vil have fokus på de områder hvor vi ser, at der er problemer med dårlig trivsel og dårlig mental sundhed - også selv om problemerne opstår og findes i mange sammenhænge, hvor kommunen ikke normalt spiller en stor rolle. Fx på arbejdsmarkedet, i familier og på uddannelsesinstitutioner. Holbæk Kommune vil udnytte mulighederne i nye og bedre samarbejder med erhvervsliv, regioner, læger, organisationer mv. for at forebygge stress, depressioner, ensomhed mv. og fremme tilknytning til arbejdsmarkedet, meningsfulde fritidsaktiviteter og fællesskaber. 5
Udviklingsmål: Holbæk Kommune vil fremme udviklingen af god trivsel, fællesskaber og netværk 1. Der skal være systematisk opsporing af og hjælp til børn og unge, der holdes ude af fællesskaber og/eller mobbes 2. Der skal være tidlig opsporing af og indsats mod depression og ensomhed hos udsatte grupper, bl.a. hos ledige, ældre, sygemeldte og enlige 3. Antallet af selvmord og selvmordsforsøg hos børn, unge og ældre skal nedbringes, fx ved at gennemføre pakker for selvmordsforebyggelse 9 % af alle unge har prøvet at tage deres eget liv én eller flere gange. (Ungeprofilen; Projekt Ung og Rus 2013. [Faktaboks om pakker ]. [OBS generelt mål i indledningen til politikken om implementering af forebyggelsespakkerne på grundniveau]. Holbæk Kommune vil fremme nærvær, sundhed og trivsel på arbejdspladser 4. Holbæk Kommune skal både internt og ekstern udbrede viden om, hvad der fremmer trivsel og sundhed på arbejdspladsen. 5. Holbæk Kommune skal både internt og eksternt udbrede viden om symptomer på begyndende stress og om håndtering af det. 6. Holbæk Kommune skal udvikle tilbud om håndtering af kronisk sygdom, langvarig stressbelastning, angst og depression. Borgere, der oplever en livsbegivenhed/situation, som kan medføre mentale helbredsproblemer, skal have tilbud om hjælp og støtte 7. Borgere, der udsættes for særligt belastende begivenheder, skal have tilbud om hjælp og støtte, til forebyggelse af mistrivsel, depression eller misbrug. 8. Par/enlige der venter barn, skal screenes for fødselsdepression. 6
Udviklingsområde 4: Når sundheden skal frem I Holbæk Kommune vi vil fremme sundheden ved at samarbejde på tværs og i fællesskab. Vi vil sætte fokus på borgernes sundhed i alle dele af kommunens aktiviteter se og informere borgere med sundhedsproblemer eller med risiko for at få det udnytte mulighederne for tidlige forebyggende indsatser Sundheden skal frem I Holbæk Kommune skal sundheden frem og fremmes i alle kommunens enheder, områder og afdelinger og i alle tilbud, beslutninger, strategier og planer. Holbæk Kommune arbejder med en bred forståelse af sundhed, hvor det handler både om fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Med den brede forståelse af sundhedsbegrebet, der foruden den fysiske sundhed også omfatter livskvalitet og mentalt sundhed, er der en sundhedsmæssig effekt af næsten alle kommunens handlinger eller beslutninger. Derfor skal borgernes sundhed ikke kun være en sag for sundhedsområdet, men udbredes til at være en prioritet overalt i kommunen og for alle medarbejder. Samarbejdet i kommunen skal udnyttes til et fælles bedste. Mødet med borgerne Som kommune har vi tæt kontakt til mange borgere. Også dem som har problemer med sundheden, fx fedme, alkohol eller rygning, og som har risiko for at udvikle alvorlige følgesygdomme. Og vi ser ofte borgerne inden de får en sygdom eller får problemer pga. deres livsstil og livsbetingelser. Derfor har kommunens medarbejdere en unik mulighed for at forebygge, ved fx at informere borgerne om deres situation og deres muligheder - hvis vi formår at tale sundhed med borgerne, når vi møder dem. Proaktiv forebyggelse I Holbæk Kommune vil vi have fokus på tidlig og proaktiv forebyggelse. Det handler bl.a. om at bruge den viden vi har om hvordan langvarige og kroniske sygdomme opstår og forebygges. Kraftig overvægt, manglende bevægelse, misbrug af alkohol og rusmidler samt utryghed i familien medfører forhøjet risiko for en lang række sygdomme, dårlig livskvalitet og nedsat levealder I stedet for at vente til borgere, som er på vej ind i et længere sygdomsforløb, udvikler en sygdom, vil vi prioritere at sætte tidligt ind, og sammen med de øvrige aktører på sundhedsområdet, tilbyde en koordineret forebyggende og sundhedsfremmende indsats. 7
Borgere der henvender sig til læge eller kommer til genoptræning på grund af sygdomme eller lidelser der kan udvikle sig til kronisk eller langvarige sygdom, skal når de første tegn på ses, have vejleding og støtte til ændring af livsstil, erhverv eller levevilkår, på et så tidligt tidspunkt, at sygdommen ikke udvikles. Udviklingsmål Det skal være klart hvad den sundhedsmæssige konsekvens er for borgerne af alle nye tiltag og beslutninger mv. 1. Nye strategier, tiltag, projekter, væsentlige beslutninger mv. skal vurderes i forhold til deres betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed. Borgere med dårlig sundhed, skal ses, og på en anerkendende måde informeres om deres sundhedsmæssige risiko og muligheder. 2. Medarbejdere med væsentlig borgerkontakt skal kunne spotte og italesætte borgeres sundhedsproblemer, og samtidig have kendskab til relevante sundhedstilbud. [Faktaboks med eksempler på sundhedsproblemer eller uhensigtsmæssige sundhedsadfærd (fx alkoholmisbrug, mistrivsel )]. Borgere der har risiko for at udvikle alvorlige, langvarige eller kroniske sygdomsforløb, skal fanges tidligt i forløbet, og hjælpes så sygdommen ikke opstår eller udvikler sig. 3. Der skal ske en tidlig og koordineret indsats over for borgere, der henvender sig med sygdomme, som kan udvikle sig til længevarende, alvorlige og/eller kroniske forløb. 4. Relevante sundhedsaktører i kommunen, skal i fællesskab sætte tidligt ind, og lave sammenhængende forløb for den enkelte borger. 8