Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1

Relaterede dokumenter
14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt

Torben Rosenørn Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens delmål for kontekstuel faglighed.

Dagens læringsmål. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset - det I forventes at kunne efter kurset

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser Fuldtidsstuderende, 1. og 3. semester, forår 2014.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Psykologi B valgfag, juni 2010

12. Modulbeskrivelse

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

Psykologi B valgfag, juni 2010

Projektarbejde. AFL Institutmøde den Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Individet i gruppen. Learning and reflecting individually and in the Team. Hvad er læring? Den psykologiske fejlforståelse: Mine læringsmål

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I TEKNOANTROPOLOGI KØBENHAVN

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Evalueringsrapport semester fuldtid

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Evalueringsrapport Master i Læreprocesser 3. semester. Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU.

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel Viden Færdigheder Kompetencer...

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Idræt, sommeren

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Projektarbejde vejledningspapir

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Vejlederkontrakt. Modul 7. Den studerende udfylder Beskrivelse af forventninger/ønsker

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Organisation C. 1. Fagets rolle

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Studieordninger 2012 og 2013:

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Forelæsning: Caseproces og opfølgning på første case v/mette Dencker Johansen og Diana Stentoft

Undervisningsbeskrivelse

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Studieforløbsbeskrivelse

Semester- beskrivelse

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Yngre Talenters forårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Fagmodul i Psykologi

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semester- beskrivelse

Projekt. X-fag. X-fag. X-fag. Grundkursus. Projekt. VT mv. Metodik. projekt. projekt. projekt. projekt

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Modulbeskrivelse for modul 11

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Transkript:

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1

Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Ingeniørvidenskab Samfundsvidenskab

Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab medialogi Samfundsvidenskab

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Mål: Efter kurset skal den studerende have: Viden Viden der gør den studerende i stand til at: o redegøre for grundlæggende læringsteori; o redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde; o redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng. o redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniørvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv; o redegøre for konkrete metoder inden for fag -området til at udføre denne analyse og vurdering. http://files.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/b-sn/~/pub/studieordninger/dip_250610.pdf

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Mål: Efter kurset skal den studerende have: Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: o planlægge og styre et problembaseret studieprojekt; o analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres; o reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter; o analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats; o reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv o udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå.. http://files.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/b-sn/~/pub/studieordninger/dip_250610.pdf

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Mål: Efter kurset skal den studerende have: Kompetencer, som gør den studerende i stand til at: o indgå i et teambaseret projektarbejde; o formidle et projektarbejde; o reflektere og udvikle egen læring bevidst; o indgå i og optimere kollaborative læreprocesser; o reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund. http://files.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/b-sn/~/pub/studieordninger/dip_250610.pdf

Undervisningsform: Kurset er organiseret som et mix af forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudie. Kurset eksamineres individuelt på baggrund af en skriftlig opgave i henhold til eksamensordningen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

Erfaringsbaseret læring Kolbs læringscirkel

Kolbs læringscirkel

Kolbs læringscirkel

Kolbs læringscirkel

Kolbs læringscirkel

Problemanalyse En måde at skabe specifikationer for en løsning og til at strukturere et projekt

Definition af teknologi: Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af teknik, viden, organisation og produkt.

Teknologibegrebet ihht AAUs begrebsverden Teknik Organisation Viden Produkt

Projektets faser Initierende Problem Problemanalyse Opgaveformulering Opgaveafgrænsning Løsning Diskussion/Konklusion Implementering Afrapportering

Projektets faser Initierende Problem Problemanalyse Opgaveformulering Opgaveafgrænsning Løsning Diskussion/Konklusion Implementering Afrapportering

Interesseparter Initierende problem Relevans af problem Problem analyse opgaveformulering Problemanalysens felter

Interesseparter Interesseparter Aktører Teknologibærere

Interesseparter Initierende problem Relevans af problem Anvendt videnskab og ledelse Videnskab Problem analyse opgaveformulering Problemanalysens felter

Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Ingeniørvidenskab Samfundsvidenskab

Interesseparter Initierende problem Relevans af problem Videnskab Problem analyse opgaveformulering Problemanalysens felter

Ejere ansatte Sprog/ kultur Samfunds videnskab Teknisk viden Lovgivning myndigheder Kunder Interesseparter i omverdenen Banker forsikring Naturvidenskab Initierende problem Problem analyse Relevans af problem Kvalitet Økonomi Miljø Etik Sundhed Arbejdsmiljø opgaveformulering Problemanalysens felter

Værktøjer til problemanalysefasen Brainstorming Kategorisering Nedbrydningsdiagrammer 6 H diagrammet Matricer Problemanalysens felter Årsagssammenhængsdiagrammer Mindmapping

Brainstorming Brainstorming teknikken går ud på at få nedfældet så mange ideassociationer som muligt til et givet emne. Dette gøre ved at alle deltagerne kommer frem med alle de ord/korte sætninger, der falder dem ind. Disse skrives ned ukommenteret. Teknikken kan gennemføres på flere måder: Individuelle sedler som samles sammen og opsummeres Post it Tavle/kridtfører

6 H diagrammer Hvad Hvor Hvem Hvornår Hvorfor Hvordan

Samarbejdet i gruppen og hermed den individuelle læring for gruppens medlemmer er afhængig af gensidig respekt mellem gruppens medlemmer og klare aftaler om regler og normer for gruppens samarbejde. Dette burde være selvfølgeligt og uproblematisk, da vi som individer heldigvis ikke har nogen fordomme ( måske lige ud over at vi har den rette moral og adfærd). Erfaringen viser, at det vil være hensigtsmæssigt at have nogle regler for acceptabel samarbejdsfrom i gruppen. Forblænding og forelskelse kan ikke bære et helt samliv det kan det heller ikke i en gruppe. Det kan derfor være nødvendigt (hensigtsmæssigt at lave aftaler for samlivet, her en gruppekontrakt.

Emner som kunne være relevante at diskutere: Individuel indsat og ambition Gruppens medlemmers ambitionsniveauer Gruppens medlemmers forventning om egen indsats Arbejde og adfærd i det daglige samarbejde Fremmøde og mødetid Melde ind ved fravær Hvordan styres gruppens arbejde Mødedisciplin (sikre at alle deltager aktivt i møderne) Hvordan arbejder gruppen sammen i kursusmodulerne Åbenhed og ærlighed Overholdelse af aftaler og dead lines