Torben Rosenørn Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens delmål for kontekstuel faglighed.
|
|
- Tina Villadsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens delmål for kontekstuel faglighed.
3 At bibringe de studerende viden om og forståelse af teoretiske, empiriske samt metodiske værktøjer, således at disse på kvalificeret vis kan anvendes i analyser og vurderinger af tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger.
4 Indhold i efterårskurset PV kontekstuel del Teknologibegrebet Teknlogianalyse Teknologivurdering Statens regulering og styring Miljø, arbejdsmiljø og lovgivning CSR Struktur- og aktøranalyser
5 Hvad er TEKNOLOGI?
6 Teknologibegrebet skal kunne omfatte teknologiens udvikling og dens anvendelse. F.eks. Hvordan bliver en ting til og hvad sker der under brugen af tingen? Her vil ofte indgå et større antal handlinger, processer og tilstandsændringer
7 Man skal således kunne beskrive såvel øjeblikstilstande som kunne analysere og beskrive overgang fra en tilstand til en anden. Strukturbetragtninger (beskrive/analysere stabile forhold) Procesbetragtninger (analysere bevægelse og forandring)
8 Det må beskrives, hvad der sker med Maskinerne Materialerne Arbejdskraften Vidensdelen Organisering af arbejdet og arbejdsorganisationen
9 Teknologibegrebet: Mennesket anvender teknologi som middel til at vedligeholde/genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af: Viden, teknik organisation og produkt
10 Teknologibegrebet ihht AAUs begrebsverden Teknik Organisation Viden Produkt
11 Teknologiens udvikling Eksempel ølbrygning Byg Humle Vand Gær Kar Varme osv Få mennesker udfører alt arbejdet Fra brygning til levering Viden om ølproduktion + erfaring og intuition Svingende kvalitet Små mængder
12 Teknologiens udvikling Eksempel ølbrygning Byg Humle Vand Gær Kemiske processer Dampmaskine, beholdere osv Opsplitning af produktionsprocessen Mange mennesker Stigende kommunikationsbehov Begyndende videnskabeliggørelse af viden Større krav til kvalitet Større mængder
13 Teknologiens udvikling Eksempel ølbrygning Råvarer Kemiske processer Automatiseret produktion Overvågningsarbejde/ kontrol af produktionsproces Færre mennesker Information - kommunikation Videnskabelig viden hos få personer Høj kvalitet Ens kvalitet Store mængder
14 Teknologiens udvikling Eksempel ølbrygning Råvarer Kemiske processer Integrerede produktionssystener (automatisering) Styring/kontrol af processen Bredere jobindhold Stort informationsindhold Videnskabelig viden hos få personer Høj kvalitet Ens kvalitet Flere produkter Grønne produkter
15 Teknologibegrebet ihht AAUs begrebsverden Teknik Organisation Mennesket som producent Viden Produkt
16 Man kan ikke diskutere og vurdere teknologien i sig selv, det må ske i sammenhæng med de forhold, hvorunder den anvendes.
17 Eksempel
18
19
20
21 Produktionsinterne forudsætninger og konsekvenser Teknologiens virkning på samfundet Teknologi- og samfundsanalyser og - vurderinger
22 teknologivurdering Organisation Interesseparter Viden Patienter, klienter pårørende Ejere ansatte Teknisk viden Sprog Sundhedsviden Faglige organisationer Myndigheder politikere Initierende problem Arbejdsmiljø Problemets relevans Etik Miljø Økonomi Kvalitet Ledelse Social videnskab Problemanalyse Sundhed Opgaveformulering Løsning teknologianalyse Teknik og produkt
23 Teknikvurdering Er den påtænkte konstruktion holdbar i den projekterede udformning? Er de foretagne beregninger rigtige? Påvisning af, at den udformede teknik kan forventes at overholde sine egne teknisk-naturvidenskabelige præmisser.
24 Teknikvurdering Svar på en teknikvurderings rigtighed Når den udformede teknik har været bragt i anvendelse Faldt broen sammen? Opstod der metaltræthed i skruen? Leverede vindmøllen den beregnede effekt?
25 Teknologivurdering I hvilket omfang skønnes den skitserede teknologi at kunne opfylde de behov eller løse de problemer, der oprindeligt ønskes løst? Kan der peges på andre mulige samfundsmæssige konsekvenser af den skitserede teknologis anvendelse end de tilsigtede? Er sådanne yderligere konsekvenser acceptable?
26 Vurdering af en teknologi - tilsigtede konsekvenser - ikke-tilsigtede konsekvenser På anvendelsesniveauet: (fremstilling af/med teknologien) - Konsekvenser for de ansatte, der arbejder med fremstilling af teknologiske anlæg - Konsekvenser for fremstillingsanlæggets naboer På brugsniveauet: (resultatet for slutbruger) Konsekvenser ved ibrugtagning af den frembragte teknologi
27 Bagudrettet teknologivurdering Reaktiv teknologivurdering (eksisterende teknologi) Fremadrettet teknologivurdering Proaktiv teknologivurdering (spekulativ- ikke eksisterende teknologi)
28 Udvikle ny viden Udforme ny teknik Anvende ny teknologi Den teknologiske fornyelsesproces
29 Reaktiv teknologivurdering Fremgangsmåde: Udgangspunkt på teknologiens anvendelsesniveau Teknologien er konkretiseret. Den eksisterer. Flest mulige samfundsmæssige konsekvenser identificeres med vægt på ikke-økonomiske konsekvenser. Resultater sammenfattes og afvejes.
30 Reaktiv teknologiudvikling
31 Reaktiv teknologivurdering Vurderer og registrerer hidtidige forhold/ arbejdsmiljøforhold/produktionsforhold. Overholdelse af lovkrav. Justerer og regulerer i forhold til opstillede krav. Der sker en synliggørelse.
32 Proaktiv teknologivurdering Fremgangsmåde: Udgangspunkt på teknologiens udformningsniveau Spore teknologiudviklingen i en retning med flere grønne lys. Der foretages en samfundsbaseret behovsanalyse
33 Proaktiv teknologivurdering Analysens resultat = funktionsspecifikationer på teknologiens udformningsniveau Hvilke problemer søges løst med den nye teknologi?
34 Proaktiv teknologivurdering - I hvilket omfang skønnes den skitserede teknologi at kunne opfylde de behov eller løse de problemer, der oprindeligt ønskedes løst?
35 Proaktiv teknologivurdering Kan der peges på andre mulige samfundsmæssige konsekvenser af den skitserede teknologis anvendelse end de tilsigtede? Er sådanne konsekvenser acceptable?
36 Proaktiv teknologivurdering - Hvordan vurderes konkluderende en sammenfatning af svarene på ovennævnte spørgsmål?
37 Proaktiv teknologiudvikling 37
38 Proaktiv teknologivurdering Forebyggelse af fejl f.eks. vedrørende arbejdsmiljø. Analyse af alternative tekniske, organisatoriske muligheder. (Bedst tilgængelig praksis og teknologi) 38
39 Den teknologiske fornyelsesproces Teknologiens forskningsfase Teknologiens udviklingsfase Teknologiens udformningsfase Teknologiens anvendelsesfase (fremstilling af teknologien) Teknologiens brugsfase
40 Teknnologivurdering
41
42
43 Interesseparter Faglige organisationer Initierende problem Problemets relevans Patienter, klienter pårørende Ejere ansatte Myndigheder politikere Arbejdsmiljø Etik Miljø Kvalitet Viden Teknisk viden Sprog Sundhedsviden Økonomi Ledelse Social videnskab Problemanalyse Sundhed Opgaveformulering
44 Interesseparter Interesseparter er de grupper eller personer, som indførelse af en given teknologi vil komme til at påvirke, eller som har mulighed for at påvirke indførelsen af en given teknologi. Forbrugere Miljøorganisationer
45 Aktører Aktører er en del af interesseparterne. De har mulighed for at påvirke udviklingen, det kan fx være: Politikere Investorer Myndigheder (Konkurrenter)
46 Teknologibærere Teknologibærere er interesseparter der har magt over produktionsapparatet. Producenter Financielle institutioner
47 Teknologibærere 1. Interesse 2. Magt 3. Organisation 4. Information 5. Adgang 6. Viden
48 Teknologibærere 1. Interesse: Have en interesse i at vælge, udvikle og iværksætte teknologien eller dele af teknologien. 2. Magt: Være i besiddelse af tilstrækkelig social, økonomisk og politisk magt, til at kunne materialisere deres interesser. 3. Organisation: Være tilstrækkeligt organiseret til at kunne formulere og træffe beslutninger om, hvilken teknologi der vil være i stand til at løse deres problemer. 4. Information: Have information om eksistensen af teknologien, eller et af dens elementer. 5. Adgang: Have adgang til teknologien. 6. Viden: Være i besiddelse af, eller kunne skabe sig, den nødvendige viden, om hvordan den konkrete teknik bruges.
49 Interesseparter Interesseparter
50 Interesseparter Interesseparter Aktører
51 Interesseparter Interesseparter Aktører Teknologibærere
52 Hvad er jeres teknologi og på hvilket udviklingsstade er den? Hvad er ingeniørens roller i teknologiudviklingssammenhæng? Hvem er jeres væsentligste interesseparter?
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1 Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Ingeniørvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab medialogi Samfundsvidenskab
Læs mereLæseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Undervisningsplan:
Undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan: 2016.09.05 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution HANSENBEG Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereSammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)
Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Først en lille historie om en cykel og en død kat Der var engang en mand der havde et arbejde. Manden
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mere14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt
800 Introduktion til dagen, herunder præsentation POPBL er projektorganiseret og problembaseret læring Brug af POPBL i folkeskolens afgangsklasser Eksempel på projekt fra Friskolen 10.00 Udarbejdelse af
Læs mereTMS kursuskatalog efterår 1999
Den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse Aalborg Universitet Februar 2000 TMS kursuskatalog efterår 1999 Redigeret af Anne Lorentzen TMS formand Indhold: Indledning v/ Anne Lorentzen s. 1 Storgruppe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau samlæst TI - Lærer Hold Michael Bohl Jenner (mje) 2kt18 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereSundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013
Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt
Læs mereIT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb
IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb Overblik Karakteristik af det moderne samfund Hovedstrømninger Forståelse af teknologi Forståelse
Læs mereY-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.
Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereSamfundsfag - HTX. FIP Marts 2017
Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint
Læs mereVelfærdsTeknologiVurdering
VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering
Læs mereUndervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016
Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Termin August 2014 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Rybners HTX Teknologi B Peter Iversen Hold 2.E Oversigt over gennemførte
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen
Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2015 Jul. 2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi A+B Jørgen
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektstyring - SLP
Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP Hvilke forventninger har du til dette kursus? (Summemøde) Brug 2-3 minutter på at hilse på din side m/k og fortæl kort hinanden om jeres forventninger til dette
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2019 Institution Rybners tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Teknolog C
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 2 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2017 Jul. 2018 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi A Jørgen
Læs merePixivejledning i APV-processen 2012-2015
Pixivejledning i APV-processen 2012-2015 ET FOREBYGGENDE VÆRKTØJ Arbejdspladsvurderingen (APV en) er et forebyggende værktøj, som ledere og medarbejdere kan bruge til at styrke arbejdsmiljøarbejdet og
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets
Læs mereSEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER
SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2018 Jul. 2019 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi B Jørgen
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereUddannelsesforløb. Kompetencegivende. uddannelse. for sundhedssocialrådgiverne
Kompetencegivende uddannelse for sundhedssocialrådgiverne Uddannelsesforløb MODUL I Problemstillinger og teoretiske perspektiver i relation til de målgrupper, som sundhedssocialrådgiverne møder i deres
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereat forstå og benytte de vigtigste teorier og metoder, der anvendes til at analysere og lede virksomheders
DTU s studiehåndbog 2011-2012 Studieplan for Master i Teknisk miljøledelse (Master of Environmental Management) Uddannelsen i Teknisk miljøledelse har til formål at kvalificere den studerende til at forstå
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereIntro til SO forløbet: Arbejdsmiljø
hvi/cws (1ac), klu/cea/mvaa (1b), mshm/pw (1d) og cwp/svl (1h) Uge 11-2018 Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø Teknologi & kemi FOKUS PÅ KEMIKALIER OG FOREBYGGELSE AF KEMISKE PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET
Læs mereForeningsudvikling. Styrk foreningen. En kursusrække der gør din forening mere attraktiv
Foreningsudvikling Styrk foreningen En kursusrække der gør din forening mere attraktiv En styrket bestyrelse giver en styrket forening Styrk foreningen består af 6 kurser, der kan vælges enkeltvis eller
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereCompany Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser
Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social
Læs mereProblembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017
E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereRoadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereAAU's APV for 2012 2015. Workshop 2
AAU's APV for 2012 2015 Workshop 2 AAU's APV 2012-2015 HR-afdelingen 28. september 2012 Workshop 2 - Præsentation af APV-rapporten og den kvalitative rapport - Psykisk arbejdsmiljø og procesværktøjer -
Læs mereHøringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment
Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Arbejde og reguleringsformer (samlæst st med Arbejdslivet et mellem, magt og styring) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker
Læs mereTeknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018
Bilag eux 8 Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2017
Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2017 Termin August 2016 Juni 2017 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere HTX Teknologi B Thomas Nygaard Hold 1.A Oversigt over
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2010 HTX Vibenhus
Læs mereProjektaktiviteter på E-business
Projektaktiviteter på E-business 4-, 12- og 16-ugersprojekter EBUSS Kandidatuddannelsen i E-business 1. RAMMER...2 2. PROJEKTET...3 3. VALG AF VEJLEDER...3 4. GRUPPEDANNELSE...4 5. TVÆRFAGLIGE PROJEKTER...4
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereProblemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet
Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2013 Jul. 2014 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi
Læs mereOdense Tekniske Gymnasium. Teknologi A - B. Emne: Gruppemedlemmer: Klasse: Arbejdsperiode: Afleveringsdato: Underskrifter:
Skole: Fag: Odense Tekniske Gymnasium Teknologi A - B Gruppemedlemmer: Klasse: Arbejdsperiode: Afleveringsdato: Underskrifter: Navn Navn Forside med illustration, foto eller logo som beskriver opgaven.
Læs mereBrugerinddragelse Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Brugerinddragelse Dansk Selskab for Patientsikkerhed Birgitte Enslev Vi bliver klogere jo længere tid, der går, og råderummet for ændringer bliver stadigt mindre Råderum for ændringer i byggeprojekter
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens
Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde
Læs mereIntroduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN
Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN Hvorfor Medicinsk Teknologivurdering (MTV) på sundhedsområdet? Bedre og bredere
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereHVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereModul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere
Læs mereServicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Læs mereAf pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z.
STUDIEPLAN Teknologi B, 2. htx 2Y og 2Z 2006 2007 (3. og 4. semester) Undervisere: Lene Gregersen, Anne Kirstine Friis Teknologi B, 2. htx, inddrager, udvikler og bygger videre på de særfaglige og overfaglige
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2018
Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2018 Udarbejdet: August 2016 Revideret sidst: April 2018 Termin August 2016 Juni 2018 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold
Læs mereUdvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen
Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Public service-udvalget har i medfør af sit kommissorium en række konkrete opgaver. Udvalget ønsker i den sammenhæng
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereUddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014
Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereSemesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017
5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mere