Henrik Jochumsen 2013
Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering
Selve skriveprocessen Litteratursøgning Litteraturlister og kildefortegnelse Sprog Lay-out etc.
Min tilgang Mine erfaringer Skriv som om det skal bruges og brug det! Gerne dialog afbryd!
Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. Den gode opgave s. 21.
Den primære sproghandling er at undersøge. Den indeholder altid teori og/eller metode. Afsender-modtagerforhold er fagperson-fagperson. Den er betinget af videnskabelige krav. Den er bygget op af faste elementer og har en fast struktur. Den følger regler for indledning og konklusion. Den bruger fagets sprog og metakommunikerer. Den gode opgave s. 22.
Målgruppe, fokus og formål er klart. Alle påstande er sandsynliggjorte (dokumentation og eksempler) Ræsonnementet er efterfølgeligt mht. metode, argumentation og struktur. Arbejdet er systematisk, grundigt og metodisk (afspejles i teksten). Fremstillingen er konsistent, dvs. tilstræber at ophæve eller forklare indre modsætninger. Der demonstreres kendskab til state of the art i det faglige felt. Sproget er entydigt, eksplicit og begrebsmæssigt konsekvent.
Analysere Argumentere Begrunde Beskrive Be(vise) Citere Definere Diskutere Fortolke Kategorisere Kontekstualisere Kritisere Kvalificere Nuancere Parafrasere Prioritere Problematisere Reflekterer Ræsonnere Sandsynliggøre Undersøge Vurdere (faglige kriterier) Vælge Den gode opgave s. 27.
Agitere Anmelde Bekende Belære Causere Formode Fortælle Føle Lovprise Missionere Nedgøre Opleve Popularisere Postulere Plagierer Synes Tro Underholde Den gode opgave s. 27.
1. Problemformulering Hvad spørger du om? 5. Fremgangsmåde Hvordan spørger du? 2. Formål Hvorfor spørger du? 4. Begreber, teorier, metoder 3. Empiri, data, fænomen Hvad spørger du med? Hvad spørger du til?
Viser åbenlys selvsændighed Viser professionelt (og personligt) engagement. Indeholder brug, ikke blot referat af viden. Demonstrere (omfattende) viden. Viser faglig iagtagelsesevne Har oplysninger som er sande eller sandsynliggjorte. Fokuserer. Har fagligt velvalgt problemformulering Bruger relevant(e) metode(r) og teorie(r). Bruger relevante præcise begreber og modeller Bruger kun relevant litteratur Bruger up to date-litteratur, eller begrunder at den ikke bruges. Følger vanlig dokumentationsetik. Kvalificerer og vurderer litteratur. Den gode opgave s. 51.
Indretter fremstillingen på målgruppen. Svare på problemformuleringen Har en klar logisk struktur uden unødvendig og overflødig redundans Har et efterfølgeligt ræsonnement. Bruger genrens traditionelle grundstruktur (eller forholder sig til den). Hænger sammen på både tekstplan og sætningsplan. Har korrekt sprog Bruger fagets fagsprog Er tidløs i sit sprogbrug Metakommunikerer Følger gængse retningslinier for formalia Har relevante serviceafsnit Støttes af layout og typografi Den gode opgave s. 51.
Gerne som fagperson i forhold til: Emnevalg og valg af materialer og kilder, teorier, metoder osv. Alle selvstændige valg af handlinger med materialet: problematiseringer, analyser, fortolkninger, konklusioner, vurderinger, perspektiver og handleforslag. Selvstændige erfaringer, oplevelser m.m. som enten bruges illustrativt eller analyseres metodisk. Den gode opgave s. 54.
Ikke som privatperson: Med egne, ikke metodisk behandlede erfaringer eller ikke fagligt begrundende fortolkninger og vurderinger. Grundlag for generaliseringer. Den gode opgave s. 54.
Introducerer og peger ud hvad der er i fokus. Meddeler hvordan kilder, teorier og metoder anvendes Nævner hvem der taler (dig eller kilderne). Laver overgange. Viser frem og tilbage. Sammenkæder afsnit. Viser emneskift. Markerer niveau (overkategori underkategori) og rækkefølge. Nævner informationernes funktion og status i teksten. Nævner sproghandlinger og fremstillingsform. Den gode opgave s. 339.
Handling Opstille normer/handleforskrifter Perspektivere Vurdering Bedømme ud fra forskellige kriterier Syntese Kombinere Fortolke Analyse Nedbryde i dele, skille Se system/struktur Anvendelse Afprøve, bruge Forståelse Forklare med egne ord Viden Referere, parafrasere, genkende Den gode opgave s. 60.
Abstract Indholdsfortegnelse Indledning (med problemformulering) Teori, metode, state of art Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Litteratur Appendix og bilag Den gode opgave s. 163.
Teori System af læresætninger (eller antagelser) inden for et fagområde som kan beskrive, forklare og forudsige fagets fænomener, og som danner forståelsesramme(r) for faget. Begreber De nøgleord (ofte hentet fra teori) som man bruger til at analyserer og organisere sine begreber med. Faglige metoder Fagets metoder er specifikke faglige, ofte teoribaserede, redskaber til konkrete opgaver, f.eks. Indsamling, kategorisering, analyse, fortolkning, vurdering af data, handling. Den gode opgave s. 268.
Undersøgelsens metode Opgavens metode er de fagligt acceptable, problembaserede fremgangsmåder man bruger til sin undersøgelse af det faglige problem. Empiri Materiale som er genstand for undersøgelse, og som der kan refereres til (iagttagelser, data, udsagn, tekster, kilder). Den gode opgave s. 268.
Et eller flere sammenhængende spørgsmål man vil besvarer. Eller Et eller flere sammenhængende fænomener/udsagn man vil: - beskrive, redegøre for - Klassificere - Analysere fortolke - Diskuterer, argumentere for og imod - Syntetiserer, integrere - Vurdere - Omsætte til handleforskrift. Eller En påstand man vil argumentere for. Den gode opgave s. 125.
Emne - Et afgrænset stof område. Problem - Noget der mangler svar/løsning på inden for stofområdet. Problemstilling - Beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) problemet indgår i (der kan være mange problemer i en problemstilling). Problemformulering - En formulering af ét konkret spørgsmål inden for en problemstilling. Den gode opgave s.126.
Teori som grundlag for metode (analyse, kategorisering, vurdering). Teori som forklaring på undersøgelsesresultater (fortolkning, legitimering). Teori som baggrund, værdigrundlag (videnskabsteoretisk retning, skole ). Teori som empiri (objekt for undersøgelse). Teori som diskussion, sammenstilling, modstilling. Teori som autoritet i sig selv (støtte-argument). Den gode opgave s. 269.
Beskriv opgavens undersøgelsesmetode hvordan du kommer fra problemformulering til konklusion. Baggrund: hvorfor lige den/dem, set ud fra dit materiale, problemformulering, tid og andre ressourcer. Skriv hvordan du anvender den eller de faglige metoder i din sammenhæng. Hvis flere metoder. Hvordan forholder de sig til hinanden? Metodekritik. Den gode opgave s. 288.
Analyse af empiri (eller diskussion af teori) - Kildeudsagn - Statistikker - Ekspertudsagn Resultater, delfortolkninger Sammenligning Sammenfatning Delkonklusion Den gode opgave s. 165.
Problemorienteringen giver ofte sig selv og bliver konkret Empirien kan analyseres, diskuteres og vurderes. Har du selv skaffet den, er den din egen, og så står du stærkere som undersøgelsessubjekt i din egen tekst. Opgavens struktur bliver nemmere at håndtere. Viden sættes ind i en konkret sammenhæng og ender ikke let i påstande om det generelle. Den gode opgave s. 293.
At se på f.eks. en genstand/tekst osv. Ved at adskille, opdele, og inddele den i dele. Når man skal analysere, gør man det ud fra mindst en faglig systematik begreb(er), teori(er), metode(r). Ud fra den/ de faglige systematikker kigger man på udvalgte elementer af genstanden/teksten. Den gode opgave s. 181.
Analysens resultat er kategoriseringer som kan gøres til genstand for forklaring/fortolkning/helhedforståelse af analysens genstand Fortolkningen kan bruges til (del af et) svar på problemformuleringen Efter fortolkningen kigger man på de faglige systematikker (analyseredskaberne): Var de velegnede til at se noget vigtigt med? Havde de begrænsninger? Den gode opgave s. 165.
Vurdering og kritik af metode Diskussion af resultater Opbakning af metode Den gode opgave s. 165.
Svar på problemformuleringens spørgsmål med passende nuanceringer. Gentagelse/ vurdering af den sammenhæng af empiri og faglig systematikker som undersøgelsen hviler på: - Var de velegnede til at undersøge spørgsmålet med? - Har du kommentarer til din fremgangsmåde? - Har du opfyldt eller nærmet dig dit formål? Den gode opgave s. 199.
Roller klare fra starten? Forventningsafklaring Mest muligt på skrift Kontaktformer (vejledning via mail?). Vejlederens ansvar for andre aktiviteter? Ambitioner, niveau? Forbered vejledningen Vejlederens projekt eller dit?
Fordele: Mindre risiko for at falde i det sorte hul. Mindre risiko for at fortabe sig. Projektet bliver overskueligt. Arbejdsprocessen effektiviseres. Man er hinandens opponenter (sparring). Større sikkerhed i forhold til vejleder. Samarbejde er disciplinerende. Samarbejde er sjovere.
Årsager Manglende viden: fagligt indhold, metode, om genren. Manglende overblik: For meget data, analysearbejdet er omfattende, teorierne tager over. Måder at håndtere skrivestoppet. Skriv et andet sted i teksten, læs mere, se andre afhandlinger. Find overblik, strukturér, se på pentagon mv. Find nye arbejdsstrategier. Få hjælp, vejledning, socialisér med fagfæller.
Skriv lidt hver dag. Skriv og indsaml viden sideløbende. Skriv flere steder i teksten på en gang. Veksl mellem oversigtsskrivning og dybdeskrivning. Skriv inspiration ned i logbog. Skriv for meget og kassér!
TAK! hjo@iva.dk